Kære læser

Udgivelsen kan ikke vises i denne browser

Erhverv 11 Torsdag 15. oktober 2026 Fremtiden skal skabes Klumme Af Anne Skare Nielsen, Fremtidsforsker, Universal Futurist Hvad skal vi leve af fremover? Hvordan kommer arbejdsmarkedet til at se ud i fremtiden? Og hvor er de rigtig fede jobs henne? Det er spørgsmål, man ofte får som fremtidsforsker. En anden klassiker er: Vinder jeg i lotto på lørdag? Så plejer jeg at svare nej. Det er nok den sikreste prognose, jeg nogensinde er kommet med. En af fordelene ved at være fremtidsforsker er, at man er godt positioneret til at være bagklog. Man kan også sige så meget om fremtiden, at man næsten ikke kan undgå at ramme rigtigt engang imellem. Meget fremtidsgætteri har dog karakter af selektiv historiefremskrivning. Man tager udgangspunkt i, hvad der nu optager sindene i dag, det, der fylder eller er nemmeste at hidse sig op over, og fremskriver det på ubestemt tid: Der bliver flere og flere ældre, eller samfundet bliver mere individualiseret, AI overtager verden og civilisationen braser sammen. Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, Universal Futurist. Foto: Privatfoto Der er intet nemmere end at tage det, der fylder i nuet og få det til at fylde mere i fremtiden. Michael Bertelsen nailede den, da hen engang sagde: Hvis trenden med prisoverrækkelser fortsætter, vil alle danskere om føje år have modtaget en pris. Mennesker forandrer sig også Selektiv historiefremskrivning er nemt. Men dumt. For den tager ikke højde for, at mennesker også forandrer sig. Man skal aldrig undervurdere den menneskelige hjernes evne til - først at gå apeshitbanananas - og så hurtigt indstille sig på en ny normal hverdag. Y2K ved nytårsskiftet 2000 for eksempel. Verden var helt oppe at ringe over, at urene på computerne gik i 0. Mon vi så allesammen ville dø? Eller Covid-19 .. egentlig ret epic, at hele verden sad på pause i 18 måneder... og nu kan vi næsten ikke huske, hvad vi fik tiden til at gå med. Jeg havde også helt fortrængt, at der i min barndom var pausefisk i fjernsynet. I Sverige var der måger. Fordi der ikke var flere programmer. Og jeg husker, hvordan vi om søndagen hørte den hyggelige mand fortælle os, hvad resten af ugen ville bringe af underholdning for hele familien. Eller da TV2 kom i 1988. Herrejemeni, nu står verden da ikke længere! Vores evne til at cope er fænomenal. Og det betyder, at nutiden accepterer og vænner vi os til. Det er trods alt dér, de fleste af os tilbringer det meste af vores tilværelse. Nutiden bliver det normale, mens alle farerne, udfordringerne og mulighederne ligger i fremtiden. Når fremtiden er usikker, bliver nutiden det også, hvorimod en fortid, der er overstået føles meget mere betryggende også selvom den var lort. Små ændringer i vores forestillinger om fremtiden kan betyde store ændringer i nuet. Da Danmark stod over for storkonflikten i 1998, var det en melding om noget, der ville gribe ind i en ellers tryg hverdag. Fremtiden blev usikker, og dermed blev nutiden det også, og det kan de fleste mennesker ikke holde ud. Man må gøre noget! Et eller andet! For eksempel hamstre gær. Konflikten blev kendt som gærkrisen. Åbenbart var det afgørende for vores overlevelse, at vi kunne bage os igennem den. Til sammenligning blev Østdanmark ramt af et om- fattende strømsvigt den 23. september 2003. Jeg kan huske, at alle dørene på mit arbejde smækkede med et kæmpe brag, fordi de blev holdt åbne af elektriske magneter. Omkring 2,4 millioner mennesker mistede strømmen. Tog stod stille, og mennesker sad fast i elevatorer. Det var altså langt fra stort set ingenting, der skete. Men strømsvigtet kom uden varsel, og dermed uden fjorten dages forudgående bekymring og hamstring. Spa- Fremtiden føles mest farlig dér, hvor vi oplever den. I nutiden. Hele fidusen med at beskæftige sig professionelt og strategisk med fremtiden er at forberede sig på alt, vi kan forestille os - i god tid. Så nutiden bliver mere rummelig og tryg at leve i. Anne Skare Nielsen nien oplevede det samme sidste år. Over 55 mio mennesker blev berørt. Men de fleste lagde sig bare ud i solen. Form for kontrol Forestil