LANGT LIV I arbejdet med sine bøger har Nicklas Brendborg gennemtrawlet tusindvis af forskningsartikler om aldring hos både mennesker og dyr for derefter at trække røde tråde mellem de forskellige fund og formidle det, så almindelige mennesker kan forstå det. Det hele startede af ren og skær egeninteresse. På et tidspunkt tænkte jeg, det kunne være fedt, hvis jeg kunne dele den viden, jeg havde fået med andre, så de ikke behøver at sidde og læse alt det, som jeg har været igennem, siger han. For tiden har Nicklas Brendborg bevæget sig ud af forskningsartiklerne og ind i laboratorierne, hvor han selv står med fingrene i jorden. Eller menneskecellerne, om man vil. I arbejdet med mine bøger er jeg nogle gange stødt på spørgsmål, som tidligere forskning ikke har kunnet forklare. Det er fedt at forske selv og på den måde være med til at udfylde nogle af videnskabens huller, siger han. Hvad angår mig selv, aner jeg det ikke. Jeg kan blive ramt af en bus i morgen. Jeg kan få kræft, selv om jeg har gjort alt for at forebygge det. Lige meget, hvor sundt man lever, kan man altid være uheldig. ET LILLE STYKKE MENNESKELÅR Og hvad er det så, Nicklas Brendborg står og laver med de skrøbelige menneskeceller i det sterile laboratorium? Den del taler han ikke mere om end højst nødvendigt. Jeg ved ikke helt, hvor meget jeg skal sige. Han tøver et kort øjeblik. Vi arbejder ret intenst på nogle resultater, som vi håber at komme først med. I overordnede træk kan jeg fortælle, at det handler om, hvordan aldring påvirker både unge og gamle muskelceller, og hvordan det siden påvirker hjernen, siger han. Det konkrete arbejde består i først at indsamle muskelvævsprøver, biopsier, fra både unge og ældre mennesker. Man jager en kæmpestor nål ned i låret på folk. Det er noget, vi er rigtig gode til herinde, griner Nicklas Brendborg og skærer ansigt. For få måneder siden fik han selv suget muskelvæv ud af låret. Den menneskelige ofring i videnskabens navn ligner en lille klump hakkekød. Det var faktisk ikke så slemt, selv om det ser ret ubehageligt ud. Man bliver jo bedøvet først, siger han. Når muskelvævet er ude, handler det om at få cellerne til at gro. Vi lægger et medie oven på dem, så vi kan fodre dem med forskellige ting sukkerstoffer og den slags. Og så holder vi øje med, hvordan de reagerer og om de udskiller et eller andet, vi kan se, har en effekt, siger han og stopper brat. Præcis hvilken effekt, ønsker han ikke at uddybe. Men det lyder jo angiveligt som om, Nicklas Brendborgs forskning faktisk er et spædt forsøg på at skabe et middel, der kan modarbejde aldringen. Det vil han ikke umiddelbart bekræfte. Men han vover at afsløre, at forskningen handler om at nedsætte farten på aldringen i hjernen. Tror du, det kan lade sig gøre? Ja, ellers var vi ikke gået i gang. 55 BLIVER DET NYE 35 Nicklas Brendborg er med egne ord ekstremt fascineret af aldring. Al forskning peger på, at den allerstørste risikofaktor for dødelige sygdomme som kræft, demens og blodpropper er aldring. En på 28 år, mig for eksempel, har væsentlig lavere risiko for at få de sygdomme end en på 80. Ting som rygning øger selvfølgelig 7 DROP DIN KUR også risikoen men slet ikke i samme grad som aldring, siger han. Hvis vi finder en måde at bremse aldringen på, kan vi ramme alle de her sygdomme på én gang. Ved ikke at blive gamle? Det er