Ledelsen på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab sendte en mail til underviserne med tre råd til at sikre inklusion af nonbinære og transpersoner. Undgå kønnede betegnelser og tiltal studerende ved navn i stedet for pronomen, lød det. Flere medier kædede brevet sammen med tidligere krænkelsessager på Københavns Universitet og opfattede det som et forbud mod at sige han og hun. Vi har talt med tre af dem, det hele handler om. non binær Jeg er blevet vant til at være posterperson for de nonbinære Levi Bøgh Stray forstår godt, hvis folk ikke har lyst til at bevæge sig ind i debatten om tiltaleformer, for det er et sindssygt giftigt sted at være. J F o r t a l t t i l D R U D E M O R T H O R S T R A S M U S S E N . F o t o H E D D A R Y S S TA D eg synes, det er en ret harmløs mail, institutlederen har sendt. Jeg ser den som en håndsrækning, ikke en løftet pegefinger. Det er en måde at få ind i folks bevidsthed, at der også er studerende, der ikke er ciskønnede. Mailen kan forberede underviserne. Hvis de underviser en transkønnet studerende, som siger noget til dem om for eksempel deres kaldenavn, så har de hørt om det før og ved, hvordan de kan håndtere det. For vi er her jo, og det kommer til at ske. Jeg er ikke opmærksom på, hvor mange gange jeg er blevet fejlkønnet, fordi jeg ikke har været sprunget ud så længe. Det skete en gang i foråret, hvor jeg stille og roligt gik op til underviseren og sagde: Hey, jeg vil bare lige sige, at jeg ikke er ciskønnet, og jeg synes ikke, det er rart at blive omtalt som pige. Desværre tror jeg ikke, at min underviser var forberedt på sådan en situation, så det blev en lidt akavet interaktion. Hun blev meget overrasket, og så stod jeg lidt der og kunne ikke finde ud af, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Hun beklagede og sagde, at hun da kunne prøve en anden tiltaleform, men altså ikke ville love noget. Nå, okay ... tænker man så. Fe jl kø n n e s ko n s t a n t Transpersoner er vant til at blive fejlkønnet konstant. Mange i min omgangskreds bruger forkert pronomen og nogle gange også et forkert navn til mig, og så retter jeg dem stille og roligt. Det er klart, at det kræver lidt øvelse, men som min ven siger: Øv dig i fjorten dage, og så sidder den der. Jeg bruger de og dem som tredjepersons ental, selv om vi er vant til at opfatte ordene som flertalsformer. Skal man beskrive mig, skal adjektivet også i ental. Så bliver det de er sjov og ikke de er sjove. Det skal man lige vænne sig til, og derfor siger jeg også til folk, at hvis det bliver super bøvlet for dem, kan de bare bruge mit navn. Ligesom jeg selv har skullet vælge et nyt navn, som jeg har det fedt med, har jeg også skullet prøve af, hvilke pronomener der passede mig bedst. Jeg er vant til at være undtagelsen i de fleste rum, men i queer-miljøet, hvor mange nonbinære bruger de og dem som pronomen, føler jeg mig endelig som noget andet end undtagelsen. Det styrker et fælles pronomen også. Jeg synes, at transpersoner er en flok meget tålmodige mennesker. Det er vi også nødt til at være, fordi vi lever i en verden, der ikke altid er helt klar til os. Jeg forstår godt, at det er svært og nyt for mange mennesker. Jeg er blevet vant til at være posterperson for de nonbinære, men nogle gange kan jeg godt savne, at folk selv tager initiativ til at lære om det. Selvfølgelig må de spørge om noget konkret, men det bliver hurtigt sådan, at folk bare fyrer løs med spørgsmål. Og man er ikke altid lige oplagt, jeg har jo også dårlige dage. Hvis du møder en nonbinær, er det bedste råd nok: Spørg i stedet for at antage. Og accepter, hvis personen ikke lige har lyst til at lære dig en hel masse. Kommentarspor er et giftigt sted Det er ambivalent, at den her sag er blevet stor. Jeg kan godt mærke, at det er dejligt at være ude og sprede budskabet til især unge transpersoner, der har det svært og forhåbentlig kan spejle sig i mig. På den anden side er det nyt for mig at være i medierne, og jeg bryder mig egentlig ikke om at være i centrum. I går blev jeg stoppet på gaden af nogen, som genkendte mig, og det var vildt underligt. Efter et stykke tid holdt jeg op med at kigge på kommentarerne til de artikler og udsendelser, jeg har været med i, fordi det var for hårdt. Jeg har fået private hadbeskeder både på Facebook og min telefon. Det var nyt. Da jeg medvirkede i et program på Radio24Syv havde en person skrevet, at alle transpersoner bare burde skyde sig selv. Jeg skal finde mig i at blive omtalt som undermenneske eller som en psykisk forstyrret person, der bare skal hoppe ud fra en bro. Jeg skal finde mig i dagligdagssituationer, hvor