IS OG KLIMA 25 Dorthe Dahl-Jensen designede og byggede en hytte i sin have i symbiose med et gammelt æbletræ, da hun manglede noget at rive i under coronanedlukningen. Hun har tegnet iskerneforskningen på KU i årtier. Professor Dorthe Dahl-Jensen er taget til Canada for at overlade pladsen til den næste generation. Hendes budskab er: I skal ændre ikke frygte fremtiden. S kynd dig ind og luk døren! Professor og glaciolog Dorthe Dahl-Jensen genner mig ind i fryseren, som ligger i kælderen på Center for Is og Klima under Niels Bohr Institutet på Tagensvej. Fryseren har en temperatur på cirka 40 minusgrader, og vores påklædning består af korte ærmer og bare ben. Jeg gyser af kulde og ser ængsteligt til, mens Dorthe DahlJensen smækker døren bag os og drejer den store lås, så ingen luft kommer hverken ind eller ud af det lille rum. Herinde er flamingokasser linet op, og nogle af dem indeholder noget af det dyrebare og ældgamle materiale, som centerets forskning er bygget op omkring: Iskerner, der er hentet dybt, dybt nede i Grønlands Indlandsis. Isen kan have op til 150.000 år på bagen og gemmer på gas- og luftbobler, som forskerne kan bruge til at estimere isens alder og indhold af drivhusgasser for dermed at kortlægge, hvordan klimaet har set ud for flere hundredetusinde år siden. Vi opbevarer sjældent isen her, for fryseren er ikke stabil nok. Størstedelen af isen har vi liggende i en kæmpefryser i Glostrup, siger Dorthe Dahl-Jensen som forklaring på, hvorfor fryseren på Tagensvej ikke er fyldt til randen med dette forskningsguld. Jeg nikker ivrigt og skeler mod den aflåste dør. Selv virker Dorthe Dahl-Jensen ikke synderligt påvirket af den ekstreme kulde i det lille rum. Men endelig siger hun: Lad os komme ud igen, vi har slet ikke tøj på til at være herinde. NØGLEN TIL PENGEKASSEN Dorthe Dahl-Jensen leder Center for Is og Klima og har forsket i indlandsisen på Grønland og Antarktis i næsten 50 år. Hun fik titlen som Danmarks første kvindelige professor i fysik i 2002, og i dag er hun verdensberømt for en række videnskabelige gennembrud. Trods sit ellers varme væsen er Dorthe Dahl-Jensen ofte blevet refereret til som isdronningen i danske medier, fordi hun ved alt, hvad der er værd at vide om is, og har brillieret med forskning, der har skabt global genlyd gennem næsten fem årtier. I sommeren 2024 blev hun udpeget som ny bestyrelsesformand for Danmarks Grundforskningsfond af uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M). Grundforskningsfonden er en uafhængig fond, som blev oprettet af Folketinget i 1991. Den årlige bevillingsstøtte udgør i gennemsnit omkring 470 millioner kroner, og de penge skal Dorthe Dahl-Jensen nu stå i spidsen for at fordele mellem forskningsprojekter af fremragende karakter. Den opgave glæder hun sig til. I dag bliver flere og flere forskningsmidler lagt i kasser de gives af missionsdrevne fonde eller øremærkes særlige forskningsområder. Og det betyder jo, at der bliver færre og færre af de helt frie midler, siger hun og fortæller, at formandsposten i Danmarks Grundforskningsfond var den eneste, hun kunne forestille sig at takke ja til oven i sit øvrige arbejde. I Grundforskningsfonden er det netop den frie forskning, man støtter, og det synes jeg er uendelig vigtigt. Denne langsigtede forskning giver Danmark den forkant, der gør, at vi kan være førende inden for innovation og nye produkter. HISTORIEN GENTAGER SIG SELV Hvad er det så for en forskning, der har sendt Dorthe Dahl-Jensen og hendes hold op på toppen af isbjerget? Det er avancerede analyser af føromtalte iskerner en forskning, som har været med til at kortlægge, hvordan jordens klima har ændret sig gennem de to sidste istider. Og når man bliver klogere på fortiden, kan den ældgamle is også hjælpe forskerne til at spå om fremtidens klima. I løbet af den sidste istid (som begyndte for omkring 115.000 år siden, red.) var der 25 begivenheder, hvor