K R Æ N K E L S E S D E B AT Den sarte debat, der ikke vil dø Er der en krænkelseskultur på Københavns Universitet? Oh, yes. Men hvad det betyder, er straks sværere at få hånd om, for der er ikke nogen, der gider være de krænkede. Af CH R I STO F F E R Z I E L E R. I l l u st rat i o n SI GN E PA R K I N S H vis Henrik Wegener var ved at være træt i masken efter flere måneders debat om universitetets retningslinjer imod krænkende adfærd, skjulte han det. Det har været ganske fornøjeligt og også vigtigt, sagde rektor for Københavns Universitet, idet han skålede nytåret ind med sin centraladministration i festsalen på Frue Plads. Det var den 7. januar. Den dag var landets politikere så småt ved at være færdige med at tale om Den danske sang er en ung blond pige, som man ikke måtte synge på CBS, fordi den ikke var inkluderende, og det var et par uger siden, at Weekendavisen havde skrevet om en pinlig affære, hvor en KU-lektor blev kaldt til tjenstlig samtale på KUA, så han kunne blive kureret for rygter om sin påståede eurocentrisme - en sag, Magisterforeningen siden gik ind i på lektorens side. Selv den mexicanske sombrero, som en prodekan havde nægtet en flok jurastuderende at iføre sig under ved en introfest, var også ved at være blevet tygget igennem og fordøjet. Men rektor havde ikke krænkelsesfri endnu. Da han skålede, var der kun en uge til, at Jyllands-Posten gik breaking med historien om lektor i Biologi Dean Jacobsen, der rettede ind og undlod at bruge statistikeksempler om mænd og kvinder, fordi studerende angiveligt havde klaget over, at han ikke tog højde for, at en del mennesker ikke længere er så binære. Må man nu heller ikke omtale mennesker med han og hun? Spurgte Jyllands-Posten, såret. Den 23. januar vedtog Hovedsamarbejdsudvalget på KU at omformulere reglerne imod krænkende adfærd på landets største universitet. 1-0 til fornuften, måske. Eller bare lidt tilbagespil i den vedvarende debat om, hvad der er god adfærd i Danmark i dag. Groft sagt har debatten været ført af to hold. På den ene side dem, der - som jurist og ytringsfrihedsaktivist Jacob Mchangama - fremførte, at universitetet havde tabt sutten ved at vedtage regler for at tilgodese et segment af studerende, der ikke tåler at blive krænket. Og på den anden side - ja, ikke så mange. De fleste pegede som modstandere på gruppen Front, der bekæmper diskrimination, men Front bruger ikke selv ordet krænkelser, hvilket vi vender tilbage til. omgang heller ikke tages alvorligt af undervisere eller ledelsen, men må trække hjælp ind udefra for at blive hørt. Der foregår både kollegialt og blandt studerende ting, som ikke kommer rektor for øre, og som ikke er kommet frem i debatten i offentligheden, fordi folk ikke vil risikere yderligere social marginalisering eller at komme uden for den eksisterende hakkeorden, siger Karen Lisa Salamon. S afe sp ac e for fler t allet Krænkelsesdebatten er præget af, at det er svært at se, hvornår det handler om principielle emner som akademisk frihed og ytringsfrihed, eller om basal social omgang mellem studerende og forskere. I en leder argumenterer Dagbladet Information fx for, at det er vigtigt at huske, at universitetet er et sted, hvor voksne mennesker skal dannes. Det gør de blandt andet ved at blive udfordret på deres holdninger. Men er en mexicanerfest en slags akademisk teori, man skal lære at forstå med risiko for at få forandret sit verdensbillede? Ifølge Karen Lisa Salamon bliver diskussionen af de studerendes aktiviteter og synspunkter ofte ført på et overfladisk niveau. Sagen om hatten var kompleks. Den indgik jo i et helt amerikansk eller Trumpsk tema om white trash og ghetto. Hvis det bare var en mexicansk temadag, hvor man skulle spise tacos og have hatte på, havde de udenlandske studerende næppe reageret, men det var jo