IS OG KLIMA Det præger lejren, at projekterne laves i samarbejde mellem mange lande. Der er som regel folk fra minimum ti forskellige nationer, og i hvert fald halvdelen er unge forskere altså, ph.d.-studerende eller postdocer, siger Dorthe Dahl-Jensen og tilføjer: Det er en fantastisk sommerskole for vores unge folk. De lærer folk at kende på tværs af nationer og får skabt et kæmpe netværk. De fleste i felten vænner sig hurtigt til en hverdag, hvor man kun skal bekymre sig om at bore iskerner, lave analyser og ellers bare sove, spise og hygge sig med de omkring 30 kollegaer. Men indimellem, meget, meget sjældent, kommer der nogen, som synes, det er helt forfærdeligt at være så isoleret. Og når de først er kommet derop, er der ikke så meget andet at gøre end at vente en måned på at komme derfra igen, siger Dorthe Dahl-Jensen og fortæller, at forskerholdet flyves til stationen på Grønland med specielle militærfly, som har påsat ski på understellet. Nogle gange sendes folk på missioner, der kræver, at de kører op til 50 kilometer væk fra den etablerede lejr for eksempel for at bore iskerner eller lave radarmålinger. Her skal folk være trænet i at kunne etablere en lejr og blive der, hvis der kommer en storm. De kører ud på snescooter og har altid nødtelt, trangia og en riffel med sig, hvis der kommer snestorm, og de er nødt til at blive. Hvis der kommer en isbjørn, er de nødt til at skyde, siger Dorthe Dahl-Jensen. To gange har Dorthe Dahl-Jensen og hendes team oplevet, at der kom isbjørne ind i selve lejren. Det er ellers usædvanligt, eftersom isbjørne holder til ved kysten, og lejren ligger 1.000 kilometer fra kysten, fortæller forskeren. Når de har bevæget sig så langt væk fra kysten, bliver vi nødt til at skyde dem, for så har de jo ikke tænkt sig at smutte igen lige foreløbigt, siger hun og tilføjer: Og vi er så kede af det, når det sker. Forskerholdet skal bede om tilladelse af Grønlands Selvstyre, inden de skyder en isbjørn. Og egentlig skal de bare lade den ligge, når den er død, for de befinder sig i midten af en nationalpark. Men vi kan ikke bære det, så vi har begravet dem, vi har været nødt til at skyde. Nu har vi en lille isbjørnegrav i udkanten af lejren, siger Dorthe Dahl-Jensen. ningsprogram. Og det er en af grundene til, at hun har takket ja til en stilling så langt fra Danmark. En anden grund er, at hun gerne efterhånden vil begynde at give mere plads til næste generation af forskere på hendes felt. Jeg har ledet den samme iskernegruppe i mange år, og jeg vil rigtig gerne have, at den næste generation begynder at træde mere i karakter. Og det bliver nemmere for dem, hvis jeg ikke er der, siger hun. Dorthe Dahl-Jensen ser også tilbage på en periode, hvor det er lykkedes hende og den øvrige ledelse på Center for Is og Klima at skabe en kønsfordeling, der består af lige dele mænd og kvinder i hvert fald på ph.d.og postdoc-niveau, siger hun. 27 Den eneste gang, hun selv har oplevet det, var i forbindelse med hendes første felttur til Grønland i 1981. Der fik hun at vide, at hun ikke måtte komme med, fordi hun var kvinde. Heldigvis var der mange mandlige kollegaer, der bakkede op, så hun endte med at komme afsted. Og selvom hun ikke selv har haft oplevelser af den karakter siden, kender hun flere kvindelige kollegaer, der har. Jeg har været heldig med at have haft mandlige kollegaer, som har