EMERITUS 15 VORES STUDERENDE HAR I DAG EN BEKYMRENDE LILLE FORSTÅELSE FOR HISTORIEN LEKTOR EMERITUS JØRGEN BÆK SIMONSEN lige værdikamp og samme år som kaprede fly skabte rædsel i New York og resten af Vesten, fik Jørgen Bæk Simonsen nemlig muligheden over alle muligheder. Han blev udpeget som direktør for Det Danske Institut i Damaskus. Det var en vidunderlig chance, for selv om Jørgen Bæk Simonsen havde rejst meget i Mellemøsten, havde han aldrig boet der. Forestil dig en travl og pulserende gade midt i den gamle bydel, hvorfra man gennem en lille trædør kan træde ind i den fredeligste oase i form af et istandsat byhus fra midten af 1700-tallet, siger Jørgen Bæk Simonsen drømmende og fortsætter: Mit kontor hed Det Blå Værelse, og det var et fantastisk rum. Det var udsmykket som velhavende damaskusfamilier udsmykkede deres hjem i 1700-tallet med relieffer og orientalske tæpper. Fra kontoret kunne jeg åbne et vindue ud til en lille gård, hvor jeg kunne høre et springvand og en kanariefugl. Det var som taget ud af 1001 nats eventyr. Jørgen Bæk Simonsen mindes især, hvordan instituttet fungerede som kulturelt mødested: Vi havde løbende besøg af forskere og kunstnere, som blev indlogeret på instituttet, hvor alle skulle præsentere deres arbejde for hinanden. Instituttet var løbende vært for velbesøgte internationale konferencer, og danske studerende, som var i Damaskus for at lære sprog, benyttede instituttets bibliotek, så der var et vidunderligt rend af spændende mennesker ind og ud af huset. Jørgen Bæk Simonsen husker blandt andet tilbage på et besøg af en smed fra Aarhus, der var optaget af de franske smedejernsaltaner, som findes overalt i Damaskus. Han boede på instituttet i nogle uger, mens han var i mesterlære hos lokale smede, der underviste ham i deres teknik. De havde også hyppigt besøg af kunstnere, der kunne stå og male i et atelier, de i Simonsens tid fik etableret oppe på taget finansieret af Ny Carlsbergfondet. Afslutningen på Jørgen Bæk Simonsens ophold skulle vise sig at være noget nær perfekt timet. Han skulle hjem 1. oktober 2005, bare to dage efter Jyllands-Posten publicerede Muhammed-tegningerne. Det blev derfor hans kollega Jakob Skovgaard-Petersen, der, som direktør for DEDI i Cairo, kom til at håndtere den diplomatiske krise, tegningerne udløste. GULDBRYLLUP MED KU Det er et halvt århundrede siden, Jørgen Bæk Simonsen tog sine første spæde skridt på Københavns Universitet. Når han tænker tilbage, kan han næsten ikke fatte den JØRGEN BÆK SIMONSEN (FØDT 1951) Studier ved KU 1973-1979 afsluttet med kandidatgrad i historie, religionshistorie og islamiske studier Ansat ved Odense Universitet 1981-1984, hvor han deltog i opbygningen af Center for Mellemøststudier Dr.phil. i 1988 på afhandlingen Studies in the Genesis and Early Development of the Caliphal Taxation System. Lektor på Carsten Niebuhr Instituttet, KU 1992, studieleder samme sted 1993 og institutleder i 1996 Direktør for Det Danske Institut i Damaskus 2001-2005 Lektor emeritus på Institut for Tværkulturelle Studier, KU siden 2005 udvikling, universitetet har gennemgået. Da jeg begyndte at læse, lå Historie inde på Bispetorvet i Indre By. Jeg husker at blive ført rundt af en rusvejleder, der skulle vise stedet frem. Han ledte vores lille gruppe af førsteårsstuderende gennem instituttet, hvor vi endte på loftetagen i et lille køkken. Her blev vi instrueret i, at vi under ingen