KULTURARV 23 Disse udsagn er fra humanisternes toiletter år 2019, dengang der var gang i den. I dag er væggene hvide. Vi besøgte rækkevis af toiletter på flere etager i alle bygninger på Amager, og vi fandt virkelig ikke meget. Til gengæld så vi en ting, der rørte os, som god graffiti gør. En sårbar skribent har griflet: Jeg har ingen venner på studiet. En anden har så tilføjet invitationen: Jeg vil gerne være venner! med tilhørende telefonnummer. Og så, i en tredje håndskrift, tilføjelsen: Jeg er veninde med denne ven. Det er en rigtig ven. Vi spottede det simple, men for genren karakteristisk anarkistiske, tag ANTI over en dør, et par politiske slagord til fordel for Palæstina og en indforstået udveksling om smør. Men, som I kan høre, var resultatet meget langt fra fordums vrede og virtuose statements. GRAFFITI ER GOD REKLAME Det er synd og skam, at graffitien forsvinder, siger Freja, der læser Film- og Medievidenskab: Jeg elsker virkelig graffitien på KU. Det var et af mine første indtryk af universitetet, da jeg i sin tid tog til åbent hus, og jeg kan huske, at jeg tænkte, okay, her er altså gode vibes! Jeg elsker især, når folk har samtaler i graffitien, altså når nogen skriver et svar på et tidligere udsagn. Det er så cute og nærmest kommunikation på tværs af tid og rum, siger hun. I afmagt ringede vi til en 80-årig graffitientusiast, der er mere end almindeligt interesseret i ungdomsfænomenet. Hun hedder Mariane Hedegaard, er psykologiprofessor emerita og har studeret graffiti i årevis. Hun spekulerer over, om de sociale medier har udfordret graffitien som kunstform. Unge maler graffiti for fællesskabets skyld. Graffitimalerne ude i samfundet har et netværk. De kender hinanden, og de kommunikerer med hinanden. Og det kunne man da håbe, at de også gør på universitetet, siger hun, der mener, at det hører ungdommen til at bruge udtryksformer, der skubber til nogle grænser. Måske er det kontroversielt at sige som tidligere universitetsansat. Men de unge har en opgave i at forandre ting og gøre oprør mod det etablerede. Graffitien udtrykker en form for længsel, og så kan man jo håbe, at nogen når at se budskabet og kontakte afsenderen, før det bliver fjernet, siger Mariane Hedegaard. VELAFRETTEDE STUDERENDE Det gav ny energi, så vi hopper på cyklerne og krydser Langebro med kursen mod Center for Sundhed og Samfund (CSS). Men på væggene i det gamle kommunehospital var der også langt mellem snapsene. I fællesbaren Kommunen, hvis navn både refererer til Pariserkommunen og det sted, de fleste CSSer kommer til at arbejde efter studiet, var der ikke meget at komme efter. Også toiletterne var strippet for budskaber, og man skulle derfor ind i studenterforeningernes lokaler for at finde noget, der mindede om graffiti. Baren Jacques Delors fremstår nymalet, men der er nænsomt blevet malet uden om, hvad man bedst kan beskrives som væghilsner fra musikere, der tidligere har spillet til fester på Statskundskab. Her finder man blandt andet Suspekt, der i 2013 siger tak for en styrtliderlig aften, og Benal for hvem det er fucking fedt at være hiphopper. På vores videre ekspedition havde vi endnu mindre held. På Geografi er der eksempler på studerende, der gerne vil nå bredt ud med deres budskab. Men her opfører de sig så artigt, at de skriver deres budskaber på papir, som de hænger op med tape på væggen. Her findes fagsjofle jokes a la Vil du med hjem og se min klit? Budskaberne er apolitiske, og