30 KLUMMER DE STUDERENDE ADMINISTRATIONSREFORMEN RAMMER DE STUDERENDE BÅDE PÅ GODT OG ONDT Af ANDRIAS NOLSØE Forperson for Studenterrådet EMMA DUE Næstforperson for Studenterrådet Et universitet er uddannelse, forskning og formidling. Men universitetet danner også ramme for en masse menneskers dagligdag. Derfor bør et universitet også være trivsel. Trivsel for os som studerende, men også trivsel for alle de ansatte, der til hverdag gør det muligt for os studerende at være tilmeldt de rigtige kurser, kunne aflevere vores opgaver og ikke mindst vide, hvor vi skal søge hjælp. Intet af førnævnte sker af sig selv, men er kerneopgaver, som løses af det dygtige administrative personale på KU. Hvorfor tager vi nu disse overvejelser op som studerende? Det gør vi, fordi KU står over for en enorm administrationsreform, som vil have stor indflydelse på de studerendes hverdag på universitetet. Her ser vi muligheder, men vi har også en række udfordringer i sigte, som vi mener universitetets ledelse bør tage højde for. Vi er bekymrede over, at der atter skal spares på vores administration. Vores oplevelse har været, at gentagne besparelser har sat vores administration i en presset situation, hvor resultatet har været længere ventetider og værre service. Samtidig har besparelserne resulteret i en centralisering af administrationen, som for eksempel har gjort studievejledningen mere fjern fra den almene studerendes hverdag. Vi er endvidere bekymrede for, hvordan administrationsreformen skal blive vellykket og blive en styrke for de studerende på særligt mindre fag, hvis der ikke er administrativt personale, som har et egentligt kendskab til, hvordan de mindre studier hænger sammen. Desuden ser vi meget kritisk på det faktum, at de studerende i dag allerede oplever store problemer med den rette vejledning i forbindelse med blandt andet udlandsophold, som er helt afgørende for for eksempel sprogstudier. Samtidig kan den egentlige viden om fagenes studieordninger og indretning forringes markant, hvis det er enkelte fakultetsansatte, der skal hjælpe og rådgive de studerende. Endvidere har blandt andet studienævnet på Tværkulturelle og Regionale Studier allerede kritiseret, at studienævnene ikke er blevet inddraget, og samtidig opfordret til, at uddannelsesadministrationen designes mere præcist, før den flyttes til større servicecentre og fagspecifikke koncernenheder. Det er en meget væsentlig kritik og bør absolut inddrages i det videre arbejde med reformen. Vi ser dog et vist potentiale i reformen. For os som engagerede studenter er centralisering ikke nødvendigvis kun af det onde. For vi ser et stort potentiale i, at alle studerende lettere kan finde ud af, hvor de skal henvende sig, hvis de skal have hjælp. Ikke mindst vil det være en enorm lettelse af hverdagen for os, hvis der kun er ét nummer man i fremtiden skal ringe til. Det vil gøre det meget lettere at være studerende, og ikke mindst vil det kunne give mere overskud i hverdagen, så man ikke ender med at blive sendt fra øst til vest og fra loftet til kælderen for at finde den rette medarbejder. På samme tidspunkt kan forslaget om oprettelsen af lokale servicecentre virke som en modvægt til den øgede centralisering. Vores håb er, at Universitetsbestyrelsen kan genskabe noget af den lokale kontakt, som er gået tabt i tidligere besparelser og centraliseringer af administrationen. Vi kommer fortsat til at kæmpe for at få de studerendes stemme hørt i udarbejdelsen af reformen! LEDELSEN ADMINISTRATIONSREFORMEN HANDLER OM AT BRUGE KRÆFTERNE RIGTIGT Af HENRIK C. WEGENER Rektor Fusioner. Flotte eksterne bevillinger. Nye krav fra samfundet. Københavns Universitet er vokset og har udviklet sig enormt. På 20 år er vores omsætning steget fra cirka 3,5 milliarder kroner til over ti milliarder kroner. Mens vi er blevet dette meget store, fantastiske og