K R Æ N K E L S E S D E B AT at kende fra Kristeligt Dagblads portræt med titlen Tara Skadegaard Thorsen holder øje med krænkelser'. Som talsperson for studentergruppen Front er hun blevet den danske debats inkarnerede billede af krænkelsesparathed, men hun siger, at hun bad avisen fjerne en passus om, at hun holdt øje med krænkelser, hvorefter redaktionen gjorde det til overskriften. Vi arbejder ikke med krænkelser i Front, men vi vil gerne have, at universiteterne tager samfundsansvar, siger hun. Front forsøger at mindske negative indvirkninger, siger hun. Det betyder ikke så meget, hvad jeg personligt føler, det handler om retten til ikke at blive diskrimineret, og spørgsmålet er, om du har en positiv effekt på retten til ikke at blive diskrimineret. Er den negativ, skal det håndteres, så det handler om, hvordan virksomheder og organisationer tager samfundsansvar med menneskerettighederne som princip. Thorsen afviser, at det skulle være et problem, hvis aktivisterne i Front sætter andre til vægs ved at insistere på at diskutere diskrimination i universitetsmiljøet, som Thomas Brudholm beskriver. Jeg har aldrig før oplevet, at det var dårligt, at studerende læste op og engagerede sig kritisk i deres undervisning. Hvis en studerende kommer og siger, jeg har læst en tekst og tænker, at den er ret applicerbar i det her fag, ville vedkommende normalt få ros, men når det kommer til diskrimination og eurocentrisme er det, som om det pludselig er en trussel mod forskerens akademiske frihed. Jeg kan ikke lade være at tænke, at det må være nogle gode argumenter, for ellers ville underviseren jo kunne svare igen på kritikken, siger Tara Skadegaard Thorsen. Så de allermest krænkelsesparate er ifølge medierne ikke interesserede i at tale om krænkelser. Det er indviklet. Måske er det ikke mærkeligt, hvis krænkelsesdebatten ikke har kunnet trylles væk af universitetsledelsen med lidt charme og kronikker. Det er nogle meget sværere problemstillinger, end mange har villet se, siger lektor Thomas Brudholm, der kalder debatten fedtet og sovset. Krænkelsesbegrebet er enormt komplekst, og der har været mange dagsordener på spil samtidig om emner som seksuel chikane, mobning og ytringer, samt #MeToo og akademisk. Oveni er der konkurrerende opfattelser af krænkelse som begreb. Vi bruger det om fx menneskerettighedskrænkelser, men også om den subjektive fornemmelse af at føle sig krænket, siger Thomas Brudholm, der selv forsøger at skære igennem og vise en vej ud af problemet: Jeg mener, at hvor det gælder den yderste grænse for ytringer i akademiet, bør vi bare følge dansk strafferet. Den er gennemtænkt og afprøvet, og der er en retspraksis. Hvis du krænker andre ved at overtræde racismeparagraffen, så har de krænkede sgu fat i den lange ende. Det er ulovligt. Der er kriterier, retspraksis og domme, der tilsammen generer tilstrækkelig klarhed om, hvad der ikke kan tolereres. Holdt vi os til det, ville det ikke være så svært. Brudholm vil dog også gerne se, at folk kan snakke sammen om det, der ligger i gråzonen mellem ulovligheder (nultolererance) og det, nogen føler krænkende eller ikke kan lide at høre: Det er her, tolerancen kommer i spil, siger han. Hvis en underviser bruger ordet bøsselort, når han slår sit ben, er det et dumt og tankeløst skældsord, og det skal man som studerende kunne sige. Men man skal ikke kræve underviseren fyret, og ledelsen skal ikke starte en tjenestemandssag. Kunne du prøve at lade være me d at være krænket? Et sted i dette gråzone-krænkelsessammensurium finder vi studenterkulturen og dens udklædninger og stereotypiseringer - det karnevaleske, ville Karen Lisa Salamon kalde det. Og når studenterfesterne møder kritik, lyder svaret fra de studerende ofte, at de opfører sig, som de gør, med de bedste hensigter og at der er tale om en ironisk leg. For Front er det bare ikke et relevant forsvar. Jeg har set det mange gange, siger Tara Skadegaard Thorsen. Jeg tror, der sker en