ADMINISTRATIONSREFORM Vi har en fælles interesse i at få det til at fungere så godt som overhovedet muligt. Vi må tale ind i, hvordan det bliver en god arbejdsplads, der understøtter universitetet godt, fortsætter han. Direktøren indrømmer, at reformen i høj grad er trukket af topledelsen, men understreger, at han ikke deler indtrykket af, at det kun er ledelsen og bestyrelsen, der synes, det er en god idé. Hans opfattelse er, at folk rundt omkring godt kan se, at der er gode takter, som han siger. Senere på mødet tager tillidsrepræsentant for DJØF Alexander Memedi ordet. Hvad skete der med underskriftsindsamlingen, debatindlæggene med bekymringer og så videre? spørger han: Der er en fyringsrunde om nogle måneder, men hvorfor er den der? Vi mangler ikke penge, vi mangler ikke opgaver. Det er svært at tage ja-hatten på, når vi ikke kan se det forklaret. Det fremgår ikke af mødereferatet, hvordan svaret lyder. Men da Uniavisen senere forholder rektor kritikken, siger han: Det er fuldstændig korrekt, at der ikke mangler penge. Men KU skal udnytte skattekronerne, på den allermest effektive måde til enhver tid. Og hvad angår opgaverne, er tanken jo netop, at vi ved at fjerne kompleksitet vil gøre det muligt at løse det samme antal opgaver på en mere effektiv måde, end vi kan i dag. Hvad skete der med underskriftsindsamlingen og debatindlæggene med bekymringer? Vi har forsøgt at tage vare på alle bekymringerne. Men der sidder jo altid nogen, som tænker, at det ikke er forklaret godt nok, og så må vi jo prøve at gøre det bedre. for rektor på mødet. Men man ønsker dog at opretholde den vigtige tradition, også i lyset af, at administrationsreformen for universitetet som sådan ikke er en spareøvelse, men en omprioritering. Det svar giver Ingrid Kryhlmand ikke umiddelbart meget for. Hun siger, der er risiko for, at festen vil blive opfattet som udtryk for manglende respekt over for de kolleger, der lige har fået en fyreseddel. Det er flere enige i, og mødereferatets sidste ord får Anita Kildebæk Nielsen: Ledelsen kan risikere at tabe al troværdighed på jorden. FEST OG FARVEL Det sidste nedslag i fortællingen om administrationsreformen har endnu ikke fundet sted. Men Uniavisen har tilladt sig at indhente nogle bud på, hvor vi står om et halvt år, når reformen træder i kraft 1. marts 2025. Til den tid er Uniavisens næste magasin netop udkommet hvis det da ikke er blevet sparet væk forinden. Måske er der blevet afholdt en årsfest, hvor KUs ledelse har kunnet fejre, at der slet ikke var tale om nogen spareøvelse, men en omprioritering. Og så skal KU sige farvel til sin nuværende rektor og byde velkommen til en ny, da Henrik C. Wegener ikke genansøger, når hans anden periode udløber. Hvis man spørger AC-TAP Caspar Elo Christensen, kommer medarbejderne i administrationen til at bruge en masse tid på at orientere sig i det nye frem for at løse kerneopgaverne. Han frygter, at man i stedet for løbende forandringer af en på mange måder velfungerende administration ender med et system, der slet ikke fungerer, og som man så skal bruge tid og ressourcer på at reparere i mange år frem. 30. september 2025 Uge 45 Ledelsen bliver ved med at sige, at nærheden skal de der folk, der skal cykle rundt til institutterne, sørge for. Her taler Ingrid Kryhlmand om de såkaldte partnere. Jeg tror ikke et øjeblik på det, fastslår hun. Adspurgt, om der ikke også kan komme nogle positive forandringer ud af det, nævner Ingrid Kryhlmand bedre muligheder for karriereudvikling. Det har tidligere været lidt en kamp at få tildelt efteruddannelse, fordi