18 FORBUNDET JEG KAN GODT LIDE DANSKERNES BALANCE MELLEM ARBEJDE OG FRITID Hvordan var dit første møde med KU? Jeg har tidligere været udvekslingsstuderende på Aarhus Universitet, og det var jeg fuldstændig vild med. Derfor var jeg hooked på at tage hele min overbygning i Danmark, og min underviser anbefalede mig at tage min master i København. Jeg troede ikke, at det kunne overgå Aarhus, men på tre dage blev jeg forelsket i København. Og KU er fantastisk. Jeg elsker den vibe og diversitet, man finder her, siger Amalya Cohavi. Hvad er dit indtryk af dine danske medstuderende? Jeg er meget udadvendt, og hvis jeg vil have venner, er det ikke svært for mig, siger Amalya Cohavi, der generelt oplever, at danskere viser interesse for hende og hendes baggrund. Alligevel mærker hun indimellem en barriere. Folk får venner og bekendte gennem de første mange år af deres liv. De møder mig relativt sent, så jeg skal gøre en større indsats for at blive deres ven. Men det gør mig ikke så meget, det er jo fuldt forståeligt, siger hun og fortsætter: Til gengæld er det akademiske samarbejde meget socialt. Vi har mange gruppeopgaver, som kan give adgang til at lære folk at kende. Selvom den danske alkoholkultur kommer som et chok for nogle internationale studerende, er Amalya Cohavi ikke skeptisk. Ifølge hende er der plads til alle også dem, der ikke drikker. Og som hun selv påpeger, er hun hurtigt blevet assimileret. Amalya (25) kommer fra Jerusalem og er kandidatstuderende på Security Risk Management. Jeg har lige været til eksamen. Det fejrede vi med en øl på Studenterhuset, griner hun. Amalya Cohavi vil efter eget udsagn gøre alt for at blive i København. Jeg kan godt lide livet her. Jeg er også gået i gang med at lære dansk, for jeg tror, det vil hjælpe mig til at blive mere inkluderet. Jeg kan godt lide danskernes balance mellem arbejde og fritid. Det tiltaler mig. Og så er jeg også blevet ret vild med danskernes måde at håndtere problemer på, siger Amalya Cohavi og giver et eksempel: I undervisningen skal vi ofte løse opgaver, der tager udgangspunkt i virkeligheden, for eksempel klimaforandringer. I Danmark er der plads til at diskutere og tale om tingene på en måde, jeg ikke har oplevet før. Man kan være kritisk og ærlig på samme tid. Hvilke gode råd vil du give til andre, der kommer til Danmark for at studere? Jeg har mange. Når universitetet har telefontid i et bestemt tidsrum, så nytter det ikke noget at troppe op på kontoret og tro, at der er et menneske, som kan hjælpe dig, siger Amalya Cohavi, som indimellem har følt sig en smule lost på universitetet. Hun kan egentlig godt lide, at man som studerende på KU har stort ansvar for sig selv og egen læring, men det kan også blive lidt for meget, mener hun. DET ER OVERVÆLDENDE, AT UNDERVISERNE ER SÅ HJÆLPSOMME Hvordan var dit første møde med København og KU? Det var rigtig godt. Jeg kunne med det samme lide den afslappede atmosfære. Jeg ledte efter en master i Global Health i udlandet, og da det viste sig, at Københavns Universitet havde sådan en, blev min nysgerrighed vakt, siger Augustin Lambert. Han har læst sin bachelor i Holland og var på sommerferie i København, som han oplevede som en fed by, der dog var ret dyr at opholde sig i. Da jeg startede på KU, blev jeg overvældet af, hvor hjælpsomme underviserne er. Der er betydelig forskel på undervisningskulturen i Danmark sammenlignet med Belgien og Holland, siger han. Han har