der skete pludselige opvarmninger, og temperaturen over Grønland steg med op til 16 grader på mindre end 100 år, fortæller Dorthe Dahl-Jensen. Ved at kortlægge både årsager til og konsekvenser af tidligere temperaturstigninger kan forskerne komme på sporet af, hvordan de nuværende menneskeskabte opvarmninger vil ramme. Da jeg spørger, hvilke videnskabelige gennembrud, Dorthe Dahl-Jensen er mest stolt af at have bidraget til, fremhæver hun et studie om mellemistiden, Eem-tiden, hvor hun og hendes team som de første kunne konkludere på, hvad der skete med Indlandsisen sidste gang, temperaturerne på jordkloden steg. Studiet bar titlen Eemian interglacial reconstructed from a Greenland folded ice core og høstede international anerkendelse, da det blev publiceret i tidsskriftet Nature i 2013. Under Eem-tiden kan vi se, at temperaturerne over Grønland var cirka fem grader varmere end i dag, og her vurderer vi, at Grønland mistede omkring 25 procent af sin masse. Det svarer til en havvandsstigning på omkring to meter, siger Dorthe Dahl-Jensen og fortsætter: De resultater kan vi i nogen grad bruge til at vurdere, hvordan en ny temperaturstigning vil kunne påvirke indlandsisen og verdenshavene. Hun fortæller, at den smeltede is under Eem-tiden resulterede i en stor udledning af ferskvand til verdenshavene. Samme tendens ses i nogen grad i dag, hvor isen smelter, og det regner mere i Arktis end tidligere. De store havvandscirkulationer styres blandt andet af temperaturer og saltvandsbalancer, og når der ændres i dem, får det konsekvenser for havstrømmene. Da temperaturerne steg under nogle af de pludselige begivenheder i istiden, gik den store atlantiske cirkulation (Golfstrømmen, red.) helt i stå. De erfaringer bruger vi til at vurdere, om det kan ske igen, siger Dorthe Dahl-Jensen og nævner, at flere klimafremskrivninger netop spår, at Golfstrømmen kan risikere at stoppe inden år 2050. Men man aner selvfølgelig ikke, om det faktisk sker. Sådan er det med den slags modeller der er risici, men ingen garantier, siger Dorthe Dahl-Jensen og nævner, at der ironisk nok vil blive koldere i Nordeuropa, hvis Golfstrømmen stopper som følge af den globale opvarmning. AT TALE FOR DØVE ØRER I sine knap 50 år på isen har Dorthe Dahl-Jensen selv været vidne til, hvordan klimaet gradvist forandrer sig. Vi kan se, at det bliver varmere over Grønland. Jeg kan huske en dag tilbage i 2012, hvor vi stod deroppe, og det pludselig begyndte at regne. Midt inde på Indlandsisen. Det er meget, meget usædvanligt, og vi så en regn- NR. 2 SEPTEMBER 2024 Emil Nielsen er konfliktsky anarkist I OPRØR MOD UNI Psilocybin-trip kurerer psykiatriske lidelser på KU-klinik Historien om administrationsreformen helt forfra INDHOLD 2 LEDER Manual til en (lidt) bedre verden J GRY BARTROFF GAIHEDE Konstitueret chefredaktør eg drømmer om et frit Palæstina og en dekonstruktion af patriarkatet. Det er egentlig bare det. Sådan svarer Emil Nielsen, da Uniavisens journalist Camilla Skovgaard Thomsen i et portrætinterview INDHOLD 3 8 Læser du det samme som din mor? Det gør 25 % af de studerende 4 Konfliktsky anarkist en filosofistuderende i oprør mod uni 10 Syret: KU-klinik behandler psykiatriske patienter med et psilocybintrip 14 Årgang nummer 546: Vær velkommen! 24 16 Fra middelalder til moderne masseun 4 ANARKI I OPRØR MOD UNI Han kalder sig selv en kæmpe skoleperson. Men radikal aktivisme trækker mere i Emil Nielsen end forelæsningerne i filosofi. Vi følger ham fra skolebænk til politibil, fra Dragon Ball til Karl Marx og fra skabsanarkist i Herning til talsperson for Studerende mod Besættelsen 5 Tre dage senere, på sultestrejkens ottende dag, blev den lukket ned, fordi en tilknyttet læge vurderede, at strejken satte de studerendes helbred i fare. SKABSANARKIST I HERNING Der er et kæmpe overlap mellem folk, der identificerer sig som anarkister, og folk, som har spillet meget Dungeons a 