bredtfavnende universitet, har vi ikke taget et sammenhængende og grundigt kig på, hvordan vi har brug for at organisere vores administrative understøttelse. Før nu. Bestyrelsen bad os i 2022 om at nedbringe omkostningerne til administration med 300 millioner kroner om året og investere pengene i forskning, uddannelse, formidling og innovation. Besparelsesmålet er baseret på en sammenligning med lignende universiteter. Vi kan kun lykkes godt med en så stor besparelse, hvis vi organiserer vores administration helt anderledes. Derfor er aftalen med bestyrelsen, at vi gennemfører en reform af KUs administration, der både har fokus på økonomi, kvalitet og et godt arbejdsmiljø. EN TID, HVOR VI SKAL PASSE PÅ HINANDEN SØREN MUNK SKYDSGAARD Universitetsdirektør Den 19. juni tager bestyrelsen stilling til det forslag til den nye administrative organisering, vi som ledelse ønsker at arbejde videre med. Forslaget vil bero på et grundigt arbejde i ti designprojekter, som pt. involverer cirka 400 ledere og medarbejdere. Ud på foråret følger høringer i samarbejdsorganisationen og ledelsesfora. Tidligere har vi foretaget analyser af, hvordan tingene ser ud i dag, og hvad KU-befolkningen ønsker at bevare og forbedre. Hvis bestyrelsen godkender forslaget, begynder implementeringen i efteråret 2024. Mange administrative jobs og arbejdsgange vil forandre sig. Vi kommer også til at nedlægge stillinger. Derfor er dette en tid, hvor vi skal passe på hinanden. Som ledelse kan vi ikke give alle svar eller forsikringer om fremtiden, og processen er lang og svær. Men vi kan sige, at vi har stor tro på, at KUs kommende administration bliver en attraktiv arbejdsplads og kan levere en god understøttelse baseret på samarbejde og høj faglighed. Vi kan slet ikke lykkes med effektiviseringer og højere kvalitet uden at sikre, at det bliver attraktivt at være i KUs administration. SAMARBEJDE PÅ TVÆRS SKAL VÆRE LETTERE Her i Uniavisen kunne man for nylig læse et godt indlæg fra fire forskere. De skrev, at det er TAP, der gør det muligt, at VIPerne kan bruge deres tid på at forske og undervise på højeste niveau. De gav også et sigende eksempel, nemlig at der i stort set alle ph.d.-afhandlinger på vores institut er rettet en særlig tak til navngivne administrative medarbejdere. Den rollefordeling og gode relation har vi brug for at bevare. Spørgeskemaundersøgelser blandt medarbejdere og studerende peger også på, at de nære relationer betyder meget. Men undersøgelserne viser også, at der er udfordringer ved samarbejde på tværs af KU. De to perspektiver nærhed og samarbejde ser vi som forbundne. Et eksempel: Når en forsker skal rekrutteres, er der i dag fem administrative områder, der varetager hver sin del af processen. Dernæst foregår rekruttering på flere forskellige måder på tværs af KU. Den lokale administrative medarbejder er derfor tit den, der limer det hele sammen. Et hovedgreb i reformen er at skabe en egentlig fælles administration, der er født til at arbejde sammen. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi kan undvære gode relationer, specialiseret kendskab og fysisk tilstedeværelse. Men det betyder, at vi frigør tid fra koordinering til noget mere værdiskabende. I rekrutteringseksemplet kunne det for eksempel være sparring om ansættelsesstrategi eller den personlige onboarding, når den nye medarbejder er mødt op. Med andre ord skal administrationsreformen gøre os bedre til at bruge vores kræfter rigtigt. NR 1. FEBRUAR 2024 ET ØKSEHUG I ADMINISTRATIONEN LANGT LIV: HVAD KAN VI LÆRE AF DYRENE KU IFØLGE DE INTERNATIONALE STUDERENDE TEGNEREN DER BLEV CHEFREDAKTØR PÅ UNIAVISEN HUN RYDDER VEJEN FOR ESKE WILLERSLEV NY VILD FORSKERBEVÆGELSE INDHOLD 2 LEDER Et øksehug i administrationen P GRY BARTROFF GAIHEDE Konstitueret chefredaktør å Uniavisen har vi en ledig journaliststilling slået op til besættelse 1. april. Den