UNIAVISEN 50 ÅR Der er også de universitetshistorier, som fik pressen til at læse med. De blev til større historier, der sneg sig ind i den offentlige debat, de vækkede mange følelser. De historier handlede om grænseoverskridende rusture, mexicanerhatte og pronomener. Universitetet blev i de år centrum for en kulturkamp. Vi skrev kritisk om den studenterkultur, der for nogle var grænseoverskridende, og vi havde nogle slagsmål med studentermiljøet, som ikke kunne lide det selvopgør. Universitetsledelsen indså også, at kulturen måtte forandre sig, men man var nok mere styret af ønsket om at give indtryk af at følge med tiden end af en grundig refleksion om hvorfor. Derfor kom man med vanlig klodsethed til at bære sig dumt ad og forsøge at skabe regler for noget, som var svært at regulere. Med mexicanerhatte- og blondinevittighedsforbud og sådan noget, som blev voldsomt latterliggjort. Det skabte et stærkt pres i den anden retning for at gøre universitetet til en slags ytringsfrihedsbastion, fortæller Christoffer Zieler. Der er en anekdote fra et af de år, der meget fint illustrerer stemningen. Den handler om forsiden af magasinet, der udkom ved studiestart i september 2019. Forsiden er en tegning af en blond kvinde iført en fjerprydelse inspireret af Amerikas oprindelige folk historien handler om forberedelsen af de kommende rusture og arbejdet med at gøre dem trygge og inkluderende for alle. I kvindens ansigt er aftegnet noget, der både kan ligne rådvildhed og væmmelse. Den tegner, der skulle illustrere historien, havde alligevel ikke lyst til opgaven, fordi vedkommende selv kendte en person med tilknytning til Amerikas oprindelige folk, så jeg endte med at tegne den selv. Jeg har altid syntes, det var vigtigt at adskille samtalen om det ubehagelige fra udøvelsen af det ubehagelige. Hvad vil det sige? Jeg har forståelse for, at det kan være pinagtigt og endda smertefuldt at tilhøre en minoritet og deltage i en offentlig samtale om sine krav og rettigheder, hvor folk med slette hensigter eller dovne meninger kommer til orde. Det er fristende at skærme sig fra den debat, måske endda udvandre, som studerende gjorde for nylig på KU, da de ikke brød sig om en lærers måde at tale om racisme på. Men det er nødvendigt at blive i den fælles samtale og vinde diskussionen, hvis man vil opnå de sociale fremskridt, som kulturkampen kan kaste af sig. Var det en svær balancegang at gå som medie? ØVERST: I kølvandet på historierne om grænseoverskridende adfærd på Statskundskab, genbesøgte Christoffer Zieler sin egen studietid i en reportage. MIDTERST: Kardinal Salmonello var en genkommende karakter i Maltes Spalte. Her underviser han Malte i empati i en spalte fra 2019. NEDERST: I hans år som videnskabsminister blev Helge Sander et yndet motiv i Maltes Spalte. Denne er fra 2005. Christoffer Zieler på loftet over KUs gamle festsal. Til hans begejstring har forbipasserende ytret sig på væggene deroppe i både ord og tegning. Han hev selv en pen op ad inderlommen til ære for fotografen. Det er en svær øvelse at ville drøfte eller endda regulere normer på et universitet, hvor det styrende princip er fri diskussion. Derfor bliver debatten heftig og principiel og, synes jeg, væsentlig og værd at tage. Det var vigtigt, at Uniavisen kunne kritisere alle. Skrive kritisk om studerende. Få studerende på nakken. Kunne skrive kritisk om de ansatte, mængden af administratorer, måske var der virkelig for mange. Sådan noget. At der kunne være gode argumenter for, at nogen skulle fyres, eller at SUen skulle sættes ned. MALTES SPALTE I 19 ÅR Og sådan kom vi tilbage til tegningerne. Man kan ikke skrive om Christoffer Zieler uden at skrive om tegningerne. Som bachelorstuderende i statskundskab begyndte han at tegne Maltes Spalte, som eksisterede indtil han stoppede som chefredaktør i 2021. Altså næsten 19 år. Jeg gik ind på redaktionen i Krystalgade og spurgte, om de ville have en tegneserie. At tegne har været min vej