konceptuel misforståelse, hvor folk, der bliver kritiseret, tror, at det må være fordi kritikerne fx ikke forstår ironien i at klæde sig racistisk ud, når man ikke er racist. Men kritikerne forstår jo godt, at der er en ironisk distance. Uafhængigt af intentionen er det stadig racistisk. Ligesom sexistiske jokes er sexistiske, selv om de er jokes. Ingen vil være den krænkede. Det er derfor, Front bliver kaldt krænkede, når de måske snarere er engagerede. Thomas Brudholm kan godt forklare, hvorfor man ofte ser, at mange afskriver dem, der vover at sige, at de er blevet krænkede. Den krænkede, især den der insisterer på sin forurettelse og fremturer i sin uforsonlighed, kræver noget af os, og det er ofte ubehageligt, forbundet med skyld og skam, soning og straf, ansvar og omfordeling. Derudover kan den krænkede ses fx hos Nietzsche som hadefuld, syg, svag og hyklerisk, et ressentiment-menneske der syder i selvkredsende nid og nag, siger Thomas Brudholm. Og den patologisering af krænkelse er problematisk. Det er vigtigt at tage den moralske erfaring, der kan ligge i krænkelsen seriøst. Men du kan ikke bare sige, jeg føler mig krænket, eller jeg tror, at nogen andre føler sig krænkede. Du må forklare hvorfor. Og det er svært. Læs en længere version af denne artikel på uniavisen.dk SIDE 11 Er en udklædningsfest en slags akademisk teori, man skal lære at forstå med risiko for at få forandret sit verdensbillede? Re k t o r s i ge r, d e r i k ke e r nogen krænkelseskultur på universitetet. Vi siger, jo, der er. Men det er svært at tale om, når ingen gider være de krænkede ... Guiden til den bedste campus-kaf fe. Vores udsendte har drukket sig igennem et brunt hav for din skyld UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØB Indhold nr. 1 2019 5 FØLER SIG MISFORSTÅET I KRÆNKELSESSAG 18 MØRKT UDTRÆK Karoline Brix Andersson satte spørgsmålstegn ved sin professors brug af køn i statistikundervisningen. Vi har mødt den studerende, som er blevet omtalt i alle større medier, men som ingen huskede at snakke med. Vores uds Læs Environmental Risk på RUC Interesserer du dig for virkeligheden, så er RUC noget for dig. Du arbejder tværfagligt og får værktøjerne til at arbejde med fx håndtering af miljørisici. Åbent Hus 27. februar 13-18 Justin Hoffman UNIVERSITETET I VIRKELIGHEDEN Vilkår eller vendepunkt? KU RUNDT Så mange procent af ansættelserne på Københavns Universitet blev i årene 2015-2017 besat uden jobopslag, står der i en ny rapport fra Det Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. På Aalborg Universitet var det kun 1 procent i samme periode. Faktisk ligger Københavns Universitet på en første E VALUERING Opfattelsen af køn er gammeldags Biologistuderende føler sig misforstået i en ny krænkelsessag på Københavns Universitet. Vi har mødt den studerende, som er blevet omtalt i alle landets større medier, men som ingen har snakket med. Te kst o g foto SI GN E BJ E R R E K aroline Brix And SCIENCE Fusionen ingen vil have Den største fusion i årevis på Københavns Universitet er en realitet. En mørklagt sammenlægning af Statens Naturhistoriske Museum og Biologisk Institut er hastet igennem på rekordtid. Tilbage står flere hundrede rådvilde og frustrerede medarbejdere, der hverken er b SCIENCE S kal man gennemføre sådan en fusion, må man have medarbejderne med. Vi måtte konstatere, at det kunne vi ikke få. Citatet tilhører dekan på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet John Renner Hansen. Det kunne stamme fra den meget omdiskuterede fusion mellem Statens Naturhistoriske Museu SCIENCE Vi er ganske enkelt blevet trynet Der er ingen, ud over ledelsen, der ønsker en fusion. Der er ingen økonomiske fordele for Biologi. Der er ingen forskningsmæssige fordele, og der er ingen visioner for instituttet. Sammenhængskraften på et ellers velfungerende institut bliver sat under pre FORSKNING Speed til kvantecomputeren Fremtidens kvanteinternet vil blive afhængigt af mange nye teknologier. I