14 EMERITUS Det var en berigelse, at der begyndte at komme studerende med mellemøstlig kulturbaggrund, siger Jørgen Bæk Simonsen. Nogle af dem var troende, og somme tider måtte han banke i bordet og sige det her er altså islamiske studier, hvor vi belyser islam historisk og akademisk. Simonsen til Israel for at arbejde i en kibbutz. Men i kibbutzen oplevede han en brutal diskrimination af palæstinenserne, som brød med hans idealforestilling om staten Israel. Efter et dramatisk opgør endte det med, at Jørgen Bæk Simonsen blev smidt ud af arbejdskollektivet, fordi han og et par andre udlændinge kritiserede kibbutzens behandling af de ansatte palæstinensere. Oplevelsen af at få omstyrtet sit verdensbillede gjorde det klart for Jørgen Bæk Simonsen, at han ville læse historie. Men han havde ikke mere travlt, end at han nappede endnu et sabbatår for at udforske regionen på egen hånd. Med sin kæreste ombyggede han et folkevognsrugbrød med køkken og sovepladser, og så satte de ellers kursen mod den dragende region i øst. Først gennem Europa og ind i Tyrkiet, som så helt anderledes ud i begyndelsen af 70'erne. I dag kender mange danskere Alanya og omkringliggende kystbyer med rækker af ferieressorter. Dengang var der ingenting, strandene lå helt øde hen, fortæller Jørgen Bæk Simonsen og fortsætter: Siden kørte vi ind i Syrien, videre gennem Libanon for at ende i Jordan, og så kørte vi hjem igen. Det var en fantastisk tur, hvor vi mødte lokalbefolkningen og sugede kulturen til os. Hjemme lod Jørgen Bæk Simonsen sig i 1973 indskrive på historiestudiet. Og med sin fornyede interesse for Mellemøsten var han ikke i tvivl om, at han også ville lære at tale arabisk, så på Institut for Semitisk Filologi tog han en bifagseksamen i arabiske studier parallelt med historieuddannelsen. Efter studiet arbejdede Jørgen Bæk Simonsen et par år som gymnasielærer på Gentofte HF, før han endelig fik mulighed for at forfølge sin drøm om at forske i islam. Han fik et stipendium til at forske i, hvordan muslimer havde etableret sig med skoler og moskeer i Danmark og siden en midlertidig ansættelse på Historisk Institut for endelig at blive fastansat på det daværende Carsten Niebuhr Instituttet for nærorientalske studier. ALLE HER HADER DIG Selvom stenene til karrierevejen var lagt, og mange drømme var blevet til virkelighed, var det også en turbulent tid at være islamforsker i, siger Simonsen. Siden Fremskridtspartiets fremkomst i 70erne og den efterfølgende værdikamp i 80erne og 90erne var det pludselig ikke længere ukontroversielt for ham at udtale sig om sit forskningsområde. Det danske samfund begyndte langsomt at ændre karakter i de år, siger Jørgen Bæk Simonsen og læner sig tilbage i stolen. Med den øgede indvandring og familiesammenføring kom der en større synliggørelse af mennesker med muslimsk baggrund. Og efter terrorangrebet 11. september 2001 blev de pludselig gjort til genstand for en sikkerhedsliggørelse og set som en trussel. Det fandt jeg naturligvis ikke retfærdigt. I sit forsøg på at fortælle en anden historie blev Jørgen Bæk Simonsen en hyppig deltager i den offentlige debat. Han husker især adskillige diskussioner med Jesper Langballe (præst og senere markant politiker i Dansk Folkeparti, red.) i forsamlingshuse rundt omkring i landet. Simonsens kone var med til et debatarrangement engang, fortæller han, der ikke har glemt, hvordan hun kom hen til ham bagefter og sagde: Ved du godt, at alle her hader dig? Det vidste Jørgen Bæk Simonsen såmænd. Dengang kom hadbeskederne ikke via sociale medier, men han var allerede vant til at modtage tilsvininger både i postkassen og på telefonsvareren. Det mest anvendte smædeord var landsforræder. Men det afholdt ham aldrig fra at tage debatten. Han står fast på, at forskere har pligt at formidle deres viden til samfundet, når de nyder det privilegium at blive betalt for at forske. Et af mine helt store forbilleder er Johannes Østrup, som var professor og senere rektor på Københavns Universitet i begyndelsen af 1900-tallet (rektor 1934-35, red.). Han mente, at en af universitetets fornemste roller er at formidle viden til det omkringliggende samfund. Af samme grund bekymrer det Jørgen Bæk Simonsen, at der er en stigende tendens til at problematisere forskeres integritet. Politikere som Henrik Dahl og Morten Messerschmidt