bakket mig op hele vejen gennem min karriere. Men jeg kender da til tilfælde, hvor det ikke har været sådan. Heldigvis ændrer det sig, og jeg tror, det hjælper meget, når den ældre generation trækker sig tilbage, siger hun. Tag uddannelser, der kan være med til at give os fremtidens løsninger. For der vil være løsninger til det hele KØBENHAVN, GRØNLAND, CANADA Foruden sin stilling som professor ved Niels Bohr Institutet fik Dorthe Dahl-Jensen i 2019 også den fornemme stilling som Canada Excellence Research Chair ved University of Manitoba, Canada. Her forsker hun i, hvordan den smeltende arktiske is påvirker det marine liv, og hvordan klimaforandringerne påvirker lokalbefolkningen ved de canadiske kyster. Hun har efter eget udsagn fået en af de allerbedste bevillinger, man kan få 100 millioner til at lede et forsk- DORTHE DAHL-JENSEN Vi kræver, at der skal være kvindelige ansøgere, hver gang vi slår en stilling op. Er der ikke det, så må vi slå den op igen. Vi må headhunte nogle kvinder eller overveje, hvordan vi gør den pågældende stilling mere attraktiv for kvinder at søge, siger hun og fortæller, at den regel gælder på hele Niels Bohr Institutet. På Center for Is og Klima er der desuden lavet tiltag, der skal gøre det attraktivt for forældre at forske. For eksempel holder de ikke møder efter klokken 16, fortæller klimaforskeren. Og så tror jeg, at kvinder måske i højere grad end mænd har brug for et klap på skulderen. Eller direkte at blive opfordret til at søge en bevilling eller en stilling. Jeg tror, at kvinder har brug for, at man ser dem. Og det er vi meget opmærksomme på. Der eksisterer en fortælling om, at kvinder fravælger en karriere i akademia, fordi det er uforeneligt med et familieliv. Tror du det er rigtigt? Ja, det er rigtigt, men det er også forkert. Der er stort præstationspres i akademia, men der er også stor frihed til at planlægge sin egen tid. Du kan sige, i dag holder jeg fri, og så arbejder jeg på et andet tidspunkt, siger hun, der selv har fire børn med sin mand, forsker Jørgen Peder Steffensen, som også er professor på Niels Bohr Institutet. Dorthe Dahl-Jensen kender godt de fortællinger, der eksisterer om både sexisme og forskelsbehandling af kvinder i særligt STEM-fagene STEM står for Science, Technology, Engineering and Mathematics. KLIMAANGST OG DOMMEDAG Det er vigtigt for Dorthe DahlJensen, at næste generation på alle punkter bliver klar til at overtage stafetten fra hendes generation. Det gælder både i spørgsmål om forskelsbehandling på baggrund af køn, men det gælder også om at forberede dem på det, hun selv lærte af Connie Hedegaard for mange år siden: Sig det samme igen og igen og igen. Og gør det, så folk kan forstå det. Det er jo os, der skal skabe fremtidens klimadiplomater, så vi har meget stort fokus på at lære alle op i, hvordan de formidler deres viden. Alle oplæres i at holde foredrag eller bliver sat til at udtale sig til pressen, hvis de kontakter os, hvilket de jo ofte gør siger Dorthe Dahl-Jensen og fortsætter: Ofte er det mig, som bliver ringet op, men langt de fleste gange siger jeg: Prøv i stedet at ringe til hende eller hende. Både for at give bolden videre og for gradvist at sørge for at alle bliver trænet i at formidle vores sag. Det vigtigste, når man skal fortælle almindelige mennesker om klimaforandringer, er at bruge jævne ord og sørge for at