der ofte ikke har været penge til det efter institutternes mening. Det håber hun, at de kommende administrationscentre vil få bedre muligheder for at prioritere. Ja, der skal jo åbenbart stadig være ledere alle vegne, siger hun med henvisning til, at antallet af medarbejdere per leder ikke ser ud til at ændre sig nævneværdigt på trods af ønsker fra tillidsrepræsentanterne om færre ledere per medarbejder. Så må de da i det mindste kunne bruge nogle kræfter på at sikre deres medarbejderes udvikling, siger hun. TRADITION ER GODT Rektor Henrik C. Wegener er fortrøstningsfuld omkring fremtiden for det universitet, han skal forlade til marts. Selvfølgelig vil der være begyndervanskeligheder og børnesygdomme i den nye administration, siger han: Der vil sikkert gå et par år, hvor vi lige skal have fundet vores ben i det. I den periode skal vi alle sammen have tålmodighed og hjælpe hinanden. 2027 Årets udgang 2025-27 December Deadline for at ansøge om frivillig fratrædelse. 23 1. marts Reformen forventes at være fuldt indfaset. Første afskedigelsesrunde finder sted. Berørte medarbejdere får besked. Tilbageværende medarbejdere får besked om deres fremtidige rolle og placering i organisationen. Reformen træder i kraft. Rektor Henrik C. Wegeners ansættelsesperiode udløber. Har I ikke forklaret det godt nok indtil videre? Nej, det har vi jo tydeligvis ikke, svarer rektor, men bedyrer, at ledelsen arbejder løbende med kommunikation af reformen til alle medarbejdere. IKKE EN SPAREØVELSE Det ekstraordinære møde i Hovedsamarbejdsudvalget blotlægger også medarbejdernes bekymring på andre områder. Blandt temaerne er, om der bør afskediges flere ledere frem for menige medarbejdere end der er lagt op til i det vedtagne reformforslag. Og så er der bekymring om, hvorvidt KU vil leve op til sit sociale ansvar og ikke for eksempel primært fyre medarbejdere, der har været langtidssygemeldt, eller ende med en skævhed i køn og alder, når man afskediger. Sidstnævnte løses ved, at der i sagsmaterialet tilføjes en passus om, at KU fastholder sit sociale ansvar. Det koster ikke noget, men det kan berolige en del, som det bemærkes af en tilstedeværende. Mødet er ved at være slut, og på dagsordenen står nu kun punktet Eventuelt tilbage. Her tager DMs tillidsrepræsentant Anita Kildebæk Nielsen et andet, men ikke helt urelateret, emne op. Hun har nemlig bemærket, at den første fyringsrunde vil finde sted i samme uge som den store årsfest på KU. Hendes forslag er derfor at holde en mere beskeden årsfestfejring i det lys. Ledelsen er opmærksom på dilemmaet, svarer prorektor for forskning David Dreyer Lassen, der er suppleant Vi kan jo ikke lave en færdig løsning. Det er en illusion. Universitetets præmisser ændrer sig hele tiden, og vi skal løbende tilpasse os. Den færdige løsning eksisterer ikke, siger han. En anden ting, der bekymrer ham, er, hvorvidt der vil blive sat tilstrækkeligt med penge af til at evaluere og, ikke mindst, om det overhovedet er muligt at evaluere så omfangsrigt et projekt. Når man har lavet så meget om samtidig, er det jo svært at se, præcis hvad man evaluerer. JEG TROR IKKE ET ØJEBLIK PÅ DET Fællestillidsrepræsentanten Ingrid Kryhlmand er ikke meget mere positiv. Hun tror, at sammenhængskraften på KU vil lide under den nye struktur, hvor administrationen samles i centre, som hun refererer til som øer og bobler. Der er ikke noget nærhedsprincip i, at man skal gå ind via en eller anden mail og anmode om en service i stedet for bare at kunne gå over og spørge sin kollega, siger hun. Det vil ifølge hende være