PORTRÆT Måske hænger min interesse for fashion sammen med min tvivl på, om jeg er god nok Hvis man vækkede mig om natten og bad mig holde et foredrag om noget, jeg ved noget om, ville jeg kunne gøre det på engelsk, tysk, fransk, italiensk og spansk. Der kan jeg tale frit og sige, hvad jeg vil. De andre sprog ville kræve manuskript. Et profes s orat ind fra højre Ditlev Tamm kerer sig om sine studerende og vil gerne have dem godt i vej. Han husker, hvordan hans egen studietid var præget af undervisernes komplette mangel på interesse for de studerende og hvad der i dag lyder som et hårrejsende fravær af talentpleje: Dengang i tresserne var der ikke noget egentligt akademisk miljø på Jura. Professorerne kom, holdt deres forelæsning og gik igen. Nogle var ikke gode, nogle var blændende, men bortset fra særligt professor i retsvidenskab Bernhard Gomard, var der dengang ingen rollemodeller, der ansporede de studerende til at skrive. Det kom først i næste generation. Derfor lå det heller ikke i kortene, at Ditlev Tamm skulle gå forskervejen. Han har i tidligere interview fortalt om sin familie, der er præget af jurister på både mødrene og fædrene side i flere generationer. Faderen var højesteretsdommer, men rådede sønnen fra at gå samme vej: Du vil ikke kunne holde ud at høre på alt det, mente han, som til gengæld var født til sit job. Selv var Ditlev Tamm altid grundlæggende i tvivl om bukserne kunne holde, om han havde evner og stamina til en akademisk karriere, noget der blev betragtet som meget krævende der, hvor han kom fra. At han blev videnskabsmand (Tamm siger videnskabsmand, ikke forsker) skete ved et tilfælde, siger han, og fortæller, hvad der på fyrre års afstand lyder som en vild røverhistorie, men som ikke desto mindre er faktuel: Professoren i retshistorie døde pludseligt, et år før jeg blev kandidat, og der var ikke nogen til at føre faget videre. Jeg havde hverken skrevet noget eller arbejdet videnskabeligt, men jeg havde klaret mig godt, og man vidste, at jeg var historisk interesseret, og så fik jeg at vide, at man ville betale mig et år, hvis jeg ville tage til udlandet og læse retshistorie, så faget kunne få en ny start i København. Eftersom ingen på fakultetet kendte nogen retshistorikere i hverken ind- eller udland, besluttede Ditlev Tamm at tage på roadtrip med en ven ned gennem Europa i jagten på et universitet med en stærk retshistorisk tradition. Han fortæller, hvordan det bragte ham til universitetet i Freiburg, hvor en professor i romerret gik meget praktisk til værks og tog ham under sine vinger. Noget løfte om en stilling lå der ikke i fakultetets tilbud, men jeg kunne nok ane, at hvis jeg levede op til forventningerne, så var der måske for enden en mulighed for et professorat, hvis jeg var god nok. Men vejen var lang og forudsatte, at jeg troede på mig selv som akademisk jurist. Af Tamms beretning kan man høre, at han arbejdede som en gal for at komme i trinhøjde med det europæiske niveau for retshistorie, og at det var i Tyskland, han udviklede sit brede dannelsesbegreb og blev polyhistor: Jeg havde meget høje tanker om det at være professor. For at repræsentere et fag skal man være usædvanligt dygtig, tænkte jeg, så jeg satte mig ordentligt ind i sagerne. Mange af kilderne er skrevet på latin, og i den tyske tradition læser man også fransk og italiensk, siger han og tilføjer: De fleste af de europæiske jurister, der har retshistorien som fag, er nok i virkeligheden skabshumanister. En disput at s for lidt Ditlev Tamm vendte hjem fra Freiburg med fulde lommer og blev