SCIENCE Vi er ganske enkelt blevet trynet Der er ingen, ud over ledelsen, der ønsker en fusion. Der er ingen økonomiske fordele for Biologi. Der er ingen forskningsmæssige fordele, og der er ingen visioner for instituttet. Sammenhængskraften på et ellers velfungerende institut bliver sat under pres, og begge institutter risikerer at miste dygtige folk, lyder det fra de seks erfarne medarbejdere på Biologisk Institut. Selv om sammenlægningen er vedtaget, nærer de fortsat et håb om, at deres protester kan få rektor til at gribe ind og stoppe den fusion, som de ansatte siger er blevet trukket ned over hovedet på dem. Fe d de al for St atens Naturhis toriske Mus eum? Sammenlægningen kaldes i en skriftlig kommentar fra dekanen en nødvendighed for fremtidssikringen af Museet, der i de senere år har haft tocifrede millionunderskud, som den nuværende ledelse ikke har været i stand til at gøre noget ved. Blandt andet har Museet med dets få studerende manglet uddannelsesindtægter fra staten, ligesom det har været dyrt at huse højt profilerede forskningscentre. Ved fusionen adskilles museumsaktiviteterne og forskningsdelen, idet sidstnævnte rykkes ind i Biologisk Institut. Det nye storinstitut bliver fakultetets suverænt største med en omsætning i omegnen af 500 millioner kroner og en stab på 7-800 ansatte, og det kommer til at udgøre næsten 25 procent af fakultetets samlede budget. Faktisk bliver det nye biologiske institut økonomisk større end hele Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, der er universitetets fjerdestørste. Hvor Biologi har plus på bundlinjen, er det altså en helt anden sag med Statens Naturhistoriske Museum, der har opbygget store underskud. I slutningen af november 2018 fyrede Museet med direktør Peter Kjærgaard i spidsen 17 medarbejdere og fik samtidig eftergivet en gæld af fakultetet på 50 millioner kroner. Altså en gældssanering, efter fusionsplanerne var blevet fremlagt. I dag udtrykker dekan John Renner fuld tillid til Peter Kjærgaard. Troede man, at de ansatte på Statens Naturhistoriske Museum er lykkelige over den økonomiske redningskrans, de har fået i forbindelse med fusionen, må man tro om igen. Her er der nærmest ingen positivitet at spore især ikke hos de mediedøbte stjerneforskere, der ad flere omgange i november og december har klaget deres nød i dagspressen. I Politiken den 16. november gik fem museumsprofiler ud og advarede mod fusionen, som de siger kan smadre Statens Naturhistoriske Museums position som verdens førende naturvidenskabelige forskningsmuseum. Og kritikken kommer ikke fra hvem som helst. Professorerne Eske Willerslev, Minik Rosing, Martin Bizzarro, Carsten Rahbek og Tom Gilbert står i spidsen for egne forskningsgrupper på Statens Naturhistoriske Museum, og de er blandt nogle af de mest citerede naturvidenskabelige forskere i verden. Hvis dekan Renner havde håbet på, at dansk forsknings mediedarlings ville være gelinde i deres fusionsmodstand, blev han overrasket: Jeg synes, at det er utrolig trist og et stort tab for dansk forskning, sagde Eske Willerslev til Politiken. Minik Rosing, der i årevis har engageret sig personligt i arbejdet med at få etableret et nyt naturhistorisk museum i Botanisk Have, sagde, at det er til at græde over. Faktisk gik forskerne så langt som til at foreslå, at beholde Museet som et selvstændigt institut med en museumsdel, der er indkapslet som en isoleret sektion med museumsdirektør Peter Kjærgaard. Det ville tillade forskerne på begge institutter at profilere sig skarpere og kunne tiltrække flere eksterne bevillinger, sagde de. Forslaget