IDENTITETSPOLITIK Jeg lader ikke folk som Søren Espersen nå ind. Jeg kender dem for godt Først på universitetet har Atlas Fruergård Poulsen kunnet springe helt ud som nonbinær transperson. Her betyder det ikke så meget, hvordan du ser ud, eller hvilket køn du er, siger de. J eg fandt ud af, at jeg var nonbinær, fordi jeg ikke syntes, det var rart at blive kaldt for én af drengene. Det passer ikke på min kønsidentitet. Den forvirring eller apati, som jeg føler, når nogen kalder mig dreng eller siger han om mig, bliver kaldt kønsdysferi. Det gør ondt på kønnet. Det er en svær følelse at beskrive, fordi kønsidentitet er noget, der bare er der. Jeg har ikke oplevet den følelse så meget på universitetet endnu, og det er noget af det fede ved at gå her. Det er ikke så vigtigt, hvordan du ser ud, eller hvilket køn du har. Det handler om, hvad du bidrager med, hvad du kan sige om faget, om du har læst lektier. I sidste uge oplevede jeg, at en af mine lærere havde misforstået mailen lidt. På Forhistorisk Arkæologi har vi det problem med nogle af fundene, at der ikke er nogen skeletter tilbage. Derfor baserer man deres køn på, hvordan de engang har ligget. Min lærer troede, at det betød, at vi ikke længere måtte kønne oldtidsfund. Men det handler jo om hverdagen i undervisningen. Jeg havde regnet med, at den her debat ville komme i medierne på et eller andet tidspunkt, fordi de har taget den i USA og Tyskland. Det er fedt, at vi kommer frem i lyset og viser, at vi eksisterer. Desværre er der stadig folk, som tror det er en psykisk sygdom at være transkønnet. Det er nok hovedproblemet for nonbinære og transkønnede, at folk bruger deres folkeskolebiologi til at sige, at du kun kan være kvinde, hvis du er født med to X-kromosomer og omvendt. Mere tykhudet end de fleste Jeg er først sprunget helt ud for nylig. Derfor har jeg ikke oplevet så mange udfordringer som nonbinær endnu. Det var lidt forvirrende i starten, fordi jeg gerne ville præsentere mig som Atlas på universitetet. Men på det tidspunkt var jeg i gang med at skifte navn juridisk, så jeg blev råbt op fra listen, hvor mit fødenavn stadig stod. Det var selvfølgelig forvirrende, så jeg måtte lige forklare folk, at det var fordi, jeg er nonbinær. Jeg sprang sådan set allerede ud til verden for halvandet år siden. Men dengang skældte mine forældre mig ud i to timer og tvang mig til at gå under radaren. Hvis du gerne vil hedde Atlas, så skal du ud herfra, sagde de. På det tidspunkt havde jeg et sabbatår, intet fast job og en stor kæbeoperation foran mig, og derfor valgte jeg, at jeg hellere ville overleve og vente til jeg flyttede hjemmefra. Derfor er jeg nok lidt mere tykhudet end de fleste. Jeg lader ikke folk som Søren Espersen nå ind. Jeg kender dem for godt. Jeg tror, at der er mange, der stadig sidder fast i den der transvestitidé om, at transkønnede er nogen, der bare har lyst til at tage noget andet tøj på. Det er ligesom Kirsten Birgit, der lige er kommet på forsiden af Eurowoman. Kirsten Birgit er en ciskønnet mand, der klæder sig ud som en kvinde og spiller en rolle på Radio24Syv. Det har absolut intet at gøre med LGBT+, men det forvirrer begreberne om, hvad en transkønnet er, og hvad det betyder. Jeg er ret stolt af at kunne stå frem og fortælle om at være nonbinær. Nu hvor jeg er blevet ældre, så vil jeg gerne være den, som jeg selv manglede, da jeg var yngre. Be the role model, siger jeg til mig selv. Jeg tror, at det kan gøre rigtig meget for 10-15-årige unge, som er usikre på sig selv eller føler sig alene i verden, at der er nonbinære og LGBT+-personer, der tør stå frem i medierne og fortælle, hvem de er. T i l t a l e s n a k b e h øve r i k ke væ re a k ave t Det er vigtigt at sige de og dem, fordi det er det tætteste vi kommer på et naturligt, kønsneutralt stedord på dansk. Det er også et forsøg på at respektere det danske sprog i stedet for at introducere et helt nyt ord, som man for eksempel har gjort på engelsk med xie. Der er også nogle, der bruger hen, men i det transkønnede fællesskab ser mange det som et ord, medierne har