Universitetsavisen nr. 05 2019

Beklager, publikationen kan ikke vises.

v EMERITUS i har kun lige sat os til rette ved sofabordet, da Benny Lautrup rejser sig igen, trasker ud af stuen og forsvinder i mørket i et rum på den anden side af gangen. Han pusler ved en bogreol. Stønner så irriteret, nok fordi han ikke kan finde den bog, han leder efter, eller måske fordi han i et flygtigt øjeblik har glemt, hvilken bog han gik ind for at finde. Så udbryder han nogle stavelser i triumf og trasker tilbage til sofaarrangementet. Der er en lille bog her, siger han og lægger et monumentalt værk i skødet på mig. Physics of Continuous Matter står der på det røde omslag og nederst: B. Lautrup. Kort for Benny Lautrup. Forfatteren bag den nu ti år gamle lærebog sætter sig ved siden af mig i sofaen og bladrer gennem bogen, mens han nysgerrigt læser sine egne ord højt og kommenterer de billeder, han har valgt. Noget kan han huske, andet virker fremmed for ham. Han peger på en passage om Bermuda-trekanten og griner, da han ser et billede af en fysiker, han har mødt. Så undersøger han en algoritme, han har nedfældet ved siden af et billede af en californisk bro, der er ved at styrte sammen. Der står et Strohal-tal ... Span thickness er lig med fire meter, Strohal er lig med 0,2, mumler Benny Lautrup, mens han fører fingeren over algoritmen. Det kan jeg ikke huske hvad betyder. Han griner. Jeg kan ikke huske det. Det står sikkert et sted. Så bladrer han videre, fortæller, at der er noget, han vil vise mig, noget, der var oppe for nylig, det var en bestemt bemærkning, en kritik af en teori, han havde fremsat som en af de første vistnok, han kan bare ikke lige huske, hvor det står henne. Han bladrer og bladrer, men må give op. Udyret Der er sket meget, siden 80-årige Benny Lautrup sidst holdt foredrag. Det var i 2013, hvor han underholdt et hujende, sikkert ganske beruset, ungt publikum på en scene på Christiania, hvor videnskabelige foredrag og cocktails mødte hinanden i lystig forening. Dengang talte han i højt tempo om kvantefysik med et væld af spontane jokes og en fortælleglæde, der i hvert fald smittede det unge publikum. Fortælleglæden har han ikke mistet, men han taber ofte tråden og famler efter den tankerække, der er smuttet fra ham, han glemmer tal, navne og steder, og han ville have svært ved at uddybe, hvad det var, han holdt foredrag om på Christiania, om man så viste ham hans slides. Det er alt sammen på grund af udyret. Benny Lautrup tager sine sorte briller af og banker på den venstre side af sit hoved. Det er derinde, det sidder og gnaver i hukommelsen. Udyret har også et navn: Alzheimers. Det var efter foredraget på Christiania, at sygdommen begyndte at vise sig. Birthe Østerlund, som Benny Lautrups kone hedder, opdagede, at noget var galt. Midt om natten fandt hun ham foran fyret i deres bondehus på Falster, hvor han forsøgte at overbevise hende om, at det var gået i stykker. En anden gang sagde han, at der var ild i huset. Han dækkede sig til med dyner på årets hedeste sommerdag, og han blev vred og aggressiv, når noget forvirrede ham, selv hvis det bare var, at en potteplante ikke stod, hvor den plejede. Jeg forstod ikke rigtig, hvad der foregik. Normalt var jeg klar og skarp, og det var jeg altså ikke mere. Jeg tog ikke til lægen, fordi jeg tænkte, at det måtte holde op og gå væk af sig selv. Langsomt blev jeg dog klar over, at der var et eller andet galt, siger Benny Lautrup. Så sagde jeg til Birthe: Jeg tror, at jeg skal stoppe nu. Han kunne ikke holde ud at bo i det store bondehus, som konen ellers elskede af hele sit hjerte. Så han solgte det til sine sønner og rykkede permanent til lejligheden på Østerbro, hvor han nu sidder ved sofabordet. Han kunne heller ikke holde ud at komme på