BESTYRELSE Bestyrelsesformand på Københavns Universitet Det er ikke en lille nebengesjæft Københavns Universitet var mere indviklet og langt mere tidskrævende at lede, end Mads Krogsgaard Thomsen havde drømt om. Men han er vild med, at han kan ringe til hvem som helst, og så er de interesserede i at overtage hans job som formand for landets største universitet. M Af GRY GAIHEDE. Foto DANIEL HJORTH ads Krogsgaard Thomsen var ret godt klædt på, da han tog til sit første bestyrelsesmøde på Københavns Universitet i 2012, for han havde prøvet det før, han sad otte år i bestyrelsen for DTU, Danmarks Tekniske Universitet. Med sig bragte han også den selvtillid, der følger af 20 års ledererfaring fra Novo Nordisk, Nordens mest værdifulde virksomhed, hvor han var og er koncerndirektør for forskning og udvikling. Hans cognacfarvede lædertaske var pakket med de rette værktøjer, skulle man mene. Men Mads Krogsgaard Thomsen siger, at mødet med Københavns Universitet alligevel chokerede ham. Jeg tænkte wow. Jeg har aldrig været et sted, hvor jeg skulle bruge så lang tid på at sætte mig ind i sagerne. Alene alle forkortelserne på de forskellige råd, nævn og udvalg! Det var overvældende. Københavns Universitet har seks fakulteter med forskellige problemer og lokale kulturer, og den virkelighed, der tegnede sig, efterhånden som Mads Krogsgaard Thomsen fik tygget sig igennem bunker af læsestof, lignede hverken noget han kendte fra andre bestyrelser eller fra erhvervslivet: Københavns Universitet er et meget kompliceret sted. Det er DTU gange seks. Jeg tænkte Gud, hvor er det svært at styre et universitet, der er så forskelligartet. Fra Novo Nordisk er han vant til, at alle medarbejdere deler kultur og er stolte af at være en del af virksomhedens værdifællesskab, siger han. På Københavns Universitet føler de ansatte også masser af ejerskab, men de stolte følelser stikker i mange forskellige retninger, og at det er en af de ting, der sætter rektorat og bestyrelse på arbejde, vender vi tilbage til. Der var også en anden ting, der undrede Krogsgaard Thomsen, nemlig at universitetets relation til det omkringliggende samfund var rygvendt: Da jeg startede her, var et ord som samfundsrelevans tabubelagt i nogle miljøer. Men hvis vi skal have en legitimitet over for politikerne og dem der bevilger os penge, skal vi vise vores relevans, ikke mindst ved at udklække kandidater, som samfundet har brug for. Hvis velfærdssamfundet skal bevares, skal forskningen styrkes, og det er en opgave for universitetets bestyrelsesformand at mejsle det budskab ud i sten, mener Mads Krogsgaard Thomsen. For politikerne lader til at ignorere den sammenhæng: Jeg synes, det har været meget frustrerende at opleve en valgkamp, hvor ingen talte om behovet for forskning og forskningsbaseret uddannelse. Rektor Henrik Wegener turnerede inden valget med det skammelige tal 0,04 procent så stor var andelen af danskere, der regnede forskning blandt valgets fire vigtigste temaer. Det bekymrer mig, at politikerne ikke handler efter forskningens enorme betydning for at Danmark klarer sig i konkurrencen, siger Mads Krogsgaard Thomsen og giver et eksempel: Det vigtigste lægemiddel jeg nogensinde har været med til at lave i min tid på Novo Nordisk er udklækket i samarbejde med en forsker på Københavns Universitet. Vi skal betone den samfundsrelevans. Det omtalte samarbejde var grundforskning, der kommer patienterne til gode og resulterede i en dansk økonomisk blockbuster: I 1986 opdagede professor Jens Juul Holst hormonet GLP-1 i forbindelse med mavesårsoperationer. Siden har Novo Nordisk med kæmpe succes brugt GLP-1 i udviklingen af lægemidler mod diabetes og fedme. Politisk lobbyisme Mads Krogsgaard Thomsen har villet råbe politikerne op. Han har kritiseret regeringens besparelseskurs på forskning og uddannelse i adskillige kronikker over årene. Han har sågar antydet, at milliardbeskæringerne vil kunne få konsekvenser for virksomheder som Novo Nordisks fremtid i Danmark. I 2019 overstiger de eksterne forskningsbidrag de statslige midler for første gang. Det er historisk, at den balance tipper nu. Men det holder ikke, siger Mads Krogsgaard Thomsen, at politikerne lader til at mene, at private aktører bare kan tage over og finansiere