dag har vi jo tradition for at slå gækken løs, men det føltes alligevel som en virkelig uvelkommen spøg, da vi på r INDHOLD 3 8 AI-fortællinger fra læsesalene 4 I laboratoriet: Nicklas Brendborg eksperimenterer på sig selv 10 HOLDET: Hun ser sig selv som Eske Willerslevs sneplov 12 EMERITUS: Det modsatte af historieløs 16 På udveksling i København: Mød Eshwarya, Amalya og Augustin 19 Vild med vilje: N LANGT LIV BAGLÆNS ÆLDES 5 GOPLER Nicklas Brendborg blev bestsellerforfatter med to bøger om, hvordan vi kan leve længere. Inspirationen kommer fra dyreriget og eksperimenter på egen krop. Vi besøgte ham i laboratoriet på Center for Aktiv Sundhed, hvor han er ph.d.-studerende. Af CAMILLA SKOVGAA 6 LANGT LIV NICKLAS BRENDBORG ROSER FRA EN GURU Følger man Nicklas Brendborg på sociale medier, står det klart, at hverdagen i øjeblikket er fyldt med meget andet end arbejdet på Center for Aktiv Sundhed. Kalenderen bugner af foredrag, som skal afholdes, og interview, der skal afvikles. Men han LANGT LIV I arbejdet med sine bøger har Nicklas Brendborg gennemtrawlet tusindvis af forskningsartikler om aldring hos både mennesker og dyr for derefter at trække røde tråde mellem de forskellige fund og formidle det, så almindelige mennesker kan forstå det. Det hele startede af ren og skær egenin CHATGPT Af ANDREAS ESBJØRNSEN 8 Oldgræsk kommer til live, og EU-domme bliver kategoriseret, når studerende på Københavns Universitet bruger ChatGPT og andre AI-værktøjer til oplæsning og eksamen. Uniavisen har besøgt en række eksamensramte studerende fra forskellige studier, der fortæller, hvorda CHATGPT 9 På kurset Introduction to Nuclear and Particle Vi bruger det meget, når vi ikke kan finde svaret i Physics skulle man svare på en række revision hverken bøgerne eller på forelæsningsslides. Det questions, som ikke skulle afleveres, men som kunne for eksempel være forskellen på HOLDET Hvis forskere og studerende skal brillere på Københavns Universitet, har de brug for et godt støttesystem. Vi kender dem som TAP, det tekniskadministrative personale, som Uniavisen hylder med denne serie. HOLDET 11 JEG SER MIG SELV SOM ESKES SNEPLOV Anna Razeto Richter styrer Eske Willerslevs hektiske kalender og holder sammen på alle projekter på Center for Geogenetik. Hun har en ph.d. i arkæologi, en fortid hos Tiffanys og en mening om administrationsreformen. Fortalt til GRY BARTROFF GAIHEDE Fot EMERITUS 13 Lektor emeritus Jørgen Bæk Simonsen fik sit verdensbillede omstyrtet i en kibbutz som ung. Som islamforsker har han været politisk skydeskive, og som underviser har han banket i bordet over for troende studerende. DET MODSATTE AF HISTORIELØS Af ANDREAS ESBJØRNSEN Foto JONAS PRYNER AND 14 EMERITUS Det var en berigelse, at der begyndte at komme studerende med mellemøstlig kulturbaggrund, siger Jørgen Bæk Simonsen. Nogle af dem var troende, og somme tider måtte han banke i bordet og sige det her er altså islamiske studier, hvor vi belyser islam historisk og akademisk. Simonsen ti EMERITUS 15 VORES STUDERENDE HAR I DAG EN BEKYMRENDE LILLE FORSTÅELSE FOR HISTORIEN LEKTOR EMERITUS JØRGEN BÆK SIMONSEN lige værdikamp og samme år som kaprede fly skabte rædsel i New York og resten af Vesten, fik Jørgen Bæk Simonsen nemlig muligheden over alle muligheder. Han blev udpeget som di 16 FORBUNDET MØD ESHWARYA, AMALYA OG AUGUSTIN tre internationale studerende, der gerne vil tættere på danske studerende Som led i kandidatreformen vil regeringen have flere internationale studerende på danske universiteter. Men hvordan er det at være international studerende i København? Vi bes FORBUNDET KØBENHAVN KOMMER IKKE TIL DIG. DU SKAL KOMME TIL KØBENHAVN Hvordan var dit første møde med KU? Ret kaotisk. Jeg skulle have mine første timer på CSS, som er en gammel hospitalsbygning. Jeg farede totalt vild. Pludselig havde jeg forvildet mig ned i