8 Der blev ikke optaget mere end 100-200 studerende om året, så i alt var der bare nogle hundrede studerende. Størstedelen studerede teologi, og en lille gruppe læste til læge, kemiker, fysiker eller andet i den dur. Fælles for alle gjaldt dog, at man som studerende forventedes at have kendskab til teologi, så alle, der gik på universitetet, havde undervisning i det, siger Ditlev Tamm. POETISK SKIKKELSE I GADEBILLEDET I de første par hundrede år var det ikke forbundet med en særlig identitet at være studerende man læste for at få et godt job. De studerende fyldte ikke ret meget hverken i bybilledet eller i borgernes bevidsthed, fordi de var så få. I 1700-tallet begyndte de studerende så småt at gøre væsen af sig. For det første kom der væsentlig flere af dem. I 1736 blev der indført eksamen på jurastudiet, hvilket betød, at dommerembedet nu krævede officiel eksamen, og for første gang i historien voksede jurastudiet sig større end teologistudiet. Samtidig skyllede oplysningsfilosofien ind over Europa, og det gav både flere og mere kritiske studerende i København. Som en frugt af oplysningstiden begyndte de studerende at skabe en slags fælles identitet, hvor de tænkte i politiske frihedsbaner, læste ny litteratur om kærlighed og unge menneskers lidelser og besluttede sig for, at de ikke behøvede at mene det samme som de gamle, siger Ditlev Tamm. De studerende kæmpede for friheden til at kritisere samfundets normer og hierarkier. Det udviklede sig til en kvalitet i sig selv at være studerende. Den studerende blev en slags poetisk skikkelse i det omkringliggende samfund. Det var bestemt også de studerende selv, der drev den fortælling frem. Til alle tider har studerende haft tendens til at føle sig lidt hovmodigt hævet over de mindre belæste, mener Ditlev Tamm. Det kom tydeligt til udtryk i de barbariske optagelsesritualer, de nye studerende blev udsat for af de ældre årgange, når de blev optaget på universitetet. GRUPPEPORTRÆT Som aspirerende studerende skulle man iklædes mærkeligt tøj, sætte svinetænder i munden og horn i panden for at tydeliggøre, hvor dum man var, inden man kom på universitetet. Man fik og smæk og vand hældt over sig, og processen skulle så manifestere en forvandling fra dyrisk og dum til et dannet menneske, siger Ditlev Tamm. Han fortæller også, at traditionen stoppede i 1700tallet, fordi ritualerne simpelthen blev for grove. Der har altid været lidt Erasmus Montanus over studerende. De syntes, de var både finere og klogere end de fleste. De gik rundt i sort tøj og så kloge ud, de læste højintellektuelle bøger, og de vidste i det hele taget mere end byens øvrige borgere, siger han. Erasmus Montanus er Ludvig Holbergs eviggrønne komedie fra 1723, der følger Rasmus Berg, som tager til København for at studere og senere vender tilbage til sin fødeegn under det latinske alias. Det er ikke kun hans navn, der er blevet prætentiøst og raffineret under studierne i hovedstaden, men hele hans verdenssyn. Han lægger sig ud med sin familie og fødeegn med sine nye arrogante manerer og han bliver beskyldt for kætteri, fordi han hårdnakket fastholder, at Jorden er rund og ikke flad. Under enevælden var der dog grænser for, hvor kritisk man kunne udtale sig mod konge og samfund i hvert fald, hvis man gjorde sig forhåbninger om en stilling i staten. Samtidig var den sene enevælde et højdepunkt for studenterlivet, som ikke blev nået igen i de lidt kedeligere år, som fulgte. Indtil 1875 gik der kun mænd på universitetet. Ifølge Ditlev Tamm er det en af historiens helt store gåder, hvordan mænd er lykkedes med at holde kvinder væk fra højere uddannelse så længe. Man gik bare som en selvfølge ud fra, at universitetet ikke var et sted for kvinder. Det er ikke noget, der var diskussion om før i slutningen af 1800-årene, hvilket i sig selv er mærkeligt. Men det er da virkelig pinligt for mændene, at