Forord Sundt, tørt træ angribes sjældent af skadedyr. De fleste dyr, der kan skabe problemer i trækonstruktioner, møbler og andre brugsgenstande af træ, er afhængige af at træet er fugtigt, og måske angrebet af råd. Mange af de insekter man kan finde på lofter og andre steder i forbindelse med træ er harmløse, og det er vigtigt at kunne skelne dem fra de egentlige træskadedyr for at undgå unødvendige bekymringer og behandlinger. Formålet med denne vejledning er at give byggefolk et værktøj i hånden, så de selv kan bestemme de mest almindelige skadedyrsangreb og samtidig kan skelne mellem harmløse insekter og egentlige skadedyr. Vejledningen kan også være til nytte for private husejere, ejendomsadministratorer og skadeskonsulenter, ligesom den vil kunne indgå i den byggetekniske undervisning. Denne vejledning afløser TRÆ 48, Skadedyr i træ fra 2003. Nogle insekter er alvorlige skadedyr i skoven og kan af og til bringes med til træindustrien eller byggepladsen, men det er meget få af disse forstskadedyr der senere skaber problemer i trækonstruktioner. Vejledningen er begrænset til bestemmelse af træskadedyr i byggeog anlægskonstruktioner. Skovens træskadedyr er kun behandlet, hvis der er et sammenfald med vejledningens hovedformål. Vejledningen anviser en række konstruktive beskyttelsesforanstaltninger mod de almindeligste træskadedyr. Følges de konstruktive anvisninger ved projektering og udførelse, vil angreb fra træskadedyr være sjældne. Tilsvarende findes der anvisninger på forebyggelse og bekæmpelse af de enkelte skadedyrsangreb. Til en første bestemmelse af et angreb fra træskadedyr indeholder vejledningen et løst gennemsigtigt målekort. Målekortet findes også på side 13. Træinformation Maj 2010 Bjarne Lund Johansen 3 ISBN 978-87-90856-93-9 TRÆ 61 9 788790 856939 Skadedyr i træ De fleste træskadedyr trives bedst i fugtige omgivelser. Sundt og tørt træ angribes derimod sjældent. Derfor er den bedste beskyttelse, at udforme bygninger og konstruktioner, så træet beskyttes mod uhensigtsmæssig opfugtning fra vejrl Manuskript: Erik Brandt, Statens Byggeforskningsinstitut (hovedforfatter), Ole Slott, Oscon samt Jørgen Munch-Andersen og Bjarne Lund Johansen, Træinformation Redaktion: Træinformation Tegninger. Peter Nielsen, Koncept & Illustration Fotografi: Digital Studio mfl. Omslag og grafik: IW, Ida Wang Tryk Skadedyr i træ 61 Træinformation Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Træ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Insekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Sporene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Forebyggelse og bekæmpelse . . . . . . . . 16 Forord Sundt, tørt træ angribes sjældent af skadedyr. De fleste dyr, der kan skabe problemer i trækonstruktioner, møbler og andre brugsgenstande af træ, er afhængige af at træet er fugtigt, og måske angrebet af råd. Mange af de insekter man kan finde på lofter og andre steder i forbindelse med træ e Træ Det er et vigtigt led i naturens kredsløb, at dødt træ ikke får lov til at hobe sig op, men nedbrydes af bakterier, svampe og dyr. Træ-nedbryderne udfører et nyttigt arbejde, og det er kun, når vi har brug for, at træet skal holde længe, at man kan kalde processen for skadelig. Træbeskyttelse gå årringe. Om foråret dannes tyndvæggede celler, som er velegnede til vandtransport, vårvedceller, mens der i løbet af sommeren dannes mere tykvæggede celler, høstvedceller. Opdelingen i vårved og høstved er mest udpræget hos nåletræer, hvis ved næsten udelukkende er opbygget af én celletype, trakeide Snitretninger Når man skal orientere sig på et stykke træ og undersøge de gange og huller, som findes i det, kan det være nødvendigt at afgøre, hvordan det er skåret ud af stammen. Man taler om tre snitretninger, tværsnit, tangentialsnit og radialsnit. På et tværsnit er de celler, som går i træets l Af disse bistoffer er protein og stivelse de vigtigste for insekternes trivsel. De findes som oplagsnæring i cellerne, men i små mængder. Proteinet er ikke jævnt fordelt, størst er indholdet i den yderste del af splinten og i vækstlaget. Det er da også den del af træet, husbukkelarverne først vil æd