Snitretninger Når man skal orientere sig på et stykke træ og undersøge de gange og huller, som findes i det, kan det være nødvendigt at afgøre, hvordan det er skåret ud af stammen. Man taler om tre snitretninger, tværsnit, tangentialsnit og radialsnit. På et tværsnit er de celler, som går i træets længderetning, skåret igennem. Årringene ses som cirkler eller som dele af cirkler. Tangentialsnittet lægges på langs af træet. Det går ikke igennem stammens akse, men som et tangentplan til en årring. Marvstrålerne bliver skåret igennem og kan ses som tenformede figurer på snitfladen. Radialsnit lægges også på langs af træet, men i et plan gennem stammens akse. Hvis træet har marvstråler, vil radialsnittet skære dem igennem på langs, og de vil fremtræde som glinsende, kortere eller længere bånd eller pletter, som kaldes for spejl. Radialskåret træ kaldes også for spejlskåret; der ses tydeligt spejl hos eg, bøg, ahorn og elm. Kemisk sammensætning Træ består ganske overvejende af stofferne cellulose, hemicellulose og lignin, som udgør mere end 95 % af massen. Næsten halvdelen af træet består af cellulose, som er et polysakkarid. Et cellulosemolekyle består af et stort antal glukoseenheder, ofte mere end 10.000, som hænger sammen i lange, ugrenede kæder. Hemicellulose eller vedpolyose udgør 20-30 % af træet og er også et polysakkarid. Det består ligesom cellulosen af sukkerenheder, men de er ordnet i kortere, forgrenede kæder. Lignin kaldes også for vedstof og er det, som gør træ til træ. Det indlejres i celluloseskelettet og giver vedcellerne deres stivhed. Foruden disse hovedbestanddele findes der en række organiske og uorganiske stoffer i træet, som tilsammen udgør omkring 4 %. 6 Træ Figur 3 Tværsnit. Figur 4 Tangentialsnit. Figur 5 Radialsnit. ISBN 978-87-90856-93-9 TRÆ 61 9 788790 856939 Skadedyr i træ De fleste træskadedyr trives bedst i fugtige omgivelser. Sundt og tørt træ angribes derimod sjældent. Derfor er den bedste beskyttelse, at udforme bygninger og konstruktioner, så træet beskyttes mod uhensigtsmæssig opfugtning fra vejrl Manuskript: Erik Brandt, Statens Byggeforskningsinstitut (hovedforfatter), Ole Slott, Oscon samt Jørgen Munch-Andersen og Bjarne Lund Johansen, Træinformation Redaktion: Træinformation Tegninger. Peter Nielsen, Koncept & Illustration Fotografi: Digital Studio mfl. Omslag og grafik: IW, Ida Wang Tryk Skadedyr i træ 61 Træinformation Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Træ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Insekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Sporene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Forebyggelse og bekæmpelse . . . . . . . . 16 Forord Sundt, tørt træ angribes sjældent af skadedyr. De fleste dyr, der kan skabe problemer i trækonstruktioner, møbler og andre brugsgenstande af træ, er afhængige af at træet er fugtigt, og måske angrebet af råd. Mange af de insekter man kan finde på lofter og andre steder i forbindelse med træ e Træ Det er et vigtigt led i naturens kredsløb, at dødt træ ikke får lov til at hobe sig op, men nedbrydes af bakterier, svampe og dyr. Træ-nedbryderne udfører et nyttigt arbejde, og det er kun, når vi har brug for, at træet skal holde længe, at man kan kalde processen for skadelig. Træbeskyttelse gå årringe. Om foråret dannes tyndvæggede celler, som er velegnede til vandtransport, vårvedceller, mens der i løbet af sommeren dannes mere tykvæggede celler, høstvedceller. Opdelingen i vårved og høstved er mest udpræget hos nåletræer, hvis ved næsten udelukkende er opbygget af én celletype, trakeide Snitretninger Når man skal orientere sig på et stykke træ og undersøge de gange og huller, som findes i det, kan det være nødvendigt at afgøre, hvordan det er skåret ud af stammen. Man taler om tre snitretninger, tværsnit, tangentialsnit og radialsnit. På et tværsnit er de celler, som går i træets l Af disse bistoffer er protein og stivelse de vigtigste for insekternes trivsel. De findes som oplagsnæring i cellerne, men i små mængder. Proteinet er ikke jævnt fordelt, størst er indholdet i den yderste del af splinten og i vækstlaget. Det er da også den del af træet, husbukkelarverne først vil æd