jeg bliver fejlkønnet, en lovgivning som ikke anerkender mit køn og et sundhedssystem, der ikke kan rumme mig. Jeg er ikke immun over for det. Jeg bliver da ked af det. Og jeg forstår godt, hvis folk fra mit bagland ikke har lyst til at bevæge sig ind i de fora og debatter, for det er et sindssygt giftigt sted at være. SIDE 10 UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET NR. 5 OKTOBER 2019 UNIAVISEN.DK de er her Hvordan skal samfundet opføre sig over for dem, der hverken er mand eller kvinde? Indhold nr. 5 2019 15 Kurset der var på forkant med debatten om stedord Bæredygtighed er ikke bare at undgå forurening, det handler også om at skabe trygge læringsrum med plads til alle. 17 På Biologisk Institut lærer de studerende om socialt køn Det biologiske syn på køn er langt fra udtømmende, U N I RUNDT F i n t! 1 2+ ? P røv m e d f i n t . Studieleder på bacheloruddannelsen i Datalogi, Torben Ægidius Mogensen, er kommet uddannelses- og forskningsministeren i forkøbet og har foreslået en ny karakterskala, der i hvert fald ikke vil sprede storhedsvanvid blandt de studerende: Jeg vil nøj Farvel til viden Fysiker Benny Lautrup har fået Alzheimers. Langsomt, men stædigt æder sygdommen den skarphed, der gjorde ham til professor. Den fattige dreng fra Istedgade, der endte som anerkendt forsker, er dog vant til at holde sig oprejst, når jorden ryster under ham. Af RASMUS FRIIS. Foto MARI v EMERITUS i har kun lige sat os til rette ved sofabordet, da Benny Lautrup rejser sig igen, trasker ud af stuen og forsvinder i mørket i et rum på den anden side af gangen. Han pusler ved en bogreol. Stønner så irriteret, nok fordi han ikke kan finde den bog, han leder efter, eller måske fordi ha EMERITUS hvor han fik en hårdhændet behandling fra nogle af de mere velstillede børn. En af dem mobbede ham så groft, at han bad Benny Lautrup om forladelse, da klassen spiste middag sammen tidligere i år, over et halvt århundrede senere. Lautrup endte med en så iøjnefaldende afgangseksamen, at han EMERITUS Jeg er ikke klar i hovedet. Jeg holder min kæft og lytter til de unge. systemer, der er så komplekse som overhovedet muligt. Det var oplagt at beskæftige sig med hjernen, fordi den nok er det mest komplekse objekt i universitet, siger Søren Brunak. Så prøvede vi med en fysikersvensknøgle a GRA ADG TIS ANG Førende Master Messe i København 31. oktober 15:00 - 19:30 Hotel DAngleterre Deltagende universiteter: Universidade Catolica Portuguesa, Bocconi University, IE Business School, Fordham Gabelli School of Business, Hult International Business School, ESIC -Business & Marketing Sch Ledelsen på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab sendte en mail til underviserne med tre råd til at sikre inklusion af nonbinære og transpersoner. Undgå kønnede betegnelser og tiltal studerende ved navn i stedet for pronomen, lød det. Flere medier kædede brevet sammen med tidligere krænkelsessager IDENTITETSPOLITIK Jeg skal finde mig i dagligdagssituationer, hvor jeg bliver fejlkønnet, en lovgivning som ikke anerkender mit køn og et sundhedssystem, der ikke kan rumme mig. Levi Bøgh Stray Læser Teater- og Performancestudier. SIDE 11 Jeg har tålmodighed med dem, som synes det er svært. Jeg er ikke særlig snerpet. Så længe du har en god intention, så skal det nok gå. Atlas Fruergård Poulsen læser Forhistorisk Arkæologi. STEDORD IDENTITETSPOLITIK Jeg lader ikke folk som Søren Espersen nå ind. Jeg kender dem for godt Først på universitetet har Atlas Fruergård Poulsen kunnet springe helt ud som nonbinær transperson. Her betyder det ikke så meget, hvordan du ser ud, eller hvilket køn du er, siger de. J eg fandt ud af, at je Det er psykisk hårdt hele tiden at få at vide, at jeg ikke eksisterer. Min identitet er ikke bare noget, som jeg kan gå hjem og lægge fra mig. Asmus Mehul Mejdal læser Musikvidenskab Alle har en mening om og gør krav på at definere min identitet Tonen bliver hård over for de nonbinære, og det er sv IDENTITETSPOLITIK Kurset der var på forkant med de nye stedord På sommerkurset Researching Social Change var et trygt læringsrum og brug af kønsneutrale tiltaleformer lig med bæredygtighed på Københavns Universitet. Af ANNE L ÆRKE RASMUSSEN B æredygtighed er ikke kun at sortere affald og mindske Har du snart årsdag med kæresten? ...eller måske liiige glemt, at mor har fødselsdag i morgen? Ingen problemer, for nu kan du forkæle dig selv og dine nærmeste med et ophold i hjertet af København, til en særpris selv SU-budgettet kan klare! For kun kr. 1550 får du for 2 personer: Overnatning i et IDENTITETSPOLITIK Biologi er blevet WOKE Nu skal de biologistuderende