årringe. Om foråret dannes tyndvæggede celler, som er velegnede til vandtransport, vårvedceller, mens der i løbet af sommeren dannes mere tykvæggede celler, høstvedceller. Opdelingen i vårved og høstved er mest udpræget hos nåletræer, hvis ved næsten udelukkende er opbygget af én celletype, trakeider. Hos løvtræer er der flere slags celler. Vandtransporten foregår i karceller, der danner rør med et tværsnit på op til 1/2 mm, mens vedtaver sørger for afstivningen. Hos nogle løvtræarter dannes karcellerne næsten udelukkende i vårveddet, og de kommer på et tværsnit til at ligge som ringe i veddet. Det gælder f.eks. eg og ask, og man siger, at de er ringporede. Hos andre, f.eks. bøg og birk, ligger karcellerne jævnt fordelt, og man taler om spredtporet ved. Mens træet vokser, er cellerne i de yderste årringe levende, og det er her væsketransporten foregår fra rod til blade. Denne del af veddet kaldes splinten, mens den indre, inaktive del kaldes hjerteved. Når hjerteveddet har en anden, som regel mørkere farve, har træet en kerne. Fyr og eg danner kerne, mens der hos birk og bøg ikke sker nogen egentlig kernedannelse. Det er normalt affaldsstoffer af forskellig slags, som farver kernen, garvestoffer blandt andre, og de beskytter den i nogen grad mod angreb af skadedyr og svampe. Til gengæld er kernen ikke modtagelig for imprægnering med træbeskyttelsesmidler. Inderst i træet findes den tynde marv, fra hvilken der stråler bundter af celler ud mod overfladen, marvstrålerne. Bark Årring Figur 2 Tværsnit af fyrretræ. Nåletræer har ingen karceller. Årringene er tydelige. Hos fyr er der en mørkfarvet kerne. Mørkfarvet kerne Træ 5 ISBN 978-87-90856-93-9 TRÆ 61 9 788790 856939 Skadedyr i træ De fleste træskadedyr trives bedst i fugtige omgivelser. Sundt og tørt træ angribes derimod sjældent. Derfor er den bedste beskyttelse, at udforme bygninger og konstruktioner, så træet beskyttes mod uhensigtsmæssig opfugtning fra vejrl Manuskript: Erik Brandt, Statens Byggeforskningsinstitut (hovedforfatter), Ole Slott, Oscon samt Jørgen Munch-Andersen og Bjarne Lund Johansen, Træinformation Redaktion: Træinformation Tegninger. Peter Nielsen, Koncept & Illustration Fotografi: Digital Studio mfl. Omslag og grafik: IW, Ida Wang Tryk Skadedyr i træ 61 Træinformation Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Træ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Insekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Sporene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Forebyggelse og bekæmpelse . . . . . . . . 16 Forord Sundt, tørt træ angribes sjældent af skadedyr. De fleste dyr, der kan skabe problemer i trækonstruktioner, møbler og andre brugsgenstande af træ, er afhængige af at træet er fugtigt, og måske angrebet af råd. Mange af de insekter man kan finde på lofter og andre steder i forbindelse med træ e Træ Det er et vigtigt led i naturens kredsløb, at dødt træ ikke får lov til at hobe sig op, men nedbrydes af bakterier, svampe og dyr. Træ-nedbryderne udfører et nyttigt arbejde, og det er kun, når vi har brug for, at træet skal holde længe, at man kan kalde processen for skadelig. Træbeskyttelse gå årringe. Om foråret dannes tyndvæggede celler, som er velegnede til vandtransport, vårvedceller, mens der i løbet af sommeren dannes mere tykvæggede celler, høstvedceller. Opdelingen i vårved og høstved er mest udpræget hos nåletræer, hvis ved næsten udelukkende er opbygget af én celletype, trakeide Snitretninger Når man skal orientere sig på et stykke træ og undersøge de gange og huller, som findes i det, kan det være nødvendigt at afgøre, hvordan det er skåret ud af stammen. Man taler om tre snitretninger, tværsnit, tangentialsnit og radialsnit. På et tværsnit er de celler, som går i træets l Af disse bistoffer er protein og stivelse de vigtigste for insekternes trivsel. De findes som oplagsnæring i cellerne, men i små mængder. Proteinet er ikke jævnt fordelt, størst er indholdet i den yderste del af splinten og i vækstlaget. Det er da også den del af træet, husbukkelarverne først vil æd