ind i journalistik. Jeg har tegnet ordrige tegneserier og ad den vej gaflet mig vej til at skrive tegningsløse ordartikler. Hvem er Malte? Han er en universitetskamæleon, der kan indtage alle mulige tænkelige former og positioner. Nogle gange er han studerende, og andre gange er han ansat nogle gange som chef, nogle gange som kommunikationsmedarbejder. Han kan passe som fod i hose i universitetsmiljøet, og han kan være lidt af en outsider. Ofte har han ikke regnet tingene så godt ud. Vi opfinder måder at gøre studielivet meningsfuldt på, og Malte-figuren var en af mine, selvom hverken han eller jeg var ret gode studerende. Han blev en slags nøgle til at forstå universitetet, fordi han kastede sig så dumdristigt ind i enhver situation. Det er også det, der er så skønt ved at have en stribe. At man kan opfinde nogle idioter, der kan gøre nogle ting, man aldrig selv kunne finde på, siger Christoffer Zieler. Bortset fra at man selv fandt på dem, skynder han sig at tilføje. Maltes Spalte er sit eget univers befolket af alt fra påskeharer til en Tom of Finland-inspireret morfar med en kæleand men læser man spalten fra begyndelse til slutning, får man også et indtryk af de forandringer, som både Uniavisen og Københavns Universitet har gennemgået. I en af de første spalter er Malte for eksempel ved at drukne i universitetsaviser. Den ene avis er dårligt nok blevet båret ud til papircontaineren før den næste lander i entreen, står der et sted. 27 Malte bliver også hurtigt håndlanger for den grå eminence-karakter Kardinal Salmonello, der både hjælper regeringen med at jagte gamle kommunister og nulforskere på campus og modarbejder planer om øget professionalisering af universitetet, da den daværende regering erstattede det gamle universitetsdemokrati med professionelle bestyrelser. Som der står i en spalte fra 2002: Fremover skal universitetet styres fra et høreapparatfirma i Hellerup af tre byrådsmedlemmer og en mellemleder fra Skandinavisk Tobakskompagni. Jeg har altid godt kunne lide romaner om kardinaler, svarer Christoffer Zieler på spørgsmålet om tilblivelsen af Kardinal Salmonello. Med en grå eminence-figur kan man lave satire over magtudøvelse som sådan uden at skulle udpege én enkelt skurk, og Salmonello som figur har sådan en dejlig livskraft og humor, som jeg har fundet inspirerende, selv om han jo desværre er ond. Når man kigger Maltes Spalte igennem, er det svært at udvælge nedslagspunkter, for mange er gode, rammende. På et tidspunkt vinder Malte som chef DJØFs empatipris, fordi han anerkender, at det også er hårdt for den fyrede medarbejder ikke kun for de chefer, der skal fyre. På et andet tidspunkt bliver Malte sendt i sensibilitetstræning, så han kan blive mindre eurocentrisk og mere eurocentrifugal. Det er jo forfærdelig åndssvagt, bemærker Christoffer Zieler om en stribe, da vi bladrer os igennem de gamle magasiner. Det er sgu da meget sjovt, siger han om en anden. Lidt mere eftertænksomt tilføjer han: Jeg håber, at bare et par stykker af dem er meningsfulde nogle år endnu. UD AF ILDEN, UD PÅ NETTET ... I 2008 skete der noget, som ved første øjekast ikke burde have haft nogen særlige konsekvenser for den dengang 31-årige Christoffer Zieler. Daværende rektor Ralf Hemmingsen og prorektor Lykke Friis annoncerede, at man som led i en plan om at gøre Københavns Universitet grønnere ville nedlægge Uniavisen (dengang Universitetsavisen) som papiravis og i stedet gå over til kun at udkomme på web. Planen afstedkom mildest talt kritik. Kritikere fremførte, at CO2-besparelsen ville være yderst beskeden, hvis overhovedet eksisterende. Adspurgte eksperter vurderede det samme. Studenterorganisationerne mente, at færre studerende ville læse avisen på grund af dårligere adgang til den. NR 1. FEBRUAR 2024 ET ØKSEHUG I ADMINISTRATIONEN LANGT LIV: HVAD KAN VI LÆRE AF DYRENE KU IFØLGE DE INTERNATIONALE STUDERENDE TEGNEREN DER BLEV CHEFREDAKTØR PÅ UNIAVISEN HUN RYDDER VEJEN FOR ESKE WILLERSLEV