Studenter- Vi glemmer de studerende i krænkelsesdebatten KOMMENTAR DER ER NU GÅET mere end et halvt år siden Københavns Universitet for alvor kom i mediemøllen. Og nu har medierne i samlet flok fået malet et portræt af de studerende, som ikke bare hænger skævt, det er fuldstændigt ugenkendeligt! De studerende på Københavns Universitet er blevet portrætteret som krænkelsesparate på baggrund af enkelte studerendes klager som gik viralt. Men vi er altså 40.000 studerende! DER ER SKET meget i uddannelsessektoren det seneste halve år, men mediedækningen har hverken handlet om ministeriets uddannelsesudspil, stressramte studerende eller nedskæringernes konsekvenser. Den har derimod handlet om, at alle studerende på Københavns Universitet er blevet krænkelsesparate, at udklædningsfester er blevet forbudt, og at universitets retningslinjer er med til at stække forskningsfriheden. Ingen af disse historier er heldigvis sande, men det er desværre den gængse fortælling om Københavns Universitet og de studerende. Flere af os studerende har siddet med venner eller familie og forklaret dem, at vi studerende ikke har mistet jordforbindelsen, og at ledelsen ikke ved at danne en diktaturstat. DEBATTEN SPREDTE SIG som et grimt rygte i en skolegård, og situationen udviklede sig ud af kontrol og saglighed. Men det er vigtigt at huske, at blot fordi artiklerne er mange og højlydte, er de ikke nødvendigvis retvisende eller sande. Som filosofiprofessor Vincent Hendricks så ofte siger: Hvad der er sandt, går ikke nødvendigvis viralt, og hvad der går viralt, er ikke nødvendigvis sandt. HVIS EN STUDERENDE i dag skriver en kritik i en evaluering, kan det nemt fremstilles som en krænkelsessag. Men det er vigtigt ikke at forveksle krænkelse med kritik. Hvis en studerende i en evalueringssituation udfordrer indholdet af et kursus, er det hverken problematisk eller udtryk for en krænkelse. Snarere er det eksistensberettigelsen for universitetet, at de studerende har mulighed for og vilje til at kritisere undervisningen og den forskning, der bliver fremlagt. Det skal selvfølgelig ikke udelukkes, at de studerende kan tage fejl i deres kritik, men det er utroligt vigtigt, at de har mulighed for at ytre den. Af fo rretningsud va lget i S tud e nte rråd et ve d Kø be nhavns U nive rsitet den krænkede altid har ret, men det er derimod et signal om, at døren altid står åben, hvis man har oplevet noget krænkende. Krænkelser er ikke altid nemme at snakke om, og det kan give tryghed for os studerende, at Københavns Universitet har retningslinjer for håndtering af sådanne sager. Derfor er retningslinjer vejen frem. EN ANDEN CENTRAL misforståelse i skellet mellem kritik og krænkelse er, at vi i krænkelsesdebatten glemmer de studerende, der har oplevet reelt krænkede adfærd. Der må nemlig ikke herske nogen tvivl om, at der er studerende der bliver krænket. Danske Studerendes Fællesråd og Danske Universiteters rapport fra november viser, at 1.194 studerende har oplevet seksuel krænkende adfærd, men det er sjældent blevet nævnt i debatten. Så et problem med seksuelle krænkelser har vi, og en af de måder ledelsen har taget hånd om dette, er via deres retningslinjer for håndtering af krænkelser. FORMULERINGER I RETNINGSLINJERNE har spredt en frygt for, at de studerende vil misbruge dem til at klage over hvad som helst. Denne frygt og mistillid til vores dømmekraft som studerende er der heldigvis ingen grund til at nære. Mængden af klager over fx undervisere har været på et konstant lavt niveau i mange år. Men mængden af medieomtale har derimod været voldsomt stigende. Det ene fører ikke til det andet. I stedet for at medierne bekymrer sig om de over tusinde af