forskningen: Politikerne skal forstå, at hver gang de giver en krone til Københavns Universitet, så yngler den og bliver mere end fordoblet af fondsmidler og private midler, der kommer ovenpå. En bestyrelsesformand skal gå ind i den kamp og tale med relevante politiske instanser. Mads Krogsgaard Thomsen tordner mod den årelange sultekur, som Folketinget med åbne øjne har sat universiteterne på. Og så er der miseren om huslejen. Universitetet ejer ikke sine bygninger, men lejer dem dyrt af staten. Og forhandlingen om lejens størrelse er én lang armlægning mellem universitetet og kassemestrene i Finansministeriet. Det er en af de ting, der forbitrer Mads Krogsgaard Thomsen, ligesom det har forbitret skiftende rektorer. Selv om flere uddannelsesministre er gået ind for, at Københavns Universitet (som loven giver mulighed for) får lov til at eje og bestemme over de bygninger, det bruger, spænder Finansministeriet ben. Det har været en håbløs kamp hidtil, men hvis det står til Mads Krogsgaard Thomsen, er den ikke forbi: Vi har i tide advaret politikerne om dette spild af penge. Hvis bare vi havde fået lov at bygge de nye bygninger selv, for Bygningsstyrelsen (som bygger på campus for staten, red.) har jo ikke kunnet styre det, de har ikke holdt tiderne, de har ikke holdt prisen, og de har ikke holdt kvaliteten det har frustreret mig. Uniavisen har været med til at afdække, hvordan den høje husleje oven i købet bliver trukket fra den pulje penge, som politikerne roser sig selv for at have givet til forskning og uddannelse. Betragter Mads Krogsgaard Thomsen den nuværende ordning som en cash cow? Ja, for staten er det en klar indtægtskilde, og universitetet bliver drænet for midler til forskning og undervisning. Vi betaler over en milliard (1,2) i lejeudgifter, og de tæller det med som forskning, så det i deres beregninger indgår i Barcelonamålet (den internationale erklæring, der lægger op til, at det offentlige skal bruge én procent af BNP til forskning og udvikling, red.). En anden ting, der har kølet relationen mellem Frue Plads og Slotsholmen, er den politiske zigzagkurs: Vi har set en yoyopolitik, hvor politikerne et år siger, at 25 procent af en ungdomsårgang skal uddannes på universitetsniveau. To år senere taler de så pludselig kritisk om, at vi slet ikke har brug for alle de akademikere, så vi skal optage færre studerende. Selv om Mads Krogsgaard Thomsen og andre tunge erhvervsaktører har kritiseret den offentlige grønthøster og argumenteret for nye investeringer, har det ikke haft særlig effekt. Når den politiske detailstyring er fortsat, er det måske også fordi Københavns Universitet selv gør noget forkert, siger Mads Krogsgaard Thomsen: Vi hader, når politikerne går ind og micro manager på universitetet. Men jeg kan godt se nu, at vi også mig selv i bestyrelsen kan kritiseres for at have været lidt reaktive. Nu er vi jo blevet bedt om at dimensionere og optage færre studerende på Humaniora. Der skulle universiteterne nok selv have taget mere ansvar og set markedsforholdene ændre sig, så politikerne ikke skulle komme og intervenere. En lang række samtaler D a j e g s t a r t e d e h e r, va r e t o r d s o m s a m f u n d s r el eva n s t a b u b el a g t . I disse uger arbejder et indstillingsudvalg på at finde ny bestyrelsesformand til årsskiftet, og vi har aftalt et tilbageblik på Mads Krogsgaard Thomsens otte år på landets gamle universitet, de sidste to for bordenden. Fra bestyrelsens mødelokale er universitetet blevet styret siden 1563, måske tidligere endnu. Her er Ludvig Holberg, H.C. Ørsted og Adam Oehlenschläger gået ud og ind. Hans Wegner har tegnet det værdige mødebord i ædeltræ, som samler interne og eksterne bestyrelsesmedlemmer i en art rundkreds. Den 58-årige erhvervsmand stikker ud i Universitetsfirkanten: Skjorten er hvidere, SIDE 22 UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET NR. 5 OKTOBER 2019 UNIAVISEN.DK de er her Hvordan skal samfundet opføre sig over for dem, der hverken er mand eller kvinde? Indhold nr. 5 2019 15 Kurset der var på forkant med debatten om stedord Bæredygtighed er ikke bare at undgå forurening, det handler også om at skabe trygge læringsrum med plads til alle. 17 På Biologisk Institut lærer de studerende om