en kælder under Niels Bohr Institutet arbejder to unge forskere på, at kvantecomputere kan forbindes sikkert over store afstande. E Af A N D E RS FJ E L D B E RG. Foto CA RST E N SE I D K R Æ N K E L S E S D E B AT Den sarte debat, der ikke vil dø Er der en krænkelseskultur på Københavns Universitet? Oh, yes. Men hvad det betyder, er straks sværere at få hånd om, for der er ikke nogen, der gider være de krænkede. Af CH R I STO F F E R Z I E L E R. I l l u st rat i o n SI GN E PA R K R Æ N K E L S E S D E B AT at kende fra Kristeligt Dagblads portræt med titlen Tara Skadegaard Thorsen holder øje med krænkelser'. Som talsperson for studentergruppen Front er hun blevet den danske debats inkarnerede billede af krænkelsesparathed, men hun siger, at hun bad avisen fjerne en passus SIDE 12 SNAP shot Meget sjældne ting Af GRY BA RT RO F F GAIH ED E Foto J ENS AST RU P Dette kunstværk bærer titlen Ole Worms Museum 1655. Kunstneren hedder Rosamond Purcell, og installationen er en del af Statens Naturhistoriske Museums permanente samling. Værket er en rekonstruktion af polyhistor Ole W Ditlev Tamm bærer sjaler og støvler med hæl. Og han skriver på en bog om juraens forhold til køn. PORTRÆT Dobbelt mennesket I Ditlev Tamm er jurist, men skabshumanist. Han er succesrig, men selvkritisk. Pligtetiker og hedonist. Renæssancemenneske og first mover. Af GRY BA RT RO F F GA I H E D E . Foto J O NAS P RY N E R Ditlev Tamms ranke snart 73-årige skikkelse mødes guldalder og avantgard PORTRÆT Måske hænger min interesse for fashion sammen med min tvivl på, om jeg er god nok Hvis man vækkede mig om natten og bad mig holde et foredrag om noget, jeg ved noget om, ville jeg kunne gøre det på engelsk, tysk, fransk, italiensk og spansk. Der kan jeg tale frit og sige, hvad jeg vil. De Det vil jeg sige om den videnskabelige tilværelse i almindelighed. Den er ganske hård. Og hvis man ønsker andres ros, så er det ikke den vej, man skal gå, siger Ditlev Tamm, der har været professor i retshistorie i 40 år. CAMPUSKAFFE Den gode, den onde og den der smager af tjære Fra mosevand til livseliksir. På Københavns Universitet findes de studerendes yndlingsbryg i alle afskygninger. Uniavisen tjekker cafeer, kaffeautomater og pulverkaffelagre ud og viser vej til de bedste (og værste) kaffesteder. Af L I V ROS TEST Væksthuset er både KUs flotteste, dyreste og varmeste kaffespot. Altså om sommeren. Om vinteren er der lukket. FREDERIKSBERG CAMPUS 1. Den med Liselotte: Gimle Frederiksberg Campus har to kantiner Gumle og Gimle. Pålidelige kilder siger, at man bør gå i Gimle, når kaffetørsten melder sig. Ik Studenter- Vi glemmer de studerende i krænkelsesdebatten KOMMENTAR DER ER NU GÅET mere end et halvt år siden Københavns Universitet for alvor kom i mediemøllen. Og nu har medierne i samlet flok fået malet et portræt af de studerende, som ikke bare hænger skævt, det er fuldstændigt ugenkendeligt! FEBRUAR MARTS DET SK ER Brug online kalenderen. Et uddrag af kommende begivenheder fra uniavisen.dk/calendar 11/2 Humor hos børn 28/2 Hør om Skovskolens uddannelser FOREDRAG Professor Hans Vejleskov vil komme ind på aspekter af humor som led i udviklingen af social kognition hos børn, humor som MIT JOB PROJEKTMEDARBEJDER S ree Gayat hree Selvan t haran 37 år. Bor på Nørrebro med sin danske mand og deres to mindre børn. Født og opvokset i Malaysia, men har arbejdet på Statens Naturhistoriske Museum i otte år. Er uddannet i entomologi, den gren af zoologien, der beskæftiger sig med insekter KOM FORAN MED AU SUMMER UNIVERSITY* 90+ KURSER I JULI OG AUGUST. ANSØG MELLEM 15 JANUAR OG 1 APRIL 2019 *OG FÅ TID TIL FAGLIG FORDYBELSE au.dk/summeruniversity KONTAKTLINSER HOS THIELE INGEN OPSTARTGEBYRER PÅ VORES ABONNEMENTER HOS THIELE FÅR DU UDEN BEREGNING INDIVIDUEL RÅDGIVNING OG SERVICE LIGE NU 50% PÅ KONTAKTLINSER - OG ALTID 1-DAGSLINSER FRA KR. PR. MÅNED 149,- Rabatten er baseret på et 12 mdr. abonnement, gives i kun 3 mdr. og fordeles over he