henvendelsesformen krydser ikke grænsen til det forbudte. På den lange gang i stueetagen på H.C. Ørsted Institutet (HCØ) var der fyldt med rullende tavler og studerende, der med kridt i hånd øvede beviser af matema- tiske formler. Det havde resulteret i noget kridtgraffiti på den grå beton, der holder sammen på HCØ, men det var udelukkende atomare formler og ligninger, ikke samfundsomstyrtende opråb. Og ikke noget, der ikke kunne fjernes med en klud. Det to sidste stop på ruten var Panum og Frederiksberg Campus, men på trods af ihærdigt spejdende øjne, fandt vi ikke så meget som ét forbudt bogstav. PISSEDYR TOILETPOESI Graffitiens budskaber spreder ikke glæde blandt alle. For universitetets driftsafdelinger er guerillakunsten en omkostningsfuld affære: Graffiti er en del af virkeligheden på hele Københavns Universitet. Men det er ikke optimalt, at vi løbende skal bruge penge på nedvaskning af facader og indkøb af malerydelser. Vi gør ikke omkostningerne op, men der er tale om væsentlige beløb, siger campuschef Søren Höffner på vegne af KU Campus Service og tilføjer: Det løb op i cirka 300.000 kroner, da vi skulle have malet vægge og døre på toiletterne på Søndre Campus 2. Men vi har ikke erfaring for at bruge så store beløb i øvrigt. Han indrømmer dog, at der gennem tiden har været graffiti, som har været meget humoristisk. Betjentenes ihærdige arbejde er også årsagen til, at det nu er sjældent, at man støder på graffiti på KUs toiletter. De betjente, vi talte med på vores tur, fortalte, at de fjerner det, så snart de ser det. Så spørgsmålet er, om det er ved at være slut med den anarkistiske skrift på Københavns Universitet, eller om fremtiden vil revitalisere den rebelske kunstform. Sikkert er det, at der har fandtes graffiti lige så længe som Københavns Universitet har haft studerende. I den gamle fangekælder (jep, sådan en havde KU) er der ridset budskaber og navne ind i væggen, og da vi skulle lave photoshoot til dette magasin på loftet over den fine festsal, var der både ridset i og skrevet på væg og bærende bjælker. Se billedet på side 27. Her kommer de driftige betjente åbenbart for sjældent til at udviske de historiske budskaber, der overvejende er ... sjofle. NR 1. FEBRUAR 2024 ET ØKSEHUG I ADMINISTRATIONEN LANGT LIV: HVAD KAN VI LÆRE AF DYRENE KU IFØLGE DE INTERNATIONALE STUDERENDE TEGNEREN DER BLEV CHEFREDAKTØR PÅ UNIAVISEN HUN RYDDER VEJEN FOR ESKE WILLERSLEV NY VILD FORSKERBEVÆGELSE INDHOLD 2 LEDER Et øksehug i administrationen P GRY BARTROFF GAIHEDE Konstitueret chefredaktør å Uniavisen har vi en ledig journaliststilling slået op til besættelse 1. april. Den dag har vi jo tradition for at slå gækken løs, men det føltes alligevel som en virkelig uvelkommen spøg, da vi på r INDHOLD 3 8 AI-fortællinger fra læsesalene 4 I laboratoriet: Nicklas Brendborg eksperimenterer på sig selv 10 HOLDET: Hun ser sig selv som Eske Willerslevs sneplov 12 EMERITUS: Det modsatte af historieløs 16 På udveksling i København: Mød Eshwarya, Amalya og Augustin 19 Vild med vilje: N LANGT LIV BAGLÆNS ÆLDES 5 GOPLER Nicklas Brendborg blev bestsellerforfatter med to bøger om, hvordan vi kan leve længere. Inspirationen kommer fra dyreriget og eksperimenter på egen krop. Vi besøgte ham i laboratoriet på Center for Aktiv Sundhed, hvor han er ph.d.