professor på Københavns Universitet i en alder af 32 år. Han forsvarede sin juridiske doktorafhandling i 1977, og syv år senere afleverede han disputs nummer to og kunne nu kalde sig dr.jur. et phil. Hvad driver et menneske til at skrive to disputatser? Jeg hører jo til dem, og det er en del af drivet, der aldrig synes at det er godt nok. Jeg skrev en juridisk disputats og syntes, at det kunne jeg godt gøre lidt bedre, og nummer to, Retsopgøret efter besættelsen, tog jo dobbelt så lang tid at lave. Retsopgøret var det juridiske opgør med danskere, der havde hjulpet den tyske besættelsesmagt. Folketinget indførte efter befrielsen i 1945 en række love, der med tilbagevirkende kraft dømte 13.000 danskere for landsskadelig virksomhed. 46 blev henrettet. Tamm tilbragte år i Rigsarkivet med næsen i kilder og sagsakter, og han endte med at konkludere, at domfældelserne var præget af juridiske kompromisser og en del inkonsekvens fra selv de øverste domstole. Værket blev en bestseller, hans konklusioner nåede langt uden for universitetets grænser, skabte heftig debat, og endte med at ryste forfatteren i sin grundvold: Jeg har fået en borgerlig og autoritetstro opdragelse, men endte med at skrive en af de mest kritiske bøger, der er skrevet om danske juridiske myndigheder. Arbejdet gjorde ham ikke kun kritisk over for den snævre, tekniske forståelse af juraen. Det tilfredsstillede også den del af ham, som Tamm kalder syttenhundredetalsoplysningsmennesket, fordi han med værket lykkedes at skabe et mere informeret grundlag for diskussionerne, der før var præget af mange løse meninger. Efter bogen om retsopgøret kom der kort sagt flere farver på professorens palet, og Tamm tog stadig mere aktiv del i samfundsdebatten. Han har skrevet biografier og bøger om både jura, politik, litteratur, ballet, populærkultur (fx titlen Adidas i Danmark), og som debattør har han kastet al sin prestige ind i flere værdipolitiske sager. Han er hovedårsag til, at de konservative måtte opgive at flytte Rigsarkivet fra København til en mark uden for Odense. Det ødelagde hans forhold til partiet, men for Tamm var sagen det vigtigste. Uniavisen vil vide, hvad han er mest stolt af at have udrettet, men sådan spiller klaveret ikke: Jeg er ikke et menneske, der er stolt af noget af den slags. Jeg er selvfølgelig glad, når noget lykkes. Det er min grundholdning, at hvis man har nogle evner, er man forpligtet til at bruge dem i samfundets og andres tjeneste. Jeg har prøvet. Jeg kender andre, der har arbejdet mere og er kommet længere. Men jeg har gjort, hvad jeg kunne, det skal man, det er min grundopfattelse. Den underliggende pligtetik gør også, at Ditlev Tamm aldrig jinxer en opgave eller et hverv. Han er også opmærksom på, ikke at stivne i en form, som han ved fungerer: Jeg kan stadig være nervøs, for jeg er en streng bedømmer af mig selv. Det har været en væsentlig drivkraft både at man skal holde et niveau, og at det altid kan blive bedre. Det er aldrig godt nok. Man skal ikke tro, at man har sagt noget, som der ikke med rette kan komme nogen og kritisere. Efter en pause tilføjer han: Det vil jeg sige om den videnskabelige tilværelse i almindelighed. Den er ganske hård. Og hvis man ønsker andres ros, så er det ikke den vej, man skal gå. Nos t algi giver ingen mening Fire årtier i universitetets tjeneste er det foreløbig blevet til. Til sommer bliver Ditlev Tamm professor emeritus og drosler ned for nogle af de akademiske forpligtelser. Så skal tangotræningen intensiveres, bøger skal læses og flere skrives, og der bliver måske