selvfølgelig meget optimistisk at tro, at vi ikke længere skal ældes. Men hvis vi kan blive klogere på nogle af de centrale mekanismer, der gør, at vi bliver ældre, kan vi måske også finde måder at bremse dem på, siger Nicklas Brendborg og eksemplificerer: Ser vi på folk, som er blevet 110 år gamle, ender de som regel med at dø af de samme ting som alle andre en blodprop, kræft, den slags. Men pointen er, at sygdommene indtræffer 20-30 år senere hos nogen. Hvorfor? I fremtiden spår Nicklas Brendborg, at vi vil finde metoder til at bremse aldringen, så en 90-årig vil have en biologisk alder på 70. 55 bliver det nye 35. Og så videre. Jeg spørger, hvorfor han mener, det er attraktivt at udskyde alderdommen, døden. Det er ikke første gang, han er blevet spurgt om det, så han har svar parat. Det er ikke et glansbillede at blive gammel. Det er faktisk ret grufuldt. Selvfølgelig skal vi dø, men hvis vi får mulighed for at forlænge livet og udskyde de sygdomme, vi som regel dør af, hvorfor så ikke gøre det? Nicklas Brendborg holder en tænkepause. Hvis du mener, at livet har en værdi i sig selv, hvorfor så ikke lade det vare så længe som muligt? De senere år er Nicklas Brendborg gået til ekstremer for at optimere sin egen sundhed. For eksempel har han testet en kur, som udelukkende bestod i at spise kogte kartofler, verdens mest mættende fødevare. Han har også prøvet stenalderkost, vegansk kost, low carb og sådan cirka alle særlige diæter, man kan forestille sig. Men helt ærligt, jeg har fundet ud af, at det ikke gør den store forskel, om du følger en ekstrem diæt eller bare sørger for at spise masser af grøntsager og så lidt forarbejdet mad så muligt, siger han. Det ved han blandt andet, fordi han har mulighed for at teste sin egen sundhed på alle tænkelige parametre. Jeg har haft det med hurtigt at blive fascineret af forskellige sundhedstrends og så lade mit liv styre af det i perioder. I dag spiser jeg en almindelig sund kost, og mine blodprøver, mit kondital og min fedtprocent ligger helt fint. Det eneste Nicklas Brendborg i øjeblikket lader sig styre af, er 80-20-princippet, som han kalder det. Han spiser sund, ikke forarbejdet mad 80 procent af tiden, resten af tiden tillader han sig at skeje ud med fastfood eller sukker. EN HUMMERS LIVSREJSE VANDMÆND I AKVARIET Det er ikke fordi, Nicklas Brendborg har et personligt traume eller frygter alderdommen som sådan. Men det undrer ham, at der er så stor forskel på, hvordan Jordens forskellige arter ældes og dør. Gopler ældes baglæns fik sin titel, fordi vandmænd simpelthen fysisk kan udvikle sig tilbage til et tidligere livsstadie. Der findes flere eksempler på dyr, som ikke gennemgår en decideret aldersproces. Hummeren for eksempel. Den bliver bare større og større, stærkere og stærkere og mere og mere fertil. Den har ingen fysisk nedgang i løbet af sit liv. En dag bliver den bare så stor, at den ikke længere kan være i sin krop. Vupti. Og så dør den. Uden at blive hverken dement eller få dårlige hofter. Tror du, det bliver sådan for mennesker en dag? Det er ikke utænkeligt. Men jeg ved ikke, om det bliver i denne generation, i næste eller først om 500 år, siger Nicklas Brendborg. Han er ofte blevet portrætteret som manden, der jagter det evige liv. I Weekendavisen er han tilmed citeret for at ville blive den længstlevende person nogensinde. Det