-studerende. Af CAMILLA SKOVGAA 6 LANGT LIV NICKLAS BRENDBORG ROSER FRA EN GURU Følger man Nicklas Brendborg på sociale medier, står det klart, at hverdagen i øjeblikket er fyldt med meget andet end arbejdet på Center for Aktiv Sundhed. Kalenderen bugner af foredrag, som skal afholdes, og interview, der skal afvikles. Men han LANGT LIV I arbejdet med sine bøger har Nicklas Brendborg gennemtrawlet tusindvis af forskningsartikler om aldring hos både mennesker og dyr for derefter at trække røde tråde mellem de forskellige fund og formidle det, så almindelige mennesker kan forstå det. Det hele startede af ren og skær egenin CHATGPT Af ANDREAS ESBJØRNSEN 8 Oldgræsk kommer til live, og EU-domme bliver kategoriseret, når studerende på Københavns Universitet bruger ChatGPT og andre AI-værktøjer til oplæsning og eksamen. Uniavisen har besøgt en række eksamensramte studerende fra forskellige studier, der fortæller, hvorda CHATGPT 9 På kurset Introduction to Nuclear and Particle Vi bruger det meget, når vi ikke kan finde svaret i Physics skulle man svare på en række revision hverken bøgerne eller på forelæsningsslides. Det questions, som ikke skulle afleveres, men som kunne for eksempel være forskellen på HOLDET Hvis forskere og studerende skal brillere på Københavns Universitet, har de brug for et godt støttesystem. Vi kender dem som TAP, det tekniskadministrative personale, som Uniavisen hylder med denne serie. HOLDET 11 JEG SER MIG SELV SOM ESKES SNEPLOV Anna Razeto Richter styrer Eske Willerslevs hektiske kalender og holder sammen på alle projekter på Center for Geogenetik. Hun har en ph.d. i arkæologi, en fortid hos Tiffanys og en mening om administrationsreformen. Fortalt til GRY BARTROFF GAIHEDE Fot EMERITUS 13 Lektor emeritus Jørgen Bæk Simonsen fik sit verdensbillede omstyrtet i en kibbutz som ung. Som islamforsker har han været politisk skydeskive, og som underviser har han banket i bordet over for troende studerende. DET MODSATTE AF HISTORIELØS Af ANDREAS ESBJØRNSEN Foto JONAS PRYNER AND 14 EMERITUS Det var en berigelse, at der begyndte at komme studerende med mellemøstlig kulturbaggrund, siger Jørgen Bæk Simonsen. Nogle af dem var troende, og somme tider måtte han banke i bordet og sige det her er altså islamiske studier, hvor vi belyser islam historisk og akademisk. Simonsen ti EMERITUS 15 VORES STUDERENDE HAR I DAG EN BEKYMRENDE LILLE FORSTÅELSE FOR HISTORIEN LEKTOR EMERITUS JØRGEN BÆK SIMONSEN lige værdikamp og samme år som kaprede fly skabte rædsel i New York og resten af Vesten, fik Jørgen Bæk Simonsen nemlig muligheden over alle muligheder. Han blev udpeget som di 16 FORBUNDET MØD ESHWARYA, AMALYA OG AUGUSTIN tre internationale studerende, der gerne vil tættere på danske studerende Som led i kandidatreformen vil regeringen have flere internationale studerende på danske universiteter. Men hvordan er det at være international studerende i København? Vi bes FORBUNDET KØBENHAVN KOMMER IKKE TIL DIG. DU SKAL KOMME TIL KØBENHAVN Hvordan var dit første møde med KU? Ret kaotisk. Jeg skulle have mine første timer på CSS, som er en gammel hospitalsbygning. Jeg farede totalt vild. Pludselig havde jeg forvildet mig ned i kælderen, hvor der ikke var et øje, fort 18 FORBUNDET JEG KAN GODT LIDE DANSKERNES BALANCE MELLEM ARBEJDE OG FRITID Hvordan var dit første møde med KU? Jeg har tidligere været udvekslingsstuderende på Aarhus Universitet, og det var jeg fuldstændig vild med. Derfor var jeg hooked på at tage hele min overbygning i Danmark, og min undervise FRIHEDSKAMP 19 VILD MED VILJE Af CAMILLA SKOVGAARD THOMSEN Illustration CLARA