FRIHEDSKAMP 21 Maria Toft (f. 1990) er cand.scient.pol. Ikke færdiggjort ph.d.-studium ved Institut for Statskundskab, KU indtil 2023. Startede i 2022 kampagnen #pleasedontstealmywork mod forskningstyveri og siden bevægelsen 'Sæt forskningen Fri', der opnåede 2.525 underskrifter. I dag selvstændig foredragsholder om den grønne omstilling gennem fællesskaber og poesi. Arbejder også på at færdiggøre sin ph.d.-afhandling. Ole Wæver (f. 1960) er cand.phil. og ph.d. i statskundskab. Professor i international politik ved Institut for Statskundskab, KU siden 1999. Tidligere formand for Forskningspolitisk Udvalg i Videnskabernes Selskab. Internationalt kendt for begrebet sikkerhedsliggørelse og for at stå bag Københavnerskolen, en globalt indflydelsesrig teoretisk skole for studier i international politik og sikkerhedspolitik. der kvantitativt dokumenterede, at nytænkningen i videnskabelige publikationer er styrtdykket. SELVFORSYNENDE OG GÆLDFRI Maria Toft og Ole Wæver kan endnu ikke svare på, hvor og hvordan den frie forskningsbevægelse skal eksistere i verden. Men står det til Maria Toft, skal bevægelsen ikke blot manifestere sig som et samtalerum, den skal også eksistere som et fysisk sted. Det her er bare min drøm, den kan jeg slet ikke tage alle til indtægt for, griner Maria Toft og holder afværgende hænderne i vejret. Men jeg tror, at hvis vi virkelig skal lykkes med at skabe noget andet, så er vi nødt til at frisætte os selv fuldstændig. Vi er bundet af gæld, strukturer og logikker, og ideerne kan ikke trives frit i det miljø, siger hun. Maria Toft drømmer om hele forskerlandsbyer, gerne placeret tæt på naturen. Her skal forskere bo med deres familier, være nogenlunde selvforsynende og gældfri, og de skal lykkes med at forene familieliv med kreativ og nyskabende forskning. Det vil kræve en ret stor startkapital, og folk skal være indforstået med at sætte deres eget forbrug helt i bund, siger Maria Toft. Jeg spørger, om hun forestiller sig et liv og en tilværelse, hvor folk i bogstavelig forstand dedikerer hele deres eksistens til forskning. Det får straks Maria Toft og Ole Wæver til at bryde ud i latter. Jamen, det er jo hele pointen ... udbryder Ole Wæver, ... at det gør vi allerede. Der er ingen, der går ind i forskning, som ikke virkelig, virkelig brænder for det. Vi kunne have tjent langt flere penge, haft kortere arbejdstider og alle mulige andre gode ting, hvis ikke vi havde dedikeret vores liv til forskning, siger han. Og faktisk er det, Maria Toft foreslår slet ikke så hippieagtigt, som det måske lyder, indvender han: De her tanker findes jo allerede i universitetstraditionen. Hvis du tager til Cambridge eller Oxford University, finder du colleges, hvor folk spiser og lever sammen med andre forskere, og det foregår på tværs af fagdiscipliner. Det er klart, medgiver både Maria Toft og Ole Wæver, at ikke alle typer af forskning vil kunne løsrive sig fra de etablerede systemer og de eksterne finansieringer, der er omviklet af politiske og erhvervsmæssige interesser. Selvfølgelig er der nogle forhold omkring, lad os sige partikelfysisk, som kræver særlige betingelser og konstruktioner, der koster rigtig mange penge. Den slags forskning kan selvfølgelig ikke laves på en mark, siger Ole Wæver og fortsætter: I de tilfælde ser jeg nok nærmere vores bevægelse som et parallelt system, forskere kan opsøge for at få kreative input. Vi kan håbe, at nogle vil have et forskningsmæssigt dobbeltliv. Og for andre, mindre ressourcekrævende typer af forskning, kan det måske give mening at hoppe helt over hegnet. INTERNATIONALT SCHWUNG De store drømme ligger langt ude i fremtiden. I første omgang ser initiativtagerne to spor