20 FRIHEDSKAMP Der er opstået en kynisme, hvor forskere har lært at spille spillet. De har lært, hvordan man skriver bullshit-dokumenter PROFESSOR OLE WÆVER Jeg vidste godt, at det ville blive totalt kamikaze. Men jeg kunne simpelthen ikke holde det ud længere, sagde hun dengang til Uniavisen. INDVENDIG UNDERMINERING I dag flyver jeg nærmest ikke længere, men da jeg gjorde, brugte jeg altid tiden i luften på at kigge ned på markerne i landskabet. Store firkanter, sirligt placeret ved siden af hinanden, men med tydelige grænser. Og en dag slog det mig, at det præcis er sådan, universitetet er indrettet, siger Maria Toft. Flere ting deler skylden for, at universiteterne i dag er, hvad Maria Toft beskriver som en gold ørken, hvor ingen vilde blomster gror. En af dem kunne være, at der aldrig har eksisteret et stærkt fagligt fællesskab blandt danske forskere, siger Maria Toft og Ole Wæver, der også mener, det resulterer i forsvindende få tværfaglige samarbejder. Paradoksalt nok har det været en ulempe for forskere i Danmark, at vi har så stærk en fagforeningstradition. Altså, at vi er blevet opslugt i alle mulige forskellige fagforeninger og dermed er blevet opdelt i små faglige nichegrupper, der ikke repræsenteres af forskere, siger Maria Toft. Ole Wæver supplerer: Historisk har vi været dårlige til at kæmpe vores sag. Det er nok også derfor, ingen har råbt op før nu. Det er jo kun forskerne selv, der har kunnet observere, hvordan friheden har indskrænket sig de seneste 20 år. Flere studier placerer Danmark i bunden, når det kommer til akademisk frihed. Blandt andet et studie fra 2017 af den britiske uddannelsesforsker Terrence Karran, der dengang placerede Danmark så lavt som nummer 24 af 28 EU-lande. En rapport fra tænketanken Justitia (2021) undersøger desuden, hvor godt den danske akademiske frihed er beskyttet sammenlignet med andre nordiske lande. Også her ligger Danmark i bund. Ole Wæver siger, at universiteterne langsomt krakelerer indefra. Udefra står facaderne stadig intakt. Kigger man på outputtet altså antal af publiceringer og citationer ligger Danmark rigtig pænt på de internationale ranglister. Eller det vil sige, det gjorde vi. For kurven er så småt begyndt at knække. De dårlige vilkår for forskning er nu også begyndt at vise sig i output, siger Ole Wæver og henviser til rapporten The scientific impact of Danish research 1980-2020 (bestilt og finansieret af Novo Nordisk Fonden og VILLUM FONDEN, red.) Her undersøger dygtige forskere fra Aarhus Universitet danske forskningsartiklers gennemslagskraft og opdaterer de målinger, der for ti år siden fik alle til at klappe hinanden på skulderen og rose den danske model. Det er tankevækkende læsning. Forskningsverdenen bevæger sig langsomt, men i dag, 20 år efter universitetsloven, kan vi roligt tillade os at sige, at noget er helt, helt galt. Og jo længere vi venter med at gøre noget, jo længere tid tager det at rette op, siger han og sætter trumf på: Det vil kræve 10-20 år at indhente alt det forsømte. At outputtet længe har ligget nogenlunde stabilt er nok snarere et udtryk for, at folk er blevet dygtige til at sætte kryds de rigtige steder, end at de reelt lykkes med at skabe noget, siger Ole Wæver: Men i virkeligheden har folk jo ofte meldt sig fuldstændig ud af fællesskabet. Alle prøver at overleve i deres egne små lommer på deres eget lille stykke jord. Der er opstået en kynisme, hvor forskere har lært at spille spillet. De har lært, hvordan man skriver bullshit-dokumenter, der foregiver at leve op til kravene til en forskningsansøgning, som får succes, fordi den bedømmes af nogen, som ikke har forstand på det pågældende forskningsområde, siger han. Imens forstummer de store og