Niels Bohr Institutet, hvor han har tilbragt det meste af sit professionelle liv. Jeg har lidt svært ved at få tingene til at hænge sammen i hovedet, men det kommer. Mens jeg fortæller, så kommer det. SIDE 5 På et tidspunkt lukkede jeg helt ned. Det gider jeg ikke mere, sagde jeg. Jeg er ødelagt. Jeg kan ikke bruge det længere. Jeg følte ikke, at jeg kunne udøve noget af det, jeg plejede, nemlig skarpheden i fysikken. Indtil da havde jeg ellers altid sat fysikken først. Det måtte jeg erkende, at jeg ikke kunne længere, og derfor tænkte jeg: Jeg vil slet ikke ind på instituttet. Så ... så ... Han søger efter den rigtige sætning. Jeg smed det ud. Jeg var klar over, at jeg ikke længere kunne bidrage. Det var det, jeg følte. Jeg var ked af det. Jeg var faktisk ked af det i lange tider. Ag gressive, unge mænd Han er ikke ked af det mere. Før vores aftale går han smilende hjem fra gymnastik i efterårssolen, han stopper og taler lystigt med manden, der laver vejarbejde foran hans lejlighed, og trasker så videre op mod opgangen med sportstasken over skuldrene. Indenfor tager han imod i døråbningen med et bredt smil. Både tøjet og ansigtet hænger mere end dengang på Christiania, men ilden er ikke slukket i øjnene. Han taler ikke ret meget om det, han har tabt, selv om man kan mene, at det tabte var en stor del af hans identitet: den overlegne tankevirksomhed. I stedet siger han flere gange, at han er stolt af det, han har opnået. Han skæver mod den store bog om continuous matter, der hviler på bordet. Jeg spurgte for nylig ude på DTU (Danmarks Tekniske Universitet, red.), om der er nogen, der ser min bog. Ja, det gør alle, fik jeg at vide. Det er jo, fordi den er skarp og til at forstå, og det er de studerende glade for, siger han. De sidste studerende, jeg havde, de er alle sammen blevet professorer nu, griner han så. En del af forklaringen på det gode humør finder han i det tilstødende værelse, hvor han gafler en Läkerol-blikæske fra en hylde. Han glemmer et øjeblik, hvad han var i gang med, han standser, og stilheden breder sig, inden hans blik igen fanger blikæsken i hans hånd. Nå ja, siger han, åbner den og viser de piller, han sluger hver dag. Dem fik han, da han endelig fik diagnosen på Rigshospitalet i november sidste år efter måneder med test, fra de helt simple huskeøvelser til et par hjernescanninger og en rygmarvsprøve. For andre kan diagnosen være traumatiserende, og Benny Lautrup siger også, at han var chokeret. Mærkatet Alzheimers, hvor mørkt og tungt det end er at bære, gav dog også en vished efter flere år med forvildelse og frustration. Efter jeg har fået den medicin, er jeg begyndt at se min verden på en anden måde. Før tænkte jeg på døden og den slags, og jeg kunne slet ikke forstå, hvad det var, der gjorde, at min hjerne ikke fungerede ordentligt længere. Jeg er godt klar over, at min Alzheimers ligger et sted derinde, men mit humør er blevet meget bedre. I dag har jeg det godt. Han er vendt tilbage til Niels Bohr Institutet, hvor det hele startede for ham, da han blev magister i 1967 og efterfølgende blev ansat på instituttet. Hver fredag cykler han selv til et foredrag og kan konstatere, at de unge forskere stadig er skarpe det adjektiv, Benny Lautrup bruger flittigst og med heftigst tryk. Det er dejligt med de unge mænd. De er aggressive. De går til sagen. Det er den måde, man forbedrer tingene på, siger han, mens han fægter med armene. Mellem linjerne fornemmer man, at han selv gik til stålet i forelæsningslokalerne. Jeg var en skarp, ung mand, siger han. Skarp e veje På trods af hullerne i hans hukommelse, på trods af de ord, der gemmer sig i dunkle kamre og nægter at lade sig føre ud over læberne, og på trods af at de tanker, der engang myldrede i hans hoved, forsvinder som dug