omstændigheder måtte sætte os ved det lille bord i hjørnet. Der sad nemlig en specialestuderende, der havde været i gang med specialet i flere år, og det var hans faste plads, griner Jørgen Bæk Simonsen og tilføjer: Den var aldrig gået i dag. Han følger erindringssporet til dengang, han skulle løbe fra Bispetorv til Kejsergade for at nå sine forelæsninger på Institut for Semitisk Filologi. Og kortlægningen fortsætter med flytningen af Historisk Institut fra Indre By til Amager. Som ansat har Jørgen Bæk Simonsen oplevet, hvordan Københavns Universitet har haft gevaldigt vokseværk både blandt ansatte og studerende. Og ikke mindst det øgede studenteroptag har stillet underviserne over for helt nye udfordringer. På sit eget område har han oplevet, at der begyndte at blive optaget studerende med den kulturbaggrund, han selv beskæftigede sig med akademisk: Det var voldsomt berigende, siger han og tilføjer: Men det betød også, at man nogle gange skulle banke i bordet og sige: Det kan godt være, at du tror på det og det, men det her er altså islamiske studier, hvor vi belyser islam historisk og akademisk. Samtidig blev han opmærksom på, at når man har troende studerende, skal man ikke komme med ubetænksomme vittigheder eller dumsmarte bemærkninger. Og det har ikke noget at gøre med et knæfald for noget som helst. Det repræsenterer det, som humanistiske værdier er funderet på, nemlig anstændighed, siger han. I samme, let højtidelige tone, vil Jørgen Bæk Simonsen gerne give et råd til studerende i dag, inden vi skilles. Det handler om at følge sit hjerte: Mit råd til studerende er, at de skal studere præcis det, som de finder spændende og udfordrende. Glem alt om, hvordan arbejdsmarkedet ser ud, for ingen ved, hvordan det kommer til at udvikle sig. Samtidig skal de huske at holde øjnene åbne og forsøge at vriste sig fri af den snævre institutfrakke, som studieordningerne iklæder dem. Det er ikke forbudt at følge kurser på andre institutter og fakulteter. Det er sådan, man skaber sig selv gennem sin studietid, og det er sådan, man får de færdigheder, som giver en et job på den anden side. NR 1. FEBRUAR 2024 ET ØKSEHUG I ADMINISTRATIONEN LANGT LIV: HVAD KAN VI LÆRE AF DYRENE KU IFØLGE DE INTERNATIONALE STUDERENDE TEGNEREN DER BLEV CHEFREDAKTØR PÅ UNIAVISEN HUN RYDDER VEJEN FOR ESKE WILLERSLEV NY VILD FORSKERBEVÆGELSE INDHOLD 2 LEDER Et øksehug i administrationen P GRY BARTROFF GAIHEDE Konstitueret chefredaktør å Uniavisen har vi en ledig journaliststilling slået op til besættelse 1. april. Den dag har vi jo tradition for at slå gækken løs, men det føltes alligevel som en virkelig uvelkommen spøg, da vi på r INDHOLD 3 8 AI-fortællinger fra læsesalene 4 I laboratoriet: Nicklas Brendborg eksperimenterer på sig selv 10 HOLDET: Hun ser sig selv som Eske Willerslevs sneplov 12 EMERITUS: Det modsatte af historieløs 16 På udveksling i København: Mød Eshwarya, Amalya og Augustin 19 Vild med vilje: N LANGT LIV BAGLÆNS ÆLDES 5 GOPLER Nicklas Brendborg blev bestsellerforfatter med to bøger om, hvordan vi kan leve længere. Inspirationen kommer fra dyreriget og eksperimenter på egen krop. Vi besøgte ham i laboratoriet på Center for Aktiv Sundhed, hvor han er ph.d.