JETSMARK En yngre forsker og en etableret professor kommer ad forskellige stier til samme konklusion: Forskningen har det ad helvede til. Derfor vil Maria Toft og Ole Wæver danne en fri forskerbevægelse med plads til k 20 FRIHEDSKAMP Der er opstået en kynisme, hvor forskere har lært at spille spillet. De har lært, hvordan man skriver bullshit-dokumenter PROFESSOR OLE WÆVER Jeg vidste godt, at det ville blive totalt kamikaze. Men jeg kunne simpelthen ikke holde det ud længere, sagde hun dengang til Uniavisen. FRIHEDSKAMP 21 Maria Toft (f. 1990) er cand.scient.pol. Ikke færdiggjort ph.d.-studium ved Institut for Statskundskab, KU indtil 2023. Startede i 2022 kampagnen #pleasedontstealmywork mod forskningstyveri og siden bevægelsen 'Sæt forskningen Fri', der opnåede 2.525 underskrifter. I dag selvstændig 22 KULTURARV NARKISMENS SPROG ER FORSTUMMET Af EMMA SØE NALDAL & ANDREAS ESBJØRNSEN Uniavisen tog på ildelugtende reportagetur i jagten på de rebelske budskaber, de studerende har tradition for at udveksle på toiletterne. Men skriften på væggen anno 2024 er ... væk? Graffitien er savnet af mang KULTURARV 23 Disse udsagn er fra humanisternes toiletter år 2019, dengang der var gang i den. I dag er væggene hvide. Vi besøgte rækkevis af toiletter på flere etager i alle bygninger på Amager, og vi fandt virkelig ikke meget. Til gengæld så vi en ting, der rørte os, som god graffiti gør. En så TEMA I 2023 fyldte Uniavisen 50 år. Vi fortæller historien om os selv, den fri presse på KU, gennem de redaktører, der har tegnet mediet. Dette er fjerde og sidste kapitel. Du kan læse de foregående artikler på uniavisen.dk. UNIAVISEN 50 ÅR 25 Tegneren, der kom ind fra baghaven og blev chefredaktør midt i en kulturkamp Som studerende tegnede han Maltes Spalte, som færdiguddannet blev han fastansat webredaktør, og i 2019 blev Christoffer Zieler chefredaktør for Uniavisen. Hans tid blev præget af køn, krænkelser og coro 26 UNIAVISEN 50 ÅR UNIAVISEN 50 ÅR Der er også de universitetshistorier, som fik pressen til at læse med. De blev til større historier, der sneg sig ind i den offentlige debat, de vækkede mange følelser. De historier handlede om grænseoverskridende rusture, mexicanerhatte og pronomener. Universitetet blev i de år cen 28 Folk flippede ud over den digitalisering, fordi det blev betragtet som et forsøg på at lukke ned for den her demokratiske bastion, som avisen var og er, mindes Christoffer Zieler og fortsætter: Om det egentlig var sådan, at Ralf Hemmingsen og Lykke Friis tænkte, hvis vi digitaliserer det, så fo 30 KLUMMER DE STUDERENDE ADMINISTRATIONSREFORMEN RAMMER DE STUDERENDE BÅDE PÅ GODT OG ONDT Af ANDRIAS NOLSØE Forperson for Studenterrådet EMMA DUE Næstforperson for Studenterrådet Et universitet er uddannelse, forskning og formidling. Men universitetet danner også ramme for en masse mennesker Kæmp for alt hvad du har kært Modstand siden 1943 Få styr på studieliv, dagpenge og forsikring én gang for alle Meld dig ind i DM & MA og få hjælp til din jobsøgning, billige forsikringer og ret til dagpenge efter studiet. Fagforeningen DM er gratis det første år og koster derefter 20 kr./md. rest DEBAT KURSUS Hør GLENN BECH fortælle om sin vej ind i den offentlige debat. Oplæg om det gode debatindlæg ved Uniavisens debatredaktør AMALIE LANGBALLE Uniavisen holder årets første debatkursus 14. maj kl. 15-17 i Studenterhuset. Alle er velkomne. Læs mere og tilmeld dig helt gratis på uniavisen.dk/