fokusere på de brede linjer, siger Dorthe Dahl-Jensen. Som forsker må man ikke blive alt for specifik, man skal hellere fortælle om klimaforandringerne fra et overordnet perspektiv. Og så skal man holde sig til et, højst to budskaber. Og så er det vigtigt at snakke løsninger frem for at snakke dommedag, mener Dorthe Dahl-Jensen. Ingen ønsker, at folk skal blive angste, vi vil hellere have, at de begynder at gøre noget. Mange unge har decideret klimaangst. Har du et godt råd til dem? Først og fremmest vil jeg sige: Verden går ikke under. Den kommer til at forandre sig, og den bliver sværere at bo i, men den går ikke under. Og så skal man huske, at der er mange løsninger som gør, at vi kan reducere den opvarmning, der sker. Det bedste man kan gøre, er at hjælpe. Tag uddannelser, der kan være med til at give os fremtidens løsninger. For der vil være løsninger til det hele, siger Dorthe Dahl-Jensen. CST NR. 2 SEPTEMBER 2024 Emil Nielsen er konfliktsky anarkist I OPRØR MOD UNI Psilocybin-trip kurerer psykiatriske lidelser på KU-klinik Historien om administrationsreformen helt forfra INDHOLD 2 LEDER Manual til en (lidt) bedre verden J GRY BARTROFF GAIHEDE Konstitueret chefredaktør eg drømmer om et frit Palæstina og en dekonstruktion af patriarkatet. Det er egentlig bare det. Sådan svarer Emil Nielsen, da Uniavisens journalist Camilla Skovgaard Thomsen i et portrætinterview INDHOLD 3 8 Læser du det samme som din mor? Det gør 25 % af de studerende 4 Konfliktsky anarkist en filosofistuderende i oprør mod uni 10 Syret: KU-klinik behandler psykiatriske patienter med et psilocybintrip 14 Årgang nummer 546: Vær velkommen! 24 16 Fra middelalder til moderne masseun 4 ANARKI I OPRØR MOD UNI Han kalder sig selv en kæmpe skoleperson. Men radikal aktivisme trækker mere i Emil Nielsen end forelæsningerne i filosofi. Vi følger ham fra skolebænk til politibil, fra Dragon Ball til Karl Marx og fra skabsanarkist i Herning til talsperson for Studerende mod Besættelsen 5 Tre dage senere, på sultestrejkens ottende dag, blev den lukket ned, fordi en tilknyttet læge vurderede, at strejken satte de studerendes helbred i fare. SKABSANARKIST I HERNING Der er et kæmpe overlap mellem folk, der identificerer sig som anarkister, og folk, som har spillet meget Dungeons a 6 ANARKI FØRST PRØVEDE POLITIET AT KLIPPE MIG FRI MED EN KNIBTANG. SÅ KOM DE MED EN VINKELSLIBER en plakat med teksten støt psykrådet støt blokaden, og der står en skarpt kurateret bogreol med værker af store både fortidige og nutidige tænkere som Judith Butler, Simone de Beauvoir, Platon og sel ANARKI Typisk fungerer det sådan, at jeg ser et stykke tøj og tænker, hvem i alverden er den lavet til? For eksempel den hvide vest der ... Han peger mod væggen. ... et frygteligt stykke tøj, ikke? Hvem i alverden skulle gå med den? Og når ikke jeg kan komme i tanke om andre, så må det jo være mig, 8 TALKNUSEREN FRA ALDER OVER AI TIL SYFILIS: SÅDAN MATCHER DU DE ANDRE KU-STUDERENDE Alle er unikke og så alligevel ikke helt. Er du en af de mange, der læser det samme som din mor og bruger kunstig intelligens for at komme i bund med pensum? Læs med og bliv klogere på dig selv og dine medstuder TALKNUSEREN 21,5 DU ER 21,5 ÅR ... ... hvis du er helt gennemsnitlig og kommet ind på din uddannelse via kvote 1. Optagne via kvote 2 er i gennemsnit 22,8 år og dermed lidt ældre. På de forskellige