vi skal helt frem til år 1875, før kvinderne får adgang til universiteterne. DE STUDERENDE BULDRER FREM OG SNUBLER Kigger man på de sidste 400 år, er professoren ikke i tvivl om, hvornår de studerende har haft deres storhedstid. I årene fra 1820 og frem til den 2. Slesvigske Krig i 1864 buldrede de studerende frem i hele Europa og også i Danmark. I Nordeuropa formede de studerende store fælles tanker, og i Norden især om et stærkt nordisk fællesskab på tværs af de skandinaviske lande. I disse år blev de studerende en del af en liberal bevægelse, som tænkte nye tanker om demokrati og pressede på for at indføre en grundlov. Men drømmene bristede, da der opstod krig mellem det tyske forbund og Danmark, og de øvrige skandinaviske lande valgte at forholde sig passive, siger Ditlev Tamm. Han tilføjer, at den nytænkning og progressivitet, som havde præget de studerende i 1800-tallet, forsvandt, efter Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig. Den nordiske sammenslutning, de studerende havde drømt om i midten af 1800-tallet, brast, og de studerende gik tilbage til at være både konservative og passive i forhold til det omkringliggende samfund. Der var ikke længere den samme begejstring at spore i de studerendes ånd, siger Ditlev Tamm. ENGAGER JER, FOR POKKER! Fra slutningen af 1800-tallet til midten af 1900-tallet er der ikke megen gejst eller kampglæde at spore hos de studerende. I sin bog refererer Ditlev Tamm til den socialdemokratiske politiker Hartvig Frisch, der i 1920erne kommenterede fraværet af de studerendes ild og engagement. Hartig Frisch havde selv gået på universitetet, hvilket egentlig var usædvanligt, for de fleste studerende var konservative og uengagerede. Frisch var en del af Studentersamfundet og deltog ofte i den akademiske debat, hvor han lige så ofte kom med et opråb til sine medstuderende, siger Ditlev Tamm og fortæller, at opråbet lød: Engager jer i samfundet omkring jer, for pokker! I kan ikke bare sidde på universitetet og læse bøger! Nogle studerende greb opfordringen og organiserede sig i mindre grupper, der på forskellig vis kritiserede samfundets etablerede normer. Blandt andet var en studentersammenslutning aktiv i forbindelse med modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig. Men det var ikke fordi, de studerende gjorde særligt væsen af sig der. Flere af dem indgik blot i modstandsbevægelsen ligesom en række øvrige danskere, men langt de fleste var passive, siger Ditlev Tamm. Først under studenteroprøret i 1968 blev de studerende igen en markant og tydelig gruppe i samfundet, siger Ditlev Tamm. Nu krævede de større medbestemmelse på universitetet, som de mente var forældet og domineret af et professorvælde. KAMPBEREDTE STUDERENDE De studerendes opstand husker Lars Bille, lektor emeritus ved Institut for Statskundskab, tydeligt. Han var med, da instituttet blev oprettet i 1965, og han underviste der i næsten 40 år. Oprettelsen af Institut for Statskundskab startede faktisk som et eksperiment, og det foregik tilfældigvis lige oven i studenteroprørets begyndelse, som ramte instituttet med et drøn, siger Bille, der tilføjer, at de første 10-15 år af hans tid som lektor på instituttet var præget af en revolution ved hoveddøren. Studenteroprøret var en del af en større bevægelse, hvor studerende på tværs af 200 universiteter verden over ønskede at gøre op med det snæversynede, kapitalistiske og borgerlige verdensbillede, som de mente, universitetet bidrog til at reproducere. I de år oplevede vi flere gange, at underviserne blev forment adgang til instituttet, fordi det var besat af studerende. Som fastansat underviser blev man betragtet som kapitalismens forlængede arm, og når man gik gennem et lokale med studerende, kunne man nogle gange opleve, at der blev helt stille. Der var ikke akademisk dialog der var kamp, siger Lars Bille, der også fortæller, at