BESTYRELSE Bestyrelsen har flest medlemmer (seks) fra verden udenfor. Topledelsen mødes seks gange årligt omkring det runde Wegnerbord. armbåndsuret er tungere, han har mange års tennisspil i kroppen. Han er vant til at tale, udtrykket er imødekommende, øjenbevægelserne er hurtige. På det seneste har han ringet rundt og opfordret kandidater med de rette kvalifikationer til at gå efter en af de ledige bestyrelsesposter til årsskiftet, hvor flere medlemmers periode udløber. Jeg er overrasket over, at jeg kan ringe til hvem som helst, og folk synes, at det lyder super spændende, og fra indstillingsorganet kan jeg hilse og sige, at der er mange, der søger. Ud over at efterfølgeren skal kunne tale med ministrene, lave lobbyarbejde for universitetet og være decideret politisk proaktiv, skal hun/han være forberedt på at sætte tid af til opgaven, siger han: Hvis man har et job som mit, er det mange aften- og weekendtimer man lægger i det her ved siden af sit job, så det er ikke nogen lille nebengesjæft. Det er ikke honoraret, der skal trække. Som bestyrelsesformand har han fået cirka 250.000 kroner om året, og selv om det er gode penge, er det en brøkdel af det tocifrede millionbeløb, Krogsgaard Thomsen tjener hos Novo Nordisk ifølge årsrapporten. Den næste formand tjener formentlig også mere andre steder. Man skal være ægte interesseret i uddannelse og forskning, ellers kører man sur i det. Og man skal gide boge den lidt, jeg har fx brugt meget krudt på at forstå universitetets budgetprocesser, som vi er ved at lave om, så man skal finde tiden til at sætte sig ind i kedelige ting i gåseøjne som økonomiske modeller. Elite og masse: to sider af samme mønt Ægte interesseret i uddannelse, det er Mads Krogsgaard Thomsen. 40 procent af akademikerne i Novo Nordisk er kandidater fra Københavns Universitet, og virksomheden er den største private arbejdsplads for ph.d.er i Danmark. Også af den grund er han optaget af, hvilken kvalitet, der kommer ud i den anden ende: Målet er, at enhver der kan kalde sig kandidat herfra har et højt bundniveau og er egnet til et job i det private eller i det offentlige eller ude i verden. Mads Krogsgaard Thomsen ved godt, siger han, at alle ikke er enige med ham i, at elitemiljøerne skal fremmes på Københavns Universitet. For ham er det ikke en modsætning både at nurse eliten og være et masseuniversitet. Topforskerne skal nemlig ned og mingle med de studerende, og det højner uddannelsernes kvalitet over en bred kam. Han har stor fidus til den angelsaksiske tradition, hvor det videnskabelige personale op til den fremmeste elite er direkte involveret med de studerende. Topforskeren Charlie Marcus, der er ansat på Niels Bohr Institutet, har fortalt ham, hvordan professorer personligt skal tage sig af 5-10 studerende i USA, hvor han kommer fra. Mads Krogsgaard Thomsen tyer også til engelske gloser, når han skal forklare sin kæphest: Det videnskabelige personale skal have mere tid til tutorials, supervision, mentorship. Det går jeg meget op i. De studerende skal have mere direkte interaktion med yngre forskere, for det er ekstremt motiverende, at de møder en åben dør og har direkte møder med videnskabeligt personale, bliver udfordret og får feedback på deres ideer. Af samme grund mener han, at det er vigtigt for hele fødekæden, at Københavns Universitet har eliteforskningsmiljøer på alle fakulteter, der kan tiltrække unge toptalenter fra både ind- og udland: Der er ikke noget som at se mennesker med lys i øjnene fortælle om deres frontlinjeforskning. Det virker stimulerende, også på dem der ikke selv er elite. Så det må aldrig blive sådan, at man kan sige jeg er eliteforsker, jeg har ikke tid til at undervise, siger Mads Krogsgaard Thomsen og klapper tre gange i hænderne undervejs for at fremhæve sin pointe. Mads Krogsgaard Thomsen medgiver, at det lyder dyrt, og at Københavns Universitet har langt flere studerende