16 FORBUNDET MØD ESHWARYA, AMALYA OG AUGUSTIN tre internationale studerende, der gerne vil tættere på danske studerende Som led i kandidatreformen vil regeringen have flere internationale studerende på danske universiteter. Men hvordan er det at være international studerende i København? Vi besøgte Studenterhuset, der samler studerende fra alle verdenshjørner og mødte studerende fra Indien, Jerusalem og Bruxelles. Af FILIZ YASAR OG CAMILLA SKOVGAARD THOMSEN Foto JONAS PRYNER ANDERSEN N år man træder ind ad svingdøren til Studenterhuset på Købmagergade, rammes man af en række forskellige indtryk. Duften af kaffe, grin fra enten de frivillige i baren eller gæsterne ved bordene, ivrig tasten på de mange medbragte bærbare og så, selvfølgelig, en summen fra igangværende samtaler. Og her lyder mange andre sprog end bare dansk. Studenterhuset er en selvstændig forening tilknyttet Københavns Universitet, der drives af en frivillig bestyrelse af studerende. Her er alle studerende velkomne, men der er særligt én gruppe, der fylder i foreningens lokaler og miljø. Det er byens internationale studerende, der finder fællesskab med ligesindede ved forskellige ryste-sammen-arrangementer eller som frivillige i Studenterhusets bar. BUNDPLACERING I GÆSTFRIHED De internationale studerende har forskellige behov, men det vigtigste er, at de ikke føler sig ensomme, mens de er her. Mange guides mod Studenterhuset, hvor vi har særligt fokus på, at de kan møde andre i samme situation, siger Jacob Ørum, som er direktør for Studenterhuset og engagerer omkring 300 frivillige hvert semester. Et år var hele 40 forskellige nationaliteter repræsenteret i den frivillige stab, fortæller direktøren, der også understreger, at studerende skal kunne tale engelsk, hvis de vil være frivillige hos Studenterhuset. Alle er velkomne i Studenterhuset. Vi forsøger at skabe et sted, hvor danske og internationale studerende kan mødes og blande sig med hinanden. Det kan nemlig være svært for de internationale studerende at komme ind på livet af danskerne, siger Jacob Ørum, der vurderer, at fordelingen mellem danske og internationale studerende er cirka halv/ halv i Studenterhuset. Han henviser blandt andet til en survey fra netværksorganisationen InterNations, der hvert år laves blandt expats på tværs af mere end 50 lande. Danmark scorer højt på parametre som bæredygtig- hed, infrastruktur og sikkerhed, men får bundplacering, når det kommer til gæstfrihed. Vi ligger allernederst i kategorien finding friends. Det er et problem, for vi vil jo rigtig gerne give nogle af internationale studerende lyst til at blive på det danske arbejdsmarked bagefter, siger Jacob Ørum. STUDENTERHUSET-BABYER Han oplever de internationale studerende som megaseje, fulde af innovative tanker og iværksætteri. Og derfor ærgrer han sig over, at det danske samfund og ikke mindst Københavns Universitet ikke formår at gribe dem bedre. Vi burde alle være bedre til at åbne vores interessefællesskaber for andre end danskere. Det gælder både vinklubben, sportsaktiviteter og vores frivillige foreninger, siger han og fortsætter: Hvad angår Københavns Universitet er det ofte svært for internationale studerende at finde frem til foreninger, hvor de også møder danske studerende. Det skyldes blandt andet, at mange foreninger kun har information på dansk, selvom internationale studerende er velkomne. Det er ærgerligt. Selvom Studenterhuset især skaber fællesskab for de internationale studerende, understreger Jacob Ørum, at stedet er lige så meget til for de danske studerende. Vi gør alt, vi kan, for at skabe et stærkt studiemiljø for alle studerende, der har brug for det. Det kan også være studerende, som måske ikke lige er faldet i hak i deres studiemiljø og gerne vil danne nye fællesskaber, siger han: Jeg synes, vi lykkes ret godt i tidens løb er der opstået mange Studenterhuset-ægteskaber, babyer og stærke venskaber. NR 1. FEBRUAR 2024 ET ØKSEHUG I ADMINISTRATIONEN LANGT LIV: HVAD KAN VI LÆRE AF DYRENE KU IFØLGE DE