en temafest med et latterliggørende galleri over alle de grupper, som i forvejen ligger ned i USA. Det har meget lidt med jura at gøre; det sparker rent nedad, og er et sårende og problematisk tema til en fest, der skal rumme alle mulige mennesker, siger hun. Også KU-professor Christian Lund har kritiseret sit akademiske bagland for at mangle rummelighed. I et debatindlæg om ung blond pige-sagen argumenterer han for, at det truende måske ikke er de påstået krænkede, som ikke vil synge flertallets elskede melodier, men det store flertal, som ikke vil give plads til kritik af deres normer. Hvis et lille pip fra en underviser på CBS kan udløse så voldsom en reaktion fra politikere fra første til femte geled, fra medierne og fra ikke så få akademikere, må vi ikke være blinde for, hvilket landsdækkende safe space vi er i færd med at skabe, og hvem og hvad det holder ude, skriver Christian Lund. D et handler om rammerne, ikke dags ordenerne S ombrero en va r ikke før s te s ag Krænkelsesdebatten, som den jo alligevel hedder, har simret i nogle år på KU, så måske burde det ikke overraske ledelsen, at den på et tidspunkt kunne eksplodere mellem fingrene på dem. Det har dog hidtil mest handlet om de studerendes interne relationer. Sexistiske studieintroforløb på Statskundskab var fx en stor sag for fire-fem år siden, og de jurastuderende har haft kontroverser om en fest, hvor de gjorde nar ad hjemløse. I efteråret 2017 holdt de medicinstuderende efter årelang tradition en jøde-temabar, der spillede på en fordom om jøder som nærige. Vi tager imod både shekels og kroner, når vi bytter og handler Kahlua til yderst favorable priser i bedste jødestil. Det blev stoppet af dekanen, men nogen større diskussion af krænkelser fulgte ikke. Det var Karen Lisa Salamon, som i 2017 gik forrest i kritikken af jødebaren på Medicin. Hun havde allerede i 2015 debatteret et lignende, men grovere, rus-forløb med blackface og latterliggørelse af jøder på Antropologi, hvor hun var lektor, og nu efterspurgte hun i Uniavisen en refleksion fra universitet og studerende om den socialisering, der foregår i akademia. Salamon, der siden sagde sin stilling op for at blive selvstændig konsulent, er fortsat kritisk over for, at racistiske stereotypier ufiltreret i flere omgange fik lov at indgå i officielle velkomstfester og offentligt rusmateriale. Efter at have bidraget til debatten fik jeg henvendelser fra studerende, der beskrev en tavshedskultur og et til tider ubehageligt studiemiljø på Institut for Antropologi, siger hun. De studerende skrev, at de uden held havde forsøgt at få en debat, om hvorvidt det var i orden at bruge studieintrodagene på at karikere de folkeslag, man senere skulle lære at forske i. Karen Lisa Salamon siger, at hendes indtryk er, at kulturen hos flertallet af studerende ikke ligefrem er hensynsfuld. Det er interessant, at der allerede er foregået en debat i studentermiljøet, inden de her ting sker. Og at de studerende, der bliver trumfet af andre studerende, i første Lige før 2018 sluttede, holdt Københavns Universitet et stort debatmøde om krænkelser, og Karen Lisa Salamon siger, at hun var overrasket over at finde en meget homogen skepsis over for det, der bliver omtalt som politisk korrekthed. Hun siger, at universitetet er præget af en akademisk machismokultur, hvor idéen om hærdelse gøres til ideal for de studerende. Måske skulle man hellere fokusere på at civilisere folk? Det er en anden markant deltager i debatten enig i. Det går galt, hvis vi tror, at universitetet skal være til for at hærde folk, siger lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Thomas Brudholm. Det er jo ikke en kaserne. Jeg vil have fokus på retningslinjerne, for de er med til at sætte rammen for vores måde at fungere sammen på på denne arbejdsplads, siger han, der