blev bakket op af de ansatte på Biologi, men mødte ikke lydhørhed hos dekan John Renner. Tilliden for svinder, når man kører folk over Hvis ikke de ansatte, hvem har John Renner da involveret undervejs i sine fusionsplaner? Har han kørt sit helt eget løb? Der er mange spørgsmål, der stadig flagrer i kølvandet på fusionen. Måske er det en del af dekanens strategi, for selv på universitetets højeste niveau, bestyrelsen, kom nyheden om fusion ind fra sidelinjen som et nærmest skjult dagsordenspunkt. På sidste bestyrelsesmøde den 6. december 2018 stod fusionen som et fortroligt orienteringspunkt fra daglig ledelse. Her blev vi i bestyrelsen orienteret om fusionen, siger medarbejdervalgt medlem af Københavns Universitets bestyrelse for det videnskabelige personale professor Anja C. Andersen. Ifølge Anja C. Andersen er det fint, at der er et armslængdeprincip men derfor kan man godt undre sig over måden, fusionen er foregået på, siger hun. Personligt er jeg forundret over sagsforløbet. Jeg savner at høre dekanen tale om visionen for det samlede institut. Det virker meget, som om fusionen kun er drevet af nød som følge af en række økonomiske problemer. Der mangler, så vidt jeg er orienteret, en ordentlig dialog med de menige medarbejdere. Der har været orienteringsmøder med de mest kendte forskere på Statens Naturhistoriske Museum. Men det jeg savner mest, er nogle analyser, der kortlægger problemer eller muligheder ved fusionen i forhold til, hvad det kommer til at betyde for KUs forskning og undervisning, siger Anja C. Andersen. Det vi gør, skal helst være drevet af, hvordan vi skaber de bedste rammer for det. Sådanne analyser er vi jo gode til rent videnskabeligt, så det er bemærkelsesværdigt med en proces, som ikke er baseret på de sædvanlige principper, vi plejer at hylde i forbindelse med videnskaben, siger hun. Ifølge professoren kan den manglende lyst til at inddrage medarbejderne måske skyldes, at ledelsen fra starten indså, at en fusion ikke ville kunne lade sig gøre, hvis man tog de ansatte med på råd. Men den topstyrede beslutning har ifølge Andersen skabt et endnu større skel mellem ledelse og medarbejdere. Og beslutningen kan have store konsekvenser for Københavns Universitets internationale anseelse: Det er vist ingen hemmelighed, at fusionen kan have den bagside, at instituttet mister nogle af sine mest internationalt kendte forskere. Det er mit indtryk, at der foregår en masse forhandlinger i øjeblikket, som kan have stor indflydelse på, hvem der bliver - og hvem der går, siger Anja C. Andersen. Som bestyrelsesmedlem nikker hun genkendende til en generel holdning blandt medarbejderne om, at der er sket et skred i den måde, de behandles på: Det er forståeligt, at de føler sig overhørt. Det kommer til at tage lang tid at genetablere en tillid, når man insisterer på retten til at køre folk over, siger Anja C. Andersen. Fusionen mellem Statens Naturhistoriske Museum og Biologisk Institut vækker mange følelser. Uniavisen har interviewet mere end 30 ansatte fra begge steder. Vi har fået en række aktindsigter, modtaget intern mailkorrespondance og prøvet at indhente svar fra relevante personer. Dekan John Renner Hansen har ikke ønsket at lade sig interviewe, men har skriftligt besvaret en række spørgsmål fra Uniavisen. Dekanen skriver blandt andet, at han nødig ser, at stjerneforskerne tager deres gode tøj og millioner af forskningskroner og forsvinder: Jeg kan ikke forhindre nogen i at forlade os, men jeg ser naturligvis helst og arbejder meget intenst på, at vores dygtige forskere fra Statens Naturhistoriske Museum