-studerende. Af CAMILLA SKOVGAA 6 LANGT LIV NICKLAS BRENDBORG ROSER FRA EN GURU Følger man Nicklas Brendborg på sociale medier, står det klart, at hverdagen i øjeblikket er fyldt med meget andet end arbejdet på Center for Aktiv Sundhed. Kalenderen bugner af foredrag, som skal afholdes, og interview, der skal afvikles. Men han LANGT LIV I arbejdet med sine bøger har Nicklas Brendborg gennemtrawlet tusindvis af forskningsartikler om aldring hos både mennesker og dyr for derefter at trække røde tråde mellem de forskellige fund og formidle det, så almindelige mennesker kan forstå det. Det hele startede af ren og skær egenin CHATGPT Af ANDREAS ESBJØRNSEN 8 Oldgræsk kommer til live, og EU-domme bliver kategoriseret, når studerende på Københavns Universitet bruger ChatGPT og andre AI-værktøjer til oplæsning og eksamen. Uniavisen har besøgt en række eksamensramte studerende fra forskellige studier, der fortæller, hvorda CHATGPT 9 På kurset Introduction to Nuclear and Particle Vi bruger det meget, når vi ikke kan finde svaret i Physics skulle man svare på en række revision hverken bøgerne eller på forelæsningsslides. Det questions, som ikke skulle afleveres, men som kunne for eksempel være forskellen på HOLDET Hvis forskere og studerende skal brillere på Københavns Universitet, har de brug for et godt støttesystem. Vi kender dem som TAP, det tekniskadministrative personale, som Uniavisen hylder med denne serie. HOLDET 11 JEG SER MIG SELV SOM ESKES SNEPLOV Anna Razeto Richter styrer Eske Willerslevs hektiske kalender og holder sammen på alle projekter på Center for Geogenetik. Hun har en ph.d. i arkæologi, en fortid hos Tiffanys og en mening om administrationsreformen. Fortalt til GRY BARTROFF GAIHEDE Fot EMERITUS 13 Lektor emeritus Jørgen Bæk Simonsen fik sit verdensbillede omstyrtet i en kibbutz som ung. Som islamforsker har han været politisk skydeskive, og som underviser har han banket i bordet over for troende studerende. DET MODSATTE AF HISTORIELØS Af ANDREAS ESBJØRNSEN Foto JONAS PRYNER AND 14 EMERITUS Det var en berigelse, at der begyndte at komme studerende med mellemøstlig kulturbaggrund, siger Jørgen Bæk Simonsen. Nogle af dem var troende, og somme tider måtte han banke i bordet og sige det her er altså islamiske studier, hvor vi belyser islam historisk og akademisk. Simonsen ti EMERITUS 15 VORES STUDERENDE HAR I DAG EN BEKYMRENDE LILLE FORSTÅELSE FOR HISTORIEN LEKTOR EMERITUS JØRGEN BÆK SIMONSEN lige værdikamp og samme år som kaprede fly skabte rædsel i New York og resten af Vesten, fik Jørgen Bæk Simonsen nemlig muligheden over alle muligheder. Han blev udpeget som di 16 FORBUNDET MØD ESHWARYA, AMALYA OG AUGUSTIN tre internationale studerende, der gerne vil tættere på danske studerende Som led i kandidatreformen vil regeringen have flere internationale studerende på danske universiteter. Men hvordan er det at være international studerende i København? Vi bes FORBUNDET KØBENHAVN KOMMER IKKE TIL DIG. DU SKAL KOMME TIL KØBENHAVN Hvordan var dit første møde med KU? Ret kaotisk. Jeg skulle have mine første timer på CSS, som er en gammel hospitalsbygning. Jeg farede totalt vild. Pludselig havde jeg forvildet mig ned i kælderen, hvor der ikke var et øje, fort 18 FORBUNDET JEG KAN GODT LIDE DANSKERNES BALANCE MELLEM ARBEJDE OG FRITID Hvordan var dit første møde med KU? Jeg har tidligere været udvekslingsstuderende på Aarhus Universitet, og det var jeg fuldstændig vild med. Derfor var jeg hooked på at tage hele min overbygning i Danmark, og min undervise FRIHEDSKAMP 19 VILD MED VILJE Af CAMILLA SKOVGAARD THOMSEN Illustration CLARA JETSMARK En yngre forsker og en