vigtige samtaler på universitetet: På alt for mange fag fortæller kollegaer, at ingen længere diskuterer, hvor deres forskningsområde er på vej hen, eller hvad de drømmer om at udvikle. For det er jo ikke længere dem, der træffer de vigtige beslutninger det gør ledelsen, siger Ole Wæver: Stille og roligt holder vi op med at tage os selv alvorligt. Vi har ikke længere en kobling til den nerve, som vi kom for. Det er en langsom, men sikker og massiv underminering indefra. Før eller siden vil det også begynde at slå igennem på vores resultater og skabe konsekvenser for samfundet, siger han. FORSKEREN ER KUNSTNER Den frie forskningsbevægelse er forankret i en vision om at skabe både bedre og mere meningsfulde liv for forskere og samtidig bidrage med den viden, samfundet har brug for, hvis forskningen skal have en chance for at løse verdens kriser. Vi har råbt op, og vi er gået imod det etablerede system. Men vores oprør bidrager på sin vis også til at opretholde status quo, for når vi stiller os i opposition til det bestående, bekræfter vi det også. Derfor er vi nødt til at fjerne os helt fra systemet. Det her er næste, nødvendige fase, siger Maria Toft. Når hun skal forklare de overordnede tanker, der skal lede forskerne på sporet af en ny måde at bedrive forskning på, sammenligner hun en forsker med en kunstner. For de to, siger hun, arbejder på mange måder ens. Arbejdet foregår i tre stadier. Første stadie er at sætte penslen på lærredet. Det er her, du forestiller dig alt, hvad dit kunstværk kan blive til. Noget vil frem i dig. Personligt er det stadiet, jeg elsker mest. Det er her, skabelsen starter, og ideerne flyver frit, siger Maria Toft. I næste stadie ligger selve arbejdet. Du maler og former alle tanker, ideer og forestillinger til et faktisk maleri. Du begår fejl, maler over, maler nyt. Og så kommer tredje og sidste stadie. Dit maleri er færdigt, og nu skal du vise det frem. Alle kan se det, snakke om det, diskutere det og kritisere det den del er vi rigtig gode til i dag, griner Maria Toft. Måske ændrer du et par enkelte penselstrøg, men det er det. Og her kommer pointen, for det system, vi arbejder under i dag, støtter næsten udelukkende det sidste stadie. Der bliver skrevet en hel masse, men der bliver ikke skabt noget, siger hun. Ole Wæver tilføjer: Det er blevet en trend, at der laves enormt meget forskning, hvor der kun ændres en lille streg, mens radikale og originale ideer forsvinder helt. Faktisk publicerede tidsskriftet Nature et studie i begyndelsen af 2023, NR 1. FEBRUAR 2024 ET ØKSEHUG I ADMINISTRATIONEN LANGT LIV: HVAD KAN VI LÆRE AF DYRENE KU IFØLGE DE INTERNATIONALE STUDERENDE TEGNEREN DER BLEV CHEFREDAKTØR PÅ UNIAVISEN HUN RYDDER VEJEN FOR ESKE WILLERSLEV NY VILD FORSKERBEVÆGELSE INDHOLD 2 LEDER Et øksehug i administrationen P GRY BARTROFF GAIHEDE Konstitueret chefredaktør å Uniavisen har vi en ledig journaliststilling slået op til besættelse 1. april. Den dag har vi jo tradition for at slå gækken løs, men det føltes alligevel som en virkelig uvelkommen spøg, da vi på r INDHOLD 3 8 AI-fortællinger fra læsesalene 4 I laboratoriet: Nicklas Brendborg eksperimenterer på sig selv 10 HOLDET: Hun ser sig selv som Eske Willerslevs sneplov 12 EMERITUS: Det modsatte af historieløs 16 På udveksling i København: Mød Eshwarya, Amalya og Augustin 19 Vild med vilje: N LANGT LIV BAGLÆNS ÆLDES 5 GOPLER Nicklas Brendborg blev bestsellerforfatter med to bøger om, hvordan vi kan leve længere. Inspirationen kommer fra dyreriget og eksperimenter på egen krop. Vi besøgte ham i laboratoriet på Center for Aktiv Sundhed, hvor han er ph.d.