INTERNATIONALE STUDERENDE TEGNEREN DER BLEV CHEFREDAKTØR PÅ UNIAVISEN HUN RYDDER VEJEN FOR ESKE WILLERSLEV NY VILD FORSKERBEVÆGELSE INDHOLD 2 LEDER Et øksehug i administrationen P GRY BARTROFF GAIHEDE Konstitueret chefredaktør å Uniavisen har vi en ledig journaliststilling slået op til besættelse 1. april. Den dag har vi jo tradition for at slå gækken løs, men det føltes alligevel som en virkelig uvelkommen spøg, da vi på r INDHOLD 3 8 AI-fortællinger fra læsesalene 4 I laboratoriet: Nicklas Brendborg eksperimenterer på sig selv 10 HOLDET: Hun ser sig selv som Eske Willerslevs sneplov 12 EMERITUS: Det modsatte af historieløs 16 På udveksling i København: Mød Eshwarya, Amalya og Augustin 19 Vild med vilje: N LANGT LIV BAGLÆNS ÆLDES 5 GOPLER Nicklas Brendborg blev bestsellerforfatter med to bøger om, hvordan vi kan leve længere. Inspirationen kommer fra dyreriget og eksperimenter på egen krop. Vi besøgte ham i laboratoriet på Center for Aktiv Sundhed, hvor han er ph.d.-studerende. Af CAMILLA SKOVGAA 6 LANGT LIV NICKLAS BRENDBORG ROSER FRA EN GURU Følger man Nicklas Brendborg på sociale medier, står det klart, at hverdagen i øjeblikket er fyldt med meget andet end arbejdet på Center for Aktiv Sundhed. Kalenderen bugner af foredrag, som skal afholdes, og interview, der skal afvikles. Men han LANGT LIV I arbejdet med sine bøger har Nicklas Brendborg gennemtrawlet tusindvis af forskningsartikler om aldring hos både mennesker og dyr for derefter at trække røde tråde mellem de forskellige fund og formidle det, så almindelige mennesker kan forstå det. Det hele startede af ren og skær egenin CHATGPT Af ANDREAS ESBJØRNSEN 8 Oldgræsk kommer til live, og EU-domme bliver kategoriseret, når studerende på Københavns Universitet bruger ChatGPT og andre AI-værktøjer til oplæsning og eksamen. Uniavisen har besøgt en række eksamensramte studerende fra forskellige studier, der fortæller, hvorda CHATGPT 9 På kurset Introduction to Nuclear and Particle Vi bruger det meget, når vi ikke kan finde svaret i Physics skulle man svare på en række revision hverken bøgerne eller på forelæsningsslides. Det questions, som ikke skulle afleveres, men som kunne for eksempel være forskellen på HOLDET Hvis forskere og studerende skal brillere på Københavns Universitet, har de brug for et godt støttesystem. Vi kender dem som TAP, det tekniskadministrative personale, som Uniavisen hylder med denne serie. HOLDET 11 JEG SER MIG SELV SOM ESKES SNEPLOV Anna Razeto Richter styrer Eske Willerslevs hektiske kalender og holder sammen på alle projekter på Center for Geogenetik. Hun har en ph.d. i arkæologi, en fortid hos Tiffanys og en mening om administrationsreformen. Fortalt til GRY BARTROFF GAIHEDE Fot EMERITUS 13 Lektor emeritus Jørgen Bæk Simonsen fik sit verdensbillede omstyrtet i en kibbutz som ung. Som islamforsker har han været politisk skydeskive, og som underviser har han banket i bordet over for troende studerende. DET MODSATTE AF HISTORIELØS Af ANDREAS ESBJØRNSEN Foto JONAS PRYNER AND 14 EMERITUS Det var en berigelse, at der begyndte at komme studerende med mellemøstlig kulturbaggrund, siger Jørgen Bæk Simonsen. Nogle af dem var troende, og somme tider måtte han banke i bordet og sige det her er altså islamiske studier, hvor vi belyser islam historisk og akademisk. Simonsen ti EMERITUS 15 VORES STUDERENDE HAR I DAG EN BEKYMRENDE LILLE FORSTÅELSE FOR HISTORIEN LEKTOR EMERITUS JØRGEN BÆK SIMONSEN lige værdikamp og samme år som kaprede fly skabte rædsel i New York og resten af Vesten, fik Jørgen Bæk Simonsen nemlig muligheden over alle muligheder. Han blev udpeget som di 16 FORBUNDET MØD ESHWARYA, AMALYA OG AUGUSTIN tre internationale studerende, der gerne vil tættere på danske studerende Som led i kandidatreformen vil regeringen have flere internationale studerende på danske universiteter. Men hvordan er det at være international studerende i København? Vi bes FORBUNDET KØBENHAVN KOMMER IKKE TIL DIG. DU SKAL KOMME TIL KØBENHAVN Hvordan var dit første møde med KU? Ret