har medvirket til at argumentere så grundigt imod linjen i de nuværende krænkelsesregler, at de nu skal laves om. Vi skal helst undgå, siger han, at tingene udvikler sig som i USA, hvor dialogen mellem studerende, undervisere og ledelser på steder som Reed College og Yale til tider er løbet helt af sporet. Indtil denne vinter var mine cases fra USA, England og Sydafrika, men nu er Danmark også med, siger Thomas Brudholm. Jeg har prøvet i min egen undervisning af diskutere de her ting. Og jeg kan se en fare i, at hvis jeg fx har 60 studerende, sidder der to-tre som har aktivistiske synspunkter, og så kan det hurtigt blive en diskussion mellem dem og mig. Jeg tager mig i at sikre at få de andre på banen, siger Thomas Brudholm. Der er nogle studerende, fx fra Antropologi, der har sagt til mig, at de kan synes, at de mangler ord i en meget hård diskussion, hvor de møder meget aktivistiske studerende. Hun holder øje me d diskrimination Aktivist Tara Skadegaard Thorsen, der blev kandidat i filosofi fra KU i sommer, taler ikke om sarthed. Ej heller om krænkelser, og det vil overraske dem, der lærte hende SIDE 10 Re k t o r s i ge r, d e r i k ke e r nogen krænkelseskultur på universitetet. Vi siger, jo, der er. Men det er svært at tale om, når ingen gider være de krænkede ... Guiden til den bedste campus-kaf fe. Vores udsendte har drukket sig igennem et brunt hav for din skyld UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØB Indhold nr. 1 2019 5 FØLER SIG MISFORSTÅET I KRÆNKELSESSAG 18 MØRKT UDTRÆK Karoline Brix Andersson satte spørgsmålstegn ved sin professors brug af køn i statistikundervisningen. Vi har mødt den studerende, som er blevet omtalt i alle større medier, men som ingen huskede at snakke med. Vores uds Læs Environmental Risk på RUC Interesserer du dig for virkeligheden, så er RUC noget for dig. Du arbejder tværfagligt og får værktøjerne til at arbejde med fx håndtering af miljørisici. Åbent Hus 27. februar 13-18 Justin Hoffman UNIVERSITETET I VIRKELIGHEDEN Vilkår eller vendepunkt? KU RUNDT Så mange procent af ansættelserne på Københavns Universitet blev i årene 2015-2017 besat uden jobopslag, står der i en ny rapport fra Det Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. På Aalborg Universitet var det kun 1 procent i samme periode. Faktisk ligger Københavns Universitet på en første E VALUERING Opfattelsen af køn er gammeldags Biologistuderende føler sig misforstået i en ny krænkelsessag på Københavns Universitet. Vi har mødt den studerende, som er blevet omtalt i alle landets større medier, men som ingen har snakket med. Te kst o g foto SI GN E BJ E R R E K aroline Brix And SCIENCE Fusionen ingen vil have Den største fusion i årevis på Københavns Universitet er en realitet. En mørklagt sammenlægning af Statens Naturhistoriske Museum og Biologisk Institut er hastet igennem på rekordtid. Tilbage står flere hundrede rådvilde og frustrerede medarbejdere, der hverken er b SCIENCE S kal man gennemføre sådan en fusion, må man have medarbejderne med. Vi måtte konstatere, at det kunne vi ikke få. Citatet tilhører dekan på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet John Renner Hansen. Det kunne stamme fra den meget omdiskuterede fusion mellem Statens Naturhistoriske Museu SCIENCE Vi er ganske enkelt blevet trynet Der er ingen, ud over ledelsen, der ønsker en fusion. Der er ingen økonomiske fordele for Biologi. Der er ingen forskningsmæssige fordele, og der er ingen visioner for instituttet. Sammenhængskraften på et ellers velfungerende institut bliver sat under pre FORSKNING Speed til kvantecomputeren Fremtidens kvanteinternet vil blive afhængigt af mange nye teknologier. I en kælder under Niels Bohr Institutet arbejder to unge forskere på, at kvantecomputere kan forbindes sikkert over store afstande. E Af A N D E