uddannelser spænder alderen for de optagne dog meget bredt. Det yngste aldersgennemsnit er på Forsikr 10 STYRET SYRET Det psykedeliske stof psilocybin kan virke helbredende på folk med psykiatriske lidelser. På Københavns Universitetsklinik for Psykedelisk Forskning behandler de patienter med terapi og et psilocybintrip, og resultaterne er uhyre lovende. Reddet af et trip Af CAMILLA SKOVGAARD THO STYRET SYRET rede, at psilocybin kunne bruges til at behandle mennesker med behandlingsresistent depression. I studiet havde man brugt psilocybin til behandlingsresistente depressive patienter. Her oplevede man, at deres depressionssymptomer blev reduceret med en hurtigvirkende effekt. Det satte vi 12 I sidste fase kan patienterne typisk arbejde mere aktivt med deres oplevelse, fordi man i denne fase bedre kan vælge i hvilken retning, man vil gå. EGODØD OG HJERNEDEMOKRATI Fysisk går stoffet ind og påvirker hjernens såkaldte serotoninsystem et system, der ofte forbindes med veltilpashed og l STYRET SYRET Det er ikke en eksklusion i sig selv, at man er psykisk sårbar. Men vi vil ikke risikere at tage patienter med, der kan have en prædisponeret lav tærskel for psykoser, eller hvis de har haft alvorlige selvmordstanker, siger han. DEN SIDSTE SLØJFE Deltagerne i projektets anden fase gen 14 IMMATRIKULATION VÆR VELKOMMEN, ÅRGANG 546 Københavns Universitet gjorde et vældig godt indtryk på de nye studerende, Uniavisen mødte til immatrikulation. Af GRY BARTROFF GAIHEDE Foto JONAS PRYNER ANDERSEN F redag den 23. august kl. 12:59:00. Et digitalur på to store skærme på Frue Plads tælle FÅ 20% STUDIERABAT PÅ DIT KONTAKTLINSE ABONNEMENT I 12 MÅNEDER PR Ø 418.- FRA PR MDR. V GR ATI S BESTIL SYNSPRØVE OG LÆS MERE PÅ STUDIESTART.THIELE.DK 1-DAGS KONTAKTLINSER 149.- FRA PR MDR. Kontakt os for anvisninger om anvendelse, pleje, forholdsregler, advarsler, kontraindikationer og bi 16 TIDSREJSEN Bag universitetets ældgamle mure gemmer sig historier om sociale revolutioner, voldsomme optagelsesprøver, intellektuelle sværdslag og en institution, der smed sine studerende i fangekælderen, hvis de ikke overholdt reglerne. FRA MIDDELALDER TIL MODERNE MASSEUNIVERSITET Af MARTIN JU TIDSREJSEN 17 I dag bor KUs fællesadministration i det oprindelige zoologiske museum tæt på Frue Plads. Med Universitetsloven i 2003 blev konsistoriet nedlagt, og i dag ledes alle danske universiteter af professionelle bestyrelser. BØNDER OG BANDEKRIGE Konsistoriet kan ses som den enevældige re 18 TIDSREJSEN Det gamle universitetsbibliotek i Fiolstræde er nu åbent for alle. Her sad studerende indespærret i op mod to uger og levede af vand og brød. Bønder, som boede på universitetets jordbesiddelser, hørte også under Københavns Universitets jurisdiktion og kunne ligeledes ryge en tur un TIDSREJSEN repræsentanter i konsistoriet, og der blev oprettet studienævn med studerende og undervisere på de forskellige fakulteter. BOGSAMLINGER OG BRANDE I den historiske universitetskerne ved Frue Plads ligger også Museumsbygningen, Danmarks første museumsbyggeri fra 1870, der husede Zoologisk 20 ADMINISTRATIONSREFORM I marts 2025 bliver KUs administration vendt på hovedet. Reformen påvirker alle ansatte og nok også de fleste studerende og den er ikke ligefrem blevet modtaget med jubel. Debatten har raset så længe, at du måske har glemt, hvor den begyndte? Vi giver dig overblikket. Af ADMINISTRATIONSREFORM Ledelsen kan risikere at tabe al troværdighed på jorden ANITA KILDEBÆK NIELSEN Fællestillidsrepræsentant for DM arbejde, som rektor på en måde allerede havde påbegyndt flere år forinden. Nu blev det lanceret med et navn og med endnu større ambitioner. Og ikke mindst med mege 22 ADMINISTRATIONSREFORM 23. maj 23. maj 23. maj En risikovurdering lavet på medarbejdernes opfordring forudser et produktionstab og flere fejl i en periode. 