kræver, at han slår den nuværende rekord på 122 år. Ifølge Nicklas Brendborg handler drømmen om en modgift mod alderdom dog ikke så meget om hans personlige livsbane. Jeg håber da, at min viden om sundhed og aldring smitter af på mig selv. Men jeg ser et større perspektiv. Jeg vil gerne hjælpe en masse mennesker og bidrage til, at vi i fremtiden lykkes med at udskyde de dødelige sygdomme, som følger af aldring, siger han. Selv om Nicklas Brendborgs interesse i dag primært handler om at sikre sin eget art et længere liv, har han stor fidus til dyr. Det skinner tydeligt igennem i hans litteratur, hvor menneskets aldringsprocesser og vanemønstre ofte krydres med anekdotiske sammenligninger med dyreriget. Jeg har ikke selv dyr. Jeg havde tænkt, det ville være meget on brand at anskaffe et akvarium med vandmænd. Men så fandt jeg ud af, at man ikke kan have dem i et almindeligt firkantet akvarium. Vandmænd er nemlig så uintelligente, at de sidder fast og dør, hvis de svømmer op i et hjørne. De kan simpelthen ikke skifte retning, siger han. Måske kan vandmænd leve evigt, men det er nu nok federe at være menneske. Også vi er drevet af irrationelle vaner, der får os til at handle til skade for os selv. For eksempel ved at proppe os med tomme kalorier eller binge ligegyldige reels på TikTok. Men modsat vandmanden kan vi blive klogere. Vi kan blive bevidste om vores usunde vaner, og vi kan vælge at handle aktivt for at omlægge dem. Det er i hvert fald den revolution, Nicklas Brendborg håber på at være med til at starte. Kort før jul støder jeg tilfældigt på den unge forsker i Støvring i Nordjylland, hvor han er vokset op. Vi er begge taget hjem for at holde ferie. Selv er jeg på jagt efter en garnforretning i den lille by, mens forskeren haster gennem gaderne for at nå en tid hos sin stamfrisør. Nicklas Brendborg har boet i København i mere end otte år. Måske er han selv et vanedyr? NR 1. FEBRUAR 2024 ET ØKSEHUG I ADMINISTRATIONEN LANGT LIV: HVAD KAN VI LÆRE AF DYRENE KU IFØLGE DE INTERNATIONALE STUDERENDE TEGNEREN DER BLEV CHEFREDAKTØR PÅ UNIAVISEN HUN RYDDER VEJEN FOR ESKE WILLERSLEV NY VILD FORSKERBEVÆGELSE INDHOLD 2 LEDER Et øksehug i administrationen P GRY BARTROFF GAIHEDE Konstitueret chefredaktør å Uniavisen har vi en ledig journaliststilling slået op til besættelse 1. april. Den dag har vi jo tradition for at slå gækken løs, men det føltes alligevel som en virkelig uvelkommen spøg, da vi på r INDHOLD 3 8 AI-fortællinger fra læsesalene 4 I laboratoriet: Nicklas Brendborg eksperimenterer på sig selv 10 HOLDET: Hun ser sig selv som Eske Willerslevs sneplov 12 EMERITUS: Det modsatte af historieløs 16 På udveksling i København: Mød Eshwarya, Amalya og Augustin 19 Vild med vilje: N LANGT LIV BAGLÆNS ÆLDES 5 GOPLER Nicklas Brendborg blev bestsellerforfatter med to bøger om, hvordan vi kan leve længere. Inspirationen kommer fra dyreriget og eksperimenter på egen krop. Vi besøgte ham i laboratoriet på Center for Aktiv Sundhed, hvor han er ph.d.