på en bilrude, fortæller Benny Lautrup. Jeg har lidt svært ved at få tingene til at hænge sammen i hovedet, men det kommer. Mens jeg fortæller, så kommer det, siger han. Faktisk vælter det ud med brudstykker fra et hårdt og rigt liv, levet af en mand med en særlig evne til ikke at lade sig kue af modgang. Han fortæller om sin fattige barndom i Istedgade, hvor hans første videnskabelige interesse blev pirret, på det mest usandsynlige sted. Som dreng fremstillede han et instrument, så han fra sit vindue kunne måle afstanden over til sexarbejderne på modsatte fortov. Han fortæller om sine forskningsophold i USA, Schweiz og Frankrig. Fra CERN, Den Europæiske Organisation for Højenergifysik og velsagtens fysikerens mekka, husker han en episode, hvor den verdensberømte nobelprismodtager Murray Gell-Mann stod og bankede ham i brystet, fordi han var uenig med ham i et eller andet, Lautrup ikke kan huske. Jeg har været en vild mand. Jeg er gået skarpe veje. Rejst og det hele. I USA. Holdt foredrag, hvor de fine folk er .... Harvard! Der hvor de store folk har været. Det har været ... det er sjovt, at du får mig til at tænke over de ting. Min kone har hørt det så mange gange, men du er jo ny, siger Benny Lautrup og smiler bredt. Benny var skarp. Allerede som 12-årig begyndte han at studere latin i de tidlige morgentimer før skoledagen, han læste om solen og stjernerne på det lokale bibliotek, og da han var færdig i børneafdelingen, gik han ind til de voksne. Hans far havde et voldeligt temperament; en dag, efter forældrene var blevet skilt, vendte han tilbage til lejligheden og rev så hårdt i dørhåndtaget, at det røg af. Knytnæverne sad løst i den fattige del af København, og Benny Lautrup kom flere gange hjem med et blåt øje efter nærkontakt med gadens eksistenser. I sommerferierne blev han sat på bornholmerbåden, første gang lige efter krigen, med et navneskilt om halsen, og hele vejen gennem sin barndom og ungdom holdt han ferie på et husmandssted på øen, indtil skolen begyndte igen. Familien ønskede, at han skulle i lære som tømrer eller arbejde på det lokale postkontor, men unge Benny insisterede på at bruge hjernen. I skolen fik han så fine karakterer, at hans lærer gav ham ret: Benny skal have lov til at læse! sagde han, og sådan blev det. Som den ene af blot to i sin folkeskoleklasse fortsatte drengen fra Vesterbro på gymnasiet, UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET NR. 5 OKTOBER 2019 UNIAVISEN.DK de er her Hvordan skal samfundet opføre sig over for dem, der hverken er mand eller kvinde? Indhold nr. 5 2019 15 Kurset der var på forkant med debatten om stedord Bæredygtighed er ikke bare at undgå forurening, det handler også om at skabe trygge læringsrum med plads til alle. 17 På Biologisk Institut lærer de studerende om socialt køn Det biologiske syn på køn er langt fra udtømmende, U N I RUNDT F i n t! 1 2+ ? P røv m e d f i n t . Studieleder på bacheloruddannelsen i Datalogi, Torben Ægidius Mogensen, er kommet uddannelses- og forskningsministeren i forkøbet og har foreslået en ny karakterskala, der i hvert fald ikke vil sprede storhedsvanvid blandt de studerende: Jeg vil nøj Farvel til viden Fysiker Benny Lautrup har fået Alzheimers. Langsomt, men stædigt æder sygdommen den skarphed, der gjorde ham til professor. Den fattige dreng fra Istedgade, der endte som anerkendt forsker, er dog vant til at holde sig oprejst, når jorden ryster under ham. Af RASMUS FRIIS. Foto MARI v EMERITUS i har kun lige sat os til rette ved sofabordet, da Benny Lautrup rejser sig igen, trasker ud af stuen og forsvinder i mørket i et rum på den anden side af gangen. Han pusler ved en bogreol. Stønner så irriteret, nok fordi han ikke kan finde den bog, han leder efter, eller måske fordi ha EMERITUS