INDLEDNING Denne værktøjskasse er tænkt som en hjælp til dit arbejde med at udstille digital litteratur i biblioteket. Måske kan du have glæde af at orientere dig i hele værktøjskassen, inden du går i gang med planlægningen af udstillingen, men ellers er tan- ken, at du - præcis som med en almindelig værk- tøjskasse løbende tager de forskellige værktø- jer frem efter behov. Værktøjskassen samler udstillings- og formidlingserfa- ringer fra projekt DIGIrum med fokus på de erfaringer, der særligt relaterer sig til udstilling af digital litteratur. I projektet lavede vi fire udstillinger med digital litteratur på bibliotekerne i Aarhus, Silkeborg og Herning i efter- året 2015 og foråret 2016. Det blev til fire meget forskel- lige udstillinger, der på hver sin måde præsenterede og formidlede digital litteratur for bibliotekernes brugere. Al begyndelse er vanskelig, og det gælder også, når man skal udstille digital litteratur på bibliotekerne, men det giver rigtig god mening at gøre den indsats. Den digitale litteratur er god til at skabe oplevelser i biblioteksrummet både i og uden for bemandet åb- ningstid. Den kan være hyperaktuel, invitere til interak- tion og samskabelse samt danne udgangspunkt for di- gital dannelse. Alt sammen komponenter, der matcher nutidens bibliotek, og som endda er funderet i vores kernekompetence; litteraturformidlingen. Indledningsvis kan det være vigtigt at definere, hvad vi mener, når vi taler om digital litteratur: Vi har valgt at definere digital litteratur som litteratur, der fra begyndelsen er knyttet til et digitalt medie og gør brug af det digitale medies muligheder. Det kan for eksempel være hypertekst, flash-digte eller litteratur i apps, sms-fortællinger og litterstur på sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram eller Snapchat. De fleste ebøger og netlydbøger udkommer også som al- mindelige bøger og/eller kunne lige så godt læses i en papirudgave. Vi betegner derfor ikke ebøger og net- lydbøger for digital litteratur, men digitaliseret litteratur. I praksis har det vist sig, at det vanskeligste i denne sammenhæng er at sætte grænserne for, hvornår no- get er litteratur og ikke eksempelvis digital kunst eller computerspil. Langt hen ad vejen har vores konklusio- ner været, at det giver mere mening at tale om både og end enten eller. I projekt DIGIrum har vi blandt andet fået sparring og inspiration fra vores samarbejdspartnere på kunst- museerne ARoS Aarhus Kunstmuseum og HEART Herning Museum of Contemporary Art, Rasmus Ve- stergaard fra den digitale kunsthal Dias, Søren Pold og Tore Rye Andersen fra forskningsenheden Litteratur mellem Medier på Aarhus Universitet og tidligere for- mand for den internationale organisation for elektroni- ske litteratur (ELO), Scott Rettberg. INDLEDENDE OVERVEJELSER I samarbejdet med de to kunstmuseer er det blevet klart for os, hvor vigtigt det er, at vi, inden vi påbegyn- der en udstilling, stiller os selv en række overordnede spørgsmål i stedet for straks at vende al opmærksom- hed mod det eller de værker, der skal udstilles. Vi anbefaler, at man starter med at få styr på de over- ordnede ambitioner med udstillingen. Besvarer man nedenstående tre spørgsmål, er man rigtig godt på vej: Hvorfor vil vi udstille digital litteratur? Svar: For at sætte fokus på et bestemt tema eller en be- stemt genre (fx lyrik)? For at lave litteraturformidling på en anden måde? For at skabe mulighed for interaktion i biblioteksrummet? Hvem er vores målgruppe? Svar: Unge på uddannelser? De tilfældigt forbipasse- rende? Læsekredsdamerne? Eller? Hvornår er udstillingen en succes (opstil 2-4 suc- ceskriterier)? Svar: Når der bliver interageret med udstillingen hver dag? Når en bestemt procentdel af målgruppen angi- ver i evalueringen, at de har fået lyst til at opleve mere digital litteratur? Når personalet føler sig bedre klædt på til at formidle digital litteratur? Svarene på ovenstående spørgsmål