opfundet. Stedord bliver for det meste kun brugt, når jeg ikke er til stede. I princippet kan jeg jo være ligeglad, fordi jeg ikke kan høre det. Det ville da være fedt nok, hvis folk kunne finde ud af det, men jeg har også respekt og forståelse for, at det ikke er så brugt i det danske sprog at sige de og dem endnu. Jeg har tålmodighed med dem, som synes det er svært. Jeg er ikke særlig snerpet. Så længe du har en god intention, så skal det nok gå. Det er sgu ikke så vigtigt. De fleste transkønnede er glade for at blive spurgt, hvad de foretrækker, og det behøver ikke være akavet eller vildt kompliceret. Jeg har været på en LGBT+-camp, hvor vi simpelthen startede med at tage en pronomen-runde, og det synes jeg egentlig sagtens kunne blive en helt almindelig ting. Så var vi ligesom ude over det problem. SIDE 13 Det sagde de MINDRETALLETS TYRANNI En masse mennesker skal bruge en masse kræfter på noget, der ikke har noget med den faglige substans at gøre. Det har vi brugt alt for meget tid på, ikke mindst her på KU [...] Det er til gene, er mit indtryk, for flertallet af de studerende, at det her skal fylde så meget, når langt de fleste går her for at fordybe sig og blive dygtigere. De er irriterede over, at en lille gruppe skal have lov at have den form for indflydelse på en institution, der har til opgave et uddanne folk til læger, kunsthistorikere, etnologer, eller hvad ved jeg. Lektor Marianne Stidsen til Berlingske 8. september EDDERSPÆNDT RASENDE Jeg er edderspændt rasende. [...] Vores samfund er måske det mest frie i hele verden. Vi kan tale frit og har lov til at være her allesammen. Vi har vores rettigheder til at være, som vi vil. Det er jo fint, at der kan være en pige, der gerne vil hedde Bo. Så får hun da lov til at hedde Bo. Men at det skal sendes ud som et direktiv fra Københavns Universitet, at man skal passe på med at sige 'han' og 'hun', det gider vi simpelthen ikke. Dansk Folkepartis politiske næstformand Søren Espersen (iført sin kones magentafarvede hat og sjal) på Youtube den 7. september 2019 MIN VÆRSTE SHITSTORM Det er uden sammenligning den værste shitstorm, jeg nogensinde har været i [...] Jeg er en heteroseksuel kvinde i 50'erne, der har været gift med den samme mand i 23 år, som jeg har fået tre børn med. To af dem er døtre i 20'erne, og igennem de senere år har vi haft rigtig mange diskussioner derhjemme, hvor jeg har sagt noget, og de har svaret: ' Nej mor, det sagde du bare ikke!' Og det er jo i det konkrete møde med unge mennesker, at sådan nogen som mig, der har været vant til at udtrykke sig på en bestemt måde hele sit liv, pludselig bliver opmærksom på, at tingene har ændret sig. Institutleder Mette Sandbye til Information 13. september ET SELVMÅL AF DIMENSIONER Mette Sandbyes e-mail handlede om at tage hensyn til nye studerende [...] Men visse af dens formuleringer kunne forveksles med indførelse af generelle regler såsom anbefalingen om generelt at undgå kønnede betegnelser. Derved trådte den på nogle landminer i den kulturpolitiske borgerkrig, og så havde vi balladen igen [...] Det er et selvmål af dimensioner for Københavns Universitet og ikke mindst humaniora, hvis institutionen opfattes som bastion for den krigeriske identitetspolitiske venstrefløj. Professor Peter Harder i Uniavisen 18. september UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET NR. 5 OKTOBER 2019 UNIAVISEN.DK de er her Hvordan skal samfundet opføre sig over for dem, der hverken er mand eller kvinde? Indhold nr. 5 2019 15 Kurset der var på forkant med debatten om stedord Bæredygtighed er ikke bare at undgå forurening, det handler også om at skabe trygge læringsrum med plads til alle. 17 På Biologisk Institut lærer de studerende om socialt køn Det biologiske syn på køn er langt fra udtømmende, U N I RUNDT F i n t! 1 2+ ? P røv m e d f i n t . Studieleder på bacheloruddannelsen i Datalogi, Torben Ægidius Mogensen, er kommet uddannelses- og forskningsministeren i forkøbet og har foreslået en ny karakterskala, der i hvert fald ikke vil sprede storhedsvanvid blandt de studerende: Jeg vil