dig at få det at vide 14 dage i forvejen. Strømmen går. Så skal du nok se panikken brede sig. Der ville blive hamstret batterier, stearinlys, vanddunke, transistorradioer, walkie-talkier og andet nødvendigt overlevelsesudstyr for, at en moderne husstand kan klare sig en dag. Noget af det ville have været ganske fornuftigt. Resten er mest for at få følelsen af at gøre noget. At have en eller anden form for kontrol. Fremtiden føles mest farlig dér, hvor vi oplever den. I nutiden. Hele fidusen med at beskæftige sig professionelt og strategisk med fremtiden er at forberede sig på alt, vi kan forestille os - i god tid. Så nutiden bliver mere rummelig og tryg at leve i. Interessen for horoskoper og spiritualitet kan blandt andet ses som et udtryk for behovet for at vide noget mere sikkert om morgendagen, så man kan føle sig bedre tilpas i nuet. Vi har altid haft orakler og profeter. I dag kalder vi dem i forretningslivet guruerne - som regel folk, man ikke kan forstå, hvad siger, men det er nok, fordi det er klogt. Det er også derfor, der altid er kvaksalvere, som kan sælge en illusion om tryghed, der ikke er smart at bygge sit liv op om. Det er ikke personerne i sig selv, der er noget særligt - det er massernes behov for at tro på noget, der sikrer dem en priviligeret plads i verden, når verden ændrer sig. Så hvad skal vi leve af i fremtiden? Skal vi tage udgangspunkt i det, vi kan i det normale, og vente på, at arbejdet kommer? Eller skal vi skabe fremtiden og jobmulighederne ud fra, hvad vi gerne vil, og ikke mindst, hvad der vil være konkurrencedygtigt for Danmark? Fremtiden er nemlig ikke bare noget, man forudser. Det er noget, vi alle kan være med til at skabe, ligesom et job ikke nødvendigvis er noget, man behøver at sidde og vente på at få. Arbejde kan også skabes. Og det bedste af det hele er, at her kan vi alle være med - fremtiden er trods alt dér, vi skal tilbringe resten af livet. Tre gode råd Tre gode råd til at blive bed- re til det: Dit humør er dit bedste forsvar mod fremtidsangst. Du må gerne have det godt, og du behøves ikke konsummere nyheder og budskaber, der totalt dræner dig for livsenergi. Vælg kilder, der giver dig håb og glæde og mere lyst på livet. Kom hjem. Hjem til dig selv, sådan åndeligt, men også hjem i dit eget habitat. En stor del af fremtiden vil fra nu af kun kun skabes lokalt. Og her er der brug for os allesammen. Skab noget. Dyrk en hobby, et talent, en nye egenskab, en have, et projekt. Dygtige mennesker går aldrig af mode, og dygtige mennesker søger altid andre dygtige menneskers selskab. Hvis du har rigtig meget fremtidsangst, kan det jo sådan set godt være fordi, du ved, at du bliver den første, vi laver kebab af, hvis apokalypsen rammer, fordi du reelt set ikke har færdigheder, der kan bruges. Vi skal til at have mere selvforsyning, medborgerskab, aktivisme og andelsvirksomhed. Bare kig ud i dit eget nabolag og se, hvad der allerede er i gang. Den slags reel fremtidsværdi er meget bedre at tro på - og investere i - end en lottokupon på lørdag. Nordsjælland torsdag den 15. oktober 2026 Grafik: Rane von Benzon Scan QR-koden og tilmeld dig nyhedsoverblikket 33% 67% Frygter nedbrud, men forbereder sig ikke Side 2 36% Så mange udsatte unge er kommet videre Side 6 Foto: Ulla Oppermann Blankholm Succesfuld restauratør vender hjem Tæt på 2 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 Virksomheder frygter IT-nedbrud Sjælland: Flere virksomheder frygter IT-nedbrud, men de fleste mangler stadig en beredskabsplan. Af Rane von Benzon rane.benzon@sn.dk N edbrud i internet, telekommunikation og betalingssystemer står øverst på virksomhedernes list Erhverv 3 Torsdag 15. oktober 2026 Ordentlighed eller menneskeligt forfald Klumme Af Jesper Magnusson, Adm. direktør i Makio Jeg hørte for et års tid siden om en dansk mand, der havde mistet kontakten til sin forlovede. Ikke fordi der var sket hende noget alvorligt, og ikke fordi hun var flyttet 4 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 Landbrug forsvinder: - Det er katastrofalt, at afviklingen er sket så hurtigt Sjælland: De seneste ti år er antallet af væksthusgartnerier