6 ANARKI FØRST PRØVEDE POLITIET AT KLIPPE MIG FRI MED EN KNIBTANG. SÅ KOM DE MED EN VINKELSLIBER en plakat med teksten støt psykrådet støt blokaden, og der står en skarpt kurateret bogreol med værker af store både fortidige og nutidige tænkere som Judith Butler, Simone de Beauvoir, Platon og sel ANARKI Typisk fungerer det sådan, at jeg ser et stykke tøj og tænker, hvem i alverden er den lavet til? For eksempel den hvide vest der ... Han peger mod væggen. ... et frygteligt stykke tøj, ikke? Hvem i alverden skulle gå med den? Og når ikke jeg kan komme i tanke om andre, så må det jo være mig, 8 TALKNUSEREN FRA ALDER OVER AI TIL SYFILIS: SÅDAN MATCHER DU DE ANDRE KU-STUDERENDE Alle er unikke og så alligevel ikke helt. Er du en af de mange, der læser det samme som din mor og bruger kunstig intelligens for at komme i bund med pensum? Læs med og bliv klogere på dig selv og dine medstuder TALKNUSEREN 21,5 DU ER 21,5 ÅR ... ... hvis du er helt gennemsnitlig og kommet ind på din uddannelse via kvote 1. Optagne via kvote 2 er i gennemsnit 22,8 år og dermed lidt ældre. På de forskellige uddannelser spænder alderen for de optagne dog meget bredt. Det yngste aldersgennemsnit er på Forsikr 10 STYRET SYRET Det psykedeliske stof psilocybin kan virke helbredende på folk med psykiatriske lidelser. På Københavns Universitetsklinik for Psykedelisk Forskning behandler de patienter med terapi og et psilocybintrip, og resultaterne er uhyre lovende. Reddet af et trip Af CAMILLA SKOVGAARD THO STYRET SYRET rede, at psilocybin kunne bruges til at behandle mennesker med behandlingsresistent depression. I studiet havde man brugt psilocybin til behandlingsresistente depressive patienter. Her oplevede man, at deres depressionssymptomer blev reduceret med en hurtigvirkende effekt. Det satte vi 12 I sidste fase kan patienterne typisk arbejde mere aktivt med deres oplevelse, fordi man i denne fase bedre kan vælge i hvilken retning, man vil gå. EGODØD OG HJERNEDEMOKRATI Fysisk går stoffet ind og påvirker hjernens såkaldte serotoninsystem et system, der ofte forbindes med veltilpashed og l STYRET SYRET Det er ikke en eksklusion i sig selv, at man er psykisk sårbar. Men vi vil ikke risikere at tage patienter med, der kan have en prædisponeret lav tærskel for psykoser, eller hvis de har haft alvorlige selvmordstanker, siger han. DEN SIDSTE SLØJFE Deltagerne i projektets anden fase gen 14 IMMATRIKULATION VÆR VELKOMMEN, ÅRGANG 546 Københavns Universitet gjorde et vældig godt indtryk på de nye studerende, Uniavisen mødte til immatrikulation. Af GRY BARTROFF GAIHEDE Foto JONAS PRYNER ANDERSEN F redag den 23. august kl. 12:59:00. Et digitalur på to store skærme på Frue Plads tælle FÅ 20% STUDIERABAT PÅ DIT KONTAKTLINSE ABONNEMENT I 12 MÅNEDER PR Ø 418.- FRA PR MDR. V GR ATI S BESTIL SYNSPRØVE OG LÆS MERE PÅ STUDIESTART.THIELE.DK 1-DAGS KONTAKTLINSER 149.- FRA PR MDR. Kontakt os for anvisninger om anvendelse, pleje, forholdsregler, advarsler, kontraindikationer og bi 16 TIDSREJSEN Bag universitetets ældgamle mure gemmer sig historier om sociale revolutioner, voldsomme optagelsesprøver, intellektuelle sværdslag og en institution, der smed sine studerende i fangekælderen, hvis de ikke overholdt reglerne. FRA MIDDELALDER TIL MODERNE MASSEUNIVERSITET Af MARTIN JU TIDSREJSEN 17 I dag bor KUs fællesadministration i det oprindelige zoologiske museum tæt på Frue Plads. Med Universitetsloven i 2003 blev konsistoriet nedlagt, og i dag ledes alle danske universiteter af professionelle bestyrelser. BØNDER OG BANDEKRIGE Konsistoriet kan ses som den enevældige re 18 TIDSREJSEN Det gamle universitetsbibliotek i Fiolstræde er nu åbent for alle. Her sad studerende indespærret i op mod to uger og levede af vand og brød. Bønder, som boede på universitetets jordbesiddelser, hørte også under Københavns Universitets jurisdiktion og kunne ligeledes ryge en tur un TIDSREJSEN repræsentanter i konsistoriet, og