umuligt for navnlig nye medarbejdere i administrationen at opnå en solid forståelse for kerneopgaverne ude på institutterne, når man ikke deler hverdag med forskere og studerende. Administrationen reduceres gradvist med cirka 180 årsværk yderligere. Men når han forestiller sig det universitet, der i sidste ende vil komme ud af processen, er han optimistisk: Så ser jeg et superstærkt KU, som i meget høj grad har fået sat sine akademiske og uddannelsesmæssige aktiviteter fri af teknisk-administrative barrierer, fortæller han. Og som i endnu højere grad kan bidrage til at løse de store udfordringer, som samfundet og verden står over for. Men også endnu mere radikalt kan lave nye og uventede løsninger, der skal hjælpe os ind i fremtiden. Hvad angår årsfesten er rektor heller ikke i tvivl. KU holder fast i traditionen, også i 2024, hvor den falder sammen med fyringsrunden. Det er en meget vigtig akademisk fejring, siger han. Hvad tænker du om de medarbejdere, der lige er blevet fyret på det tidspunkt? Jeg synes jo altid, det er trist, når medarbejdere skal søge nye græsgange. Men det er nu engang vilkåret, når vi skal lave en mere effektiv administration og frigøre midler. Du frygter ikke, at det vil blive opfattet som udtryk for manglende respekt? Nej. Årsfesten er også at vise respekt for universitetets traditioner. Og hjælpe universitetet med hele tiden at stå bedst i samfundet. Hvorfor er den egentlig så vigtig, den årsfest? Fordi tradition er godt på et universitet, slutter Henrik C. Wegener. MM NR. 2 SEPTEMBER 2024 Emil Nielsen er konfliktsky anarkist I OPRØR MOD UNI Psilocybin-trip kurerer psykiatriske lidelser på KU-klinik Historien om administrationsreformen helt forfra INDHOLD 2 LEDER Manual til en (lidt) bedre verden J GRY BARTROFF GAIHEDE Konstitueret chefredaktør eg drømmer om et frit Palæstina og en dekonstruktion af patriarkatet. Det er egentlig bare det. Sådan svarer Emil Nielsen, da Uniavisens journalist Camilla Skovgaard Thomsen i et portrætinterview INDHOLD 3 8 Læser du det samme som din mor? Det gør 25 % af de studerende 4 Konfliktsky anarkist en filosofistuderende i oprør mod uni 10 Syret: KU-klinik behandler psykiatriske patienter med et psilocybintrip 14 Årgang nummer 546: Vær velkommen! 24 16 Fra middelalder til moderne masseun 4 ANARKI I OPRØR MOD UNI Han kalder sig selv en kæmpe skoleperson. Men radikal aktivisme trækker mere i Emil Nielsen end forelæsningerne i filosofi. Vi følger ham fra skolebænk til politibil, fra Dragon Ball til Karl Marx og fra skabsanarkist i Herning til talsperson for Studerende mod Besættelsen 5 Tre dage senere, på sultestrejkens ottende dag, blev den lukket ned, fordi en tilknyttet læge vurderede, at strejken satte de studerendes helbred i fare. SKABSANARKIST I HERNING Der er et kæmpe overlap mellem folk, der identificerer sig som anarkister, og folk, som har spillet meget Dungeons a 6 ANARKI FØRST PRØVEDE POLITIET AT KLIPPE MIG FRI MED EN KNIBTANG. SÅ KOM DE MED EN VINKELSLIBER en plakat med teksten støt psykrådet støt blokaden, og der står en skarpt kurateret bogreol med værker af store både fortidige og nutidige tænkere som Judith Butler, Simone de Beauvoir, Platon og sel ANARKI Typisk fungerer det sådan, at jeg ser et stykke tøj og tænker, hvem i alverden er den lavet til? For eksempel den hvide vest der ... Han peger mod væggen. ... et frygteligt stykke tøj, ikke? Hvem i alverden skulle gå med den? Og når ikke jeg kan komme i tanke om andre, så må det jo være mig, 8 TALKNUSEREN FRA ALDER OVER AI TIL SYFILIS: SÅDAN MATCHER DU DE ANDRE KU-STUDERENDE