har for eksempel forsøgt at få aktindsigt i, hvilke kilder forskere på Københavns Universitet har talt med, når de har været på forskningsrejser. Det betragter han som et forsøg på at finde noget, som kan bruges i en politisk beklikkelse af bestemte forskere. Han lægger hånden på skrivebordet og siger med alvor i stemmen: Den slags adfærd er blottet for værdighed og demokratiske værdier. DET BLÅ VÆRELSE I DAMASKUS Ikke hele karrieren har været en kampplads, der har også været betragtelige frynsegoder. Midt i den hjem- NR 1. FEBRUAR 2024 ET ØKSEHUG I ADMINISTRATIONEN LANGT LIV: HVAD KAN VI LÆRE AF DYRENE KU IFØLGE DE INTERNATIONALE STUDERENDE TEGNEREN DER BLEV CHEFREDAKTØR PÅ UNIAVISEN HUN RYDDER VEJEN FOR ESKE WILLERSLEV NY VILD FORSKERBEVÆGELSE INDHOLD 2 LEDER Et øksehug i administrationen P GRY BARTROFF GAIHEDE Konstitueret chefredaktør å Uniavisen har vi en ledig journaliststilling slået op til besættelse 1. april. Den dag har vi jo tradition for at slå gækken løs, men det føltes alligevel som en virkelig uvelkommen spøg, da vi på r INDHOLD 3 8 AI-fortællinger fra læsesalene 4 I laboratoriet: Nicklas Brendborg eksperimenterer på sig selv 10 HOLDET: Hun ser sig selv som Eske Willerslevs sneplov 12 EMERITUS: Det modsatte af historieløs 16 På udveksling i København: Mød Eshwarya, Amalya og Augustin 19 Vild med vilje: N LANGT LIV BAGLÆNS ÆLDES 5 GOPLER Nicklas Brendborg blev bestsellerforfatter med to bøger om, hvordan vi kan leve længere. Inspirationen kommer fra dyreriget og eksperimenter på egen krop. Vi besøgte ham i laboratoriet på Center for Aktiv Sundhed, hvor han er ph.d.-studerende. Af CAMILLA SKOVGAA 6 LANGT LIV NICKLAS BRENDBORG ROSER FRA EN GURU Følger man Nicklas Brendborg på sociale medier, står det klart, at hverdagen i øjeblikket er fyldt med meget andet end arbejdet på Center for Aktiv Sundhed. Kalenderen bugner af foredrag, som skal afholdes, og interview, der skal afvikles. Men han LANGT LIV I arbejdet med sine bøger har Nicklas Brendborg gennemtrawlet tusindvis af forskningsartikler om aldring hos både mennesker og dyr for derefter at trække røde tråde mellem de forskellige fund og formidle det, så almindelige mennesker kan forstå det. Det hele startede af ren og skær egenin CHATGPT Af ANDREAS ESBJØRNSEN 8 Oldgræsk kommer til live, og EU-domme bliver kategoriseret, når studerende på Københavns Universitet bruger ChatGPT og andre AI-værktøjer til oplæsning og eksamen. Uniavisen har besøgt en række eksamensramte studerende fra forskellige studier, der fortæller, hvorda CHATGPT 9 På kurset Introduction to Nuclear and Particle Vi bruger det meget, når vi ikke kan finde svaret i Physics skulle man svare på en række revision hverken bøgerne eller på forelæsningsslides. Det questions, som ikke skulle afleveres, men som kunne for eksempel være forskellen på HOLDET Hvis forskere og studerende skal brillere på Københavns Universitet, har de brug for et godt støttesystem. Vi kender dem som TAP, det tekniskadministrative personale, som Uniavisen hylder med denne serie. HOLDET 11 JEG SER MIG SELV SOM ESKES SNEPLOV Anna Razeto Richter styrer Eske Willerslevs hektiske kalender og holder sammen på alle projekter på Center for Geogenetik. Hun har en ph.d. i arkæologi, en fortid hos Tiffanys og en mening om administrationsreformen. Fortalt til GRY BARTROFF GAIHEDE Fot EMERITUS 13 Lektor emeritus Jørgen Bæk Simonsen fik sit verdensbillede omstyrtet i en kibbutz som ung. Som islamforsker har han været politisk skydeskive, og som underviser har han banket i bordet over for troende studerende. DET MODSATTE AF HISTORIELØS Af ANDREAS ESBJØRNSEN Foto JONAS PRYNER AND 14 EMERITUS Det var en berigelse, at der begyndte at komme studerende med mellemøstlig kulturbaggrund, siger Jørgen Bæk Simonsen. Nogle af dem var troende, og somme tider måtte han banke i bordet og sige det her er altså islamiske studier, hvor vi belyser islam historisk og akademisk. Simonsen ti EMERITUS 15 VORES STUDERENDE HAR I DAG EN BEKYMRENDE LILLE FORSTÅELSE FOR HISTORIEN LEKTOR EMERITUS JØRGEN BÆK SIMONSEN lige værdikamp og samme år som kaprede fly skabte rædsel i New York og resten af Vesten, fik Jørgen Bæk Simonsen nemlig muligheden over alle muligheder. Han blev udpeget som di 16 FORBUNDET MØD ESHWARYA, AMALYA OG AUGUSTIN tre internationale studerende, der gerne vil