etableret professor kommer ad forskellige stier til samme konklusion: Forskningen har det ad helvede til. Derfor vil Maria Toft og Ole Wæver danne en fri forskerbevægelse med plads til k 20 FRIHEDSKAMP Der er opstået en kynisme, hvor forskere har lært at spille spillet. De har lært, hvordan man skriver bullshit-dokumenter PROFESSOR OLE WÆVER Jeg vidste godt, at det ville blive totalt kamikaze. Men jeg kunne simpelthen ikke holde det ud længere, sagde hun dengang til Uniavisen. FRIHEDSKAMP 21 Maria Toft (f. 1990) er cand.scient.pol. Ikke færdiggjort ph.d.-studium ved Institut for Statskundskab, KU indtil 2023. Startede i 2022 kampagnen #pleasedontstealmywork mod forskningstyveri og siden bevægelsen 'Sæt forskningen Fri', der opnåede 2.525 underskrifter. I dag selvstændig 22 KULTURARV NARKISMENS SPROG ER FORSTUMMET Af EMMA SØE NALDAL & ANDREAS ESBJØRNSEN Uniavisen tog på ildelugtende reportagetur i jagten på de rebelske budskaber, de studerende har tradition for at udveksle på toiletterne. Men skriften på væggen anno 2024 er ... væk? Graffitien er savnet af mang KULTURARV 23 Disse udsagn er fra humanisternes toiletter år 2019, dengang der var gang i den. I dag er væggene hvide. Vi besøgte rækkevis af toiletter på flere etager i alle bygninger på Amager, og vi fandt virkelig ikke meget. Til gengæld så vi en ting, der rørte os, som god graffiti gør. En så TEMA I 2023 fyldte Uniavisen 50 år. Vi fortæller historien om os selv, den fri presse på KU, gennem de redaktører, der har tegnet mediet. Dette er fjerde og sidste kapitel. Du kan læse de foregående artikler på uniavisen.dk. UNIAVISEN 50 ÅR 25 Tegneren, der kom ind fra baghaven og blev chefredaktør midt i en kulturkamp Som studerende tegnede han Maltes Spalte, som færdiguddannet blev han fastansat webredaktør, og i 2019 blev Christoffer Zieler chefredaktør for Uniavisen. Hans tid blev præget af køn, krænkelser og coro 26 UNIAVISEN 50 ÅR UNIAVISEN 50 ÅR Der er også de universitetshistorier, som fik pressen til at læse med. De blev til større historier, der sneg sig ind i den offentlige debat, de vækkede mange følelser. De historier handlede om grænseoverskridende rusture, mexicanerhatte og pronomener. Universitetet blev i de år cen 28 Folk flippede ud over den digitalisering, fordi det blev betragtet som et forsøg på at lukke ned for den her demokratiske bastion, som avisen var og er, mindes Christoffer Zieler og fortsætter: Om det egentlig var sådan, at Ralf Hemmingsen og Lykke Friis tænkte, hvis vi digitaliserer det, så fo 30 KLUMMER DE STUDERENDE ADMINISTRATIONSREFORMEN RAMMER DE STUDERENDE BÅDE PÅ GODT OG ONDT Af ANDRIAS NOLSØE Forperson for Studenterrådet EMMA DUE Næstforperson for Studenterrådet Et universitet er uddannelse, forskning og formidling. Men universitetet danner også ramme for en masse mennesker Kæmp for alt hvad du har kært Modstand siden 1943 Få styr på studieliv, dagpenge og forsikring én gang for alle Meld dig ind i DM & MA og få hjælp til din jobsøgning, billige forsikringer og ret til dagpenge efter studiet. Fagforeningen DM er gratis det første år og koster derefter 20 kr./md. rest DEBAT KURSUS Hør GLENN BECH fortælle om sin vej ind i den offentlige debat. Oplæg om det gode debatindlæg ved Uniavisens debatredaktør AMALIE LANGBALLE Uniavisen holder årets første debatkursus 14. maj kl. 15-17 i Studenterhuset. Alle er velkomne. Læs mere og tilmeld dig helt gratis på uniavisen.dk/