hvor han fik en hårdhændet behandling fra nogle af de mere velstillede børn. En af dem mobbede ham så groft, at han bad Benny Lautrup om forladelse, da klassen spiste middag sammen tidligere i år, over et halvt århundrede senere. Lautrup endte med en så iøjnefaldende afgangseksamen, at han EMERITUS Jeg er ikke klar i hovedet. Jeg holder min kæft og lytter til de unge. systemer, der er så komplekse som overhovedet muligt. Det var oplagt at beskæftige sig med hjernen, fordi den nok er det mest komplekse objekt i universitet, siger Søren Brunak. Så prøvede vi med en fysikersvensknøgle a GRA ADG TIS ANG Førende Master Messe i København 31. oktober 15:00 - 19:30 Hotel DAngleterre Deltagende universiteter: Universidade Catolica Portuguesa, Bocconi University, IE Business School, Fordham Gabelli School of Business, Hult International Business School, ESIC -Business & Marketing Sch Ledelsen på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab sendte en mail til underviserne med tre råd til at sikre inklusion af nonbinære og transpersoner. Undgå kønnede betegnelser og tiltal studerende ved navn i stedet for pronomen, lød det. Flere medier kædede brevet sammen med tidligere krænkelsessager IDENTITETSPOLITIK Jeg skal finde mig i dagligdagssituationer, hvor jeg bliver fejlkønnet, en lovgivning som ikke anerkender mit køn og et sundhedssystem, der ikke kan rumme mig. Levi Bøgh Stray Læser Teater- og Performancestudier. SIDE 11 Jeg har tålmodighed med dem, som synes det er svært. Jeg er ikke særlig snerpet. Så længe du har en god intention, så skal det nok gå. Atlas Fruergård Poulsen læser Forhistorisk Arkæologi. STEDORD IDENTITETSPOLITIK Jeg lader ikke folk som Søren Espersen nå ind. Jeg kender dem for godt Først på universitetet har Atlas Fruergård Poulsen kunnet springe helt ud som nonbinær transperson. Her betyder det ikke så meget, hvordan du ser ud, eller hvilket køn du er, siger de. J eg fandt ud af, at je Det er psykisk hårdt hele tiden at få at vide, at jeg ikke eksisterer. Min identitet er ikke bare noget, som jeg kan gå hjem og lægge fra mig. Asmus Mehul Mejdal læser Musikvidenskab Alle har en mening om og gør krav på at definere min identitet Tonen bliver hård over for de nonbinære, og det er sv IDENTITETSPOLITIK Kurset der var på forkant med de nye stedord På sommerkurset Researching Social Change var et trygt læringsrum og brug af kønsneutrale tiltaleformer lig med bæredygtighed på Københavns Universitet. Af ANNE L ÆRKE RASMUSSEN B æredygtighed er ikke kun at sortere affald og mindske Har du snart årsdag med kæresten? ...eller måske liiige glemt, at mor har fødselsdag i morgen? Ingen problemer, for nu kan du forkæle dig selv og dine nærmeste med et ophold i hjertet af København, til en særpris selv SU-budgettet kan klare! For kun kr. 1550 får du for 2 personer: Overnatning i et IDENTITETSPOLITIK Biologi er blevet WOKE Nu skal de biologistuderende have undervisning i socialt og biologisk køn på Københavns Universitet. Biologien er kompleks, siger lektor. H Af DRUDE MORTHORST RASMUSSEN vad sker der, når en krænkelsessag går i sig selv? Når shitstormen lægger sig, og kom SNAP shot Medicinsk Museion vinder universitetsmuseernes Oscar Universitetets museum for krop, sygdom og sundhed får international pris for kunstnerisk formidling af tarmbakterier. Af GRY BARTROFF GAIHEDE . Foto MEDICINSK MUSEION I den fashionable Bredgade kiler Medicinsk Museion sig ind mellem Stillbillede fra filmen The Swallow and the Squeeze, et værk af Guston Sondin-Kung produceret til udstillingen Mind the Gut. Kostumedesign Mira Vincents, filmfotograf Daniel Zox. SIDE 19 Livsstil stress karakterer Medicinstuderende vader i 12-taller, de mest motiverede studerende kommer fra kvote 2, og mange vælger samme studie som mor. Det og meget mere fortæller de nyeste tal om studerende på videregående uddannelser. Af Rasmus Friis. Illustration Clara Jetsmark Kvinder er mere Kvote 2-studerende vil det mere Studerende, der kommer ind på deres studie via kvote 2, er mere motiverede for at starte på uddannelsen end kvote 1-studerende. 