Universitetsavisen nr. 05 2019

Beklager, publikationen kan ikke vises.

IDENTITETSPOLITIK Kurset der var på forkant med de nye stedord På sommerkurset Researching Social Change var et trygt læringsrum og brug af kønsneutrale tiltaleformer lig med bæredygtighed på Københavns Universitet. Af ANNE L ÆRKE RASMUSSEN B æredygtighed er ikke kun at sortere affald og mindske CO2-udledningen. Ifølge FN er bæredygtig udvikling også at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Netop den binære kønsforståelse altså at der er to køn var til debat på kurset Researching Social Change, der forløb over to uger på Institut for Sociologi på Københavns Universitet i sommer. Kurset blev introduceret som et socialt eksperiment, fordi formålet var at undersøge sociale forandringsprocesser, mens de foregår ud fra et forskningsmæssigt perspektiv, hvor de studerende er involverede, siger ekstern lektor Hanne Bess Boelsbjerg, der afviklede kurset sammen med kollega Mille Mortensen. Nonbinære livserfaringer kan være faglige forcer Kønsdiversitet var ikke på pensum, men da flere studerende interesserede sig for emnet, blev det et diskussionsemne. Kurset var derfor på forkant med debatten om kønsneutrale tiltaleformer, som har raset i medierne dette efterår. En kritiker af IKK-ledelsens inklusionsråd om at undgå kønnede tiltaleformer til studerende er Marianne Stidsen, lektor på Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Hun har kaldt det mindretallets tyranni, når grupper som de nonbinære bliver imødekommet med støtte fra universitetets ledelse. Det har ikke noget med den faglige substans at gøre, sagde hun til Berlingske den 6. september. Ifølge Freddy M. Frederiksen, der var studerende på kurset i social change, rummer kønsdiversitet masser af faglig substans. At leve som fx nonbinær kan være en force fagligt, fordi det er oplevet viden, siger de (Freddy er nonbinær og vil gerne tiltales kønsneutralt) og fortsætter: Jeg kan godt forstå, at folk, der er vant til, at deres livserfaringer er fuldstændig naturaliserede i samfundet, føler sig enormt ramt. Men jeg synes ikke, det er specielt tyrannisk at kræve, at man taler inkluderende til alle køn, siger Freddy M. Frederiksen. Hvis man kommer til at træde nogen over tæerne ligesom hvis du bogstaveligt talt havde trådt nogen over tæerne siger du undskyld. Vi skal ikke være så berøringsangste, siger hun. Det er en ubehagelig følelse at være bange for at sige noget forkert om en andens kønsidentitet. Og det samme gælder, hvis man bliver kaldt et pronomen, der svarer til et køn, man ikke identificerer sig med. Men disse følelser afføder en masse læring om sociale forandringsprocesser, siger Hanne Bess Boelsbjerg. I stedet for at give en opskrift på, hvad man må og ikke må sige, er det refleksionen over hinandens forskelligheder, som er vigtig for at skabe et bæredygtigt rum i social forstand. De studerende fra kurset råder til, at man skaber gensidige forventninger, underviser og studerende imellem, og at man tager hensyn til formen på undervisningen: Jeg mener, der er en pointe i at vise interesse for, at folk i rummet kan sige fra (i ubehagelige situationer, red.). Det er måske noget nemmere på et sommerkursus med 30, end hvis man er til forelæsning, siger Freddy M. Frederiksen. Det er her, hvor Mette Sandbyes (Institutleder på IKK, red.) mail kan hjælpe - her kan man fx hjælpe med at sikre et inkluderende og trygt rum for alle, siger My Abrahamsen. Inklusion i klasserummet Råd til at skabe social bæredygtighed i undervisningen fra Mille Mortensen, Hanne Bess Boelsbjerg og de studerende, vi mødte: Interessér dig for menneskene i lokalet og deres forskellige perspektiver Kom med trigger warnings, hvis I skal tale om følsomme emner V i s k a l i k k e v æ r e s å b e r ø r i n g s a n g s t e Sammen med Tamara Machin Kristensen og My Abrahamsen beskæftigede Freddy M. Frederiksen sig med Københavns Universitets forhold til ligestilling og køn. Da gruppen fremlagde deres undersøgelsesresultater, famlede de, ifølge ekstern lektor Hanne Bess Boelsbjerg, af og til efter ordene. Efter fremlæggelsen havde vi en fin samtale om, at det ikke handler om, hvorvidt man siger noget, der er forkert eller ej, siger My Abrahamsen, der studerer