nøj Farvel til viden Fysiker Benny Lautrup har fået Alzheimers. Langsomt, men stædigt æder sygdommen den skarphed, der gjorde ham til professor. Den fattige dreng fra Istedgade, der endte som anerkendt forsker, er dog vant til at holde sig oprejst, når jorden ryster under ham. Af RASMUS FRIIS. Foto MARI v EMERITUS i har kun lige sat os til rette ved sofabordet, da Benny Lautrup rejser sig igen, trasker ud af stuen og forsvinder i mørket i et rum på den anden side af gangen. Han pusler ved en bogreol. Stønner så irriteret, nok fordi han ikke kan finde den bog, han leder efter, eller måske fordi ha EMERITUS hvor han fik en hårdhændet behandling fra nogle af de mere velstillede børn. En af dem mobbede ham så groft, at han bad Benny Lautrup om forladelse, da klassen spiste middag sammen tidligere i år, over et halvt århundrede senere. Lautrup endte med en så iøjnefaldende afgangseksamen, at han EMERITUS Jeg er ikke klar i hovedet. Jeg holder min kæft og lytter til de unge. systemer, der er så komplekse som overhovedet muligt. Det var oplagt at beskæftige sig med hjernen, fordi den nok er det mest komplekse objekt i universitet, siger Søren Brunak. Så prøvede vi med en fysikersvensknøgle a GRA ADG TIS ANG Førende Master Messe i København 31. oktober 15:00 - 19:30 Hotel DAngleterre Deltagende universiteter: Universidade Catolica Portuguesa, Bocconi University, IE Business School, Fordham Gabelli School of Business, Hult International Business School, ESIC -Business & Marketing Sch Ledelsen på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab sendte en mail til underviserne med tre råd til at sikre inklusion af nonbinære og transpersoner. Undgå kønnede betegnelser og tiltal studerende ved navn i stedet for pronomen, lød det. Flere medier kædede brevet sammen med tidligere krænkelsessager IDENTITETSPOLITIK Jeg skal finde mig i dagligdagssituationer, hvor jeg bliver fejlkønnet, en lovgivning som ikke anerkender mit køn og et sundhedssystem, der ikke kan rumme mig. Levi Bøgh Stray Læser Teater- og Performancestudier. SIDE 11 Jeg har tålmodighed med dem, som synes det er svært. Jeg er ikke særlig snerpet. Så længe du har en god intention, så skal det nok gå. Atlas Fruergård Poulsen læser Forhistorisk Arkæologi. STEDORD IDENTITETSPOLITIK Jeg lader ikke folk som Søren Espersen nå ind. Jeg kender dem for godt Først på universitetet har Atlas Fruergård Poulsen kunnet springe helt ud som nonbinær transperson. Her betyder det ikke så meget, hvordan du ser ud, eller hvilket køn du er, siger de. J eg fandt ud af, at je Det er psykisk hårdt hele tiden at få at vide, at jeg ikke eksisterer. Min identitet er ikke bare noget, som jeg kan gå hjem og lægge fra mig. Asmus Mehul Mejdal læser Musikvidenskab Alle har en mening om og gør krav på at definere min identitet Tonen bliver hård over for de nonbinære, og det er sv IDENTITETSPOLITIK Kurset der var på forkant med de nye stedord På sommerkurset Researching Social Change var et trygt læringsrum og brug af kønsneutrale tiltaleformer lig med bæredygtighed på Københavns Universitet. Af ANNE L ÆRKE RASMUSSEN B æredygtighed er ikke kun at sortere affald og mindske Har du snart årsdag med kæresten? ...eller måske liiige glemt, at mor har fødselsdag i morgen? Ingen problemer, for nu kan du forkæle dig selv og dine nærmeste med et ophold i hjertet af København, til en særpris selv SU-budgettet kan klare! For kun kr. 1550 får du for 2 personer: Overnatning i et IDENTITETSPOLITIK Biologi er blevet WOKE Nu skal de biologistuderende have undervisning i socialt og biologisk køn på Københavns Universitet. Biologien er kompleks, siger lektor. H Af DRUDE MORTHORST RASMUSSEN vad sker der, når en krænkelsessag går i sig selv? Når shitstormen lægger sig, og kom SNAP shot Medicinsk Museion vinder universitetsmuseernes Oscar Universitetets museum for krop, sygdom og sundhed får international pris for kunstnerisk formidling af tarmbakterier. Af GRY BARTROFF GAIHEDE . Foto MEDICINSK MUSEION I den fashionable Bredgade kiler Medicinsk Museion sig ind mellem Stillbillede fra filmen The