i deres fortsatte arbejde med bevægelsen. Det ene spor begynder med symposiet i april, hvor de sammen med deres skandinaviske ligesindede vil formulere et manifest, der ifølge Maria Toft skal have internationalt schwung. Det andet spor begrænser sig til den danske universitetsverden. Her drømmer initiativtagerne om at skabe større sammenhængskraft, så danske forskere på længere sigt kan få en fælles stemme. Vi vil gerne lave et forskermagasin, så alle tanker samles ét sted. Og så håber vi på, at der skabes en monitoreringsenhed for forskningsfrihed og en uafhængig klagemyndighed for forskere, der oplever forskningstyveri eller lignende, siger Maria Toft og fortsætter: Vi har også en vision om at mindske kløften mellem samfundet og forskernes viden. For eksempel ved at lave en fælles database eller et slags fritflyvende universitet med alle forskere og deres artikler, så viden bliver nemmere tilgængelig. Sådan burde det være i et oplyst demokrati. De fleste har forstået, at noget er helt galt, siger Ole Wæver: Nu håber vi bare på, at der også vil være politisk vilje til at lave om på nogle strukturer. Og mens vi venter på det, vil vi arbejde med dette alternativ, siger han. Alle involverede i projektet arbejder frivilligt i dag. Den eneste økonomi stammer fra Nordisk Sommeruniversitet (NSU), der lægger hus til symposiet i april og igen i sommeren 2024, hvor bevægelsen forhåbentlig finder mere plads og retning. Vores bevægelse knytter faktisk an til det, der var Nordisk Sommeruniversitets oprindelige tanke, siger Ole Wæver. NSU er et nordisk forskningsforum forankret i Nordisk Ministerråd, som siden 1950 har fungeret som en uafhængig akademisk institution, der organiserer vinter- og sommersymposier på tværs af discipliner i de nordiske og baltiske lande understøttet af lokale studiekredse i mange universitetsbyer. I al den tid, jeg kan huske, har NSU fungeret som et parallelt netværk, hvor forskere kan prøve vilde ideer af ved siden af deres gængse forskning. For 35-40 år siden, da jeg var ung forsker, var det et fuldstændig centralt sted for mig, siger Ole Wæver, som begræder, at NSU som så meget andet nordisk samarbejde er blevet både undermineret og udhulet økonomisk. Men det funger stadig som et af de ganske få steder, hvor man kan tænke frit, siger han. Ideer, der virker skøre i det fagdisciplinære miljø, bliver prøvet af her, og nogle af dem skaber nye forskningsspor, ja til tider helt nye forskningsområder. Det handler netop, som Maria sagde, om at man tit skal være i et rum med tillid, legesyge og kampgejst for at skabe noget vigtigt. Vi tror ikke, vi får den bedste sundhed af, at Novo Nordisk styrer det hele. Eller det mest bæredygtige samfund af, at Landbrug & Fødevarer påvirker forskningen med sine interesser, siger Maria Toft. Til gengæld tror vi på, at der kan åbne sig nye stier, som vi endnu ikke kan forestille os, når mennesker samles, og nye synapser formes. NR 1. FEBRUAR 2024 ET ØKSEHUG I ADMINISTRATIONEN LANGT LIV: HVAD KAN VI LÆRE AF DYRENE KU IFØLGE DE INTERNATIONALE STUDERENDE TEGNEREN DER BLEV CHEFREDAKTØR PÅ UNIAVISEN HUN RYDDER VEJEN FOR ESKE WILLERSLEV NY VILD FORSKERBEVÆGELSE INDHOLD 2 LEDER Et øksehug i administrationen P GRY BARTROFF GAIHEDE Konstitueret chefredaktør å Uniavisen har vi en ledig journaliststilling slået op til besættelse 1. april. Den dag har vi jo tradition for at slå gækken løs, men det føltes alligevel som en virkelig uvelkommen spøg, da vi på r INDHOLD 3 8 AI-fortællinger fra læsesalene 4 I laboratoriet: Nicklas Brendborg eksperimenterer på sig selv 10 HOLDET: Hun ser sig selv som Eske Willerslevs sneplov 12 EMERITUS: Det modsatte af historieløs 16 På udveksling i København: Mød Eshwarya, Amalya og Augustin 19 Vild med vilje: N LANGT LIV BAGLÆNS ÆLDES 5 GOPLER Nicklas Brendborg blev bestsellerforfatter med to bøger om, hvordan vi kan leve længere. Inspirationen kommer fra dyreriget og eksperimenter på egen krop. Vi besøgte ham i laboratoriet på Center for Aktiv Sundhed, hvor han er ph.d.