kælderen, hvor der ikke var et øje, fort 18 FORBUNDET JEG KAN GODT LIDE DANSKERNES BALANCE MELLEM ARBEJDE OG FRITID Hvordan var dit første møde med KU? Jeg har tidligere været udvekslingsstuderende på Aarhus Universitet, og det var jeg fuldstændig vild med. Derfor var jeg hooked på at tage hele min overbygning i Danmark, og min undervise FRIHEDSKAMP 19 VILD MED VILJE Af CAMILLA SKOVGAARD THOMSEN Illustration CLARA JETSMARK En yngre forsker og en etableret professor kommer ad forskellige stier til samme konklusion: Forskningen har det ad helvede til. Derfor vil Maria Toft og Ole Wæver danne en fri forskerbevægelse med plads til k 20 FRIHEDSKAMP Der er opstået en kynisme, hvor forskere har lært at spille spillet. De har lært, hvordan man skriver bullshit-dokumenter PROFESSOR OLE WÆVER Jeg vidste godt, at det ville blive totalt kamikaze. Men jeg kunne simpelthen ikke holde det ud længere, sagde hun dengang til Uniavisen. FRIHEDSKAMP 21 Maria Toft (f. 1990) er cand.scient.pol. Ikke færdiggjort ph.d.-studium ved Institut for Statskundskab, KU indtil 2023. Startede i 2022 kampagnen #pleasedontstealmywork mod forskningstyveri og siden bevægelsen 'Sæt forskningen Fri', der opnåede 2.525 underskrifter. I dag selvstændig 22 KULTURARV NARKISMENS SPROG ER FORSTUMMET Af EMMA SØE NALDAL & ANDREAS ESBJØRNSEN Uniavisen tog på ildelugtende reportagetur i jagten på de rebelske budskaber, de studerende har tradition for at udveksle på toiletterne. Men skriften på væggen anno 2024 er ... væk? Graffitien er savnet af mang KULTURARV 23 Disse udsagn er fra humanisternes toiletter år 2019, dengang der var gang i den. I dag er væggene hvide. Vi besøgte rækkevis af toiletter på flere etager i alle bygninger på Amager, og vi fandt virkelig ikke meget. Til gengæld så vi en ting, der rørte os, som god graffiti gør. En så TEMA I 2023 fyldte Uniavisen 50 år. Vi fortæller historien om os selv, den fri presse på KU, gennem de redaktører, der har tegnet mediet. Dette er fjerde og sidste kapitel. Du kan læse de foregående artikler på uniavisen.dk. UNIAVISEN 50 ÅR 25 Tegneren, der kom ind fra baghaven og blev chefredaktør midt i en kulturkamp Som studerende tegnede han Maltes Spalte, som færdiguddannet blev han fastansat webredaktør, og i 2019 blev Christoffer Zieler chefredaktør for Uniavisen. Hans tid blev præget af køn, krænkelser og coro 26 UNIAVISEN 50 ÅR UNIAVISEN 50 ÅR Der er også de universitetshistorier, som fik pressen til at læse med. De blev til større historier, der sneg sig ind i den offentlige debat, de vækkede mange følelser. De historier handlede om grænseoverskridende rusture, mexicanerhatte og pronomener. Universitetet blev i de år cen 28 Folk flippede ud over den digitalisering, fordi det blev betragtet som et forsøg på at lukke ned for den her demokratiske bastion, som avisen var og er, mindes Christoffer Zieler og fortsætter: Om det egentlig var sådan, at Ralf Hemmingsen og Lykke Friis tænkte, hvis vi digitaliserer det, så fo 30 KLUMMER DE STUDERENDE ADMINISTRATIONSREFORMEN RAMMER DE STUDERENDE BÅDE PÅ GODT OG ONDT Af ANDRIAS NOLSØE Forperson for Studenterrådet EMMA DUE Næstforperson for Studenterrådet Et universitet er uddannelse, forskning og formidling. Men universitetet danner også ramme for en masse mennesker Kæmp for alt hvad du har kært Modstand siden 1943 Få styr på studieliv, dagpenge og forsikring én gang for alle Meld dig ind i DM & MA og få hjælp til din jobsøgning, billige forsikringer og ret til dagpenge efter studiet. Fagforeningen DM er gratis det første år og koster derefter 20 kr./md. rest DEBAT KURSUS Hør GLENN BECH fortælle om sin vej ind i den offentlige debat. Oplæg om det gode debatindlæg ved Uniavisens debatredaktør AMALIE LANGBALLE Uniavisen holder årets første debatkursus 14. maj kl. 15-17 i Studenterhuset. Alle er velkomne. Læs mere og tilmeld dig helt gratis på uniavisen.dk/