NY VILD FORSKERBEVÆGELSE INDHOLD 2 LEDER Et øksehug i administrationen P GRY BARTROFF GAIHEDE Konstitueret chefredaktør å Uniavisen har vi en ledig journaliststilling slået op til besættelse 1. april. Den dag har vi jo tradition for at slå gækken løs, men det føltes alligevel som en virkelig uvelkommen spøg, da vi på r INDHOLD 3 8 AI-fortællinger fra læsesalene 4 I laboratoriet: Nicklas Brendborg eksperimenterer på sig selv 10 HOLDET: Hun ser sig selv som Eske Willerslevs sneplov 12 EMERITUS: Det modsatte af historieløs 16 På udveksling i København: Mød Eshwarya, Amalya og Augustin 19 Vild med vilje: N LANGT LIV BAGLÆNS ÆLDES 5 GOPLER Nicklas Brendborg blev bestsellerforfatter med to bøger om, hvordan vi kan leve længere. Inspirationen kommer fra dyreriget og eksperimenter på egen krop. Vi besøgte ham i laboratoriet på Center for Aktiv Sundhed, hvor han er ph.d.-studerende. Af CAMILLA SKOVGAA 6 LANGT LIV NICKLAS BRENDBORG ROSER FRA EN GURU Følger man Nicklas Brendborg på sociale medier, står det klart, at hverdagen i øjeblikket er fyldt med meget andet end arbejdet på Center for Aktiv Sundhed. Kalenderen bugner af foredrag, som skal afholdes, og interview, der skal afvikles. Men han LANGT LIV I arbejdet med sine bøger har Nicklas Brendborg gennemtrawlet tusindvis af forskningsartikler om aldring hos både mennesker og dyr for derefter at trække røde tråde mellem de forskellige fund og formidle det, så almindelige mennesker kan forstå det. Det hele startede af ren og skær egenin CHATGPT Af ANDREAS ESBJØRNSEN 8 Oldgræsk kommer til live, og EU-domme bliver kategoriseret, når studerende på Københavns Universitet bruger ChatGPT og andre AI-værktøjer til oplæsning og eksamen. Uniavisen har besøgt en række eksamensramte studerende fra forskellige studier, der fortæller, hvorda CHATGPT 9 På kurset Introduction to Nuclear and Particle Vi bruger det meget, når vi ikke kan finde svaret i Physics skulle man svare på en række revision hverken bøgerne eller på forelæsningsslides. Det questions, som ikke skulle afleveres, men som kunne for eksempel være forskellen på HOLDET Hvis forskere og studerende skal brillere på Københavns Universitet, har de brug for et godt støttesystem. Vi kender dem som TAP, det tekniskadministrative personale, som Uniavisen hylder med denne serie. HOLDET 11 JEG SER MIG SELV SOM ESKES SNEPLOV Anna Razeto Richter styrer Eske Willerslevs hektiske kalender og holder sammen på alle projekter på Center for Geogenetik. Hun har en ph.d. i arkæologi, en fortid hos Tiffanys og en mening om administrationsreformen. Fortalt til GRY BARTROFF GAIHEDE Fot EMERITUS 13 Lektor emeritus Jørgen Bæk Simonsen fik sit verdensbillede omstyrtet i en kibbutz som ung. Som islamforsker har han været politisk skydeskive, og som underviser har han banket i bordet over for troende studerende. DET MODSATTE AF HISTORIELØS Af ANDREAS ESBJØRNSEN Foto JONAS PRYNER AND 14 EMERITUS Det var en berigelse, at der begyndte at komme studerende med mellemøstlig kulturbaggrund, siger Jørgen Bæk Simonsen. Nogle af dem var troende, og somme tider måtte han banke i bordet og sige det her er altså islamiske studier, hvor vi belyser islam historisk og akademisk. Simonsen ti EMERITUS 15 VORES STUDERENDE HAR I DAG EN BEKYMRENDE LILLE FORSTÅELSE FOR HISTORIEN LEKTOR EMERITUS JØRGEN BÆK SIMONSEN lige værdikamp og samme år som kaprede fly skabte rædsel i New York og resten af Vesten, fik Jørgen Bæk Simonsen nemlig muligheden over alle muligheder. Han blev udpeget som di 16 FORBUNDET MØD ESHWARYA, AMALYA OG AUGUSTIN tre internationale studerende, der gerne vil tættere på danske studerende Som led i kandidatreformen vil regeringen have flere internationale studerende på danske universiteter. Men hvordan er det at være international studerende i København? Vi bes FORBUNDET KØBENHAVN KOMMER IKKE TIL DIG. DU SKAL KOMME TIL KØBENHAVN Hvordan var dit første møde med KU? Ret kaotisk. Jeg skulle have mine første timer på CSS, som