det fanme ikke var sjovt at være underviser i den periode. De studerende var i udgangspunktet kritiske og uimodtagelige over for den etablerede viden, underviserne præsenterede dem for. De krævede større medbestemmelse over, hvad der skulle på pensum, og fik de ikke, hvad de krævede, protesterede de. Jeg husker helt tydeligt en episode, hvor jeg havde valgt en bestemt lærebog til en forelæsning om moderne dansk historie. Det var de studerende ikke tilfredse med. Men bogen var en del af pensum og indeholdt vigtige, faglige pointer, så der var ingen vej udenom, fortæller Lars Bille og fortsætter: NR 2. SEPTEMBER 2023 I DET TE BLAD EN SELVOPTAGET BITCH EN FRANCHISE AF VATIKANET EN UDDANNELSESMINISTER UDEN UDDANNELSE DIT STUDIEMATCH PÅ MÆLKEVEJEN EN DAME DER REDDER DAGEN ET UNÆVNELIGT ORD INDHOLD 2 LEDER KU en franchise af Vatikanet eller en feministisk præsteskole N GRY BARTROFF GAIHEDE Konstitueret chefredaktør år de nye studerende møder Københavns Universitet for første gang til immatrikulationen, må de tænke, at de er havnet i en franchise af Vatikanet. Universitetet makser INDHOLD 3 4 Uniavisen kender dig statistisk set 12 Ny roman: Dansk studerende møder sine privilegier i Kairo 6 Studerende gennem tiden et portræt 11 Uniavisens debatkursus 16 Det siger stjernerne om dig og dit studie 24 Det sagde du bare ikke?! Sprog, skik og magtkritik 30 Mary Kobia KENDER DU TYPEN? 4 UNIAVISEN KENDER DIG. STATISTISK SET VI VED DET GODT: Du har høje forventninger til dig selv. Du føler dig til tider ensom. Du bliver ikke færdig på normeret tid. Hvis du nikker lige nu, er du som de fleste andre KU-studerende. Læs med og lær dig selv og dine medstuderende lidt KENDER DU TYPEN? 5 DU VIL GØRE EN POSITIV FORSKEL FOR ANDRE Og det er årsagen til dit studievalg, hvis du er som 54 procent af de nye studerende. Det gælder især, hvis du er kvinde* og over 26 år. Er du mandlig studerende i starttyverne, er det mere sandsynligt, at du valgte studie med dollartegn 6 GRUPPEPORTRÆT De studeren I tidernes morgen var universitetsstuderende mænd, der læste til præst. Siden blev de sværmeriske og fandenivoldske unge, der læste poesi og ville omstyrte samfundet. Men hvem er de studerende i dag? Nogle kalder dem navlebeskuende og uselvstændige, andre kalder dem kri GRUPPEPORTRÆT 7 nde gennem tiden Af CAMILLA SKOVGAARD THOMSEN Illustration CHRISTOFFER ZIELER U niversitetsstuderende. Hvis du lukker øjnene og forestiller dig en person, som passer til den beskrivelse, hvem ser du så? En stærkt venstreorienteret humaniorastuderende med perlekæder, genbrugstøj o 8 Der blev ikke optaget mere end 100-200 studerende om året, så i alt var der bare nogle hundrede studerende. Størstedelen studerede teologi, og en lille gruppe læste til læge, kemiker, fysiker eller andet i den dur. Fælles for alle gjaldt dog, at man som studerende forventedes at have kendskab til GRUPPEPORTRÆT Det er da virkelig pinligt, at vi skal helt frem til år 1875, før kvinderne får adgang til universiteterne. PROFESSOR EMERITUS DITLEV TAMM Undervisningen begyndte, og jeg stillede et spørgsmål ud i lokalet. På første række sad kommissærerne, de studenterpolitiske repræsentanter, med 10 siden 1991 og underviser i dag primært på uddannelserne i naturressourcer og landskabsarkitektur. Jeg kan godt nikke genkendende til, at der er sket en skolegørelse af de studerende, og at de måske i højere grad har fået fokus på at få et godt job og opnå personlig succes. Men blandt mine studer DEBAT KURSUS Få Uniavisens bedste tips til at skrive det gode debatindlæg Uniavisen afholder debatkursus næste gang den 12. oktober kl. 15-17 i Studenterhuset med Emma Holten som gæst. Læs mere og tilmeld dig helt gratis på uniavisen.dk/debatkursus En orientalistisk selvoptaget bitch Af EMMA SØE NALDAL Foto JONAS PRYNER ANDERSEN REJSEFEBER 13 BLÅ BOG Martha Flyvholm Tode er 30 år og bor i dag i