26 IS OG KLIMA bue, siger hun og fortæller, at det gradvist er blevet varmere over Grønland i det nye årtusinde, hvilket også giver mere nedbør. I øjeblikket mister Grønland omkring 280 gigaton is per år, og det svarer til en årlig havvandsstigning på 0,7 millimeter, som indgår i de 3,5 millimeter verdenshavene stiger generelt. De øvrige 2,8 millimeter stammer fra afsmeltning af is andre steder (for eksempel Antarktis) og som følge af, at havvandet udvider sig, når det bliver varmere, fortæller Dorte Dahl-Jensen. Jeg spørger, om det er meget. Er det meget, gentager hun og tygger lidt på ordene. Altså, ja. Det er det jo. 3,5 millimeter om året bliver 3,5 centimeter på ti år, som bliver til 35 centimeter på 100 år. Og når vi snakker om oversvømmelser og risiko for oversvømmelser, så betyder de der 10-20-30 centimeter faktisk en hel del, siger hun og tilføjer, at det i hendes vurdering er helt tilfældigt, at vi endnu ikke er blevet ramt af en kæmpemæssig oversvømmelse i København. Den risiko stiger støt hvert år. Dorthe Dahl-Jensen har efter eget udsagn tænkt rigtig meget på is siden midten af 80erne. Dengang var iskerneboringer og klimaforskning eksotisk, og det var de færreste, der kendte til forskningen eller interesserede sig for den. For Dorthe Dahl-Jensen lå det dog ikke så fjernt. Hun er nærmest født med fysik i blodet hendes far var forsker ved Niels Bohr Institutet og arbejdede en periode på forskningsinstitutionen Cern i Genéve i Schweiz. Hun startede på Fysik på Københavns Universitet i 1977 og valgte i 1981 at specialisere sig i glaciologi blandt andet fordi, hun syntes, det lød spændende med alle de feltture, faget indebar. Men selv om klimaområdet har bevæget sig fra eksotisk til noget, de fleste almindelige danskere både interesserer sig for og har stærke holdninger til, bliver der stadig ikke gjort nok, mener Dorthe Dahl-Jensen. Jeg synes, vi forskere bruger rigtig mange ressourcer på at fortælle om, hvad der sker med vores klima, og hvilke konsekvenser, det får. Men det er bare som om, at folk ikke rigtig hører det, siger hun og fortsætter: Og det må man jo forsøge ikke at blive frustreret over. Jeg husker, at Connie Hedegaard (tidligere miljø- og klimaminister og EU-klimakommissær, red.) engang sagde til mig, du skal bare blive ved og ved og ved med at sige det samme til folk. Og det tror jeg faktisk, hun har ret i. Alligevel må Dorthe Dahl-Jensen erkende, at verdens politikere har reageret meget, meget langsomt på de advarselslamper, hun selv har tændt og talt om i mange år. Når der er valg, snakker alle om klima. Det er øverst på alle politikeres agenda, det er den vigtigste dagsorden for vælgerne. Men når så valget er overstået, synes jeg nu nok, at det falder noget. Og det er da superfrustrerende. BLÅ BOG Professor Dorthe Dahl-Jensen (f. 1958), Niels Bohr Institutet, leder Grundforskningscenteret for Is og Klima. Siden 2019 er hun desuden Canada Excellence Research Chair på University of Manitoba, Canada. Har fået et hav af priser, blandt andet Willum Kann-Rasmussens Årslegat for Teknisk Forskning, EU Descartes Prisen og Amalienborg-prisen. I juni 2024 blev hun udnævnt til bestyrelsesformand for Danmarks Grundforskningsfond. Hvilken klimafremtid tror du, vi går i møde? Kan vi vende udviklingen? Nej, jeg tror slet ikke, vi får handlet i tide. Slet, slet ikke. Jeg tror, at vi må indordne os de store klimaskift, der uundgåeligt vil komme, og så må vi i stedet bruge vores tid