29. maj Et opdateret udkast til reformen indebærer nedlæggelse af 280 årsværk frem for de 380, der først var lagt op til. Men efter få ADMINISTRATIONSREFORM Vi har en fælles interesse i at få det til at fungere så godt som overhovedet muligt. Vi må tale ind i, hvordan det bliver en god arbejdsplads, der understøtter universitetet godt, fortsætter han. Direktøren indrømmer, at reformen i høj grad er trukket af topledelsen, men unde 24 IS OG KLIMA VERDEN GÅR IKKE UNDER DEN BLIVER SVÆRERE AT BO I, MEN DEN GÅR IKKE UNDER Af CAMILLA SKOVGAARD THOMSEN Foto LIZETTE KABRÉ IS OG KLIMA 25 Dorthe Dahl-Jensen designede og byggede en hytte i sin have i symbiose med et gammelt æbletræ, da hun manglede noget at rive i under coronanedlukningen. Hun har tegnet iskerneforskningen på KU i årtier. Professor Dorthe Dahl-Jensen er taget til Canada for at overlade pladsen til d 26 IS OG KLIMA bue, siger hun og fortæller, at det gradvist er blevet varmere over Grønland i det nye årtusinde, hvilket også giver mere nedbør. I øjeblikket mister Grønland omkring 280 gigaton is per år, og det svarer til en årlig havvandsstigning på 0,7 millimeter, som indgår i de 3,5 millimeter IS OG KLIMA Det præger lejren, at projekterne laves i samarbejde mellem mange lande. Der er som regel folk fra minimum ti forskellige nationer, og i hvert fald halvdelen er unge forskere altså, ph.d.-studerende eller postdocer, siger Dorthe Dahl-Jensen og tilføjer: Det er en fantastisk sommerskole 28 SPORTAMOK You Get M orgenlyset glimter dovent på overfladen af klorvandet, da jeg bliver bedt om at tage en pool boy mellem benene. Hvaffornoget, tænker jeg, og træneren aflæser hurtigt mit perplekse ansigtsudtryk. Det er de skumgummiklodser, som ligger her på kanten, siger han og peger på d SPORTAMOK 29 ur lige steder i sit liv. Først som studerende, siden som jobsøgende og nu i arbejde. Men en konstant i alle de perioder har været hendes KSI-træning. STUDENTERIDRÆT I 100 ÅR Hamsterhjulet kalder, og kaffeselskabet bryder modvilligt op. Med rumlende mave begiver jeg mig ud på Nørre A 30 Min farmor og farfar grundlagde studenteridrætten på Københavns Universitet JACOB CHRISTIAN BERTRAM Forfatter til bogen En sund student til alle tider SPORTAMOK fingre begynder at sætte ind, og også huden begynder at blive tyndslidt. Bedst som jeg tror, træningen er slut, bliver der fundet hå KLUMMER 31 LEDELSEN VELKOMMEN TIL KU. TAG GODT IMOD TVIVLEN! Året 2024 er det største valgår i verdenshistorien. 4,2 milliarder mennesker eller over halvdelen af Jordens befolkning kan sætte kryds på en stemmeseddel i løbet af året. Præsidentvalget i USA selvfølgelig. Men også i Brasilien, Indi DEBAT KURSUS Lær at skrive gode debatindlæg med Uniavisen Uniavisen holder debatkursus 13. november 2024 kl. 15-17. Det er gratis, og alle er velkomne. Sæt kryds i kalenderen og hold øje med, hvornår vi åbner for tilmelding på uniavisen.dk