oplevet, at professorerne på KU er meget støttende ikke mindst, fordi man rent faktisk få lov til at tale med dem. På Københavns Universitet er professorerne ikke en autoritet. Eller, det føles i hvert fald ikke sådan, siger Augustin Lambert. Til gengæld oplever han indimellem administrationen som desorienteret, og det kan være forvirrende som ny studerende i byen. Men København er en fed studieby, understreger Augustin Lambert, som synes, byen på mange måder minder om Bruxelles. Jeg savner selvfølgelig de belgiske pomfritter, griner han. I det hele taget er han ikke udpræget fan af den danske madkultur, men kærligheden til øl er de to nationer fælles om, siger han. I Belgien kan vi også godt lide at drikke øl. Så man kan sige, at jeg er trænet hjemmefra. AMALYA COHAVI Hvad er dit indtryk af dine danske medstuderende? Det kan være svært, hvis man - som jeg - ikke taler dansk. Mange af mine medstuderende er gode til at tale engelsk, men hvis vi for eksempel er en blandet gruppe, slår folk lynhurtigt over i dansk, siger han. Han tilføjer, at han har mange cool danske venner, men godt kan komme til at føle sig udenfor, når de taler et sprog, han ikke forstår. Hvad er den største kulturforskel mellem belgiere og danskere? Den danske tillidskultur. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men det der med at tage bestik og tallerkner med fra kantinen og love, at man afleverer det tilbage, det ville aldrig ske i Belgien, siger han og fortsætter: Bare det, at der er selvbetjening på kaffestandene på campus, hvor ingen tjekker, om du stjæler. Det elsker jeg. Augustin Lambert ved ikke, om han vil blive i Danmark for altid, men han er ikke afvisende over for ideen. Det kommer nok an på, om jeg kan få job i København, siger han. Hvilke gode råd ville du give til andre, der kommer til Danmark for at studere? Vær åben for at prøve alt. Tag til en anden by i Danmark, rejs rundt. Smag på maden, også selv om den ikke er noget for dig. Brug tid sammen med dine medstuderende og deltag aktivt i legene ved studiestart, også selv om de måske virker fjollede. AUGUSTIN LAMBERT Augustin (23) kommer fra Bruxelles og er kandidatstuderende på Global Health. NR 1. FEBRUAR 2024 ET ØKSEHUG I ADMINISTRATIONEN LANGT LIV: HVAD KAN VI LÆRE AF DYRENE KU IFØLGE DE INTERNATIONALE STUDERENDE TEGNEREN DER BLEV CHEFREDAKTØR PÅ UNIAVISEN HUN RYDDER VEJEN FOR ESKE WILLERSLEV NY VILD FORSKERBEVÆGELSE INDHOLD 2 LEDER Et øksehug i administrationen P GRY BARTROFF GAIHEDE Konstitueret chefredaktør å Uniavisen har vi en ledig journaliststilling slået op til besættelse 1. april. Den dag har vi jo tradition for at slå gækken løs, men det føltes alligevel som en virkelig uvelkommen spøg, da vi på r INDHOLD 3 8 AI-fortællinger fra læsesalene 4 I laboratoriet: Nicklas Brendborg eksperimenterer på sig selv 10 HOLDET: Hun ser sig selv som Eske Willerslevs sneplov 12 EMERITUS: Det modsatte af historieløs 16 På udveksling i København: Mød Eshwarya, Amalya og Augustin 19 Vild med vilje: N LANGT LIV BAGLÆNS ÆLDES 5 GOPLER Nicklas Brendborg blev bestsellerforfatter med to bøger om, hvordan vi kan leve længere. Inspirationen kommer fra dyreriget og eksperimenter på egen krop. Vi besøgte ham i laboratoriet på Center for Aktiv Sundhed, hvor han er ph.d.