Alle er unikke og så alligevel ikke helt. Er du en af de mange, der læser det samme som din mor og bruger kunstig intelligens for at komme i bund med pensum? Læs med og bliv klogere på dig selv og dine medstuder TALKNUSEREN 21,5 DU ER 21,5 ÅR ... ... hvis du er helt gennemsnitlig og kommet ind på din uddannelse via kvote 1. Optagne via kvote 2 er i gennemsnit 22,8 år og dermed lidt ældre. På de forskellige uddannelser spænder alderen for de optagne dog meget bredt. Det yngste aldersgennemsnit er på Forsikr 10 STYRET SYRET Det psykedeliske stof psilocybin kan virke helbredende på folk med psykiatriske lidelser. På Københavns Universitetsklinik for Psykedelisk Forskning behandler de patienter med terapi og et psilocybintrip, og resultaterne er uhyre lovende. Reddet af et trip Af CAMILLA SKOVGAARD THO STYRET SYRET rede, at psilocybin kunne bruges til at behandle mennesker med behandlingsresistent depression. I studiet havde man brugt psilocybin til behandlingsresistente depressive patienter. Her oplevede man, at deres depressionssymptomer blev reduceret med en hurtigvirkende effekt. Det satte vi 12 I sidste fase kan patienterne typisk arbejde mere aktivt med deres oplevelse, fordi man i denne fase bedre kan vælge i hvilken retning, man vil gå. EGODØD OG HJERNEDEMOKRATI Fysisk går stoffet ind og påvirker hjernens såkaldte serotoninsystem et system, der ofte forbindes med veltilpashed og l STYRET SYRET Det er ikke en eksklusion i sig selv, at man er psykisk sårbar. Men vi vil ikke risikere at tage patienter med, der kan have en prædisponeret lav tærskel for psykoser, eller hvis de har haft alvorlige selvmordstanker, siger han. DEN SIDSTE SLØJFE Deltagerne i projektets anden fase gen 14 IMMATRIKULATION VÆR VELKOMMEN, ÅRGANG 546 Københavns Universitet gjorde et vældig godt indtryk på de nye studerende, Uniavisen mødte til immatrikulation. Af GRY BARTROFF GAIHEDE Foto JONAS PRYNER ANDERSEN F redag den 23. august kl. 12:59:00. Et digitalur på to store skærme på Frue Plads tælle FÅ 20% STUDIERABAT PÅ DIT KONTAKTLINSE ABONNEMENT I 12 MÅNEDER PR Ø 418.- FRA PR MDR. V GR ATI S BESTIL SYNSPRØVE OG LÆS MERE PÅ STUDIESTART.THIELE.DK 1-DAGS KONTAKTLINSER 149.- FRA PR MDR. Kontakt os for anvisninger om anvendelse, pleje, forholdsregler, advarsler, kontraindikationer og bi 16 TIDSREJSEN Bag universitetets ældgamle mure gemmer sig historier om sociale revolutioner, voldsomme optagelsesprøver, intellektuelle sværdslag og en institution, der smed sine studerende i fangekælderen, hvis de ikke overholdt reglerne. FRA MIDDELALDER TIL MODERNE MASSEUNIVERSITET Af MARTIN JU TIDSREJSEN 17 I dag bor KUs fællesadministration i det oprindelige zoologiske museum tæt på Frue Plads. Med Universitetsloven i 2003 blev konsistoriet nedlagt, og i dag ledes alle danske universiteter af professionelle bestyrelser. BØNDER OG BANDEKRIGE Konsistoriet kan ses som den enevældige re 18 TIDSREJSEN Det gamle universitetsbibliotek i Fiolstræde er nu åbent for alle. Her sad studerende indespærret i op mod to uger og levede af vand og brød. Bønder, som boede på universitetets jordbesiddelser, hørte også under Københavns Universitets jurisdiktion og kunne ligeledes ryge en tur un TIDSREJSEN repræsentanter i konsistoriet, og der blev oprettet studienævn med studerende og undervisere på de forskellige fakulteter. BOGSAMLINGER OG BRANDE I den historiske universitetskerne ved Frue Plads ligger også Museumsbygningen, Danmarks første museumsbyggeri fra 1870, der husede Zoologisk 20 ADMINISTRATIONSREFORM I marts 2025 bliver KUs administration vendt på