-studerende. Af CAMILLA SKOVGAA 6 LANGT LIV NICKLAS BRENDBORG ROSER FRA EN GURU Følger man Nicklas Brendborg på sociale medier, står det klart, at hverdagen i øjeblikket er fyldt med meget andet end arbejdet på Center for Aktiv Sundhed. Kalenderen bugner af foredrag, som skal afholdes, og interview, der skal afvikles. Men han LANGT LIV I arbejdet med sine bøger har Nicklas Brendborg gennemtrawlet tusindvis af forskningsartikler om aldring hos både mennesker og dyr for derefter at trække røde tråde mellem de forskellige fund og formidle det, så almindelige mennesker kan forstå det. Det hele startede af ren og skær egenin CHATGPT Af ANDREAS ESBJØRNSEN 8 Oldgræsk kommer til live, og EU-domme bliver kategoriseret, når studerende på Københavns Universitet bruger ChatGPT og andre AI-værktøjer til oplæsning og eksamen. Uniavisen har besøgt en række eksamensramte studerende fra forskellige studier, der fortæller, hvorda CHATGPT 9 På kurset Introduction to Nuclear and Particle Vi bruger det meget, når vi ikke kan finde svaret i Physics skulle man svare på en række revision hverken bøgerne eller på forelæsningsslides. Det questions, som ikke skulle afleveres, men som kunne for eksempel være forskellen på HOLDET Hvis forskere og studerende skal brillere på Københavns Universitet, har de brug for et godt støttesystem. Vi kender dem som TAP, det tekniskadministrative personale, som Uniavisen hylder med denne serie. HOLDET 11 JEG SER MIG SELV SOM ESKES SNEPLOV Anna Razeto Richter styrer Eske Willerslevs hektiske kalender og holder sammen på alle projekter på Center for Geogenetik. Hun har en ph.d. i arkæologi, en fortid hos Tiffanys og en mening om administrationsreformen. Fortalt til GRY BARTROFF GAIHEDE Fot EMERITUS 13 Lektor emeritus Jørgen Bæk Simonsen fik sit verdensbillede omstyrtet i en kibbutz som ung. Som islamforsker har han været politisk skydeskive, og som underviser har han banket i bordet over for troende studerende. DET MODSATTE AF HISTORIELØS Af ANDREAS ESBJØRNSEN Foto JONAS PRYNER AND 14 EMERITUS Det var en berigelse, at der begyndte at komme studerende med mellemøstlig kulturbaggrund, siger Jørgen Bæk Simonsen. Nogle af dem var troende, og somme tider måtte han banke i bordet og sige det her er altså islamiske studier, hvor vi belyser islam historisk og akademisk. Simonsen ti EMERITUS 15 VORES STUDERENDE HAR I DAG EN BEKYMRENDE LILLE FORSTÅELSE FOR HISTORIEN LEKTOR EMERITUS JØRGEN BÆK SIMONSEN lige værdikamp og samme år som kaprede fly skabte rædsel i New York og resten af Vesten, fik Jørgen Bæk Simonsen nemlig muligheden over alle muligheder. Han blev udpeget som di 16 FORBUNDET MØD ESHWARYA, AMALYA OG AUGUSTIN tre internationale studerende, der gerne vil tættere på danske studerende Som led i kandidatreformen vil regeringen have flere internationale studerende på danske universiteter. Men hvordan er det at være international studerende i København? Vi bes FORBUNDET KØBENHAVN KOMMER IKKE TIL DIG. DU SKAL KOMME TIL KØBENHAVN Hvordan var dit første møde med KU? Ret kaotisk. Jeg skulle have mine første timer på CSS, som er en gammel hospitalsbygning. Jeg farede totalt vild. Pludselig havde jeg forvildet mig ned i kælderen, hvor der ikke var et øje, fort 18 FORBUNDET JEG KAN GODT LIDE DANSKERNES BALANCE MELLEM ARBEJDE OG FRITID Hvordan var dit første møde med KU? Jeg har tidligere været udvekslingsstuderende på Aarhus Universitet, og det var jeg fuldstændig vild med. Derfor var jeg hooked på at tage hele min overbygning i Danmark, og min undervise FRIHEDSKAMP 19 VILD MED VILJE Af CAMILLA SKOVGAARD THOMSEN Illustration CLARA JETSMARK En yngre forsker og en etableret professor kommer ad forskellige stier til samme konklusion: Forskningen har det ad helvede til. Derfor vil Maria Toft og Ole Wæver danne en fri forskerbevægelse med plads til k 20 FRIHEDSKAMP Der er opstået en kynisme, hvor forskere har lært at spille spillet. De har lært, hvordan man skriver bullshit-dokumenter PROFESSOR OLE WÆVER Jeg vidste godt, at det ville blive totalt kamikaze. Men jeg kunne simpelthen ikke holde det ud længere, sagde hun dengang til Uniavisen. FRIHEDSKAMP 21 Maria Toft (f. 1990) er cand.scient.pol. Ikke færdiggjort ph.d.