antropologi. Etabler gensidige forventninger, underviser og studerende imellem Lav navneskilte Øv dig på at sige de i ental Lav en præsentationsrunde Vi skal lære at sige de, og det er ikke så svært De damer og den herre, kaldte Mille Mortensen ud i et undervisningslokale med flere non-binære studerende. Og jokkede i spinaten. U ndgå at samle/anråbe de studerende med kønnede betegnelser, såsom: damer/piger eller gutter/drenge. Sådan lød et af de råd til at sikre inklusion af transpersoner og nonbinære studerende i undervisningen, som institutleder på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Mette Sandbye sendte ud til sine undervisere dette efterår. Og netop dette råd siger Mille Mortensen, der underviser som ekstern lektor på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, at hun godt kunne have brugt, da hun sammen med sin kollega Hanne Bess Boelsbjerg i sommer afholdt kurset Researching Social Change på Københavns Universitet. Mille Mortensen forsker i mobning og krænkende handlinger og underviser i psykologi og sociologi. De damer og den herre! Mille Mortensen siger, at hun på kursets anden dag sagde de damer og den herre for at kalde forsamlingen til orden, uvidende om, at der sad flere nonbinære blandt de studerende, som til hendes kollega dagen forinden i en præsentationsrunde havde bedt om at blive tiltalt som de frem for han eller hun. Ingen af de studerende reagerer i første omgang på Mille Mortensens opråb, men to dage senere opstår der en anspændthed, da holdet har en diskussion i undervisningen om uenighedskultur. Begrebet bruges om, at man kan være enige om at være uenige, så man i al fordragelighed respekterer hinandens forskellige positioner. En studerende rækker hånden op og siger, at det kan være svært som non-binær at erklære sig enig i at være uenig, hvis en ciskønnet person ikke respekterer en non-binær kønsidentitet. Affødt af diskussionen beder Mille Mortensen efter undervisningen en studerende om hjælp til at forstå, hvorfor der opstod en ubehagelig stemning i lokalet, og så går konteksten op for hende. De fortæller mig om, hvordan det er at være en minoritet og føle sig udgrænset og hvilke enorme konsekvenser, det har, siger Mille Mortensen. Øv! var hendes reaktion, da det først efter kursets afslutning gik op for hende, at hun havde overset nogle mennesker ved at adressere holdet, som hun gjorde. Sproget er jo meget kønnet i en binær forståelse. Vi siger hele tiden han og hun. Det må da have været en af de situationer, hvor de i den grad har følt sig stødt, og det kan jeg virkelig godt forstå, siger hun. Sygdomsfremkaldende Mille Mortensens opfatter ikke inklusionsrådene som et begrænsende direktiv til undervisere, men som en vejledning i at håndtere følsomme og vigtige emner. Jeg læser det som en hjælp, og min egen tanke var: Godt gået, det tager jeg sgu lige med mig, siger Mille Mortensen. I virkeligheden synes jeg ikke, at det er særlig komplekst eller svært at efterkomme disse menneskers ønsker, vi skal bare øve os på det. Hvorfor er det vigtigt at efterkomme minoriteters ønsker? Fordi vi mennesker simpelthen kan blive så syge af at blive stigmatiseret og udgrænset. Hvis man ikke bliver set som den, man oplever, man er, kan det være sygdomsfremkaldende, siger Mille Mortensen. Mille Mortensens forskning viser, at mobning og krænkende handlinger opstår der, hvor vi ikke er gode nok til at skabe fællesskaber med plads til alle. Derfor er diversitet et nøgleord, siger Mille Mortensen: Jeg kunne godt have lyst til at stille spørgsmålet den anden vej rundt: Hvorfor er det så besværligt? Hvorfor kan vi ikke bare vænne os til at kalde hinanden ved navn? Hvorfor kan vi ikke øve os i at sige de i stedet for han og hun? Det er jo i virkeligheden ikke særlig svært. Vi bruger da bare navneskilte, siger Mille Mortensen. SIDE 15 UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET NR. 5 OKTOBER 2019 UNIAVISEN.DK de er her Hvordan skal samfundet opføre sig over for dem, der hverken er mand eller kvinde? Indhold nr. 5 2019 15 Kurset der var på forkant med debatten om stedord Bæredygtighed er ikke bare at undgå forurening, det handler også om at skabe trygge læringsrum med plads til alle. 17 På Biologisk Institut lærer de studerende om