-studerende. Af CAMILLA SKOVGAA 6 LANGT LIV NICKLAS BRENDBORG ROSER FRA EN GURU Følger man Nicklas Brendborg på sociale medier, står det klart, at hverdagen i øjeblikket er fyldt med meget andet end arbejdet på Center for Aktiv Sundhed. Kalenderen bugner af foredrag, som skal afholdes, og interview, der skal afvikles. Men han LANGT LIV I arbejdet med sine bøger har Nicklas Brendborg gennemtrawlet tusindvis af forskningsartikler om aldring hos både mennesker og dyr for derefter at trække røde tråde mellem de forskellige fund og formidle det, så almindelige mennesker kan forstå det. Det hele startede af ren og skær egenin CHATGPT Af ANDREAS ESBJØRNSEN 8 Oldgræsk kommer til live, og EU-domme bliver kategoriseret, når studerende på Københavns Universitet bruger ChatGPT og andre AI-værktøjer til oplæsning og eksamen. Uniavisen har besøgt en række eksamensramte studerende fra forskellige studier, der fortæller, hvorda CHATGPT 9 På kurset Introduction to Nuclear and Particle Vi bruger det meget, når vi ikke kan finde svaret i Physics skulle man svare på en række revision hverken bøgerne eller på forelæsningsslides. Det questions, som ikke skulle afleveres, men som kunne for eksempel være forskellen på HOLDET Hvis forskere og studerende skal brillere på Københavns Universitet, har de brug for et godt støttesystem. Vi kender dem som TAP, det tekniskadministrative personale, som Uniavisen hylder med denne serie. HOLDET 11 JEG SER MIG SELV SOM ESKES SNEPLOV Anna Razeto Richter styrer Eske Willerslevs hektiske kalender og holder sammen på alle projekter på Center for Geogenetik. Hun har en ph.d. i arkæologi, en fortid hos Tiffanys og en mening om administrationsreformen. Fortalt til GRY BARTROFF GAIHEDE Fot EMERITUS 13 Lektor emeritus Jørgen Bæk Simonsen fik sit verdensbillede omstyrtet i en kibbutz som ung. Som islamforsker har han været politisk skydeskive, og som underviser har han banket i bordet over for troende studerende. DET MODSATTE AF HISTORIELØS Af ANDREAS ESBJØRNSEN Foto JONAS PRYNER AND 14 EMERITUS Det var en berigelse, at der begyndte at komme studerende med mellemøstlig kulturbaggrund, siger Jørgen Bæk Simonsen. Nogle af dem var troende, og somme tider måtte han banke i bordet og sige det her er altså islamiske studier, hvor vi belyser islam historisk og akademisk. Simonsen ti EMERITUS 15 VORES STUDERENDE HAR I DAG EN BEKYMRENDE LILLE FORSTÅELSE FOR HISTORIEN LEKTOR EMERITUS JØRGEN BÆK SIMONSEN lige værdikamp og samme år som kaprede fly skabte rædsel i New York og resten af Vesten, fik Jørgen Bæk Simonsen nemlig muligheden over alle muligheder. Han blev udpeget som di 16 FORBUNDET MØD ESHWARYA, AMALYA OG AUGUSTIN tre internationale studerende, der gerne vil tættere på danske studerende Som led i kandidatreformen vil regeringen have flere internationale studerende på danske universiteter. Men hvordan er det at være international studerende i København? Vi bes FORBUNDET KØBENHAVN KOMMER IKKE TIL DIG. DU SKAL KOMME TIL KØBENHAVN Hvordan var dit første møde med KU? Ret kaotisk. Jeg skulle have mine første timer på CSS, som er en gammel hospitalsbygning. Jeg farede totalt vild. Pludselig havde jeg forvildet mig ned i kælderen, hvor der ikke var et øje, fort 18 FORBUNDET JEG KAN GODT LIDE DANSKERNES BALANCE MELLEM ARBEJDE OG FRITID Hvordan var dit første møde med KU? Jeg har tidligere været udvekslingsstuderende på Aarhus Universitet, og det var jeg fuldstændig vild med. Derfor var jeg hooked på at tage hele min overbygning i Danmark, og min undervise FRIHEDSKAMP 19 VILD MED VILJE Af CAMILLA SKOVGAARD THOMSEN Illustration CLARA JETSMARK