og midler på at tilpasse os. Og det er jo en dum måde at agere på, siger Dorthe Dahl-Jensen og tilføjer: Jeg tror først, at vi virkelig gør noget, når vi begynder at mærke forandringerne på egen krop. Sådan tror jeg desværre, at mennesket er ... Hvad skal man kalde det ... egoistisk. NØDTELT, RIFFEL OG TRANGIA Dorthe Dahl-Jensen kan ikke svare på, præcis hvor mange gange, hun har været på felttur på Grønland, men hun estimerer, at det må være et sted mellem 30 og 40 gange. Første gang var i 1981, da hun netop var startet som studerende og fik lov til at komme med på den verdensberømte professor Willy Dansgaards team. Og selv om man på Indlandsisen i Grønland både skal kunne opholde sig konstant i ekstreme minusgrader og forholde sig til vanvittige snestorme og sultne isbjørne, er det alligevel det helt særlige fællesskab, hun fremhæver ved ekspeditionerne. Ingen ønsker, at folk skal blive angste, vi vil hellere have, at de begynder at gøre noget DORTHE DAHL-JENSEN Dorthe Dahl-Jensen gentager et råd, hun selv fik af Connie Hedegaard, der dengang var EU-klimakommissær: Man er nødt til at sige det samme til folk igen og igen og igen, hvis der er ting, der skal ændres. NR. 2 SEPTEMBER 2024 Emil Nielsen er konfliktsky anarkist I OPRØR MOD UNI Psilocybin-trip kurerer psykiatriske lidelser på KU-klinik Historien om administrationsreformen helt forfra INDHOLD 2 LEDER Manual til en (lidt) bedre verden J GRY BARTROFF GAIHEDE Konstitueret chefredaktør eg drømmer om et frit Palæstina og en dekonstruktion af patriarkatet. Det er egentlig bare det. Sådan svarer Emil Nielsen, da Uniavisens journalist Camilla Skovgaard Thomsen i et portrætinterview INDHOLD 3 8 Læser du det samme som din mor? Det gør 25 % af de studerende 4 Konfliktsky anarkist en filosofistuderende i oprør mod uni 10 Syret: KU-klinik behandler psykiatriske patienter med et psilocybintrip 14 Årgang nummer 546: Vær velkommen! 24 16 Fra middelalder til moderne masseun 4 ANARKI I OPRØR MOD UNI Han kalder sig selv en kæmpe skoleperson. Men radikal aktivisme trækker mere i Emil Nielsen end forelæsningerne i filosofi. Vi følger ham fra skolebænk til politibil, fra Dragon Ball til Karl Marx og fra skabsanarkist i Herning til talsperson for Studerende mod Besættelsen 5 Tre dage senere, på sultestrejkens ottende dag, blev den lukket ned, fordi en tilknyttet læge vurderede, at strejken satte de studerendes helbred i fare. SKABSANARKIST I HERNING Der er et kæmpe overlap mellem folk, der identificerer sig som anarkister, og folk, som har spillet meget Dungeons a 6 ANARKI FØRST PRØVEDE POLITIET AT KLIPPE MIG FRI MED EN KNIBTANG. SÅ KOM DE MED EN VINKELSLIBER en plakat med teksten støt psykrådet støt blokaden, og der står en skarpt kurateret bogreol med værker af store både fortidige og nutidige tænkere som Judith Butler, Simone de Beauvoir, Platon og sel ANARKI Typisk fungerer det sådan, at jeg ser et stykke tøj og tænker, hvem i alverden er den lavet til? For eksempel den hvide vest der ... Han peger mod væggen. ... et frygteligt stykke tøj, ikke? Hvem i alverden skulle gå med den? Og når ikke jeg kan komme i tanke om andre, så må det jo være mig, 8 TALKNUSEREN FRA ALDER OVER AI TIL SYFILIS: SÅDAN MATCHER DU DE ANDRE KU-STUDERENDE Alle er unikke og så alligevel ikke helt. Er du en af de mange, der læser det samme som din mor og bruger kunstig intelligens for at komme i bund med pensum? Læs med og bliv klogere på dig selv og dine medstuder TALKNUSEREN 