per professor end de højt rangerede universiteter, han nævner som inspiration. Men han siger, at den digitalisering, bestyrelsen vil fremme på universitetet med sin strategi, vil frigive noget energi til det: Jo mere digitaliseret universitetet bliver, jo mere tid får det videnskabelige personale til overs. Hvis noget af undervisningen kan foregå som e-learning, er der mere tid til den direkte interaktion mellem undervisere og studerende. Den seneste møgsag Vi taler om den nye budgetmodel, som rektorat og bestyrelse designer i samarbejde, og Mads Krogsgaard Thomsen siger, at det selvfølgelig heller ikke sker uden at der er mange forskellige holdninger til den. Der er mange interesser, der brydes og ytres, og det er et vilkår på universitetet, hvor alting bliver udfordret, det har Mads Krogsgaard Thomsen erfaret gang på gang. Tidligere i år kogte det over, da 193 ansatte på Biologisk Institut i juni sendte et brev med adresse til bestyrelsen. De kritiserede deres ledelse for ikke at have inddraget dem tilstrækkeligt undervejs i forløbet om den afblæste fusion mellem Biologisk Institut og Statens Naturhistoriske Museum. Fusionsplanerne resulterede i, at fem af museets topforskere forlod SCIENCE til fordel for et til formålet oprettet institut på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Globe Institute. Bestyrelsen medgav, at de ansatte skulle have været inddraget endnu mere, og på spørgsmålet om bestyrelsens rolle i det, der må beskrives som en møgsag, svarer Mads Krogsgaard Thomsen: I begyndelsen var det slet ikke et bestyrelsesanliggende, for når noget foregår ude på fakulteterne, må vi som bestyrelse ikke blande os i det. Grunden til, at bestyrelsen endte med at tale ganske meget om denne sag, også med ledelsen, er jo selvfølgelig at det gik ret voldsomt for sig, og når det kan ende med at skade universitetets image, bliver det et anliggende for bestyrelsen. Mads Krogsgaard Thomsen fortæller, at bestyrelsen indskærpede for ledelsen, at ledelsen, hvis der er optræk til noget lignende i fremtiden, skal sikre sig, at alle berørte medarbejdergrupper er blevet inddraget og hørt i endnu højere grad, før ledelsen er klar til at træffe en beslutning. Mange forskere har efter forløbet hævdet, at man åbenbart kun kan opnå medindflydelse, hvis man er topforsker med en meget stor bevilling og gode kontakter i medierne. Hvad siger Mads Krogsgaard Thomsen til dem, der mener, at der var fem, der gik sejrende ud af forløbet, mens resten blev kørt ud i sideporet? Der kan være nogen, der har den oplevelse, at der var fem, der gik sejrende ud, ja. Men det SIDE 24 Je g h a r l ove t m i g s e lv a t tage en timeout og ikke k a s t e m i g u d i e n ny b e s tyr el s e. Je g e r i m m e r væk koncerndirektør i N ovo N o r d i s k . UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET NR. 5 OKTOBER 2019 UNIAVISEN.DK de er her Hvordan skal samfundet opføre sig over for dem, der hverken er mand eller kvinde? Indhold nr. 5 2019 15 Kurset der var på forkant med debatten om stedord Bæredygtighed er ikke bare at undgå forurening, det handler også om at skabe trygge læringsrum med plads til alle. 17 På Biologisk Institut lærer de studerende om socialt køn Det biologiske syn på køn er langt fra udtømmende, U N I RUNDT F i n t! 1 2+ ? P røv m e d f i n t . Studieleder på bacheloruddannelsen i Datalogi, Torben Ægidius Mogensen, er kommet uddannelses- og forskningsministeren i forkøbet og har foreslået en ny karakterskala, der i hvert fald ikke vil sprede storhedsvanvid blandt de studerende: Jeg vil nøj Farvel til viden Fysiker Benny Lautrup har fået Alzheimers. Langsomt, men stædigt æder sygdommen den skarphed, der gjorde ham til professor. Den fattige dreng fra Istedgade, der endte som anerkendt forsker, er dog vant til at holde sig oprejst, når jorden ryster under ham. Af RASMUS FRIIS. Foto MARI v EMERITUS i har kun lige sat os til