-studium ved Institut for Statskundskab, KU indtil 2023. Startede i 2022 kampagnen #pleasedontstealmywork mod forskningstyveri og siden bevægelsen 'Sæt forskningen Fri', der opnåede 2.525 underskrifter. I dag selvstændig 22 KULTURARV NARKISMENS SPROG ER FORSTUMMET Af EMMA SØE NALDAL & ANDREAS ESBJØRNSEN Uniavisen tog på ildelugtende reportagetur i jagten på de rebelske budskaber, de studerende har tradition for at udveksle på toiletterne. Men skriften på væggen anno 2024 er ... væk? Graffitien er savnet af mang KULTURARV 23 Disse udsagn er fra humanisternes toiletter år 2019, dengang der var gang i den. I dag er væggene hvide. Vi besøgte rækkevis af toiletter på flere etager i alle bygninger på Amager, og vi fandt virkelig ikke meget. Til gengæld så vi en ting, der rørte os, som god graffiti gør. En så TEMA I 2023 fyldte Uniavisen 50 år. Vi fortæller historien om os selv, den fri presse på KU, gennem de redaktører, der har tegnet mediet. Dette er fjerde og sidste kapitel. Du kan læse de foregående artikler på uniavisen.dk. UNIAVISEN 50 ÅR 25 Tegneren, der kom ind fra baghaven og blev chefredaktør midt i en kulturkamp Som studerende tegnede han Maltes Spalte, som færdiguddannet blev han fastansat webredaktør, og i 2019 blev Christoffer Zieler chefredaktør for Uniavisen. Hans tid blev præget af køn, krænkelser og coro 26 UNIAVISEN 50 ÅR UNIAVISEN 50 ÅR Der er også de universitetshistorier, som fik pressen til at læse med. De blev til større historier, der sneg sig ind i den offentlige debat, de vækkede mange følelser. De historier handlede om grænseoverskridende rusture, mexicanerhatte og pronomener. Universitetet blev i de år cen 28 Folk flippede ud over den digitalisering, fordi det blev betragtet som et forsøg på at lukke ned for den her demokratiske bastion, som avisen var og er, mindes Christoffer Zieler og fortsætter: Om det egentlig var sådan, at Ralf Hemmingsen og Lykke Friis tænkte, hvis vi digitaliserer det, så fo 30 KLUMMER DE STUDERENDE ADMINISTRATIONSREFORMEN RAMMER DE STUDERENDE BÅDE PÅ GODT OG ONDT Af ANDRIAS NOLSØE Forperson for Studenterrådet EMMA DUE Næstforperson for Studenterrådet Et universitet er uddannelse, forskning og formidling. Men universitetet danner også ramme for en masse mennesker Kæmp for alt hvad du har kært Modstand siden 1943 Få styr på studieliv, dagpenge og forsikring én gang for alle Meld dig ind i DM & MA og få hjælp til din jobsøgning, billige forsikringer og ret til dagpenge efter studiet. Fagforeningen DM er gratis det første år og koster derefter 20 kr./md. rest DEBAT KURSUS Hør GLENN BECH fortælle om sin vej ind i den offentlige debat. Oplæg om det gode debatindlæg ved Uniavisens debatredaktør AMALIE LANGBALLE Uniavisen holder årets første debatkursus 14. maj kl. 15-17 i Studenterhuset. Alle er velkomne. Læs mere og tilmeld dig helt gratis på uniavisen.dk/