-studerende. Af CAMILLA SKOVGAA 6 LANGT LIV NICKLAS BRENDBORG ROSER FRA EN GURU Følger man Nicklas Brendborg på sociale medier, står det klart, at hverdagen i øjeblikket er fyldt med meget andet end arbejdet på Center for Aktiv Sundhed. Kalenderen bugner af foredrag, som skal afholdes, og interview, der skal afvikles. Men han LANGT LIV I arbejdet med sine bøger har Nicklas Brendborg gennemtrawlet tusindvis af forskningsartikler om aldring hos både mennesker og dyr for derefter at trække røde tråde mellem de forskellige fund og formidle det, så almindelige mennesker kan forstå det. Det hele startede af ren og skær egenin CHATGPT Af ANDREAS ESBJØRNSEN 8 Oldgræsk kommer til live, og EU-domme bliver kategoriseret, når studerende på Københavns Universitet bruger ChatGPT og andre AI-værktøjer til oplæsning og eksamen. Uniavisen har besøgt en række eksamensramte studerende fra forskellige studier, der fortæller, hvorda CHATGPT 9 På kurset Introduction to Nuclear and Particle Vi bruger det meget, når vi ikke kan finde svaret i Physics skulle man svare på en række revision hverken bøgerne eller på forelæsningsslides. Det questions, som ikke skulle afleveres, men som kunne for eksempel være forskellen på HOLDET Hvis forskere og studerende skal brillere på Københavns Universitet, har de brug for et godt støttesystem. Vi kender dem som TAP, det tekniskadministrative personale, som Uniavisen hylder med denne serie. HOLDET 11 JEG SER MIG SELV SOM ESKES SNEPLOV Anna Razeto Richter styrer Eske Willerslevs hektiske kalender og holder sammen på alle projekter på Center for Geogenetik. Hun har en ph.d. i arkæologi, en fortid hos Tiffanys og en mening om administrationsreformen. Fortalt til GRY BARTROFF GAIHEDE Fot EMERITUS 13 Lektor emeritus Jørgen Bæk Simonsen fik sit verdensbillede omstyrtet i en kibbutz som ung. Som islamforsker har han været politisk skydeskive, og som underviser har han banket i bordet over for troende studerende. DET MODSATTE AF HISTORIELØS Af ANDREAS ESBJØRNSEN Foto JONAS PRYNER AND 14 EMERITUS Det var en berigelse, at der begyndte at komme studerende med mellemøstlig kulturbaggrund, siger Jørgen Bæk Simonsen. Nogle af dem var troende, og somme tider måtte han banke i bordet og sige det her er altså islamiske studier, hvor vi belyser islam historisk og akademisk. Simonsen ti EMERITUS 15 VORES STUDERENDE HAR I DAG EN BEKYMRENDE LILLE FORSTÅELSE FOR HISTORIEN LEKTOR EMERITUS JØRGEN BÆK SIMONSEN lige værdikamp og samme år som kaprede fly skabte rædsel i New York og resten af Vesten, fik Jørgen Bæk Simonsen nemlig muligheden over alle muligheder. Han blev udpeget som di 16 FORBUNDET MØD ESHWARYA, AMALYA OG AUGUSTIN tre internationale studerende, der gerne vil tættere på danske studerende Som led i kandidatreformen vil regeringen have flere internationale studerende på danske universiteter. Men hvordan er det at være international studerende i København? Vi bes FORBUNDET KØBENHAVN KOMMER IKKE TIL DIG. DU SKAL KOMME TIL KØBENHAVN Hvordan var dit første møde med KU? Ret kaotisk. Jeg skulle have mine første timer på CSS, som er en gammel hospitalsbygning. Jeg farede totalt vild. Pludselig havde jeg forvildet mig ned i kælderen, hvor der ikke var et øje, fort 18 FORBUNDET JEG KAN GODT LIDE DANSKERNES BALANCE MELLEM ARBEJDE OG FRITID Hvordan var dit første møde med KU? Jeg har tidligere været