62 procent af kvote 2-ansøgerne er meget motiverede, mens det kun gælder for 46 procent af de andre. Kilde: EVA Mange øl = mange venner + d BESTYRELSE Bestyrelsesformand på Københavns Universitet Det er ikke en lille nebengesjæft Københavns Universitet var mere indviklet og langt mere tidskrævende at lede, end Mads Krogsgaard Thomsen havde drømt om. Men han er vild med, at han kan ringe til hvem som helst, og så er de interesserede i Mads Krogsgaard Thomsen Født 1960 Uddannet dyrlæge. Ph.d.- og doktorgrad fra den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, KVL, som i dag er en del af Københavns Universitet. Adjungeret professor i farmakologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Farmakolog på LEO Pharma 1988-1991 Lederstillinger p BESTYRELSE Bestyrelsen har flest medlemmer (seks) fra verden udenfor. Topledelsen mødes seks gange årligt omkring det runde Wegnerbord. armbåndsuret er tungere, han har mange års tennisspil i kroppen. Han er vant til at tale, udtrykket er imødekommende, øjenbevægelserne er hurtige. På det seneste BESTYRELSE er super vigtigt, at ledelsen nu sørger for at hverken SCIENCE eller Biologisk Institut lider overlast. Økonomisk er der nok sket en styrkelse af nogle af Globe Institute-miljøerne. Jeg håber, at de kan være med til at skaffe endnu flere eksterne midler, fordi de er sådan nogle magneter, BESTYRELSE Hun er klar på at knokle, er ikke ømskindet og elsker uni. Og, ja, hun er en hun. Her er Københavns Universitets nye bestyrelsesformand. Af LENE MUNK. Illustration CL ARA JETSMARK S teen Thomsen griner i telefonen. Han er professor på Center for Corporate Governance på Copenhagen Busin BESTYRELSE Har allerede siddet i en universitetsbestyrelse Har selv læst på Københavns Universitet Som institution er det lidt en falliterklæring, hvis man ikke tager en af sine egne, siger Christoph Houman Ellersgaard. Steen Thomsen siger, at en baggrund på universitetet kan være det, der gør, at MIT JOB VINMAGEREN I en kælder i Taastrup laver Alexander Schiang-Franck vin af Københavns Universitets enorme frugtsamling. Det er et halvt laborantjob, som han siger, men han smager nok lidt mere på varerne, end de gør i de fleste laboratorier. A A AF LENE MUNK Foto JONAS PRYNER lexander Schia VINMAGER Alexander Schiang-Franck 30 år. Bor på Frederiksberg i København med sin kæreste. Har en bachelor i naturressourcer med specialisering i plantevidenskab og en kandidat i brewing science and technology fra Københavns Universitet. Har været ansat på Pometet siden april 2019. Pometet er Køben STUDENTERKLUMME Det er den tid på året, hvor valgløfterne skal indfries F olketingsvalgkampen var med til at tænde et lys og give os studerende håb. Et håb om at den mørke tid vores universitet har været igennem de sidste mange år, er slut. En mørk tid, hvor hurtigere-igennemreformer, nedskæringe OKTOBER DET SK ER Brug online kalenderen. Et uddrag af kommende begivenheder fra uniavisen.dk/calendar 11/10 Smag, mærk og hør på sundhedsvidenskaben KULTURNAT - Udforsk et mystisk dødsfald, oplev fortidens livstruende epidemier og tag en dna-prøve på en grøntsag. Det Sundhedsvidenskabelige Fakul Før tænkte jeg på døden og den slags, og jeg kunne slet ikke forstå, hvad det var, der gjorde, at min hjerne ikke fungerede ordentligt længere. Jeg er godt klar over, at min Alzheimers ligger et sted derinde, men mit humør er blevet meget bedre. I dag har jeg det godt. Fysiker emeritus Benny Lautrup