mere plads til at dyrke den hedonisme, der på paradoksal vis karakteriserer Tamm ved siden af pligtetikken. Jeg fylder 73, og jeg har været så lykkelig foreløbig at undgå plagsomme fysiske skavanker. Men når man har nået min alder og ser fremad, vil man være meget naiv, hvis man så en uendelig linje. Nu er tiden også kommet, hvor jeg skal give plads til andre. Ditlev Tamm har oplevet eliteuniversitetet blive til masseuniversitet. Afskaffelsen af medarbejderdemokratiet. Nedskæringer. Hvis han skal tage temperaturen på Københavns Universitet i 2019, hvordan ser det så ud? Jeg siger tit, at jeg har været meget privilegeret, fordi jeg kom på et universitet i 1964, hvor man kunne følge de fag, man ville og kunne skifte studium, hvis man ville. Der var ikke eksamen hele tiden, så der var årelange forløb, hvor man havde mulighed for at studere. Også som professor har jeg nydt stor frihed. Det var naturligvis dejligt, at universitetet tidligere havde den tiltro til stedets professorer, at de underviste som de fandt passende og skrev det, de følte for. Det kom der ofte meget ud af, men det er jo alt sammen væk, og sådan er det. Men Ditlev Tamm ser sig ikke sentimentalt over skulderen: Jeg mener ikke, at nostalgi giver mening, for vi lever i en anden tid, hvor universitetet er forpligtet til at uddanne langt flere mennesker. På den måde er universitetet også meget sjovere i dag. Der er, hvad der skal være på et universitet mange meninger, der brydes og en masse dygtige mennesker i alle aldre. Det meste af udviklingen er positiv, siger Tamm, der ikke overraskende fremhæver universitetets deltagelse i store udenlandske netværk som et kæmpe plus. Flydende græns er for køn At Tamm træder tilbage fra første geled, betyder ikke, at han læner sig tilbage. Han har netop færdiggjort en bog om Carlsberg, og han har fået forskningsmidler til at nyoversætte de danske middelalderlove, der fortjener at foreligge i en ny, kommenteret udgave, siger syttenhundredetalsoplysningsmennesket. Han er også i gang med et projekt, hvor han på ny udfordrer juraen og ved hjælp af litteratur og sprog undersøger, hvor den kommer til kort. Lyset tænder i hans øjne, når han fortæller, at han skriver på en bog om udviklingen i kønsopfattelsen og juraens forhold hertil. Arbejdstitlen er Kønnets grænser. Jeg vil afsøge et felt, jeg synes er så spændende som historiker. I dag har man globalt grundlæggende den samme diskussion om juraens forhold til køn. Vi er i et historisk øjeblik, hvor man over hele verden møder samme udfordringer, når det gælder definitionen af køn og juraens forhold til kønnets grænser. Hvis man tilhører en seksuel minoritet, kan man via nettet i dag konstatere, at man ikke er alene. Man kan få kontakt med andre, og man kan medicinsk ændre ved ting man ikke har kunnet tidligere. På entusiasmen forstår man, at han har et liberalt syn på hele spektret af kønsopfattelser. Hvor juraen måske står lidt stivnakket tilbage over for tidens flydende kønsbegreb, vil Tamm gerne tale om menneskerettigheder: Spørgsmålstegnet ved det binære kønsbegreb optager mig. Det er under opløsning i dag, hvor vi ser mange variationer af transgender, og hvad skal vi så stille op med det i lovgivningen? Hvor langt rækker menneskerettighederne, i forhold til hvad man accepterer, og hvad er konsekvenserne? Samfundet udvikler sig, og Ditlev Tamm føler fortsat, at han er forpligtet til at bruge sine evner i samfundets og andres tjeneste: Det kan jeg godt hjælpe med, siger han efter at have lyttet interesseret til beretningen om min 11-årige