udvekslingsstuderende på Aarhus Universitet, og det var jeg fuldstændig vild med. Derfor var jeg hooked på at tage hele min overbygning i Danmark, og min undervise FRIHEDSKAMP 19 VILD MED VILJE Af CAMILLA SKOVGAARD THOMSEN Illustration CLARA JETSMARK En yngre forsker og en etableret professor kommer ad forskellige stier til samme konklusion: Forskningen har det ad helvede til. Derfor vil Maria Toft og Ole Wæver danne en fri forskerbevægelse med plads til k 20 FRIHEDSKAMP Der er opstået en kynisme, hvor forskere har lært at spille spillet. De har lært, hvordan man skriver bullshit-dokumenter PROFESSOR OLE WÆVER Jeg vidste godt, at det ville blive totalt kamikaze. Men jeg kunne simpelthen ikke holde det ud længere, sagde hun dengang til Uniavisen. FRIHEDSKAMP 21 Maria Toft (f. 1990) er cand.scient.pol. Ikke færdiggjort ph.d.-studium ved Institut for Statskundskab, KU indtil 2023. Startede i 2022 kampagnen #pleasedontstealmywork mod forskningstyveri og siden bevægelsen 'Sæt forskningen Fri', der opnåede 2.525 underskrifter. I dag selvstændig 22 KULTURARV NARKISMENS SPROG ER FORSTUMMET Af EMMA SØE NALDAL & ANDREAS ESBJØRNSEN Uniavisen tog på ildelugtende reportagetur i jagten på de rebelske budskaber, de studerende har tradition for at udveksle på toiletterne. Men skriften på væggen anno 2024 er ... væk? Graffitien er savnet af mang KULTURARV 23 Disse udsagn er fra humanisternes toiletter år 2019, dengang der var gang i den. I dag er væggene hvide. Vi besøgte rækkevis af toiletter på flere etager i alle bygninger på Amager, og vi fandt virkelig ikke meget. Til gengæld så vi en ting, der rørte os, som god graffiti gør. En så TEMA I 2023 fyldte Uniavisen 50 år. Vi fortæller historien om os selv, den fri presse på KU, gennem de redaktører, der har tegnet mediet. Dette er fjerde og sidste kapitel. Du kan læse de foregående artikler på uniavisen.dk. UNIAVISEN 50 ÅR 25 Tegneren, der kom ind fra baghaven og blev chefredaktør midt i en kulturkamp Som studerende tegnede han Maltes Spalte, som færdiguddannet blev han fastansat webredaktør, og i 2019 blev Christoffer Zieler chefredaktør for Uniavisen. Hans tid blev præget af køn, krænkelser og coro 26 UNIAVISEN 50 ÅR UNIAVISEN 50 ÅR Der er også de universitetshistorier, som fik pressen til at læse med. De blev til større historier, der sneg sig ind i den offentlige debat, de vækkede mange følelser. De historier handlede om grænseoverskridende rusture, mexicanerhatte og pronomener. Universitetet blev i de år cen 28 Folk flippede ud over den digitalisering, fordi det blev betragtet som et forsøg på at lukke ned for den her demokratiske bastion, som avisen var og er, mindes Christoffer Zieler og fortsætter: Om det egentlig var sådan, at Ralf Hemmingsen og Lykke Friis tænkte, hvis vi digitaliserer det, så fo 30 KLUMMER DE STUDERENDE ADMINISTRATIONSREFORMEN RAMMER DE STUDERENDE BÅDE PÅ GODT OG ONDT Af ANDRIAS NOLSØE Forperson for Studenterrådet EMMA DUE Næstforperson for Studenterrådet Et universitet er uddannelse, forskning og formidling. Men universitetet danner også ramme for en masse mennesker Kæmp for alt hvad du har kært Modstand siden 1943 Få styr på studieliv, dagpenge og forsikring én gang for alle Meld dig ind i DM & MA og få hjælp til din jobsøgning, billige forsikringer og ret til dagpenge efter studiet. Fagforeningen DM er gratis det første år og koster derefter 20 kr./md. rest DEBAT KURSUS Hør GLENN BECH fortælle om sin vej ind i den offentlige debat. Oplæg om det gode debatindlæg ved Uniavisens debatredaktør AMALIE LANGBALLE Uniavisen holder årets første debatkursus 14. maj kl. 15-17 i Studenterhuset. Alle er velkomne. Læs mere og tilmeld dig helt gratis på uniavisen.dk/