vores medstuderende der har oplevet seksuel krænkende adfærd, så går debatten fortsat på, hvorvidt vi studerende er blevet krænkelsesparate eller ej. GENNEM DET SENESTE halve år er det især disse retningslinjer der er blevet kritiseret. Særligt brugen af ordet 'nultolerance', og sætningen om at man tager udgangspunkt i den krænkedes oplevelse, har mødt kritik. Men selv om retningslinjerne endnu ikke er formuleret til perfektion, skal man ikke underkende deres værdi. Sætningen om at man tager udgangspunkt i den krænkedes oplevelser, betyder ikke, at MEN DET ER vigtigt, at vi ikke lader os påvirke. Og vi skal som studerende blive bedre til at være kritiske over for den måde medierne fremstiller vores universitet, vores studieliv og vores medstuderende på. Vi skal være bedre til at pege på alt det bullshit som medierne skriver om os. Det er os, der bedst ved, hvordan det er at være studerende på Københavns Universitet! Ledelses- KOMMENTAR Krænkelseskultur made by medier MÅ MAN NU HELLER IKKE omtale mennesker med han og hun? Sådan lød overskriften på en artikel i Jyllands-Posten i midten af januar. Et par timer senere havde de øvrige store danske aviser lavet kopi-artikler fra Ekstra Bladet og BT til Berlingske og Politiken. På de sociale medier fik læserne clickbait-overskrifter som Ny krænkelsessag på Københavns Universitet: Lektor i biologi kom til at tale om mænd og kvinder. JOURNALISTERNE KØRTE HISTORIEN som en episode i en krænkelsesserie. Den er heldigvis mere medieskabt end universitetsvirkelig. Fakta fortaber sig et sted i forargelsen. Flere af de genbrugte oplysninger fra Jyllands-Posten var forkerte, og de blev ikke mere rigtige af at blive gentaget. PÅ TWITTER KRITISEREDE nogle, at små sager bliver pustet store. Andre undrede sig over, at ingen journalister fandt og talte med de såkaldt klagende og krænkede studerende. Det er der gode grunde til: Der er ingen klagesag, og det er ikke en sag, der har været drøftet bredt på instituttet eller i studienævnet blandt studerende og forskere. SAGEN HANDLER OM en kommentar givet efter en undervisning på Biologi. I forbindelse med sandsynlighedsberegning i statistikundervisningen blev en underviser spurgt ind til brugen af eksempler med kvinder og mænd (opfundne data). Episoden blev første gang nævnt i december som andenhåndsberetning på et internt dialogmøde om universitetets personalepolitiske retningslinjer for håndtering af krænkende adfærd. Efter det jagtede Jyllands-Posten den pågældende forsker. I DEBATTEN OM KRÆNKELSER spiller medierne en særlig rolle i forhold til at eksponere enkeltsager og polarisere debatten. Som rektor har jeg svært ved at få øje på alle de krænkelsesparate studerende, som medierne prøver at fremmane. KU modtager hvert år kun ganske få formelle klager over undervisningen og ikke et stigende antal. Sidste år var der 7 klagesager over undervisere og året inden 12. DET ER MERE end velkomment, at studerende rejser spørgsmål om såvel akademiske, didaktiske og trivselsmæssige temaer. En forsker på KU bør altid kunne begrunde undervisningsmæssige valg og prioriteringer fagligt og i forhold til akademiske standarder. Spørgsmål eller indvendinger fra studerende medfører naturligvis ikke per automatik ændringer af undervisningens gang. DEN OFFENTLIGE DEBAT har vendt tingene på SIDE 20 Af re k to r H ENRIK C. WEGENER hovedet. Uanset hvad udgør de studerende ikke en trussel for de udlærte akademikere ved at stille kritiske spørgsmål. Forskere og politikere må acceptere, at de studerende stiller spørgsmål, som ikke overholder spillereglerne for den akademiske debat. De studerende er netop ikke professorer eller lektorer, men studerende. Forskerne