rette ved sofabordet, da Benny Lautrup rejser sig igen, trasker ud af stuen og forsvinder i mørket i et rum på den anden side af gangen. Han pusler ved en bogreol. Stønner så irriteret, nok fordi han ikke kan finde den bog, han leder efter, eller måske fordi ha EMERITUS hvor han fik en hårdhændet behandling fra nogle af de mere velstillede børn. En af dem mobbede ham så groft, at han bad Benny Lautrup om forladelse, da klassen spiste middag sammen tidligere i år, over et halvt århundrede senere. Lautrup endte med en så iøjnefaldende afgangseksamen, at han EMERITUS Jeg er ikke klar i hovedet. Jeg holder min kæft og lytter til de unge. systemer, der er så komplekse som overhovedet muligt. Det var oplagt at beskæftige sig med hjernen, fordi den nok er det mest komplekse objekt i universitet, siger Søren Brunak. Så prøvede vi med en fysikersvensknøgle a GRA ADG TIS ANG Førende Master Messe i København 31. oktober 15:00 - 19:30 Hotel DAngleterre Deltagende universiteter: Universidade Catolica Portuguesa, Bocconi University, IE Business School, Fordham Gabelli School of Business, Hult International Business School, ESIC -Business & Marketing Sch Ledelsen på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab sendte en mail til underviserne med tre råd til at sikre inklusion af nonbinære og transpersoner. Undgå kønnede betegnelser og tiltal studerende ved navn i stedet for pronomen, lød det. Flere medier kædede brevet sammen med tidligere krænkelsessager IDENTITETSPOLITIK Jeg skal finde mig i dagligdagssituationer, hvor jeg bliver fejlkønnet, en lovgivning som ikke anerkender mit køn og et sundhedssystem, der ikke kan rumme mig. Levi Bøgh Stray Læser Teater- og Performancestudier. SIDE 11 Jeg har tålmodighed med dem, som synes det er svært. Jeg er ikke særlig snerpet. Så længe du har en god intention, så skal det nok gå. Atlas Fruergård Poulsen læser Forhistorisk Arkæologi. STEDORD IDENTITETSPOLITIK Jeg lader ikke folk som Søren Espersen nå ind. Jeg kender dem for godt Først på universitetet har Atlas Fruergård Poulsen kunnet springe helt ud som nonbinær transperson. Her betyder det ikke så meget, hvordan du ser ud, eller hvilket køn du er, siger de. J eg fandt ud af, at je Det er psykisk hårdt hele tiden at få at vide, at jeg ikke eksisterer. Min identitet er ikke bare noget, som jeg kan gå hjem og lægge fra mig. Asmus Mehul Mejdal læser Musikvidenskab Alle har en mening om og gør krav på at definere min identitet Tonen bliver hård over for de nonbinære, og det er sv IDENTITETSPOLITIK Kurset der var på forkant med de nye stedord På sommerkurset Researching Social Change var et trygt læringsrum og brug af kønsneutrale tiltaleformer lig med bæredygtighed på Københavns Universitet. Af ANNE L ÆRKE RASMUSSEN B æredygtighed er ikke kun at sortere affald og mindske Har du snart årsdag med kæresten? ...eller måske liiige glemt, at mor har fødselsdag i morgen? Ingen problemer, for nu kan du forkæle dig selv og dine nærmeste med et ophold i hjertet af København, til en særpris selv SU-budgettet kan klare! For kun kr. 1550 får du for 2 personer: Overnatning i et IDENTITETSPOLITIK Biologi er blevet WOKE Nu skal de biologistuderende have undervisning i socialt og biologisk køn på Københavns Universitet. Biologien er kompleks, siger lektor. H Af DRUDE MORTHORST RASMUSSEN vad sker der, når en krænkelsessag går i sig selv? Når shitstormen lægger sig, og kom SNAP shot Medicinsk Museion vinder universitetsmuseernes Oscar Universitetets museum for krop, sygdom og sundhed får international pris for kunstnerisk formidling af tarmbakterier. Af GRY BARTROFF GAIHEDE . Foto MEDICINSK MUSEION I den fashionable Bredgade kiler Medicinsk Museion sig ind mellem Stillbillede fra filmen The Swallow and the Squeeze, et værk af Guston Sondin-Kung produceret til udstillingen Mind the Gut. Kostumedesign Mira Vincents, filmfotograf Daniel Zox. SIDE 19 Livsstil stress karakterer Medicinstuderende vader i 12-taller, de mest motiverede studerende kommer fra kvote 2, og mange vælger samme studie som mor. Det og meget mere fortæller de nyeste tal om studerende på videregående uddannelser. Af Rasmus Friis. Illustration Clara Jetsmark Kvinder er mere Kvote 2-studerende vil det mere Studerende, der kommer ind på deres studie via kvote 2, er mere motiverede for at starte på uddannelsen end kvote 1-studerende. 