søn, der er lidt træt af at svare på spørgsmål om sin seksualitet, fordi han går med smykker. Måske har de seksuelle minoriteter i den globale queerbevægelse fundet deres juridiske talsperson i denne professor emeritus, der er rundet af et konservativt miljø, men undervejs er sprunget ud som intellektuel first mover ved at kombinere juraen med sit brede dannelsesbegreb: Det er min grundopfattelse, at juraens opgave er at hjælpe folk og ikke gøre livet besværligt for dem, og derfor skal man jo være åben og bruge den viden og de erfaringer, man i dag har om køn til netop juridisk at favne så meget som muligt. SIDE 16 Re k t o r s i ge r, d e r i k ke e r nogen krænkelseskultur på universitetet. Vi siger, jo, der er. Men det er svært at tale om, når ingen gider være de krænkede ... Guiden til den bedste campus-kaf fe. Vores udsendte har drukket sig igennem et brunt hav for din skyld UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØB Indhold nr. 1 2019 5 FØLER SIG MISFORSTÅET I KRÆNKELSESSAG 18 MØRKT UDTRÆK Karoline Brix Andersson satte spørgsmålstegn ved sin professors brug af køn i statistikundervisningen. Vi har mødt den studerende, som er blevet omtalt i alle større medier, men som ingen huskede at snakke med. Vores uds Læs Environmental Risk på RUC Interesserer du dig for virkeligheden, så er RUC noget for dig. Du arbejder tværfagligt og får værktøjerne til at arbejde med fx håndtering af miljørisici. Åbent Hus 27. februar 13-18 Justin Hoffman UNIVERSITETET I VIRKELIGHEDEN Vilkår eller vendepunkt? KU RUNDT Så mange procent af ansættelserne på Københavns Universitet blev i årene 2015-2017 besat uden jobopslag, står der i en ny rapport fra Det Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. På Aalborg Universitet var det kun 1 procent i samme periode. Faktisk ligger Københavns Universitet på en første E VALUERING Opfattelsen af køn er gammeldags Biologistuderende føler sig misforstået i en ny krænkelsessag på Københavns Universitet. Vi har mødt den studerende, som er blevet omtalt i alle landets større medier, men som ingen har snakket med. Te kst o g foto SI GN E BJ E R R E K aroline Brix And SCIENCE Fusionen ingen vil have Den største fusion i årevis på Københavns Universitet er en realitet. En mørklagt sammenlægning af Statens Naturhistoriske Museum og Biologisk Institut er hastet igennem på rekordtid. Tilbage står flere hundrede rådvilde og frustrerede medarbejdere, der hverken er b SCIENCE S kal man gennemføre sådan en fusion, må man have medarbejderne med. Vi måtte konstatere, at det kunne vi ikke få. Citatet tilhører dekan på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet John Renner Hansen. Det kunne stamme fra den meget omdiskuterede fusion mellem Statens Naturhistoriske Museu SCIENCE Vi er ganske enkelt blevet trynet Der er ingen, ud over ledelsen, der ønsker en fusion. Der er ingen økonomiske fordele for Biologi. Der er ingen forskningsmæssige fordele, og der er ingen visioner for instituttet. Sammenhængskraften på et ellers velfungerende institut bliver sat under pre FORSKNING Speed til kvantecomputeren Fremtidens kvanteinternet vil blive afhængigt af mange nye teknologier. I en kælder under Niels Bohr Institutet arbejder to unge forskere på, at kvantecomputere kan forbindes sikkert over store afstande. E Af A N D E RS FJ E L D B E RG. Foto CA RST E N SE I D K R Æ N K E L S E S D E B AT Den sarte debat, der ikke vil dø Er der en krænkelseskultur på Københavns Universitet? Oh, yes. Men hvad det betyder, er straks sværere at få hånd om, for der er ikke nogen, der gider