Rom Bachelor i Mellemøstens sprog og samfund fra KU i 2020 Har tidligere udgivet de anmelderroste bøger På Bornholm må man græde overalt (2017) og Man kan også være søstjerne (2020) Boede og studerede i Kairo 2018-2021 Født og opvo REJSEFEBER Tag på udveksling eller rejs så langt væk som muligt. Vil man forstå, hvor privilegeret man egentlig er, tror jeg, at man bliver nødt til at komme ud og opleve noget andet. Jeg tror virkelig, at man lærer meget af det som menneske. Bachelorprojektet er ikke det vigtigste i livet. Og det Martha Flyvholm Tode er vokset op i en sammenbragt familie så stor, at hun ikke helt kan huske, hvor mange de er. Men hun er vistnok den ældste af en søskendeflok på seks. ASTROLOGI 16 STUDIEMATCHET PÅ Af METTE-MARIE NØRLEV (tvilling) OG EMMA SØE NALDAL (vægt) Illustration ISTOCK Er dit studievalg som skrevet i stjernerne for dig? Uniavisens studenterjournalister kommer dig til undsætning, så du ikke længere skal tvivle på, om dit studie også er dit astrologiske m ASTROLOGI 17 SOLTEGN, MÅNETEGN OG ASCENDANT Denne guide er baseret på dit stjernetegn, også kaldet soltegn, som afhænger af din fødselsdato, og som kan fortælle noget grundlæggende om din personlighed. I astrologien er sol, måne og ascendant the big three, der repræsenterer din indre kerne og pers ASTROLOGI 18 KREBS (22. juni-22.juli) Kendetegn: Følsom og omsorgsfuld, elsker familie, sætter pris på nærhed og tryghed, elsker traditioner og højtider. Studiematch: Krebsen er kendt for at have en god hukommelse. Dét, kombineret med evnen til nogle gange at sidde fast i gamle mønstre, gør Teol ASTROLOGI SKORPION 19 (24. oktober-23. november) Kendetegn: Intens, følsom, lidenskabelig, kan være dømmende, vægelsindet, enspænder, har en hård skal, men en åh-så-blød kerne. Studiematch: Du er nysgerrig af natur og kan lide at grave dig helt ned i de dybeste lag af alting. Skorpionen er god t 20 ZIGZAG Uden en rød tråd Christina Egelund giver ikke meget for det klassiske ministerportræt med en stak vigtige papirer på skrivebordet: Hvem er det, der tror på, at man sidder og skriver under, mens der er én, der tager billeder? spørger hun under fotoseancen. ZIGZAG 21 Uddannelsesreformen mødte hård kritik fra alle kanter af akademia, men fik alligevel en ret blød landing. Mange tilskriver resultatet Christina Egelunds evne til kompromis. Uniavisen har mødt ministeren, som af en politisk modstander bliver kaldt regeringens formildende omstændighed. Hun 22 På den måde er jeg ikke et eksempel til efterlevelse for de unge ZIGZAG Det gjorde jeg aldrig. Og det var bare godt gammeldags dumt. Hun udelukker ikke, at der kan være et eller andet ved universitetet, hun af den grund ikke forstår eller kan sætte sig ind i. Jeg kan i hvert fald ikke sætte mi ZIGZAG 23 BLÅ BOG Christina Egelund (f. 1977) Uddannelses- og forskningsminister siden 15. december 2022 Har læst moderne litteratur ved Sorbonne i Paris Er tidligere medlem af Liberal Alliance og medstifter af partiet Fremad Drev gennem ti år campingpladsen Jambo Feriepark i Nordjylland Opvokset 24 MAGTKRITIK HVAD?! DET SAGDE DU BARE IKKE! En gruppe studerende rejser sig og går. Resten bliver og forsvarer deres underviser, der lige har brugt N-ordet. Det kan være svært for både studerende og undervisere, når fortidens spøgelser hjemsøger nutidens forelæsningssale. Er der ord, vi ikke læng MAGTKRITIK 25 Der skal være plads til at provokere i en forelæsningssal som et greb til at igangsætte en debat JOHN RAND, ØKONOMIPROFESSOR OG STUDIELEDER PÅ GLOBAL DEVELOPMENT D er findes ord, som der aldrig er en god årsag til at bruge. Ord, der er så tungt belastede af historien bag dem, at d 26 Der har på intet tidspunkt været tale om at fjerne dette emne fra pensum, for det er enormt vigtigt stof, som vi selvfølgelig skal videreformidle på denne uddannelse. Jeg mener også, der skal være plads til at provokere i en forelæsningssal som et greb til at igangsætte en debat, men det skal se MAGTKRITIK 27 Æraen, hvor alt hvad en underviser siger, er lov, er helt og aldeles ovre ATREYEE SEN, LEKTOR PÅ ANTROPOLOGI Er der ord, man aldrig må bruge heller ikke i en undervisningssammenhæng? N-ordet er enormt historisk belastet, så hvis man vil bruge det, skal man virkelig være forsigtig. 