Kære læser

Udgivelsen kan ikke vises i denne browser

2 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 Virksomheder frygter IT-nedbrud Sjælland: Flere virksomheder frygter IT-nedbrud, men de fleste mangler stadig en beredskabsplan. Af Rane von Benzon rane.benzon@sn.dk N edbrud i internet, telekommunikation og betalingssystemer står øverst på virksomhedernes liste over aktuelle risici. Det viser nye tal fra Erhvervshus Hovedstadens Forandringsbarometer, der er lavet blandt 1130 små og mellemstore virksomheder i hovedstadsregionen. I alt peger hver tredje virksomhed på, at svigt i kritisk IT-infrastruktur er en af tre risikopunkter, der fylder mest lige nu. Dermed fylder risikoen for svigt i IT-infrastruktur generelt mere blandt virksomhederne end regulering, geopolitik og cyberangreb, som er de efterfølgende største trusler. Her peger henholdsvist 30 procent, 27 procent og 23 procent af virksomhederne, på disse som en af de tre største risici. Et problem. Ingen plan At et svigt i kritisk IT-infrastruktur er blandt de største risici, står dog i skærende kontrast til et andet svar, virksomhederne giver i undersøgelsen. 67 procent af virksomhederne har nemlig ikke formuleret en plan for deres beredskab. - Virksomhederne har blik for de risici, der kan ramme deres drift. Det er et godt udgangspunkt. Men analysen viser også, at mange endnu ikke har omsat den opmærksomhed til konkrete planer og arbejdsgange. Det er netop dér, virksomhederne har brug for at få skabt overblik og prioriteret, hvor de skal sætte ind, siger Katrine Paaby Joensen, direktør i Erhvervshus Hovedstaden, i en pressemeddelelse. Forskellen mellem små og større virksomheder er markant. Blandt virksomheder med under 10 ansatte har 29 procent en beredskabsplan. Blandt virksomheder med mindst 10 ansatte gælder det 65 procent. Tid og ressourcer står i vejen Analysen peger samtidig på, at tid og ressourcer er blandt de største barrierer for virksomhedernes arbejde med Vær beredt Ikke forberedt Andel virksomheders svar på spørgsmålet "Hvilke af følgende trussels-/risikopunkter fylder mest i jeres dagsorden for tiden?". De tre mest hyppige svar. Andel virksomheder, der har formuleret en strategi eller plan med begrænset eller detaljeret indhold indenfor beredskab. Alle virksomheder Under 10 ansatte Over 10 ansatte Svigt/nedbrud af kritisk IT-infrastruktur (fx tele, internet, betalingssystemer) 29% 33% 32% 41% 35% 65% 71% Ændringer i lovgivning og regulering (nationalt og EU, fx nye krav til data, AI, bæredygtighed) 30% 29% 35% Under 10 ansatte Ja Geopolitisk situation/ændringer på de internationale markeder (fx konflikter/krig, uro om told, udsving i råvarepriser/inflation) Over 10 ansatte Nej 1130 virksomheder har svaret. Heraf 113 med 10+ ansatte. Grafik: Rane von Benzon Kilde: Erhvervshus Hovedstaden 27% 26% 35% Virksomhederne har kunnet angive tre svar. 1130 har svaret - heraf 113 med 10+ ansatte. Grafik: Rane von Benzon Kilde: Erhvervshus Hovedstaden teknologiske og sikkerhedsmæssige forandringer. 35 procent peger på mangel på tid og medarbejdere som en af de største barrierer for at følge med i de teknologiske og sikkerhedsmæssige forandringer. 30 procent peger på begrænsede økonomiske ressourcer, mens 27 procent oplever, at den teknologiske udvikling er vanskelig at følge med i. - De små og mellemstore virksomheder skal både håndtere den daglige drift og ruste sig til nye teknologier og risici. Analysen viser, at tid og kapacitet for mange er en reel barriere. Men man kan faktisk få hjælp. Fx i form af tilskud til professionel rådgivning, som kan styrke deres virksomheds kriseberedskab, som kan være afgørende for virksomhedens stabile drift, siger Katrine Paaby Joensen i pressemeddelelsen. Vi diskuterer svin, mens gartnerierne lukker Landbrug Rane von Benzon, samfundsredaktør på Sjællandske Nyheder. Af Rane von Benzon rane.benzon@sn.dk Der er næppe mange danske landmænd, der i disse dage får mere opmærksomhed end svineproducenterne i den til tider skingre debat. Med udsigten til nye krav, strammere regler og en ny grisefirepart er