bør danne ud- gangspunktet for såvel valg af værker, som måden værkerne udstilles på. ? INDLEDNING INDLEDNING Denne værktøjskasse er tænkt som en hjælp til dit arbejde med at udstille digital litteratur i biblioteket. Måske kan du have glæde af at orientere dig i hele værktøjskassen, inden du går i gang med planlægningen af udstillingen, men ellers er tan- ken, at du - præcis som med en almindeli DIGITAL LITTERATUR UDVÆLGELSE AF VÆRKER UDVÆLGELSE AF VÆRKER Digital litteratur udkommer sjældent på et forlag, der laves ikke lektørudtalelser, og der er langt mellem anmeldel- ser i avisen. Derfor kan det være svært at finde frem til den digitale litteratur. Her kan du få nogle tips til, hvordan du kan finde og udvælge de digitale værke ISCENESÆTTELSE ISCENESÆTTELSE Med inspiration fra museerne kan man gøre sig en række kuratoriske overvejelser omkring, hvordan vær- kerne skal iscenesættes. Med iscenesættelse mener vi alle de rekvisitter, instal- lationer og små tekster i værkets umiddelbare nærhed, der kan være med til at sætte scenen for et dig DIGITAL LITTERATUR = KOBLINGEN TIL BIBLIOTEKET = KOBLINGEN TIL BIBLIOTEKET Vores oplevelse er, at en stærk kobling til biblioteket gør det langt nemmere for brugerne at forholde sig til den digitale litteratur i biblioteksrummet, fordi det fore- kommer mindre fremmed. Erfaring: Det er en væsentlig pointe, at vi skal lære af museerne, men ikke væ LYD LYD Nogle digitale værker anvender lyd som et vigtigt virkemiddel, hvilket giver anledning til en række overvejelser omkring værkernes placering, lydstyrke mv. Vores erfaring er, at digital litteratur med lyd kan tiltrække brugernes opmærksomhed og fungerer godt de steder i biblioteksrummet, der i f LYS LYS Digital litteratur vises oftest på en skærm eller projek- tor. Værkerne har dermed en indbygget lysstyrke og farvenuance, som påvirkes af lokalets lysforhold. Det kræver derfor en række overvejelser at placere digitale værker i biblioteksrum, som oftest er store, åbne rum med både direkte og ind RESSOURCER RESSOURCER I en udstilling med digital litteratur er der overordnet fire ting, der kan koste penge: værkerne, teknikken, iscenesættelsen og formidlingen. Vores erfaring er, at det er muligt at lave udstillinger for et meget lille bud- get, hvis man bruger den teknik, der allerede findes på bibliotek KOMPETENCER KOMPETENCER At lave udstillinger med digital litteratur kræver, at man er i stand til at koble de kompetencer, man normalt gør brug af i udstillingssammenhæng, med mere tekniske kompetencer. Erfaring: Vores erfaring er, at det kan være nyttigt at hente hjælp og inspiration udefra - ring til andre, d INTERAKTION INTERAKTION Må man røre ved det? Skal man røre ved det? Det er forskelligt, hvilken grad af interaktion digital lit- teratur forudsætter eller giver mulighed for. Måske skal man tegne et træ for at se et digt, trykke på en skærm, klikke videre, hoppe, skrive en enkelt sætning, røre ved noget osv. Hv ? ... INTERN FORMIDLING ? r INTERN FORMIDLING Både intern og ekstern formidling spiller en væsentlig rolle i arbejdet med den digitale litteratur. Det er vores op- levelse, at jo højere man prioriterer formidlingens forskellige elementer, desto mere udbytterig bliver oplevelsen af en udstilling med digital litteratur - båd WWW EKSTERN FORMIDLING EKSTERN FORMIDLING Digital litteratur er nyt for os på bibliotekerne, og det er også nyt for langt de fleste brugere. Derfor skal en ud- stilling med digital litteratur formidles på flere forskelli- ge niveauer for at fungere optimalt. Udstillingskatalog/folder Et væsentligt formidlingsredskab er et ... ... DOKUMENTATION ... ... DOKUMENTATION Logbog, fotos, samarbejdsaftaler og PR-materiale. Alt kan bruges til at reflektere, dokumentere og dele. Di- gital litteratur er et nyt felt, og jeres erfaringer - gode som dårlige - kan være guld værd. Forfattere, sam- arbejdspartnere og andre biblioteker vil sikkert også være