Træ Det er et vigtigt led i naturens kredsløb, at dødt træ ikke får lov til at hobe sig op, men nedbrydes af bakterier, svampe og dyr. Træ-nedbryderne udfører et nyttigt arbejde, og det er kun, når vi har brug for, at træet skal holde længe, at man kan kalde processen for skadelig. Træbeskyttelse går derfor ud på at prøve at holde træet uden for den almindelige husholdning i naturen. Opbygning De dyr, som kan leve i træ, har hver deres smag. Nogle lever f.eks. udelukkende i nåletræ, andre i løvtræ; nogle kan kun trives lige under barken, andre lever dybere i veddet. Karceller Årring Figur 1 Løvtræ har karceller, der på et tværsnit ses som porer. Hos eg (figuren) ligger porerne som ringe i veddet, og der er en mørkfarvet kerne. 4 Træ Hvis man kan se hvilken træart og hvilken del af træet, det drejer sig om, har man allerede nogle vigtige oplysninger til at kunne bestemme arten af et skadedyrsangreb. Hjælp til bestemmelse af træarten findes i TRÆ 49, 58 Træarter. En træstamme har yderst et lag bark. Under barken ligger det tynde vækstlag, hvor der i den levende stamme dannes barkceller udad og vedceller indefter. Hvis træet har vokset på et sted, hvor der er årstider, varme og kolde perioder eller regntid og tørke, vil der være hvileperioder i træets vækst, og det kan ses på et tværsnit af stammen som vækstringe. De fleste steder dannes der en vækstring om året, og man kalder dem for ISBN 978-87-90856-93-9 TRÆ 61 9 788790 856939 Skadedyr i træ De fleste træskadedyr trives bedst i fugtige omgivelser. Sundt og tørt træ angribes derimod sjældent. Derfor er den bedste beskyttelse, at udforme bygninger og konstruktioner, så træet beskyttes mod uhensigtsmæssig opfugtning fra vejrl Manuskript: Erik Brandt, Statens Byggeforskningsinstitut (hovedforfatter), Ole Slott, Oscon samt Jørgen Munch-Andersen og Bjarne Lund Johansen, Træinformation Redaktion: Træinformation Tegninger. Peter Nielsen, Koncept & Illustration Fotografi: Digital Studio mfl. Omslag og grafik: IW, Ida Wang Tryk Skadedyr i træ 61 Træinformation Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Træ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Insekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Sporene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Forebyggelse og bekæmpelse . . . . . . . . 16 Forord Sundt, tørt træ angribes sjældent af skadedyr. De fleste dyr, der kan skabe problemer i trækonstruktioner, møbler og andre brugsgenstande af træ, er afhængige af at træet er fugtigt, og måske angrebet af råd. Mange af de insekter man kan finde på lofter og andre steder i forbindelse med træ e Træ Det er et vigtigt led i naturens kredsløb, at dødt træ ikke får lov til at hobe sig op, men nedbrydes af bakterier, svampe og dyr. Træ-nedbryderne udfører et nyttigt arbejde, og det er kun, når vi har brug for, at træet skal holde længe, at man kan kalde processen for skadelig. Træbeskyttelse gå årringe. Om foråret dannes tyndvæggede celler, som er velegnede til vandtransport, vårvedceller, mens der i løbet af sommeren dannes mere tykvæggede celler, høstvedceller. Opdelingen i vårved og høstved er mest udpræget hos nåletræer, hvis ved næsten udelukkende er opbygget af én celletype, trakeide Snitretninger Når man skal orientere sig på et stykke træ og undersøge de gange og huller, som findes i det, kan det være nødvendigt at afgøre, hvordan det er skåret ud af stammen. Man taler om tre snitretninger, tværsnit, tangentialsnit og radialsnit. På et tværsnit er de celler, som går i træets l Af disse bistoffer er protein og stivelse de vigtigste for insekternes trivsel. De findes som oplagsnæring i cellerne, men i små mængder. Proteinet er ikke jævnt fordelt, størst er indholdet i den yderste del af splinten og i vækstlaget. Det er da også den del af træet, husbukkelarverne først vil æd