socialt køn Det biologiske syn på køn er langt fra udtømmende, U N I RUNDT F i n t! 1 2+ ? P røv m e d f i n t . Studieleder på bacheloruddannelsen i Datalogi, Torben Ægidius Mogensen, er kommet uddannelses- og forskningsministeren i forkøbet og har foreslået en ny karakterskala, der i hvert fald ikke vil sprede storhedsvanvid blandt de studerende: Jeg vil nøj Farvel til viden Fysiker Benny Lautrup har fået Alzheimers. Langsomt, men stædigt æder sygdommen den skarphed, der gjorde ham til professor. Den fattige dreng fra Istedgade, der endte som anerkendt forsker, er dog vant til at holde sig oprejst, når jorden ryster under ham. Af RASMUS FRIIS. Foto MARI v EMERITUS i har kun lige sat os til rette ved sofabordet, da Benny Lautrup rejser sig igen, trasker ud af stuen og forsvinder i mørket i et rum på den anden side af gangen. Han pusler ved en bogreol. Stønner så irriteret, nok fordi han ikke kan finde den bog, han leder efter, eller måske fordi ha EMERITUS hvor han fik en hårdhændet behandling fra nogle af de mere velstillede børn. En af dem mobbede ham så groft, at han bad Benny Lautrup om forladelse, da klassen spiste middag sammen tidligere i år, over et halvt århundrede senere. Lautrup endte med en så iøjnefaldende afgangseksamen, at han EMERITUS Jeg er ikke klar i hovedet. Jeg holder min kæft og lytter til de unge. systemer, der er så komplekse som overhovedet muligt. Det var oplagt at beskæftige sig med hjernen, fordi den nok er det mest komplekse objekt i universitet, siger Søren Brunak. Så prøvede vi med en fysikersvensknøgle a GRA ADG TIS ANG Førende Master Messe i København 31. oktober 15:00 - 19:30 Hotel DAngleterre Deltagende universiteter: Universidade Catolica Portuguesa, Bocconi University, IE Business School, Fordham Gabelli School of Business, Hult International Business School, ESIC -Business & Marketing Sch Ledelsen på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab sendte en mail til underviserne med tre råd til at sikre inklusion af nonbinære og transpersoner. Undgå kønnede betegnelser og tiltal studerende ved navn i stedet for pronomen, lød det. Flere medier kædede brevet sammen med tidligere krænkelsessager IDENTITETSPOLITIK Jeg skal finde mig i dagligdagssituationer, hvor jeg bliver fejlkønnet, en lovgivning som ikke anerkender mit køn og et sundhedssystem, der ikke kan rumme mig. Levi Bøgh Stray Læser Teater- og Performancestudier. SIDE 11 Jeg har tålmodighed med dem, som synes det er svært. Jeg er ikke særlig snerpet. Så længe du har en god intention, så skal det nok gå. Atlas Fruergård Poulsen læser Forhistorisk Arkæologi. STEDORD IDENTITETSPOLITIK Jeg lader ikke folk som Søren Espersen nå ind. Jeg kender dem for godt Først på universitetet har Atlas Fruergård Poulsen kunnet springe helt ud som nonbinær transperson. Her betyder det ikke så meget, hvordan du ser ud, eller hvilket køn du er, siger de. J eg fandt ud af, at je Det er psykisk hårdt hele tiden at få at vide, at jeg ikke eksisterer. Min identitet er ikke bare noget, som jeg kan gå hjem og lægge fra mig. Asmus Mehul Mejdal læser Musikvidenskab Alle har en mening om og gør krav på at definere min identitet Tonen bliver hård over for de nonbinære, og det er sv IDENTITETSPOLITIK Kurset der var på forkant med de nye stedord På sommerkurset Researching Social Change var et trygt læringsrum og brug af kønsneutrale tiltaleformer lig med bæredygtighed på Københavns Universitet. Af ANNE L ÆRKE RASMUSSEN B æredygtighed er ikke kun at sortere affald og mindske Har du snart årsdag med kæresten? ...eller måske liiige glemt, at mor har fødselsdag i morgen? Ingen problemer, for nu kan du forkæle dig selv og dine nærmeste med et ophold i hjertet af København, til en særpris selv SU-budgettet kan klare! For kun kr. 1550 får du for 2 personer: Overnatning i et IDENTITETSPOLITIK Biologi er blevet WOKE Nu skal de biologistuderende have undervisning i socialt og biologisk køn på Københavns Universitet. Biologien er kompleks, siger lektor. H Af DRUDE MORTHORST RASMUSSEN vad sker der, når en krænkelsessag går i sig selv? Når shitstormen lægger sig, og kom SNAP shot Medicinsk Museion vinder universitetsmuseernes Oscar Universitetets museum for krop, sygdom og sundhed får international pris for kunstnerisk