21,5 DU ER 21,5 ÅR ... ... hvis du er helt gennemsnitlig og kommet ind på din uddannelse via kvote 1. Optagne via kvote 2 er i gennemsnit 22,8 år og dermed lidt ældre. På de forskellige uddannelser spænder alderen for de optagne dog meget bredt. Det yngste aldersgennemsnit er på Forsikr 10 STYRET SYRET Det psykedeliske stof psilocybin kan virke helbredende på folk med psykiatriske lidelser. På Københavns Universitetsklinik for Psykedelisk Forskning behandler de patienter med terapi og et psilocybintrip, og resultaterne er uhyre lovende. Reddet af et trip Af CAMILLA SKOVGAARD THO STYRET SYRET rede, at psilocybin kunne bruges til at behandle mennesker med behandlingsresistent depression. I studiet havde man brugt psilocybin til behandlingsresistente depressive patienter. Her oplevede man, at deres depressionssymptomer blev reduceret med en hurtigvirkende effekt. Det satte vi 12 I sidste fase kan patienterne typisk arbejde mere aktivt med deres oplevelse, fordi man i denne fase bedre kan vælge i hvilken retning, man vil gå. EGODØD OG HJERNEDEMOKRATI Fysisk går stoffet ind og påvirker hjernens såkaldte serotoninsystem et system, der ofte forbindes med veltilpashed og l STYRET SYRET Det er ikke en eksklusion i sig selv, at man er psykisk sårbar. Men vi vil ikke risikere at tage patienter med, der kan have en prædisponeret lav tærskel for psykoser, eller hvis de har haft alvorlige selvmordstanker, siger han. DEN SIDSTE SLØJFE Deltagerne i projektets anden fase gen 14 IMMATRIKULATION VÆR VELKOMMEN, ÅRGANG 546 Københavns Universitet gjorde et vældig godt indtryk på de nye studerende, Uniavisen mødte til immatrikulation. Af GRY BARTROFF GAIHEDE Foto JONAS PRYNER ANDERSEN F redag den 23. august kl. 12:59:00. Et digitalur på to store skærme på Frue Plads tælle FÅ 20% STUDIERABAT PÅ DIT KONTAKTLINSE ABONNEMENT I 12 MÅNEDER PR Ø 418.- FRA PR MDR. V GR ATI S BESTIL SYNSPRØVE OG LÆS MERE PÅ STUDIESTART.THIELE.DK 1-DAGS KONTAKTLINSER 149.- FRA PR MDR. Kontakt os for anvisninger om anvendelse, pleje, forholdsregler, advarsler, kontraindikationer og bi 16 TIDSREJSEN Bag universitetets ældgamle mure gemmer sig historier om sociale revolutioner, voldsomme optagelsesprøver, intellektuelle sværdslag og en institution, der smed sine studerende i fangekælderen, hvis de ikke overholdt reglerne. FRA MIDDELALDER TIL MODERNE MASSEUNIVERSITET Af MARTIN JU TIDSREJSEN 17 I dag bor KUs fællesadministration i det oprindelige zoologiske museum tæt på Frue Plads. Med Universitetsloven i 2003 blev konsistoriet nedlagt, og i dag ledes alle danske universiteter af professionelle bestyrelser. BØNDER OG BANDEKRIGE Konsistoriet kan ses som den enevældige re 18 TIDSREJSEN Det gamle universitetsbibliotek i Fiolstræde er nu åbent for alle. Her sad studerende indespærret i op mod to uger og levede af vand og brød. Bønder, som boede på universitetets jordbesiddelser, hørte også under Københavns Universitets jurisdiktion og kunne ligeledes ryge en tur un TIDSREJSEN repræsentanter i konsistoriet, og der blev oprettet studienævn med studerende og undervisere på de forskellige fakulteter. BOGSAMLINGER OG BRANDE I den historiske universitetskerne ved Frue Plads ligger også Museumsbygningen, Danmarks første museumsbyggeri fra 1870, der husede Zoologisk 20 ADMINISTRATIONSREFORM I marts 2025 bliver KUs administration vendt på hovedet. Reformen påvirker alle ansatte og nok også de fleste studerende og den er ikke ligefrem blevet modtaget med