bliver på Københavns Universitet, det er klart. John Renner Hansen bekræfter desuden, at sammenlægningen til et nyt storinstitut ville være sket med eller uden institutleder Niels Kroer ved roret, uden at det dog betyder, at institutlederen er blevet truet med en fyring, hvis han ikke støttede op. Jeg er bekendt med, at han har sagt, at såfremt han valgte at sige nej til at være leder af det nye institut, ville det ikke have ændret på beslutningen og at en anden sandsynligvis ville blive sat i spidsen i stedet, hvilket kunne have været en mulighed under en eller anden form, skriver John Renner Hansen. Alle dekanens svar samt avisens spørgsmål kan læses på uniavisen.dk. SIDE 8 Re k t o r s i ge r, d e r i k ke e r nogen krænkelseskultur på universitetet. Vi siger, jo, der er. Men det er svært at tale om, når ingen gider være de krænkede ... Guiden til den bedste campus-kaf fe. Vores udsendte har drukket sig igennem et brunt hav for din skyld UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØB Indhold nr. 1 2019 5 FØLER SIG MISFORSTÅET I KRÆNKELSESSAG 18 MØRKT UDTRÆK Karoline Brix Andersson satte spørgsmålstegn ved sin professors brug af køn i statistikundervisningen. Vi har mødt den studerende, som er blevet omtalt i alle større medier, men som ingen huskede at snakke med. Vores uds Læs Environmental Risk på RUC Interesserer du dig for virkeligheden, så er RUC noget for dig. Du arbejder tværfagligt og får værktøjerne til at arbejde med fx håndtering af miljørisici. Åbent Hus 27. februar 13-18 Justin Hoffman UNIVERSITETET I VIRKELIGHEDEN Vilkår eller vendepunkt? KU RUNDT Så mange procent af ansættelserne på Københavns Universitet blev i årene 2015-2017 besat uden jobopslag, står der i en ny rapport fra Det Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. På Aalborg Universitet var det kun 1 procent i samme periode. Faktisk ligger Københavns Universitet på en første E VALUERING Opfattelsen af køn er gammeldags Biologistuderende føler sig misforstået i en ny krænkelsessag på Københavns Universitet. Vi har mødt den studerende, som er blevet omtalt i alle landets større medier, men som ingen har snakket med. Te kst o g foto SI GN E BJ E R R E K aroline Brix And SCIENCE Fusionen ingen vil have Den største fusion i årevis på Københavns Universitet er en realitet. En mørklagt sammenlægning af Statens Naturhistoriske Museum og Biologisk Institut er hastet igennem på rekordtid. Tilbage står flere hundrede rådvilde og frustrerede medarbejdere, der hverken er b SCIENCE S kal man gennemføre sådan en fusion, må man have medarbejderne med. Vi måtte konstatere, at det kunne vi ikke få. Citatet tilhører dekan på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet John Renner Hansen. Det kunne stamme fra den meget omdiskuterede fusion mellem Statens Naturhistoriske Museu SCIENCE Vi er ganske enkelt blevet trynet Der er ingen, ud over ledelsen, der ønsker en fusion. Der er ingen økonomiske fordele for Biologi. Der er ingen forskningsmæssige fordele, og der er ingen visioner for instituttet. Sammenhængskraften på et ellers velfungerende institut bliver sat under pre FORSKNING Speed til kvantecomputeren Fremtidens kvanteinternet vil blive afhængigt af mange nye teknologier. I en kælder under Niels Bohr Institutet arbejder to unge forskere på, at kvantecomputere kan forbindes sikkert over store afstande. E Af A N D E RS FJ E L D B E RG. Foto CA RST E N SE I D K R Æ N K E L S E S D E B AT Den sarte debat, der ikke vil dø Er der en krænkelseskultur på Københavns Universitet? Oh, yes. Men hvad det betyder, er straks sværere at få hånd