formidling af tarmbakterier. Af GRY BARTROFF GAIHEDE . Foto MEDICINSK MUSEION I den fashionable Bredgade kiler Medicinsk Museion sig ind mellem Stillbillede fra filmen The Swallow and the Squeeze, et værk af Guston Sondin-Kung produceret til udstillingen Mind the Gut. Kostumedesign Mira Vincents, filmfotograf Daniel Zox. SIDE 19 Livsstil stress karakterer Medicinstuderende vader i 12-taller, de mest motiverede studerende kommer fra kvote 2, og mange vælger samme studie som mor. Det og meget mere fortæller de nyeste tal om studerende på videregående uddannelser. Af Rasmus Friis. Illustration Clara Jetsmark Kvinder er mere Kvote 2-studerende vil det mere Studerende, der kommer ind på deres studie via kvote 2, er mere motiverede for at starte på uddannelsen end kvote 1-studerende. 62 procent af kvote 2-ansøgerne er meget motiverede, mens det kun gælder for 46 procent af de andre. Kilde: EVA Mange øl = mange venner + d BESTYRELSE Bestyrelsesformand på Københavns Universitet Det er ikke en lille nebengesjæft Københavns Universitet var mere indviklet og langt mere tidskrævende at lede, end Mads Krogsgaard Thomsen havde drømt om. Men han er vild med, at han kan ringe til hvem som helst, og så er de interesserede i Mads Krogsgaard Thomsen Født 1960 Uddannet dyrlæge. Ph.d.- og doktorgrad fra den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, KVL, som i dag er en del af Københavns Universitet. Adjungeret professor i farmakologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Farmakolog på LEO Pharma 1988-1991 Lederstillinger p BESTYRELSE Bestyrelsen har flest medlemmer (seks) fra verden udenfor. Topledelsen mødes seks gange årligt omkring det runde Wegnerbord. armbåndsuret er tungere, han har mange års tennisspil i kroppen. Han er vant til at tale, udtrykket er imødekommende, øjenbevægelserne er hurtige. På det seneste BESTYRELSE er super vigtigt, at ledelsen nu sørger for at hverken SCIENCE eller Biologisk Institut lider overlast. Økonomisk er der nok sket en styrkelse af nogle af Globe Institute-miljøerne. Jeg håber, at de kan være med til at skaffe endnu flere eksterne midler, fordi de er sådan nogle magneter, BESTYRELSE Hun er klar på at knokle, er ikke ømskindet og elsker uni. Og, ja, hun er en hun. Her er Københavns Universitets nye bestyrelsesformand. Af LENE MUNK. Illustration CL ARA JETSMARK S teen Thomsen griner i telefonen. Han er professor på Center for Corporate Governance på Copenhagen Busin BESTYRELSE Har allerede siddet i en universitetsbestyrelse Har selv læst på Københavns Universitet Som institution er det lidt en falliterklæring, hvis man ikke tager en af sine egne, siger Christoph Houman Ellersgaard. Steen Thomsen siger, at en baggrund på universitetet kan være det, der gør, at MIT JOB VINMAGEREN I en kælder i Taastrup laver Alexander Schiang-Franck vin af Københavns Universitets enorme frugtsamling. Det er et halvt laborantjob, som han siger, men han smager nok lidt mere på varerne, end de gør i de fleste laboratorier. A A AF LENE MUNK Foto JONAS PRYNER lexander Schia VINMAGER Alexander Schiang-Franck 30 år. Bor på Frederiksberg i København med sin kæreste. Har en bachelor i naturressourcer med specialisering i plantevidenskab og en kandidat i brewing science and technology fra Københavns Universitet. Har været ansat på Pometet siden april 2019. Pometet er Køben STUDENTERKLUMME Det er den tid på året, hvor valgløfterne skal indfries F olketingsvalgkampen var med til at tænde et lys og give os studerende håb. Et håb om at den mørke tid vores universitet har været igennem de sidste mange år, er slut. En mørk tid, hvor hurtigere-igennemreformer, nedskæringe OKTOBER DET SK ER Brug online kalenderen. Et uddrag af kommende begivenheder fra uniavisen.dk/calendar 11/10 Smag, mærk og hør på sundhedsvidenskaben KULTURNAT - Udforsk et mystisk dødsfald, oplev fortidens livstruende epidemier og tag en dna-prøve på en grøntsag. Det Sundhedsvidenskabelige Fakul Før tænkte jeg på døden og den slags, og jeg kunne slet ikke forstå, hvad det var, der gjorde, at min hjerne ikke fungerede ordentligt længere. Jeg er godt klar over, at min Alzheimers ligger et sted derinde, men mit humør er blevet meget bedre. I dag har jeg det godt. Fysiker emeritus Benny Lautrup