være de krænkede. Af CH R I STO F F E R Z I E L E R. I l l u st rat i o n SI GN E PA R K R Æ N K E L S E S D E B AT at kende fra Kristeligt Dagblads portræt med titlen Tara Skadegaard Thorsen holder øje med krænkelser'. Som talsperson for studentergruppen Front er hun blevet den danske debats inkarnerede billede af krænkelsesparathed, men hun siger, at hun bad avisen fjerne en passus SIDE 12 SNAP shot Meget sjældne ting Af GRY BA RT RO F F GAIH ED E Foto J ENS AST RU P Dette kunstværk bærer titlen Ole Worms Museum 1655. Kunstneren hedder Rosamond Purcell, og installationen er en del af Statens Naturhistoriske Museums permanente samling. Værket er en rekonstruktion af polyhistor Ole W Ditlev Tamm bærer sjaler og støvler med hæl. Og han skriver på en bog om juraens forhold til køn. PORTRÆT Dobbelt mennesket I Ditlev Tamm er jurist, men skabshumanist. Han er succesrig, men selvkritisk. Pligtetiker og hedonist. Renæssancemenneske og first mover. Af GRY BA RT RO F F GA I H E D E . Foto J O NAS P RY N E R Ditlev Tamms ranke snart 73-årige skikkelse mødes guldalder og avantgard PORTRÆT Måske hænger min interesse for fashion sammen med min tvivl på, om jeg er god nok Hvis man vækkede mig om natten og bad mig holde et foredrag om noget, jeg ved noget om, ville jeg kunne gøre det på engelsk, tysk, fransk, italiensk og spansk. Der kan jeg tale frit og sige, hvad jeg vil. De Det vil jeg sige om den videnskabelige tilværelse i almindelighed. Den er ganske hård. Og hvis man ønsker andres ros, så er det ikke den vej, man skal gå, siger Ditlev Tamm, der har været professor i retshistorie i 40 år. CAMPUSKAFFE Den gode, den onde og den der smager af tjære Fra mosevand til livseliksir. På Københavns Universitet findes de studerendes yndlingsbryg i alle afskygninger. Uniavisen tjekker cafeer, kaffeautomater og pulverkaffelagre ud og viser vej til de bedste (og værste) kaffesteder. Af L I V ROS TEST Væksthuset er både KUs flotteste, dyreste og varmeste kaffespot. Altså om sommeren. Om vinteren er der lukket. FREDERIKSBERG CAMPUS 1. Den med Liselotte: Gimle Frederiksberg Campus har to kantiner Gumle og Gimle. Pålidelige kilder siger, at man bør gå i Gimle, når kaffetørsten melder sig. Ik Studenter- Vi glemmer de studerende i krænkelsesdebatten KOMMENTAR DER ER NU GÅET mere end et halvt år siden Københavns Universitet for alvor kom i mediemøllen. Og nu har medierne i samlet flok fået malet et portræt af de studerende, som ikke bare hænger skævt, det er fuldstændigt ugenkendeligt! FEBRUAR MARTS DET SK ER Brug online kalenderen. Et uddrag af kommende begivenheder fra uniavisen.dk/calendar 11/2 Humor hos børn 28/2 Hør om Skovskolens uddannelser FOREDRAG Professor Hans Vejleskov vil komme ind på aspekter af humor som led i udviklingen af social kognition hos børn, humor som MIT JOB PROJEKTMEDARBEJDER S ree Gayat hree Selvan t haran 37 år. Bor på Nørrebro med sin danske mand og deres to mindre børn. Født og opvokset i Malaysia, men har arbejdet på Statens Naturhistoriske Museum i otte år. Er uddannet i entomologi, den gren af zoologien, der beskæftiger sig med insekter KOM FORAN MED AU SUMMER UNIVERSITY* 90+ KURSER I JULI OG AUGUST. ANSØG MELLEM 15 JANUAR OG 1 APRIL 2019 *OG FÅ TID TIL FAGLIG FORDYBELSE au.dk/summeruniversity KONTAKTLINSER HOS THIELE INGEN OPSTARTGEBYRER PÅ VORES ABONNEMENTER HOS THIELE FÅR DU UDEN BEREGNING INDIVIDUEL RÅDGIVNING OG SERVICE LIGE NU 50% PÅ KONTAKTLINSER - OG ALTID 1-DAGSLINSER FRA KR. PR. MÅNED 149,- Rabatten er baseret på et 12 mdr. abonnement, gives i kun 3 mdr. og fordeles over he