have undervisning i socialt og biologisk køn på Københavns Universitet. Biologien er kompleks, siger lektor. H Af DRUDE MORTHORST RASMUSSEN vad sker der, når en krænkelsessag går i sig selv? Når shitstormen lægger sig, og kom SNAP shot Medicinsk Museion vinder universitetsmuseernes Oscar Universitetets museum for krop, sygdom og sundhed får international pris for kunstnerisk formidling af tarmbakterier. Af GRY BARTROFF GAIHEDE . Foto MEDICINSK MUSEION I den fashionable Bredgade kiler Medicinsk Museion sig ind mellem Stillbillede fra filmen The Swallow and the Squeeze, et værk af Guston Sondin-Kung produceret til udstillingen Mind the Gut. Kostumedesign Mira Vincents, filmfotograf Daniel Zox. SIDE 19 Livsstil stress karakterer Medicinstuderende vader i 12-taller, de mest motiverede studerende kommer fra kvote 2, og mange vælger samme studie som mor. Det og meget mere fortæller de nyeste tal om studerende på videregående uddannelser. Af Rasmus Friis. Illustration Clara Jetsmark Kvinder er mere Kvote 2-studerende vil det mere Studerende, der kommer ind på deres studie via kvote 2, er mere motiverede for at starte på uddannelsen end kvote 1-studerende. 62 procent af kvote 2-ansøgerne er meget motiverede, mens det kun gælder for 46 procent af de andre. Kilde: EVA Mange øl = mange venner + d BESTYRELSE Bestyrelsesformand på Københavns Universitet Det er ikke en lille nebengesjæft Københavns Universitet var mere indviklet og langt mere tidskrævende at lede, end Mads Krogsgaard Thomsen havde drømt om. Men han er vild med, at han kan ringe til hvem som helst, og så er de interesserede i Mads Krogsgaard Thomsen Født 1960 Uddannet dyrlæge. Ph.d.- og doktorgrad fra den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, KVL, som i dag er en del af Københavns Universitet. Adjungeret professor i farmakologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Farmakolog på LEO Pharma 1988-1991 Lederstillinger p BESTYRELSE Bestyrelsen har flest medlemmer (seks) fra verden udenfor. Topledelsen mødes seks gange årligt omkring det runde Wegnerbord. armbåndsuret er tungere, han har mange års tennisspil i kroppen. Han er vant til at tale, udtrykket er imødekommende, øjenbevægelserne er hurtige. På det seneste BESTYRELSE er super vigtigt, at ledelsen nu sørger for at hverken SCIENCE eller Biologisk Institut lider overlast. Økonomisk er der nok sket en styrkelse af nogle af Globe Institute-miljøerne. Jeg håber, at de kan være med til at skaffe endnu flere eksterne midler, fordi de er sådan nogle magneter, BESTYRELSE Hun er klar på at knokle, er ikke ømskindet og elsker uni. Og, ja, hun er en hun. Her er Københavns Universitets nye bestyrelsesformand. Af LENE MUNK. Illustration CL ARA JETSMARK S teen Thomsen griner i telefonen. Han er professor på Center for Corporate Governance på Copenhagen Busin BESTYRELSE Har allerede siddet i en universitetsbestyrelse Har selv læst på Københavns Universitet Som institution er det lidt en falliterklæring, hvis man ikke tager en af sine egne, siger Christoph Houman Ellersgaard. Steen Thomsen siger, at en baggrund på universitetet kan være det, der gør, at MIT JOB VINMAGEREN I en kælder i Taastrup laver Alexander Schiang-Franck vin af Københavns Universitets enorme frugtsamling. Det er et halvt laborantjob, som han siger, men han smager nok lidt mere på varerne, end de gør i de fleste laboratorier. A A AF LENE MUNK Foto JONAS PRYNER lexander Schia VINMAGER Alexander Schiang-Franck 30 år. Bor på Frederiksberg i København med sin kæreste. Har en bachelor i naturressourcer med specialisering i plantevidenskab og en kandidat i brewing science and technology fra Københavns Universitet. Har været ansat på Pometet siden april 2019. Pometet er Køben STUDENTERKLUMME Det er den tid på året, hvor valgløfterne skal indfries F olketingsvalgkampen var med til at tænde et lys og give os studerende håb. Et håb om at den mørke tid vores universitet har været igennem de sidste mange år, er slut. En mørk tid, hvor hurtigere-igennemreformer, nedskæringe OKTOBER DET SK ER Brug online kalenderen. Et uddrag af kommende begivenheder fra uniavisen.dk/calendar 11/10 Smag, mærk og hør på sundhedsvidenskaben KULTURNAT - Udforsk et mystisk dødsfald, oplev fortidens livstruende epidemier og tag en dna-prøve på en grøntsag. Det Sundhedsvidenskabelige Fakul Før tænkte jeg på døden og den slags, og jeg kunne slet ikke forstå, hvad det var, der gjorde, at min hjerne ikke fungerede ordentligt længere. Jeg er godt klar over, at min Alzheimers ligger et sted derinde, men mit humør er blevet meget bedre. I dag har jeg det godt. Fysiker emeritus Benny Lautrup