Af disse bistoffer er protein og stivelse de vigtigste for insekternes trivsel. De findes som oplagsnæring i cellerne, men i små mængder. Proteinet er ikke jævnt fordelt, størst er indholdet i den yderste del af splinten og i vækstlaget. Det er da også den del af træet, husbukkelarverne først vil æde. Stivelse er oplagsnæring hos en del træarter, indholdet svinger fra art til art og året igennem. Hertil kommer et antal stoffer, som ikke direkte har betydning for plantens vækst og stofskifte. Det drejer sig om garvestoffer, farvestoffer, harpiks og æteriske olier. Det er dem, der giver farve, lugt og smag, og de kan have stor betydning for træskadedyrene. Nogle tiltrækker, andre virker afskrækkende, nogle kan hæmme insekters vækst, og visse kan beskytte træet fuldstændigt mod skadedyr. Endelig findes der uorganiske askestoffer i træet i en mængde, der svarer til ca. 1/2 % af veddet. Levested En del dyr kan udnytte træ som bolig. De gnaver eller graver gange eller huller, men de æder ikke træet. Nogle myrer bygger deres reder i træ, og visse bier og gravehvepse graver gange til deres yngleceller i mørt træ. Flæskeklannerlarver kan gnave sig ind i træ inden forpupningen, og flere andre bille-, sommerfugle- og hvepselarver kan gnave mere eller mindre overfladisk i træ for at skabe sig et beskyttet sted til forpupningen. Spætter og flere andre fugle kan hakke redehuller i træ. For de fleste egentlige træskadedyr gælder det imidlertid, at de både lever i og af træet, der altså både kommer til at fungere som bolig og føde for dem. Føde Hvis et dyr skal kunne udnytte træ som føde, må de store cellulosemolekyler først spaltes til simple sukkerarter, der kan udnyttes som energikilde. En del bakterier og svampe danner enzymer, som kan spalte cellulosen. Meget få dyr har denne evne, men netop husbukkelarven hører til dem, der har cellulosespaltende enzymer i tarmen. De fleste andre træædende dyr må på en eller anden måde lade bakterier eller svampe udføre en del af fordøjelsesarbejdet for sig. En termits tarmkanal har en særlig udposning, hvor et mylder af encellede organismer går løs på det træ, som termitten æder. De spalter cellulosen til sukkerarter, som termittarmen kan opsuge, altså samme princip som i drøvtyggernes maver. De fleste insekter klarer sig imidlertid på den måde, at de lader andre organismer spalte cellulosen, inden de æder træet. De kan derfor kun klare sig i træ, som er så fugtigt eller har været så fugtigt, at det har kunnet huse en flora af trænedbrydere. Enkelte specialister blandt de træædende insekter har ligefrem selv bestemte typer svampesporer med, som de poder på træet. Det gælder ambrosiabillerne, der slet ikke æder af træet, men udelukkende lever af de mørke svampe, som vokser i de gange, de har gnavet. Insekter kan ikke leve af sukker alene. De er afhængige af de livsvigtige proteinstoffer, som træet indeholder omend i meget små mængder. De arter, som æder svampehyfer og sporer, får protein fra dem, mens andre udelukkende får det fra selve træet. Det er én af forklaringerne på, at disse larver må gnave sig gennem så store mængder træ, er så længe om deres udvikling, og efterlader så store mængder ufordøjet boremel. Træ 7 ISBN 978-87-90856-93-9 TRÆ 61 9 788790 856939 Skadedyr i træ De fleste træskadedyr trives bedst i fugtige omgivelser. Sundt og tørt træ angribes derimod sjældent. Derfor er den bedste beskyttelse, at udforme bygninger og konstruktioner, så træet beskyttes mod uhensigtsmæssig opfugtning fra vejrl Manuskript: Erik Brandt, Statens Byggeforskningsinstitut (hovedforfatter), Ole Slott, Oscon samt Jørgen Munch-Andersen og Bjarne Lund Johansen, Træinformation Redaktion: Træinformation Tegninger. Peter Nielsen, Koncept & Illustration Fotografi: Digital Studio mfl. Omslag og grafik: IW, Ida Wang Tryk Skadedyr i træ 61 Træinformation Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Træ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Insekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Sporene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Forebyggelse og bekæmpelse . . . . . . . . 16 Forord Sundt, tørt træ angribes sjældent af skadedyr. De fleste dyr, der kan skabe problemer i trækonstruktioner, møbler og andre brugsgenstande af træ, er afhængige af at træet er fugtigt, og måske angrebet af råd. Mange af de insekter man kan finde på lofter og andre steder i forbindelse med træ e Træ Det er et vigtigt led i naturens kredsløb, at dødt træ ikke får lov til at hobe sig op, men nedbrydes af bakterier, svampe og dyr. Træ-nedbryderne udfører et nyttigt arbejde, og det er kun, når vi har brug for, at træet skal holde længe, at man kan kalde processen for skadelig. Træbeskyttelse gå årringe. Om foråret dannes tyndvæggede celler, som er velegnede til vandtransport, vårvedceller, mens der i løbet af sommeren dannes mere tykvæggede celler, høstvedceller. Opdelingen i vårved og høstved er mest udpræget hos nåletræer, hvis ved næsten udelukkende er opbygget af én celletype, trakeide Snitretninger Når man skal orientere sig på et stykke træ og undersøge de gange og huller, som findes i det, kan det være nødvendigt at afgøre, hvordan det er skåret ud af stammen. Man taler om tre snitretninger, tværsnit, tangentialsnit og radialsnit. På et tværsnit er de celler, som går i træets l Af disse bistoffer er protein og stivelse de vigtigste for insekternes trivsel. De findes som oplagsnæring i cellerne, men i små mængder. Proteinet er ikke jævnt fordelt, størst er indholdet i den yderste del af splinten og i vækstlaget. Det er da også den del af træet, husbukkelarverne først vil æd