er en gammel hospitalsbygning. Jeg farede totalt vild. Pludselig havde jeg forvildet mig ned i kælderen, hvor der ikke var et øje, fort 18 FORBUNDET JEG KAN GODT LIDE DANSKERNES BALANCE MELLEM ARBEJDE OG FRITID Hvordan var dit første møde med KU? Jeg har tidligere været udvekslingsstuderende på Aarhus Universitet, og det var jeg fuldstændig vild med. Derfor var jeg hooked på at tage hele min overbygning i Danmark, og min undervise FRIHEDSKAMP 19 VILD MED VILJE Af CAMILLA SKOVGAARD THOMSEN Illustration CLARA JETSMARK En yngre forsker og en etableret professor kommer ad forskellige stier til samme konklusion: Forskningen har det ad helvede til. Derfor vil Maria Toft og Ole Wæver danne en fri forskerbevægelse med plads til k 20 FRIHEDSKAMP Der er opstået en kynisme, hvor forskere har lært at spille spillet. De har lært, hvordan man skriver bullshit-dokumenter PROFESSOR OLE WÆVER Jeg vidste godt, at det ville blive totalt kamikaze. Men jeg kunne simpelthen ikke holde det ud længere, sagde hun dengang til Uniavisen. FRIHEDSKAMP 21 Maria Toft (f. 1990) er cand.scient.pol. Ikke færdiggjort ph.d.-studium ved Institut for Statskundskab, KU indtil 2023. Startede i 2022 kampagnen #pleasedontstealmywork mod forskningstyveri og siden bevægelsen 'Sæt forskningen Fri', der opnåede 2.525 underskrifter. I dag selvstændig 22 KULTURARV NARKISMENS SPROG ER FORSTUMMET Af EMMA SØE NALDAL & ANDREAS ESBJØRNSEN Uniavisen tog på ildelugtende reportagetur i jagten på de rebelske budskaber, de studerende har tradition for at udveksle på toiletterne. Men skriften på væggen anno 2024 er ... væk? Graffitien er savnet af mang KULTURARV 23 Disse udsagn er fra humanisternes toiletter år 2019, dengang der var gang i den. I dag er væggene hvide. Vi besøgte rækkevis af toiletter på flere etager i alle bygninger på Amager, og vi fandt virkelig ikke meget. Til gengæld så vi en ting, der rørte os, som god graffiti gør. En så TEMA I 2023 fyldte Uniavisen 50 år. Vi fortæller historien om os selv, den fri presse på KU, gennem de redaktører, der har tegnet mediet. Dette er fjerde og sidste kapitel. Du kan læse de foregående artikler på uniavisen.dk. UNIAVISEN 50 ÅR 25 Tegneren, der kom ind fra baghaven og blev chefredaktør midt i en kulturkamp Som studerende tegnede han Maltes Spalte, som færdiguddannet blev han fastansat webredaktør, og i 2019 blev Christoffer Zieler chefredaktør for Uniavisen. Hans tid blev præget af køn, krænkelser og coro 26 UNIAVISEN 50 ÅR UNIAVISEN 50 ÅR Der er også de universitetshistorier, som fik pressen til at læse med. De blev til større historier, der sneg sig ind i den offentlige debat, de vækkede mange følelser. De historier handlede om grænseoverskridende rusture, mexicanerhatte og pronomener. Universitetet blev i de år cen 28 Folk flippede ud over den digitalisering, fordi det blev betragtet som et forsøg på at lukke ned for den her demokratiske bastion, som avisen var og er, mindes Christoffer Zieler og fortsætter: Om det egentlig var sådan, at Ralf Hemmingsen og Lykke Friis tænkte, hvis vi digitaliserer det, så fo 30 KLUMMER DE STUDERENDE ADMINISTRATIONSREFORMEN RAMMER DE STUDERENDE BÅDE PÅ GODT OG ONDT Af ANDRIAS NOLSØE Forperson for Studenterrådet EMMA DUE Næstforperson for Studenterrådet Et universitet er uddannelse, forskning og formidling. Men universitetet danner også ramme for en masse mennesker Kæmp for alt hvad du har kært Modstand siden 1943 Få styr på studieliv, dagpenge og forsikring én gang for alle Meld dig ind i DM & MA og få hjælp til din jobsøgning, billige forsikringer og ret til dagpenge efter studiet. Fagforeningen DM er gratis det første år og koster derefter 20 kr./md. rest DEBAT KURSUS Hør GLENN BECH fortælle om sin vej ind i den offentlige debat. Oplæg om det gode debatindlæg ved Uniavisens debatredaktør AMALIE LANGBALLE Uniavisen holder årets første debatkursus 14. maj kl. 15-17 i Studenterhuset. Alle er velkomne. Læs mere og tilmeld dig helt gratis på uniavisen.dk/