28 MAGTKRITIK Æraen, hvor alt hvad en underviser siger, er lov, er helt og aldeles ovre. De studerende udfordrer os hele tiden, og det synes jeg kun er positivt, for det gør os alle sammen klogere. EN SUND UENIGHEDSKULTUR Undervisere har en særlig forpligtelse, mener flere af de stemmer, der ta MAGTKRITIK Malte Sauerland-Paulsen er filosofistuderende og oplevede for nylig, hvordan en debat om emnevalg og sprogbrug foldede sig ud på hans studie. På filosofistudiet går diskussionerne om, hvilke tekster, der skal på pensum, og hvad de skal berøre, nogle gange højt. Og selv om jeg er stolt af 30 HOLDET Hvis forskere og studerende skal brillere på Københavns Universitet, har de brug for et godt støttesystem. Vi kender dem som TAP, det tekniskadministrative personale, som Uniavisen hylder i denne serie, HOLDET HOLDET 31 HUN REDDER VERDEN EN LILLE SMULE HVER DAG PÅ FRUE PLADS Mary Kagendo Kobia hjælper internationale forskere og deres partnere med at finde sig til rette i København. Det er nemlig langt fra let. Let er det til gengæld for Mary at lave en perfekt Peri-Peri sovs med syv forskellige chilier, Da Henrik Egede begyndte på Uniavisen foregik alt analogt. Men i 1991 lavede Henrik Egede sit allerførste interview på e-mail med en sekretariatschef på Humaniora. Han foretrak dog stadig at hoppe på cyklen, når han skulle ud at interviewe. TEMA I år fylder Uniavisen 50 år. Men hvorfor fik de stud UNIAVISEN 50 ÅR 33 1988-1994: Det helt langhårede universitetsdemokrati At nogen overhovedet fik et job, var årets nyhed i Henrik Egedes vennekreds i 1988. Han var chefredaktør på Uniavisen i perioden, hvor universitetet gjorde op med spøgelsesstuderende og nulforskere. Og hvor universitetet for a 34 UNIAVISEN 50 ÅR Universitetet har 26.082 studerende, men hver femte er et spøgelse Overskrift i Uniavisen i maj 1991. Hver tredje studerende på humaniora havde på det tidspunkt enten aldrig været til en eksamen eller var stoppet helt med at gå til eksamen. Men de var der stadig deraf navnet s 35 P ræ reda sentatio n af ktør a Henr 1988 ik Eg visens n , hvo ye e d r e i se h en fr emov an lover l ptem æser er bli ne, a ber ver m ta indre kede vislig. En lille le 1991 , hvo der fra r edak ri ha dend n for tøre e oph old, h tæller om n i janua venn er p an ha r et sp å et g r haf ænt ho UNIAVISEN 50 ÅR 37 Det var det helt langhårede universitetsdemokrati, og der var virkelig nogen ingen nævnt, ingen glemt der meget gerne ytrede sig HANS EGEDE, TIDLIGERE CHEFREDAKTØR Uniavisens ultimativt største udgift i Henrik Egedes tid var, at avisen skulle distribueres med post til omkri 38 KLUMMER DE STUDERENDE KU HAR PLADS TIL DIG HVIS VI KÆMPER FOR DET Af ANDRIAS NOLSØE JACOBSEN Medlem af Studenterrådet Velkommen til KU, kære nye medstuderende! Og velkommen tilbage til de mere garvede. I Studenterrådet står vi sammen som universitetets stærkeste fællesskab. Vi kæmper sammen BEKENDTGØRELSE VEDRØRENDE DANSK-ISRAELSK STUDIEFOND TIL MINDE OM JOSEF OG REGINE NACHEMSOHN Ovennævnte fond har til formål at yde stipendier til danske studerende til studier ved et israelsk universitet eller anden højere læreanstalt og til israelske studerende til studier ved et dansk universitet KONTAKTLINSE TILBUD TIL STUDERENDE FÅ 20% RABAT PÅ DIT KONTAKTLINSE ABONNEMENT I 6 MÅNEDER V Ø R P G 1-DAGS KONTAKTLINSER FRA 149,PR. MDR. IS T A R Fra 398,- pr. mdr. Kontakt os for anvisninger om anvendelse, pleje, forholdsregler, advarsler, kontraindikationer og bivirkninger. Tilbuddet gæld