skal vise deres faglige overskud og overblik og vejlede de studerende om, hvad der udgør lødige videnskabelige argumenter og belæg, og hvad der ikke gør det. Universitetet har først for alvor et problem, hvis en underviser ikke kan forklare og forsvare sine eksempler, sine valg af teorier eller for den sags skyld sin adfærd i undervisningen med akademiske argumenter. DE STUDERENDE HAR alle dage udfordret underviserne. Det er godt. Det er både et udtryk for den ikke-uddannedes kritiske blik på underviserens akademiske belæg. Og det er de unges nye perspektiver, der brydes med de ældres måske mere konservative blik på verden. Professorerne skal tåle spørgsmål uden at føle deres faglige integritet og autoritet truet. VIDENSKABEN TÅLER MEGET og udholder alt. Og jeg håber på, at alle ikke tror på alt, hvad de læser i medierne om en såkaldt krænkelseskultur på KU. Re k t o r s i ge r, d e r i k ke e r nogen krænkelseskultur på universitetet. Vi siger, jo, der er. Men det er svært at tale om, når ingen gider være de krænkede ... Guiden til den bedste campus-kaf fe. Vores udsendte har drukket sig igennem et brunt hav for din skyld UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØB Indhold nr. 1 2019 5 FØLER SIG MISFORSTÅET I KRÆNKELSESSAG 18 MØRKT UDTRÆK Karoline Brix Andersson satte spørgsmålstegn ved sin professors brug af køn i statistikundervisningen. Vi har mødt den studerende, som er blevet omtalt i alle større medier, men som ingen huskede at snakke med. Vores uds Læs Environmental Risk på RUC Interesserer du dig for virkeligheden, så er RUC noget for dig. Du arbejder tværfagligt og får værktøjerne til at arbejde med fx håndtering af miljørisici. Åbent Hus 27. februar 13-18 Justin Hoffman UNIVERSITETET I VIRKELIGHEDEN Vilkår eller vendepunkt? KU RUNDT Så mange procent af ansættelserne på Københavns Universitet blev i årene 2015-2017 besat uden jobopslag, står der i en ny rapport fra Det Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. På Aalborg Universitet var det kun 1 procent i samme periode. Faktisk ligger Københavns Universitet på en første E VALUERING Opfattelsen af køn er gammeldags Biologistuderende føler sig misforstået i en ny krænkelsessag på Københavns Universitet. Vi har mødt den studerende, som er blevet omtalt i alle landets større medier, men som ingen har snakket med. Te kst o g foto SI GN E BJ E R R E K aroline Brix And SCIENCE Fusionen ingen vil have Den største fusion i årevis på Københavns Universitet er en realitet. En mørklagt sammenlægning af Statens Naturhistoriske Museum og Biologisk Institut er hastet igennem på rekordtid. Tilbage står flere hundrede rådvilde og frustrerede medarbejdere, der hverken er b SCIENCE S kal man gennemføre sådan en fusion, må man have medarbejderne med. Vi måtte konstatere, at det kunne vi ikke få. Citatet tilhører dekan på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet John Renner Hansen. Det kunne stamme fra den meget omdiskuterede fusion mellem Statens Naturhistoriske Museu SCIENCE Vi er ganske enkelt blevet trynet Der er ingen, ud over ledelsen, der ønsker en fusion. Der er ingen økonomiske fordele for Biologi. Der er ingen forskningsmæssige fordele, og der er ingen visioner for instituttet. Sammenhængskraften på et ellers velfungerende institut bliver sat under pre FORSKNING Speed til kvantecomputeren Fremtidens kvanteinternet vil blive afhængigt af mange nye teknologier. I en kælder under Niels Bohr Institutet arbejder to unge forskere på, at kvantecomputere kan forbindes sikkert over store afstande. E Af A N D E RS FJ E L D B E RG. Foto CA RST E N SE I D K R Æ N K E L S E S D E B AT Den sarte debat, der ikke vil dø Er der en krænkelseskultur