på Sjælland mere end halveret. Alle dele af branchen kræver handling. Nu. Af Ulla Oppermann Blankholm ulla.blankholm@sn.dk Erhverv 5 Torsdag 15. oktober 2026 Ingen står klar til at tage over Ågerup: Efter 109 år som familieejet gartneri forventer Jacob Søegaard at blive den sidste generation. Af Ulla Oppermann Blankholm ulla.blankholm@sn.dk S du, at supermarkedskæderne har for, om der findes danske frugt- og grøntav 6 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 Så god er din kommune til at få unge udsatte i arbejde Sjælland: 36,4 procent af de udsatte unge i Ungeløftet, der tæller 7.974 unge, er kommet i arbejde eller er startet på en uddannelse. På Sjælland er forskellene store fra kommune til kommune. Af Ulla Opperman 8 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 Ingen går fri: Sjællandske virksomheder i hackernes sigtekorn Sjælland: Truslen fra cyberkriminelle fortsætter - derfor inviteres erhvervslivet til øvelse. dere truslen, og man skal kigge på, hvordan man beskytter sig. Men det er ikke nok i sig selv. Trods alle v Torsdag 15. oktober 2026 Erhverv 9 John Henriksen, administrerende direktør for TDC Erhverv, peger på, at truslen fra cyberkriminalitet mod danske virksomheder er stigende. Foto: TDC Erhverv gerne vil have indsigt i, hvordan man håndterer et reelt ondsindet cyberangreb, er Slagelse-virksomheden S 10 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 Hørsholm: Som ung undertøjsmodel brugte Nana Rytter Nielsen timer på at skjule et problem, som mange kvinder kender, men få taler højt om. Det blev startskuddet til en opfindelse, som hun brugte 16 år på at udvikle og få ud på markedet. Nu oplever hendes virksom Erhverv 11 Torsdag 15. oktober 2026 Fremtiden skal skabes Klumme Af Anne Skare Nielsen, Fremtidsforsker, Universal Futurist Hvad skal vi leve af fremover? Hvordan kommer arbejdsmarkedet til at se ud i fremtiden? Og hvor er de rigtig fede jobs henne? Det er spørgsmål, man ofte får som fremtidsfors 14 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 - Det jeg har kæmpet et langt liv for er ved at lykkes Hedehusene: Christian Christensen stiftede Solum i Hedehusene for 40 år siden med ét altoverskyggende fokus, som stort set var ukendt dengang: Cirkulære løsninger. Mennesket bag virksomheden Af Ulla Opperma 18 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 Fortsat fra side 14. I 2013 udarbejdede Thomas Astrup fra DTU en analyse, hvor det ifølge Christian Christensen fremgik, hvor længe der var råstoffer tilbage at udvinde jern, aluminium, fosfor osv. - Jern var der til 121 år, aluminium til 119 år og fosfor var d Tæt på Halsnæs-Gribskov Foto: Ulla Oppermann Blankholm. - Her kunne jeg godt se mig selv blive gammel Tæt på Halsnæs/Gribskov: Efter årtiers vækst og succes i København har restauratør Jesper Julian Møller vendt blikket mod sin hjemhavn. Med Betty i Gilleleje investerer han ikke bare i et nyt spise 20 Tæt på Torsdag 15. oktober 2026 Fra gammel varevogn til 40 medarbejdere: Nu vælger Christian Hansen med større omhu Hundested: Det begyndte i 2013 med en gammel varevogn og en ambition om at skabe sin egen virksomhed. Siden har Tømrer Hansen udviklet sig til en virksomhed med egen tegnestue og 22 Tæt på Torsdag 15. oktober 2026 - Nogle gange er det en forbandelse, at man ikke skal spørge nogen om lov, for så vil man bare have alt det bedste, siger Jesper Julian Møller, der selv har stået for at få Betty til at se ud præcis, som han ville have det. Der har ikke været nogen arkitekt på. F 24 Tæt på Torsdag 15. oktober 2026 Til sommer er Betty igen klar til at blive indtaget af gæster. Foto: Ulla Oppermann Blankholm. Der er tænkt over hver eneste detalje i Betty. Foto: Ulla Oppermann Blankholm. Fortsat fra side 22 sken, men der lærte han, at man ikke bare springer over. sonen st 26 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 Opråb: Tag nogle flere lærlinge Roskilde: Alt for mange elektrikerlærlinge står uden læreplads, selv om branchen mangler arbejdskraft. Nu lyder opfordringen fra direktør til virksomhederne: Tag flere lærlinge. Af Ulla Oppermann Blankholm ulla.blankholm@sn.dk S