En yngre forsker og en etableret professor kommer ad forskellige stier til samme konklusion: Forskningen har det ad helvede til. Derfor vil Maria Toft og Ole Wæver danne en fri forskerbevægelse med plads til k 20 FRIHEDSKAMP Der er opstået en kynisme, hvor forskere har lært at spille spillet. De har lært, hvordan man skriver bullshit-dokumenter PROFESSOR OLE WÆVER Jeg vidste godt, at det ville blive totalt kamikaze. Men jeg kunne simpelthen ikke holde det ud længere, sagde hun dengang til Uniavisen. FRIHEDSKAMP 21 Maria Toft (f. 1990) er cand.scient.pol. Ikke færdiggjort ph.d.-studium ved Institut for Statskundskab, KU indtil 2023. Startede i 2022 kampagnen #pleasedontstealmywork mod forskningstyveri og siden bevægelsen 'Sæt forskningen Fri', der opnåede 2.525 underskrifter. I dag selvstændig 22 KULTURARV NARKISMENS SPROG ER FORSTUMMET Af EMMA SØE NALDAL & ANDREAS ESBJØRNSEN Uniavisen tog på ildelugtende reportagetur i jagten på de rebelske budskaber, de studerende har tradition for at udveksle på toiletterne. Men skriften på væggen anno 2024 er ... væk? Graffitien er savnet af mang KULTURARV 23 Disse udsagn er fra humanisternes toiletter år 2019, dengang der var gang i den. I dag er væggene hvide. Vi besøgte rækkevis af toiletter på flere etager i alle bygninger på Amager, og vi fandt virkelig ikke meget. Til gengæld så vi en ting, der rørte os, som god graffiti gør. En så TEMA I 2023 fyldte Uniavisen 50 år. Vi fortæller historien om os selv, den fri presse på KU, gennem de redaktører, der har tegnet mediet. Dette er fjerde og sidste kapitel. Du kan læse de foregående artikler på uniavisen.dk. UNIAVISEN 50 ÅR 25 Tegneren, der kom ind fra baghaven og blev chefredaktør midt i en kulturkamp Som studerende tegnede han Maltes Spalte, som færdiguddannet blev han fastansat webredaktør, og i 2019 blev Christoffer Zieler chefredaktør for Uniavisen. Hans tid blev præget af køn, krænkelser og coro 26 UNIAVISEN 50 ÅR UNIAVISEN 50 ÅR Der er også de universitetshistorier, som fik pressen til at læse med. De blev til større historier, der sneg sig ind i den offentlige debat, de vækkede mange følelser. De historier handlede om grænseoverskridende rusture, mexicanerhatte og pronomener. Universitetet blev i de år cen 28 Folk flippede ud over den digitalisering, fordi det blev betragtet som et forsøg på at lukke ned for den her demokratiske bastion, som avisen var og er, mindes Christoffer Zieler og fortsætter: Om det egentlig var sådan, at Ralf Hemmingsen og Lykke Friis tænkte, hvis vi digitaliserer det, så fo 30 KLUMMER DE STUDERENDE ADMINISTRATIONSREFORMEN RAMMER DE STUDERENDE BÅDE PÅ GODT OG ONDT Af ANDRIAS NOLSØE Forperson for Studenterrådet EMMA DUE Næstforperson for Studenterrådet Et universitet er uddannelse, forskning og formidling. Men universitetet danner også ramme for en masse mennesker Kæmp for alt hvad du har kært Modstand siden 1943 Få styr på studieliv, dagpenge og forsikring én gang for alle Meld dig ind i DM & MA og få hjælp til din jobsøgning, billige forsikringer og ret til dagpenge efter studiet. Fagforeningen DM er gratis det første år og koster derefter 20 kr./md. rest DEBAT KURSUS Hør GLENN BECH fortælle om sin vej ind i den offentlige debat. Oplæg om det gode debatindlæg ved Uniavisens debatredaktør AMALIE LANGBALLE Uniavisen holder årets første debatkursus 14. maj kl. 15-17 i Studenterhuset. Alle er velkomne. Læs mere og tilmeld dig helt gratis på uniavisen.dk/