der blev oprettet studienævn med studerende og undervisere på de forskellige fakulteter. BOGSAMLINGER OG BRANDE I den historiske universitetskerne ved Frue Plads ligger også Museumsbygningen, Danmarks første museumsbyggeri fra 1870, der husede Zoologisk 20 ADMINISTRATIONSREFORM I marts 2025 bliver KUs administration vendt på hovedet. Reformen påvirker alle ansatte og nok også de fleste studerende og den er ikke ligefrem blevet modtaget med jubel. Debatten har raset så længe, at du måske har glemt, hvor den begyndte? Vi giver dig overblikket. Af ADMINISTRATIONSREFORM Ledelsen kan risikere at tabe al troværdighed på jorden ANITA KILDEBÆK NIELSEN Fællestillidsrepræsentant for DM arbejde, som rektor på en måde allerede havde påbegyndt flere år forinden. Nu blev det lanceret med et navn og med endnu større ambitioner. Og ikke mindst med mege 22 ADMINISTRATIONSREFORM 23. maj 23. maj 23. maj En risikovurdering lavet på medarbejdernes opfordring forudser et produktionstab og flere fejl i en periode. 29. maj Et opdateret udkast til reformen indebærer nedlæggelse af 280 årsværk frem for de 380, der først var lagt op til. Men efter få ADMINISTRATIONSREFORM Vi har en fælles interesse i at få det til at fungere så godt som overhovedet muligt. Vi må tale ind i, hvordan det bliver en god arbejdsplads, der understøtter universitetet godt, fortsætter han. Direktøren indrømmer, at reformen i høj grad er trukket af topledelsen, men unde 24 IS OG KLIMA VERDEN GÅR IKKE UNDER DEN BLIVER SVÆRERE AT BO I, MEN DEN GÅR IKKE UNDER Af CAMILLA SKOVGAARD THOMSEN Foto LIZETTE KABRÉ IS OG KLIMA 25 Dorthe Dahl-Jensen designede og byggede en hytte i sin have i symbiose med et gammelt æbletræ, da hun manglede noget at rive i under coronanedlukningen. Hun har tegnet iskerneforskningen på KU i årtier. Professor Dorthe Dahl-Jensen er taget til Canada for at overlade pladsen til d 26 IS OG KLIMA bue, siger hun og fortæller, at det gradvist er blevet varmere over Grønland i det nye årtusinde, hvilket også giver mere nedbør. I øjeblikket mister Grønland omkring 280 gigaton is per år, og det svarer til en årlig havvandsstigning på 0,7 millimeter, som indgår i de 3,5 millimeter IS OG KLIMA Det præger lejren, at projekterne laves i samarbejde mellem mange lande. Der er som regel folk fra minimum ti forskellige nationer, og i hvert fald halvdelen er unge forskere altså, ph.d.-studerende eller postdocer, siger Dorthe Dahl-Jensen og tilføjer: Det er en fantastisk sommerskole 28 SPORTAMOK You Get M orgenlyset glimter dovent på overfladen af klorvandet, da jeg bliver bedt om at tage en pool boy mellem benene. Hvaffornoget, tænker jeg, og træneren aflæser hurtigt mit perplekse ansigtsudtryk. Det er de skumgummiklodser, som ligger her på kanten, siger han og peger på d SPORTAMOK 29 ur lige steder i sit liv. Først som studerende, siden som jobsøgende og nu i arbejde. Men en konstant i alle de perioder har været hendes KSI-træning. STUDENTERIDRÆT I 100 ÅR Hamsterhjulet kalder, og kaffeselskabet bryder modvilligt op. Med rumlende mave begiver jeg mig ud på Nørre A 30 Min farmor og farfar grundlagde studenteridrætten på Københavns Universitet JACOB CHRISTIAN BERTRAM Forfatter til bogen En sund student til alle tider SPORTAMOK fingre begynder at sætte ind, og også huden begynder at blive tyndslidt. Bedst som jeg tror, træningen er slut, bliver der fundet hå KLUMMER 31 LEDELSEN VELKOMMEN TIL KU. TAG GODT IMOD TVIVLEN! Året 2024 er det største valgår i verdenshistorien. 4,2 milliarder mennesker eller over halvdelen af Jordens befolkning kan sætte kryds på en stemmeseddel i løbet af året. Præsidentvalget i USA selvfølgelig. Men også i Brasilien, Indi DEBAT KURSUS Lær at skrive gode debatindlæg med Uniavisen Uniavisen holder debatkursus 13. november 2024 kl. 15-17. Det er gratis, og alle er velkomne. Sæt kryds i kalenderen og hold øje med, hvornår vi åbner for tilmelding på uniavisen.dk