62 procent af kvote 2-ansøgerne er meget motiverede, mens det kun gælder for 46 procent af de andre. Kilde: EVA Mange øl = mange venner + d BESTYRELSE Bestyrelsesformand på Københavns Universitet Det er ikke en lille nebengesjæft Københavns Universitet var mere indviklet og langt mere tidskrævende at lede, end Mads Krogsgaard Thomsen havde drømt om. Men han er vild med, at han kan ringe til hvem som helst, og så er de interesserede i Mads Krogsgaard Thomsen Født 1960 Uddannet dyrlæge. Ph.d.- og doktorgrad fra den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, KVL, som i dag er en del af Københavns Universitet. Adjungeret professor i farmakologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Farmakolog på LEO Pharma 1988-1991 Lederstillinger p BESTYRELSE Bestyrelsen har flest medlemmer (seks) fra verden udenfor. Topledelsen mødes seks gange årligt omkring det runde Wegnerbord. armbåndsuret er tungere, han har mange års tennisspil i kroppen. Han er vant til at tale, udtrykket er imødekommende, øjenbevægelserne er hurtige. På det seneste BESTYRELSE er super vigtigt, at ledelsen nu sørger for at hverken SCIENCE eller Biologisk Institut lider overlast. Økonomisk er der nok sket en styrkelse af nogle af Globe Institute-miljøerne. Jeg håber, at de kan være med til at skaffe endnu flere eksterne midler, fordi de er sådan nogle magneter, BESTYRELSE Hun er klar på at knokle, er ikke ømskindet og elsker uni. Og, ja, hun er en hun. Her er Københavns Universitets nye bestyrelsesformand. Af LENE MUNK. Illustration CL ARA JETSMARK S teen Thomsen griner i telefonen. Han er professor på Center for Corporate Governance på Copenhagen Busin BESTYRELSE Har allerede siddet i en universitetsbestyrelse Har selv læst på Københavns Universitet Som institution er det lidt en falliterklæring, hvis man ikke tager en af sine egne, siger Christoph Houman Ellersgaard. Steen Thomsen siger, at en baggrund på universitetet kan være det, der gør, at MIT JOB VINMAGEREN I en kælder i Taastrup laver Alexander Schiang-Franck vin af Københavns Universitets enorme frugtsamling. Det er et halvt laborantjob, som han siger, men han smager nok lidt mere på varerne, end de gør i de fleste laboratorier. A A AF LENE MUNK Foto JONAS PRYNER lexander Schia VINMAGER Alexander Schiang-Franck 30 år. Bor på Frederiksberg i København med sin kæreste. Har en bachelor i naturressourcer med specialisering i plantevidenskab og en kandidat i brewing science and technology fra Københavns Universitet. Har været ansat på Pometet siden april 2019. Pometet er Køben STUDENTERKLUMME Det er den tid på året, hvor valgløfterne skal indfries F olketingsvalgkampen var med til at tænde et lys og give os studerende håb. Et håb om at den mørke tid vores universitet har været igennem de sidste mange år, er slut. En mørk tid, hvor hurtigere-igennemreformer, nedskæringe OKTOBER DET SK ER Brug online kalenderen. Et uddrag af kommende begivenheder fra uniavisen.dk/calendar 11/10 Smag, mærk og hør på sundhedsvidenskaben KULTURNAT - Udforsk et mystisk dødsfald, oplev fortidens livstruende epidemier og tag en dna-prøve på en grøntsag. Det Sundhedsvidenskabelige Fakul Før tænkte jeg på døden og den slags, og jeg kunne slet ikke forstå, hvad det var, der gjorde, at min hjerne ikke fungerede ordentligt længere. Jeg er godt klar over, at min Alzheimers ligger et sted derinde, men mit humør er blevet meget bedre. I dag har jeg det godt. Fysiker emeritus Benny Lautrup