tættere på danske studerende Som led i kandidatreformen vil regeringen have flere internationale studerende på danske universiteter. Men hvordan er det at være international studerende i København? Vi bes FORBUNDET KØBENHAVN KOMMER IKKE TIL DIG. DU SKAL KOMME TIL KØBENHAVN Hvordan var dit første møde med KU? Ret kaotisk. Jeg skulle have mine første timer på CSS, som er en gammel hospitalsbygning. Jeg farede totalt vild. Pludselig havde jeg forvildet mig ned i kælderen, hvor der ikke var et øje, fort 18 FORBUNDET JEG KAN GODT LIDE DANSKERNES BALANCE MELLEM ARBEJDE OG FRITID Hvordan var dit første møde med KU? Jeg har tidligere været udvekslingsstuderende på Aarhus Universitet, og det var jeg fuldstændig vild med. Derfor var jeg hooked på at tage hele min overbygning i Danmark, og min undervise FRIHEDSKAMP 19 VILD MED VILJE Af CAMILLA SKOVGAARD THOMSEN Illustration CLARA JETSMARK En yngre forsker og en etableret professor kommer ad forskellige stier til samme konklusion: Forskningen har det ad helvede til. Derfor vil Maria Toft og Ole Wæver danne en fri forskerbevægelse med plads til k 20 FRIHEDSKAMP Der er opstået en kynisme, hvor forskere har lært at spille spillet. De har lært, hvordan man skriver bullshit-dokumenter PROFESSOR OLE WÆVER Jeg vidste godt, at det ville blive totalt kamikaze. Men jeg kunne simpelthen ikke holde det ud længere, sagde hun dengang til Uniavisen. FRIHEDSKAMP 21 Maria Toft (f. 1990) er cand.scient.pol. Ikke færdiggjort ph.d.-studium ved Institut for Statskundskab, KU indtil 2023. Startede i 2022 kampagnen #pleasedontstealmywork mod forskningstyveri og siden bevægelsen 'Sæt forskningen Fri', der opnåede 2.525 underskrifter. I dag selvstændig 22 KULTURARV NARKISMENS SPROG ER FORSTUMMET Af EMMA SØE NALDAL & ANDREAS ESBJØRNSEN Uniavisen tog på ildelugtende reportagetur i jagten på de rebelske budskaber, de studerende har tradition for at udveksle på toiletterne. Men skriften på væggen anno 2024 er ... væk? Graffitien er savnet af mang KULTURARV 23 Disse udsagn er fra humanisternes toiletter år 2019, dengang der var gang i den. I dag er væggene hvide. Vi besøgte rækkevis af toiletter på flere etager i alle bygninger på Amager, og vi fandt virkelig ikke meget. Til gengæld så vi en ting, der rørte os, som god graffiti gør. En så TEMA I 2023 fyldte Uniavisen 50 år. Vi fortæller historien om os selv, den fri presse på KU, gennem de redaktører, der har tegnet mediet. Dette er fjerde og sidste kapitel. Du kan læse de foregående artikler på uniavisen.dk. UNIAVISEN 50 ÅR 25 Tegneren, der kom ind fra baghaven og blev chefredaktør midt i en kulturkamp Som studerende tegnede han Maltes Spalte, som færdiguddannet blev han fastansat webredaktør, og i 2019 blev Christoffer Zieler chefredaktør for Uniavisen. Hans tid blev præget af køn, krænkelser og coro 26 UNIAVISEN 50 ÅR UNIAVISEN 50 ÅR Der er også de universitetshistorier, som fik pressen til at læse med. De blev til større historier, der sneg sig ind i den offentlige debat, de vækkede mange følelser. De historier handlede om grænseoverskridende rusture, mexicanerhatte og pronomener. Universitetet blev i de år cen 28 Folk flippede ud over den digitalisering, fordi det blev betragtet som et forsøg på at lukke ned for den her demokratiske bastion, som avisen var og er, mindes Christoffer Zieler og fortsætter: Om det egentlig var sådan, at Ralf Hemmingsen og Lykke Friis tænkte, hvis vi digitaliserer det, så fo 30 KLUMMER DE STUDERENDE ADMINISTRATIONSREFORMEN RAMMER DE STUDERENDE BÅDE PÅ GODT OG ONDT Af ANDRIAS NOLSØE Forperson for Studenterrådet EMMA DUE Næstforperson for Studenterrådet Et universitet er uddannelse, forskning og formidling. Men universitetet danner også ramme for en masse mennesker Kæmp for alt hvad du har kært Modstand siden 1943 Få styr på studieliv, dagpenge og forsikring én gang for alle Meld dig ind i DM & MA og få hjælp til din jobsøgning, billige forsikringer og ret til dagpenge efter studiet. Fagforeningen DM er gratis det første år og koster derefter 20 kr./md. rest DEBAT KURSUS Hør GLENN BECH fortælle om sin vej ind i den offentlige debat. Oplæg om det gode debatindlæg ved Uniavisens debatredaktør AMALIE LANGBALLE Uniavisen holder årets første debatkursus 14. maj kl. 15-17 i Studenterhuset. Alle er velkomne. Læs mere og tilmeld dig helt gratis på uniavisen.dk/