fremtiden for dansk svineproduktion for alvor kommet på den politiske dagsorden. Men midt i debatten om, hvordan vi skal producere færre svin, er der et spørgsmål, som fortjener mindst lige så stor opmærksomhed: Hvad skal vi producere i stedet? De grønne slagtes For hvis vi i fremtiden skal bruge en større del af vores landbrugsarealer på at dyrke mad direkte til mennesker frem for foder til dyr, kræver det, at nogen kan skabe en forretning ud af det. Og som vi fortæller i denne udgave af Erhvervsavisen, er det allerede i dag en stor Foto: Thomas Olsen udfordring. På bare ti år er antallet af væksthus- og frilandsgartnerier i Region Sjælland og Hovedstaden faldet fra 167 til 110. På landsplan er næsten fire ud af ti gartnerier forsvundet i samme periode. Og det er ikke kun antallet af producenter, der falder. På Sjælland er arealet med frugt og grøntsager mere end halveret siden 2016. Det bør give anledning til bekymring. For samtidig med at vi diskuterer, hvordan fremtidens landbrug skal se ud, er vi ved at miste nogle af de virksomheder, der allere- de producerer de fødevarer, vi gerne vil have flere af. Sidste generation Tag Jacob Søegaard, der er fjerde generation i et gartneri ved Roskilde. Her producerer han og medarbejderne omkring 1,1 millioner agurker om året. Men efter 109 år i familiens eje forventer han, at produktionen lukker med ham. Ikke fordi han ikke kan drive en forretning. Gartneriet har sorte tal på bundlinjen. Men fordi vilkårene, investeringerne og usikkerheden gør det svært at se en fremtid for næste generation. Og når først et gartneri lukker, er det ikke bare at åbne det igen. Viden, erfaring og produktionskapacitet risikerer at forsvinde med det. Derfor er det heller ikke nok at tale om, hvad vi gerne vil dyrke mere af. Vi er nødt til at sikre, at der faktisk er et marked, som producenterne kan leve af. Her spiller supermarkedskæderne en afgørende rolle. Fra foder til fødevarer Som en forsker fortæller i vores artikel, kan en dansk æbleproducent opleve, at super- markedet vælger polske æbler, hvis de kan købes fem øre billigere. Så må den danske producent sætte prisen ned for at følge med. Det er naturligvis supermarkedernes opgave at drive en forretning og tilbyde konkurrencedygtige priser. Men de har også et ansvar for, om der overhovedet findes danske producenter at handle med om ti eller tyve år. Det ansvar erkender Dagrofa, der blandt andet vil indgå længere aftaler med danske producenter og øge andelen af dansk frugt og grønt. Det er et skridt i den rigtige retning. For producenterne kan ikke forventes at investere millioner, hvis de ikke ved, om der er nogen til at købe deres varer til en pris, de kan leve af. Vi skal naturligvis diskutere svineproduktionens fremtid. Men debatten må ikke stoppe ved, hvad vi skal producere mindre af. Den skal også handle om, hvordan vi skaber plads og ordentlige vilkår for det, vi gerne vil producere mere af. Nordsjælland torsdag den 15. oktober 2026 Grafik: Rane von Benzon Scan QR-koden og tilmeld dig nyhedsoverblikket 33% 67% Frygter nedbrud, men forbereder sig ikke Side 2 36% Så mange udsatte unge er kommet videre Side 6 Foto: Ulla Oppermann Blankholm Succesfuld restauratør vender hjem Tæt på 2 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 Virksomheder frygter IT-nedbrud Sjælland: Flere virksomheder frygter IT-nedbrud, men de fleste mangler stadig en beredskabsplan. Af Rane von Benzon rane.benzon@sn.dk N edbrud i internet, telekommunikation og betalingssystemer står øverst på virksomhedernes list Erhverv 3 Torsdag 15. oktober 2026 Ordentlighed eller menneskeligt forfald Klumme Af Jesper Magnusson, Adm. direktør i Makio Jeg hørte for et års tid siden om en dansk mand, der havde mistet kontakten til sin forlovede. Ikke fordi der var sket hende noget alvorligt, og ikke fordi hun var flyttet 4 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 Landbrug forsvinder: - Det er katastrofalt, at afviklingen er sket så hurtigt Sjælland: De seneste ti år er antallet af væksthusgartnerier på Sjælland mere end halveret. Alle dele af