jubel. Debatten har raset så længe, at du måske har glemt, hvor den begyndte? Vi giver dig overblikket. Af ADMINISTRATIONSREFORM Ledelsen kan risikere at tabe al troværdighed på jorden ANITA KILDEBÆK NIELSEN Fællestillidsrepræsentant for DM arbejde, som rektor på en måde allerede havde påbegyndt flere år forinden. Nu blev det lanceret med et navn og med endnu større ambitioner. Og ikke mindst med mege 22 ADMINISTRATIONSREFORM 23. maj 23. maj 23. maj En risikovurdering lavet på medarbejdernes opfordring forudser et produktionstab og flere fejl i en periode. 29. maj Et opdateret udkast til reformen indebærer nedlæggelse af 280 årsværk frem for de 380, der først var lagt op til. Men efter få ADMINISTRATIONSREFORM Vi har en fælles interesse i at få det til at fungere så godt som overhovedet muligt. Vi må tale ind i, hvordan det bliver en god arbejdsplads, der understøtter universitetet godt, fortsætter han. Direktøren indrømmer, at reformen i høj grad er trukket af topledelsen, men unde 24 IS OG KLIMA VERDEN GÅR IKKE UNDER DEN BLIVER SVÆRERE AT BO I, MEN DEN GÅR IKKE UNDER Af CAMILLA SKOVGAARD THOMSEN Foto LIZETTE KABRÉ IS OG KLIMA 25 Dorthe Dahl-Jensen designede og byggede en hytte i sin have i symbiose med et gammelt æbletræ, da hun manglede noget at rive i under coronanedlukningen. Hun har tegnet iskerneforskningen på KU i årtier. Professor Dorthe Dahl-Jensen er taget til Canada for at overlade pladsen til d 26 IS OG KLIMA bue, siger hun og fortæller, at det gradvist er blevet varmere over Grønland i det nye årtusinde, hvilket også giver mere nedbør. I øjeblikket mister Grønland omkring 280 gigaton is per år, og det svarer til en årlig havvandsstigning på 0,7 millimeter, som indgår i de 3,5 millimeter IS OG KLIMA Det præger lejren, at projekterne laves i samarbejde mellem mange lande. Der er som regel folk fra minimum ti forskellige nationer, og i hvert fald halvdelen er unge forskere altså, ph.d.-studerende eller postdocer, siger Dorthe Dahl-Jensen og tilføjer: Det er en fantastisk sommerskole 28 SPORTAMOK You Get M orgenlyset glimter dovent på overfladen af klorvandet, da jeg bliver bedt om at tage en pool boy mellem benene. Hvaffornoget, tænker jeg, og træneren aflæser hurtigt mit perplekse ansigtsudtryk. Det er de skumgummiklodser, som ligger her på kanten, siger han og peger på d SPORTAMOK 29 ur lige steder i sit liv. Først som studerende, siden som jobsøgende og nu i arbejde. Men en konstant i alle de perioder har været hendes KSI-træning. STUDENTERIDRÆT I 100 ÅR Hamsterhjulet kalder, og kaffeselskabet bryder modvilligt op. Med rumlende mave begiver jeg mig ud på Nørre A 30 Min farmor og farfar grundlagde studenteridrætten på Københavns Universitet JACOB CHRISTIAN BERTRAM Forfatter til bogen En sund student til alle tider SPORTAMOK fingre begynder at sætte ind, og også huden begynder at blive tyndslidt. Bedst som jeg tror, træningen er slut, bliver der fundet hå KLUMMER 31 LEDELSEN VELKOMMEN TIL KU. TAG GODT IMOD TVIVLEN! Året 2024 er det største valgår i verdenshistorien. 4,2 milliarder mennesker eller over halvdelen af Jordens befolkning kan sætte kryds på en stemmeseddel i løbet af året. Præsidentvalget i USA selvfølgelig. Men også i Brasilien, Indi DEBAT KURSUS Lær at skrive gode debatindlæg med Uniavisen Uniavisen holder debatkursus 13. november 2024 kl. 15-17. Det er gratis, og alle er velkomne. Sæt kryds i kalenderen og hold øje med, hvornår vi åbner for tilmelding på uniavisen.dk