på Københavns Universitet? Oh, yes. Men hvad det betyder, er straks sværere at få hånd om, for der er ikke nogen, der gider være de krænkede. Af CH R I STO F F E R Z I E L E R. I l l u st rat i o n SI GN E PA R K R Æ N K E L S E S D E B AT at kende fra Kristeligt Dagblads portræt med titlen Tara Skadegaard Thorsen holder øje med krænkelser'. Som talsperson for studentergruppen Front er hun blevet den danske debats inkarnerede billede af krænkelsesparathed, men hun siger, at hun bad avisen fjerne en passus SIDE 12 SNAP shot Meget sjældne ting Af GRY BA RT RO F F GAIH ED E Foto J ENS AST RU P Dette kunstværk bærer titlen Ole Worms Museum 1655. Kunstneren hedder Rosamond Purcell, og installationen er en del af Statens Naturhistoriske Museums permanente samling. Værket er en rekonstruktion af polyhistor Ole W Ditlev Tamm bærer sjaler og støvler med hæl. Og han skriver på en bog om juraens forhold til køn. PORTRÆT Dobbelt mennesket I Ditlev Tamm er jurist, men skabshumanist. Han er succesrig, men selvkritisk. Pligtetiker og hedonist. Renæssancemenneske og first mover. Af GRY BA RT RO F F GA I H E D E . Foto J O NAS P RY N E R Ditlev Tamms ranke snart 73-årige skikkelse mødes guldalder og avantgard PORTRÆT Måske hænger min interesse for fashion sammen med min tvivl på, om jeg er god nok Hvis man vækkede mig om natten og bad mig holde et foredrag om noget, jeg ved noget om, ville jeg kunne gøre det på engelsk, tysk, fransk, italiensk og spansk. Der kan jeg tale frit og sige, hvad jeg vil. De Det vil jeg sige om den videnskabelige tilværelse i almindelighed. Den er ganske hård. Og hvis man ønsker andres ros, så er det ikke den vej, man skal gå, siger Ditlev Tamm, der har været professor i retshistorie i 40 år. CAMPUSKAFFE Den gode, den onde og den der smager af tjære Fra mosevand til livseliksir. På Københavns Universitet findes de studerendes yndlingsbryg i alle afskygninger. Uniavisen tjekker cafeer, kaffeautomater og pulverkaffelagre ud og viser vej til de bedste (og værste) kaffesteder. Af L I V ROS TEST Væksthuset er både KUs flotteste, dyreste og varmeste kaffespot. Altså om sommeren. Om vinteren er der lukket. FREDERIKSBERG CAMPUS 1. Den med Liselotte: Gimle Frederiksberg Campus har to kantiner Gumle og Gimle. Pålidelige kilder siger, at man bør gå i Gimle, når kaffetørsten melder sig. Ik Studenter- Vi glemmer de studerende i krænkelsesdebatten KOMMENTAR DER ER NU GÅET mere end et halvt år siden Københavns Universitet for alvor kom i mediemøllen. Og nu har medierne i samlet flok fået malet et portræt af de studerende, som ikke bare hænger skævt, det er fuldstændigt ugenkendeligt! FEBRUAR MARTS DET SK ER Brug online kalenderen. Et uddrag af kommende begivenheder fra uniavisen.dk/calendar 11/2 Humor hos børn 28/2 Hør om Skovskolens uddannelser FOREDRAG Professor Hans Vejleskov vil komme ind på aspekter af humor som led i udviklingen af social kognition hos børn, humor som MIT JOB PROJEKTMEDARBEJDER S ree Gayat hree Selvan t haran 37 år. Bor på Nørrebro med sin danske mand og deres to mindre børn. Født og opvokset i Malaysia, men har arbejdet på Statens Naturhistoriske Museum i otte år. Er uddannet i entomologi, den gren af zoologien, der beskæftiger sig med insekter KOM FORAN MED AU SUMMER UNIVERSITY* 90+ KURSER I JULI OG AUGUST. ANSØG MELLEM 15 JANUAR OG 1 APRIL 2019 *OG FÅ TID TIL FAGLIG FORDYBELSE au.dk/summeruniversity KONTAKTLINSER HOS THIELE INGEN OPSTARTGEBYRER PÅ VORES ABONNEMENTER HOS THIELE FÅR DU UDEN BEREGNING INDIVIDUEL RÅDGIVNING OG SERVICE LIGE NU 50% PÅ KONTAKTLINSER - OG ALTID 1-DAGSLINSER FRA KR. PR. MÅNED 149,- Rabatten er baseret på et 12 mdr. abonnement, gives i kun 3 mdr. og fordeles over he