branchen kræver handling. Nu. Af Ulla Oppermann Blankholm ulla.blankholm@sn.dk Erhverv 5 Torsdag 15. oktober 2026 Ingen står klar til at tage over Ågerup: Efter 109 år som familieejet gartneri forventer Jacob Søegaard at blive den sidste generation. Af Ulla Oppermann Blankholm ulla.blankholm@sn.dk S du, at supermarkedskæderne har for, om der findes danske frugt- og grøntav 6 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 Så god er din kommune til at få unge udsatte i arbejde Sjælland: 36,4 procent af de udsatte unge i Ungeløftet, der tæller 7.974 unge, er kommet i arbejde eller er startet på en uddannelse. På Sjælland er forskellene store fra kommune til kommune. Af Ulla Opperman 8 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 Ingen går fri: Sjællandske virksomheder i hackernes sigtekorn Sjælland: Truslen fra cyberkriminelle fortsætter - derfor inviteres erhvervslivet til øvelse. dere truslen, og man skal kigge på, hvordan man beskytter sig. Men det er ikke nok i sig selv. Trods alle v Torsdag 15. oktober 2026 Erhverv 9 John Henriksen, administrerende direktør for TDC Erhverv, peger på, at truslen fra cyberkriminalitet mod danske virksomheder er stigende. Foto: TDC Erhverv gerne vil have indsigt i, hvordan man håndterer et reelt ondsindet cyberangreb, er Slagelse-virksomheden S 10 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 Hørsholm: Som ung undertøjsmodel brugte Nana Rytter Nielsen timer på at skjule et problem, som mange kvinder kender, men få taler højt om. Det blev startskuddet til en opfindelse, som hun brugte 16 år på at udvikle og få ud på markedet. Nu oplever hendes virksom Erhverv 11 Torsdag 15. oktober 2026 Fremtiden skal skabes Klumme Af Anne Skare Nielsen, Fremtidsforsker, Universal Futurist Hvad skal vi leve af fremover? Hvordan kommer arbejdsmarkedet til at se ud i fremtiden? Og hvor er de rigtig fede jobs henne? Det er spørgsmål, man ofte får som fremtidsfors 14 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 - Det jeg har kæmpet et langt liv for er ved at lykkes Hedehusene: Christian Christensen stiftede Solum i Hedehusene for 40 år siden med ét altoverskyggende fokus, som stort set var ukendt dengang: Cirkulære løsninger. Mennesket bag virksomheden Af Ulla Opperma 18 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 Fortsat fra side 14. I 2013 udarbejdede Thomas Astrup fra DTU en analyse, hvor det ifølge Christian Christensen fremgik, hvor længe der var råstoffer tilbage at udvinde jern, aluminium, fosfor osv. - Jern var der til 121 år, aluminium til 119 år og fosfor var d Tæt på Halsnæs-Gribskov Foto: Ulla Oppermann Blankholm. - Her kunne jeg godt se mig selv blive gammel Tæt på Halsnæs/Gribskov: Efter årtiers vækst og succes i København har restauratør Jesper Julian Møller vendt blikket mod sin hjemhavn. Med Betty i Gilleleje investerer han ikke bare i et nyt spise 20 Tæt på Torsdag 15. oktober 2026 Fra gammel varevogn til 40 medarbejdere: Nu vælger Christian Hansen med større omhu Hundested: Det begyndte i 2013 med en gammel varevogn og en ambition om at skabe sin egen virksomhed. Siden har Tømrer Hansen udviklet sig til en virksomhed med egen tegnestue og 22 Tæt på Torsdag 15. oktober 2026 - Nogle gange er det en forbandelse, at man ikke skal spørge nogen om lov, for så vil man bare have alt det bedste, siger Jesper Julian Møller, der selv har stået for at få Betty til at se ud præcis, som han ville have det. Der har ikke været nogen arkitekt på. F 24 Tæt på Torsdag 15. oktober 2026 Til sommer er Betty igen klar til at blive indtaget af gæster. Foto: Ulla Oppermann Blankholm. Der er tænkt over hver eneste detalje i Betty. Foto: Ulla Oppermann Blankholm. Fortsat fra side 22 sken, men der lærte han, at man ikke bare springer over. sonen st 26 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 Opråb: Tag nogle flere lærlinge Roskilde: Alt for mange elektrikerlærlinge står uden læreplads, selv om branchen mangler arbejdskraft. Nu lyder opfordringen fra direktør til virksomhederne: Tag flere lærlinge. Af Ulla Oppermann Blankholm ulla.blankholm@sn.dk S