Swallow and the Squeeze, et værk af Guston Sondin-Kung produceret til udstillingen Mind the Gut. Kostumedesign Mira Vincents, filmfotograf Daniel Zox. SIDE 19 Livsstil stress karakterer Medicinstuderende vader i 12-taller, de mest motiverede studerende kommer fra kvote 2, og mange vælger samme studie som mor. Det og meget mere fortæller de nyeste tal om studerende på videregående uddannelser. Af Rasmus Friis. Illustration Clara Jetsmark Kvinder er mere Kvote 2-studerende vil det mere Studerende, der kommer ind på deres studie via kvote 2, er mere motiverede for at starte på uddannelsen end kvote 1-studerende. 62 procent af kvote 2-ansøgerne er meget motiverede, mens det kun gælder for 46 procent af de andre. Kilde: EVA Mange øl = mange venner + d BESTYRELSE Bestyrelsesformand på Københavns Universitet Det er ikke en lille nebengesjæft Københavns Universitet var mere indviklet og langt mere tidskrævende at lede, end Mads Krogsgaard Thomsen havde drømt om. Men han er vild med, at han kan ringe til hvem som helst, og så er de interesserede i Mads Krogsgaard Thomsen Født 1960 Uddannet dyrlæge. Ph.d.- og doktorgrad fra den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, KVL, som i dag er en del af Københavns Universitet. Adjungeret professor i farmakologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Farmakolog på LEO Pharma 1988-1991 Lederstillinger p BESTYRELSE Bestyrelsen har flest medlemmer (seks) fra verden udenfor. Topledelsen mødes seks gange årligt omkring det runde Wegnerbord. armbåndsuret er tungere, han har mange års tennisspil i kroppen. Han er vant til at tale, udtrykket er imødekommende, øjenbevægelserne er hurtige. På det seneste BESTYRELSE er super vigtigt, at ledelsen nu sørger for at hverken SCIENCE eller Biologisk Institut lider overlast. Økonomisk er der nok sket en styrkelse af nogle af Globe Institute-miljøerne. Jeg håber, at de kan være med til at skaffe endnu flere eksterne midler, fordi de er sådan nogle magneter, BESTYRELSE Hun er klar på at knokle, er ikke ømskindet og elsker uni. Og, ja, hun er en hun. Her er Københavns Universitets nye bestyrelsesformand. Af LENE MUNK. Illustration CL ARA JETSMARK S teen Thomsen griner i telefonen. Han er professor på Center for Corporate Governance på Copenhagen Busin BESTYRELSE Har allerede siddet i en universitetsbestyrelse Har selv læst på Københavns Universitet Som institution er det lidt en falliterklæring, hvis man ikke tager en af sine egne, siger Christoph Houman Ellersgaard. Steen Thomsen siger, at en baggrund på universitetet kan være det, der gør, at MIT JOB VINMAGEREN I en kælder i Taastrup laver Alexander Schiang-Franck vin af Københavns Universitets enorme frugtsamling. Det er et halvt laborantjob, som han siger, men han smager nok lidt mere på varerne, end de gør i de fleste laboratorier. A A AF LENE MUNK Foto JONAS PRYNER lexander Schia VINMAGER Alexander Schiang-Franck 30 år. Bor på Frederiksberg i København med sin kæreste. Har en bachelor i naturressourcer med specialisering i plantevidenskab og en kandidat i brewing science and technology fra Københavns Universitet. Har været ansat på Pometet siden april 2019. Pometet er Køben STUDENTERKLUMME Det er den tid på året, hvor valgløfterne skal indfries F olketingsvalgkampen var med til at tænde et lys og give os studerende håb. Et håb om at den mørke tid vores universitet har været igennem de sidste mange år, er slut. En mørk tid, hvor hurtigere-igennemreformer, nedskæringe OKTOBER DET SK ER Brug online kalenderen. Et uddrag af kommende begivenheder fra uniavisen.dk/calendar 11/10 Smag, mærk og hør på sundhedsvidenskaben KULTURNAT - Udforsk et mystisk dødsfald, oplev fortidens livstruende epidemier og tag en dna-prøve på en grøntsag. Det Sundhedsvidenskabelige Fakul Før tænkte jeg på døden og den slags, og jeg kunne slet ikke forstå, hvad det var, der gjorde, at min hjerne ikke fungerede ordentligt længere. Jeg er godt klar over, at min Alzheimers ligger et sted derinde, men mit humør er blevet meget bedre. I dag har jeg det godt. Fysiker emeritus Benny Lautrup