RS FJ E L D B E RG. Foto CA RST E N SE I D K R Æ N K E L S E S D E B AT Den sarte debat, der ikke vil dø Er der en krænkelseskultur på Københavns Universitet? Oh, yes. Men hvad det betyder, er straks sværere at få hånd om, for der er ikke nogen, der gider være de krænkede. Af CH R I STO F F E R Z I E L E R. I l l u st rat i o n SI GN E PA R K R Æ N K E L S E S D E B AT at kende fra Kristeligt Dagblads portræt med titlen Tara Skadegaard Thorsen holder øje med krænkelser'. Som talsperson for studentergruppen Front er hun blevet den danske debats inkarnerede billede af krænkelsesparathed, men hun siger, at hun bad avisen fjerne en passus SIDE 12 SNAP shot Meget sjældne ting Af GRY BA RT RO F F GAIH ED E Foto J ENS AST RU P Dette kunstværk bærer titlen Ole Worms Museum 1655. Kunstneren hedder Rosamond Purcell, og installationen er en del af Statens Naturhistoriske Museums permanente samling. Værket er en rekonstruktion af polyhistor Ole W Ditlev Tamm bærer sjaler og støvler med hæl. Og han skriver på en bog om juraens forhold til køn. PORTRÆT Dobbelt mennesket I Ditlev Tamm er jurist, men skabshumanist. Han er succesrig, men selvkritisk. Pligtetiker og hedonist. Renæssancemenneske og first mover. Af GRY BA RT RO F F GA I H E D E . Foto J O NAS P RY N E R Ditlev Tamms ranke snart 73-årige skikkelse mødes guldalder og avantgard PORTRÆT Måske hænger min interesse for fashion sammen med min tvivl på, om jeg er god nok Hvis man vækkede mig om natten og bad mig holde et foredrag om noget, jeg ved noget om, ville jeg kunne gøre det på engelsk, tysk, fransk, italiensk og spansk. Der kan jeg tale frit og sige, hvad jeg vil. De Det vil jeg sige om den videnskabelige tilværelse i almindelighed. Den er ganske hård. Og hvis man ønsker andres ros, så er det ikke den vej, man skal gå, siger Ditlev Tamm, der har været professor i retshistorie i 40 år. CAMPUSKAFFE Den gode, den onde og den der smager af tjære Fra mosevand til livseliksir. På Københavns Universitet findes de studerendes yndlingsbryg i alle afskygninger. Uniavisen tjekker cafeer, kaffeautomater og pulverkaffelagre ud og viser vej til de bedste (og værste) kaffesteder. Af L I V ROS TEST Væksthuset er både KUs flotteste, dyreste og varmeste kaffespot. Altså om sommeren. Om vinteren er der lukket. FREDERIKSBERG CAMPUS 1. Den med Liselotte: Gimle Frederiksberg Campus har to kantiner Gumle og Gimle. Pålidelige kilder siger, at man bør gå i Gimle, når kaffetørsten melder sig. Ik Studenter- Vi glemmer de studerende i krænkelsesdebatten KOMMENTAR DER ER NU GÅET mere end et halvt år siden Københavns Universitet for alvor kom i mediemøllen. Og nu har medierne i samlet flok fået malet et portræt af de studerende, som ikke bare hænger skævt, det er fuldstændigt ugenkendeligt! FEBRUAR MARTS DET SK ER Brug online kalenderen. Et uddrag af kommende begivenheder fra uniavisen.dk/calendar 11/2 Humor hos børn 28/2 Hør om Skovskolens uddannelser FOREDRAG Professor Hans Vejleskov vil komme ind på aspekter af humor som led i udviklingen af social kognition hos børn, humor som MIT JOB PROJEKTMEDARBEJDER S ree Gayat hree Selvan t haran 37 år. Bor på Nørrebro med sin danske mand og deres to mindre børn. Født og opvokset i Malaysia, men har arbejdet på Statens Naturhistoriske Museum i otte år. Er uddannet i entomologi, den gren af zoologien, der beskæftiger sig med insekter KOM FORAN MED AU SUMMER UNIVERSITY* 90+ KURSER I JULI OG AUGUST. ANSØG MELLEM 15 JANUAR OG 1 APRIL 2019 *OG FÅ TID TIL FAGLIG FORDYBELSE au.dk/summeruniversity KONTAKTLINSER HOS THIELE INGEN OPSTARTGEBYRER PÅ VORES ABONNEMENTER HOS THIELE FÅR DU UDEN BEREGNING INDIVIDUEL RÅDGIVNING OG SERVICE LIGE NU 50% PÅ KONTAKTLINSER - OG ALTID 1-DAGSLINSER FRA KR. PR. MÅNED 149,- Rabatten er baseret på et 12 mdr. abonnement, gives i kun 3 mdr. og fordeles over he