kaotisk. Jeg skulle have mine første timer på CSS, som er en gammel hospitalsbygning. Jeg farede totalt vild. Pludselig havde jeg forvildet mig ned i kælderen, hvor der ikke var et øje, fort 18 FORBUNDET JEG KAN GODT LIDE DANSKERNES BALANCE MELLEM ARBEJDE OG FRITID Hvordan var dit første møde med KU? Jeg har tidligere været udvekslingsstuderende på Aarhus Universitet, og det var jeg fuldstændig vild med. Derfor var jeg hooked på at tage hele min overbygning i Danmark, og min undervise FRIHEDSKAMP 19 VILD MED VILJE Af CAMILLA SKOVGAARD THOMSEN Illustration CLARA JETSMARK En yngre forsker og en etableret professor kommer ad forskellige stier til samme konklusion: Forskningen har det ad helvede til. Derfor vil Maria Toft og Ole Wæver danne en fri forskerbevægelse med plads til k 20 FRIHEDSKAMP Der er opstået en kynisme, hvor forskere har lært at spille spillet. De har lært, hvordan man skriver bullshit-dokumenter PROFESSOR OLE WÆVER Jeg vidste godt, at det ville blive totalt kamikaze. Men jeg kunne simpelthen ikke holde det ud længere, sagde hun dengang til Uniavisen. FRIHEDSKAMP 21 Maria Toft (f. 1990) er cand.scient.pol. Ikke færdiggjort ph.d.-studium ved Institut for Statskundskab, KU indtil 2023. Startede i 2022 kampagnen #pleasedontstealmywork mod forskningstyveri og siden bevægelsen 'Sæt forskningen Fri', der opnåede 2.525 underskrifter. I dag selvstændig 22 KULTURARV NARKISMENS SPROG ER FORSTUMMET Af EMMA SØE NALDAL & ANDREAS ESBJØRNSEN Uniavisen tog på ildelugtende reportagetur i jagten på de rebelske budskaber, de studerende har tradition for at udveksle på toiletterne. Men skriften på væggen anno 2024 er ... væk? Graffitien er savnet af mang KULTURARV 23 Disse udsagn er fra humanisternes toiletter år 2019, dengang der var gang i den. I dag er væggene hvide. Vi besøgte rækkevis af toiletter på flere etager i alle bygninger på Amager, og vi fandt virkelig ikke meget. Til gengæld så vi en ting, der rørte os, som god graffiti gør. En så TEMA I 2023 fyldte Uniavisen 50 år. Vi fortæller historien om os selv, den fri presse på KU, gennem de redaktører, der har tegnet mediet. Dette er fjerde og sidste kapitel. Du kan læse de foregående artikler på uniavisen.dk. UNIAVISEN 50 ÅR 25 Tegneren, der kom ind fra baghaven og blev chefredaktør midt i en kulturkamp Som studerende tegnede han Maltes Spalte, som færdiguddannet blev han fastansat webredaktør, og i 2019 blev Christoffer Zieler chefredaktør for Uniavisen. Hans tid blev præget af køn, krænkelser og coro 26 UNIAVISEN 50 ÅR UNIAVISEN 50 ÅR Der er også de universitetshistorier, som fik pressen til at læse med. De blev til større historier, der sneg sig ind i den offentlige debat, de vækkede mange følelser. De historier handlede om grænseoverskridende rusture, mexicanerhatte og pronomener. Universitetet blev i de år cen 28 Folk flippede ud over den digitalisering, fordi det blev betragtet som et forsøg på at lukke ned for den her demokratiske bastion, som avisen var og er, mindes Christoffer Zieler og fortsætter: Om det egentlig var sådan, at Ralf Hemmingsen og Lykke Friis tænkte, hvis vi digitaliserer det, så fo 30 KLUMMER DE STUDERENDE ADMINISTRATIONSREFORMEN RAMMER DE STUDERENDE BÅDE PÅ GODT OG ONDT Af ANDRIAS NOLSØE Forperson for Studenterrådet EMMA DUE Næstforperson for Studenterrådet Et universitet er uddannelse, forskning og formidling. Men universitetet danner også ramme for en masse mennesker Kæmp for alt hvad du har kært Modstand siden 1943 Få styr på studieliv, dagpenge og forsikring én gang for alle Meld dig ind i DM & MA og få hjælp til din jobsøgning, billige forsikringer og ret til dagpenge efter studiet. Fagforeningen DM er gratis det første år og koster derefter 20 kr./md. rest DEBAT KURSUS Hør GLENN BECH fortælle om sin vej ind i den offentlige debat. Oplæg om det gode debatindlæg ved Uniavisens debatredaktør AMALIE LANGBALLE Uniavisen holder årets første debatkursus 14. maj kl. 15-17 i Studenterhuset. Alle er velkomne. Læs mere og tilmeld dig helt gratis på uniavisen.dk/