socialt køn Det biologiske syn på køn er langt fra udtømmende, U N I RUNDT F i n t! 1 2+ ? P røv m e d f i n t . Studieleder på bacheloruddannelsen i Datalogi, Torben Ægidius Mogensen, er kommet uddannelses- og forskningsministeren i forkøbet og har foreslået en ny karakterskala, der i hvert fald ikke vil sprede storhedsvanvid blandt de studerende: Jeg vil nøj Farvel til viden Fysiker Benny Lautrup har fået Alzheimers. Langsomt, men stædigt æder sygdommen den skarphed, der gjorde ham til professor. Den fattige dreng fra Istedgade, der endte som anerkendt forsker, er dog vant til at holde sig oprejst, når jorden ryster under ham. Af RASMUS FRIIS. Foto MARI v EMERITUS i har kun lige sat os til rette ved sofabordet, da Benny Lautrup rejser sig igen, trasker ud af stuen og forsvinder i mørket i et rum på den anden side af gangen. Han pusler ved en bogreol. Stønner så irriteret, nok fordi han ikke kan finde den bog, han leder efter, eller måske fordi ha EMERITUS hvor han fik en hårdhændet behandling fra nogle af de mere velstillede børn. En af dem mobbede ham så groft, at han bad Benny Lautrup om forladelse, da klassen spiste middag sammen tidligere i år, over et halvt århundrede senere. Lautrup endte med en så iøjnefaldende afgangseksamen, at han EMERITUS Jeg er ikke klar i hovedet. Jeg holder min kæft og lytter til de unge. systemer, der er så komplekse som overhovedet muligt. Det var oplagt at beskæftige sig med hjernen, fordi den nok er det mest komplekse objekt i universitet, siger Søren Brunak. Så prøvede vi med en fysikersvensknøgle a GRA ADG TIS ANG Førende Master Messe i København 31. oktober 15:00 - 19:30 Hotel DAngleterre Deltagende universiteter: Universidade Catolica Portuguesa, Bocconi University, IE Business School, Fordham Gabelli School of Business, Hult International Business School, ESIC -Business & Marketing Sch Ledelsen på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab sendte en mail til underviserne med tre råd til at sikre inklusion af nonbinære og transpersoner. Undgå kønnede betegnelser og tiltal studerende ved navn i stedet for pronomen, lød det. Flere medier kædede brevet sammen med tidligere krænkelsessager IDENTITETSPOLITIK Jeg skal finde mig i dagligdagssituationer, hvor jeg bliver fejlkønnet, en lovgivning som ikke anerkender mit køn og et sundhedssystem, der ikke kan rumme mig. Levi Bøgh Stray Læser Teater- og Performancestudier. SIDE 11 Jeg har tålmodighed med dem, som synes det er svært. Jeg er ikke særlig snerpet. Så længe du har en god intention, så skal det nok gå. Atlas Fruergård Poulsen læser Forhistorisk Arkæologi. STEDORD IDENTITETSPOLITIK Jeg lader ikke folk som Søren Espersen nå ind. Jeg kender dem for godt Først på universitetet har Atlas Fruergård Poulsen kunnet springe helt ud som nonbinær transperson. Her betyder det ikke så meget, hvordan du ser ud, eller hvilket køn du er, siger de. J eg fandt ud af, at je Det er psykisk hårdt hele tiden at få at vide, at jeg ikke eksisterer. Min identitet er ikke bare noget, som jeg kan gå hjem og lægge fra mig. Asmus Mehul Mejdal læser Musikvidenskab Alle har en mening om og gør krav på at definere min identitet Tonen bliver hård over for de nonbinære, og det er sv IDENTITETSPOLITIK Kurset der var på forkant med de nye stedord På sommerkurset Researching Social Change var et trygt læringsrum og brug af kønsneutrale tiltaleformer lig med bæredygtighed på Københavns Universitet. Af ANNE L ÆRKE RASMUSSEN B æredygtighed er ikke kun at sortere affald og mindske Har du snart årsdag med kæresten? ...eller måske liiige glemt, at mor har fødselsdag i morgen? Ingen problemer, for nu kan du forkæle dig selv og dine nærmeste med et ophold i hjertet af København, til en særpris selv SU-budgettet kan klare! For kun kr. 1550 får du for 2 personer: Overnatning i et IDENTITETSPOLITIK Biologi er blevet WOKE Nu skal de biologistuderende have undervisning i socialt og biologisk køn på Københavns Universitet. Biologien er kompleks, siger lektor. H Af DRUDE MORTHORST RASMUSSEN vad sker der, når en krænkelsessag går i sig selv? Når shitstormen lægger sig, og kom SNAP shot Medicinsk Museion vinder universitetsmuseernes Oscar Universitetets museum for krop, sygdom og sundhed får international pris for kunstnerisk