om, for der er ikke nogen, der gider være de krænkede. Af CH R I STO F F E R Z I E L E R. I l l u st rat i o n SI GN E PA R K R Æ N K E L S E S D E B AT at kende fra Kristeligt Dagblads portræt med titlen Tara Skadegaard Thorsen holder øje med krænkelser'. Som talsperson for studentergruppen Front er hun blevet den danske debats inkarnerede billede af krænkelsesparathed, men hun siger, at hun bad avisen fjerne en passus SIDE 12 SNAP shot Meget sjældne ting Af GRY BA RT RO F F GAIH ED E Foto J ENS AST RU P Dette kunstværk bærer titlen Ole Worms Museum 1655. Kunstneren hedder Rosamond Purcell, og installationen er en del af Statens Naturhistoriske Museums permanente samling. Værket er en rekonstruktion af polyhistor Ole W Ditlev Tamm bærer sjaler og støvler med hæl. Og han skriver på en bog om juraens forhold til køn. PORTRÆT Dobbelt mennesket I Ditlev Tamm er jurist, men skabshumanist. Han er succesrig, men selvkritisk. Pligtetiker og hedonist. Renæssancemenneske og first mover. Af GRY BA RT RO F F GA I H E D E . Foto J O NAS P RY N E R Ditlev Tamms ranke snart 73-årige skikkelse mødes guldalder og avantgard PORTRÆT Måske hænger min interesse for fashion sammen med min tvivl på, om jeg er god nok Hvis man vækkede mig om natten og bad mig holde et foredrag om noget, jeg ved noget om, ville jeg kunne gøre det på engelsk, tysk, fransk, italiensk og spansk. Der kan jeg tale frit og sige, hvad jeg vil. De Det vil jeg sige om den videnskabelige tilværelse i almindelighed. Den er ganske hård. Og hvis man ønsker andres ros, så er det ikke den vej, man skal gå, siger Ditlev Tamm, der har været professor i retshistorie i 40 år. CAMPUSKAFFE Den gode, den onde og den der smager af tjære Fra mosevand til livseliksir. På Københavns Universitet findes de studerendes yndlingsbryg i alle afskygninger. Uniavisen tjekker cafeer, kaffeautomater og pulverkaffelagre ud og viser vej til de bedste (og værste) kaffesteder. Af L I V ROS TEST Væksthuset er både KUs flotteste, dyreste og varmeste kaffespot. Altså om sommeren. Om vinteren er der lukket. FREDERIKSBERG CAMPUS 1. Den med Liselotte: Gimle Frederiksberg Campus har to kantiner Gumle og Gimle. Pålidelige kilder siger, at man bør gå i Gimle, når kaffetørsten melder sig. Ik Studenter- Vi glemmer de studerende i krænkelsesdebatten KOMMENTAR DER ER NU GÅET mere end et halvt år siden Københavns Universitet for alvor kom i mediemøllen. Og nu har medierne i samlet flok fået malet et portræt af de studerende, som ikke bare hænger skævt, det er fuldstændigt ugenkendeligt! FEBRUAR MARTS DET SK ER Brug online kalenderen. Et uddrag af kommende begivenheder fra uniavisen.dk/calendar 11/2 Humor hos børn 28/2 Hør om Skovskolens uddannelser FOREDRAG Professor Hans Vejleskov vil komme ind på aspekter af humor som led i udviklingen af social kognition hos børn, humor som MIT JOB PROJEKTMEDARBEJDER S ree Gayat hree Selvan t haran 37 år. Bor på Nørrebro med sin danske mand og deres to mindre børn. Født og opvokset i Malaysia, men har arbejdet på Statens Naturhistoriske Museum i otte år. Er uddannet i entomologi, den gren af zoologien, der beskæftiger sig med insekter KOM FORAN MED AU SUMMER UNIVERSITY* 90+ KURSER I JULI OG AUGUST. ANSØG MELLEM 15 JANUAR OG 1 APRIL 2019 *OG FÅ TID TIL FAGLIG FORDYBELSE au.dk/summeruniversity KONTAKTLINSER HOS THIELE INGEN OPSTARTGEBYRER PÅ VORES ABONNEMENTER HOS THIELE FÅR DU UDEN BEREGNING INDIVIDUEL RÅDGIVNING OG SERVICE LIGE NU 50% PÅ KONTAKTLINSER - OG ALTID 1-DAGSLINSER FRA KR. PR. MÅNED 149,- Rabatten er baseret på et 12 mdr. abonnement, gives i kun 3 mdr. og fordeles over he