hovedet. Reformen påvirker alle ansatte og nok også de fleste studerende og den er ikke ligefrem blevet modtaget med jubel. Debatten har raset så længe, at du måske har glemt, hvor den begyndte? Vi giver dig overblikket. Af ADMINISTRATIONSREFORM Ledelsen kan risikere at tabe al troværdighed på jorden ANITA KILDEBÆK NIELSEN Fællestillidsrepræsentant for DM arbejde, som rektor på en måde allerede havde påbegyndt flere år forinden. Nu blev det lanceret med et navn og med endnu større ambitioner. Og ikke mindst med mege 22 ADMINISTRATIONSREFORM 23. maj 23. maj 23. maj En risikovurdering lavet på medarbejdernes opfordring forudser et produktionstab og flere fejl i en periode. 29. maj Et opdateret udkast til reformen indebærer nedlæggelse af 280 årsværk frem for de 380, der først var lagt op til. Men efter få ADMINISTRATIONSREFORM Vi har en fælles interesse i at få det til at fungere så godt som overhovedet muligt. Vi må tale ind i, hvordan det bliver en god arbejdsplads, der understøtter universitetet godt, fortsætter han. Direktøren indrømmer, at reformen i høj grad er trukket af topledelsen, men unde 24 IS OG KLIMA VERDEN GÅR IKKE UNDER DEN BLIVER SVÆRERE AT BO I, MEN DEN GÅR IKKE UNDER Af CAMILLA SKOVGAARD THOMSEN Foto LIZETTE KABRÉ IS OG KLIMA 25 Dorthe Dahl-Jensen designede og byggede en hytte i sin have i symbiose med et gammelt æbletræ, da hun manglede noget at rive i under coronanedlukningen. Hun har tegnet iskerneforskningen på KU i årtier. Professor Dorthe Dahl-Jensen er taget til Canada for at overlade pladsen til d 26 IS OG KLIMA bue, siger hun og fortæller, at det gradvist er blevet varmere over Grønland i det nye årtusinde, hvilket også giver mere nedbør. I øjeblikket mister Grønland omkring 280 gigaton is per år, og det svarer til en årlig havvandsstigning på 0,7 millimeter, som indgår i de 3,5 millimeter IS OG KLIMA Det præger lejren, at projekterne laves i samarbejde mellem mange lande. Der er som regel folk fra minimum ti forskellige nationer, og i hvert fald halvdelen er unge forskere altså, ph.d.-studerende eller postdocer, siger Dorthe Dahl-Jensen og tilføjer: Det er en fantastisk sommerskole 28 SPORTAMOK You Get M orgenlyset glimter dovent på overfladen af klorvandet, da jeg bliver bedt om at tage en pool boy mellem benene. Hvaffornoget, tænker jeg, og træneren aflæser hurtigt mit perplekse ansigtsudtryk. Det er de skumgummiklodser, som ligger her på kanten, siger han og peger på d SPORTAMOK 29 ur lige steder i sit liv. Først som studerende, siden som jobsøgende og nu i arbejde. Men en konstant i alle de perioder har været hendes KSI-træning. STUDENTERIDRÆT I 100 ÅR Hamsterhjulet kalder, og kaffeselskabet bryder modvilligt op. Med rumlende mave begiver jeg mig ud på Nørre A 30 Min farmor og farfar grundlagde studenteridrætten på Københavns Universitet JACOB CHRISTIAN BERTRAM Forfatter til bogen En sund student til alle tider SPORTAMOK fingre begynder at sætte ind, og også huden begynder at blive tyndslidt. Bedst som jeg tror, træningen er slut, bliver der fundet hå KLUMMER 31 LEDELSEN VELKOMMEN TIL KU. TAG GODT IMOD TVIVLEN! Året 2024 er det største valgår i verdenshistorien. 4,2 milliarder mennesker eller over halvdelen af Jordens befolkning kan sætte kryds på en stemmeseddel i løbet af året. Præsidentvalget i USA selvfølgelig. Men også i Brasilien, Indi DEBAT KURSUS Lær at skrive gode debatindlæg med Uniavisen Uniavisen holder debatkursus 13. november 2024 kl. 15-17. Det er gratis, og alle er velkomne. Sæt kryds i kalenderen og hold øje med, hvornår vi åbner for tilmelding på uniavisen.dk