formidling af tarmbakterier. Af GRY BARTROFF GAIHEDE . Foto MEDICINSK MUSEION I den fashionable Bredgade kiler Medicinsk Museion sig ind mellem Stillbillede fra filmen The Swallow and the Squeeze, et værk af Guston Sondin-Kung produceret til udstillingen Mind the Gut. Kostumedesign Mira Vincents, filmfotograf Daniel Zox. SIDE 19 Livsstil stress karakterer Medicinstuderende vader i 12-taller, de mest motiverede studerende kommer fra kvote 2, og mange vælger samme studie som mor. Det og meget mere fortæller de nyeste tal om studerende på videregående uddannelser. Af Rasmus Friis. Illustration Clara Jetsmark Kvinder er mere Kvote 2-studerende vil det mere Studerende, der kommer ind på deres studie via kvote 2, er mere motiverede for at starte på uddannelsen end kvote 1-studerende. 62 procent af kvote 2-ansøgerne er meget motiverede, mens det kun gælder for 46 procent af de andre. Kilde: EVA Mange øl = mange venner + d BESTYRELSE Bestyrelsesformand på Københavns Universitet Det er ikke en lille nebengesjæft Københavns Universitet var mere indviklet og langt mere tidskrævende at lede, end Mads Krogsgaard Thomsen havde drømt om. Men han er vild med, at han kan ringe til hvem som helst, og så er de interesserede i Mads Krogsgaard Thomsen Født 1960 Uddannet dyrlæge. Ph.d.- og doktorgrad fra den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, KVL, som i dag er en del af Københavns Universitet. Adjungeret professor i farmakologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Farmakolog på LEO Pharma 1988-1991 Lederstillinger p BESTYRELSE Bestyrelsen har flest medlemmer (seks) fra verden udenfor. Topledelsen mødes seks gange årligt omkring det runde Wegnerbord. armbåndsuret er tungere, han har mange års tennisspil i kroppen. Han er vant til at tale, udtrykket er imødekommende, øjenbevægelserne er hurtige. På det seneste BESTYRELSE er super vigtigt, at ledelsen nu sørger for at hverken SCIENCE eller Biologisk Institut lider overlast. Økonomisk er der nok sket en styrkelse af nogle af Globe Institute-miljøerne. Jeg håber, at de kan være med til at skaffe endnu flere eksterne midler, fordi de er sådan nogle magneter, BESTYRELSE Hun er klar på at knokle, er ikke ømskindet og elsker uni. Og, ja, hun er en hun. Her er Københavns Universitets nye bestyrelsesformand. Af LENE MUNK. Illustration CL ARA JETSMARK S teen Thomsen griner i telefonen. Han er professor på Center for Corporate Governance på Copenhagen Busin BESTYRELSE Har allerede siddet i en universitetsbestyrelse Har selv læst på Københavns Universitet Som institution er det lidt en falliterklæring, hvis man ikke tager en af sine egne, siger Christoph Houman Ellersgaard. Steen Thomsen siger, at en baggrund på universitetet kan være det, der gør, at MIT JOB VINMAGEREN I en kælder i Taastrup laver Alexander Schiang-Franck vin af Københavns Universitets enorme frugtsamling. Det er et halvt laborantjob, som han siger, men han smager nok lidt mere på varerne, end de gør i de fleste laboratorier. A A AF LENE MUNK Foto JONAS PRYNER lexander Schia VINMAGER Alexander Schiang-Franck 30 år. Bor på Frederiksberg i København med sin kæreste. Har en bachelor i naturressourcer med specialisering i plantevidenskab og en kandidat i brewing science and technology fra Københavns Universitet. Har været ansat på Pometet siden april 2019. Pometet er Køben STUDENTERKLUMME Det er den tid på året, hvor valgløfterne skal indfries F olketingsvalgkampen var med til at tænde et lys og give os studerende håb. Et håb om at den mørke tid vores universitet har været igennem de sidste mange år, er slut. En mørk tid, hvor hurtigere-igennemreformer, nedskæringe OKTOBER DET SK ER Brug online kalenderen. Et uddrag af kommende begivenheder fra uniavisen.dk/calendar 11/10 Smag, mærk og hør på sundhedsvidenskaben KULTURNAT - Udforsk et mystisk dødsfald, oplev fortidens livstruende epidemier og tag en dna-prøve på en grøntsag. Det Sundhedsvidenskabelige Fakul Før tænkte jeg på døden og den slags, og jeg kunne slet ikke forstå, hvad det var, der gjorde, at min hjerne ikke fungerede ordentligt længere. Jeg er godt klar over, at min Alzheimers ligger et sted derinde, men mit humør er blevet meget bedre. I dag har jeg det godt. Fysiker emeritus Benny Lautrup