-studerende. Af CAMILLA SKOVGAA 6 LANGT LIV NICKLAS BRENDBORG ROSER FRA EN GURU Følger man Nicklas Brendborg på sociale medier, står det klart, at hverdagen i øjeblikket er fyldt med meget andet end arbejdet på Center for Aktiv Sundhed. Kalenderen bugner af foredrag, som skal afholdes, og interview, der skal afvikles. Men han LANGT LIV I arbejdet med sine bøger har Nicklas Brendborg gennemtrawlet tusindvis af forskningsartikler om aldring hos både mennesker og dyr for derefter at trække røde tråde mellem de forskellige fund og formidle det, så almindelige mennesker kan forstå det. Det hele startede af ren og skær egenin CHATGPT Af ANDREAS ESBJØRNSEN 8 Oldgræsk kommer til live, og EU-domme bliver kategoriseret, når studerende på Københavns Universitet bruger ChatGPT og andre AI-værktøjer til oplæsning og eksamen. Uniavisen har besøgt en række eksamensramte studerende fra forskellige studier, der fortæller, hvorda CHATGPT 9 På kurset Introduction to Nuclear and Particle Vi bruger det meget, når vi ikke kan finde svaret i Physics skulle man svare på en række revision hverken bøgerne eller på forelæsningsslides. Det questions, som ikke skulle afleveres, men som kunne for eksempel være forskellen på HOLDET Hvis forskere og studerende skal brillere på Københavns Universitet, har de brug for et godt støttesystem. Vi kender dem som TAP, det tekniskadministrative personale, som Uniavisen hylder med denne serie. HOLDET 11 JEG SER MIG SELV SOM ESKES SNEPLOV Anna Razeto Richter styrer Eske Willerslevs hektiske kalender og holder sammen på alle projekter på Center for Geogenetik. Hun har en ph.d. i arkæologi, en fortid hos Tiffanys og en mening om administrationsreformen. Fortalt til GRY BARTROFF GAIHEDE Fot EMERITUS 13 Lektor emeritus Jørgen Bæk Simonsen fik sit verdensbillede omstyrtet i en kibbutz som ung. Som islamforsker har han været politisk skydeskive, og som underviser har han banket i bordet over for troende studerende. DET MODSATTE AF HISTORIELØS Af ANDREAS ESBJØRNSEN Foto JONAS PRYNER AND 14 EMERITUS Det var en berigelse, at der begyndte at komme studerende med mellemøstlig kulturbaggrund, siger Jørgen Bæk Simonsen. Nogle af dem var troende, og somme tider måtte han banke i bordet og sige det her er altså islamiske studier, hvor vi belyser islam historisk og akademisk. Simonsen ti EMERITUS 15 VORES STUDERENDE HAR I DAG EN BEKYMRENDE LILLE FORSTÅELSE FOR HISTORIEN LEKTOR EMERITUS JØRGEN BÆK SIMONSEN lige værdikamp og samme år som kaprede fly skabte rædsel i New York og resten af Vesten, fik Jørgen Bæk Simonsen nemlig muligheden over alle muligheder. Han blev udpeget som di 16 FORBUNDET MØD ESHWARYA, AMALYA OG AUGUSTIN tre internationale studerende, der gerne vil tættere på danske studerende Som led i kandidatreformen vil regeringen have flere internationale studerende på danske universiteter. Men hvordan er det at være international studerende i København? Vi bes FORBUNDET KØBENHAVN KOMMER IKKE TIL DIG. DU SKAL KOMME TIL KØBENHAVN Hvordan var dit første møde med KU? Ret kaotisk. Jeg skulle have mine første timer på CSS, som er en gammel hospitalsbygning. Jeg farede totalt vild. Pludselig havde jeg forvildet mig ned i kælderen, hvor der ikke var et øje, fort 18 FORBUNDET JEG KAN GODT LIDE DANSKERNES BALANCE MELLEM ARBEJDE OG FRITID Hvordan var dit første møde med KU? Jeg har tidligere været udvekslingsstuderende på Aarhus Universitet, og det var jeg fuldstændig vild med. Derfor var jeg hooked på at tage hele min overbygning i Danmark, og min undervise FRIHEDSKAMP 19 VILD MED VILJE Af CAMILLA SKOVGAARD THOMSEN Illustration CLARA JETSMARK En yngre forsker og en etableret professor kommer ad forskellige stier til samme konklusion: Forskningen har det ad helvede til. Derfor vil Maria Toft og Ole Wæver danne en fri forskerbevægelse med plads til k 20 FRIHEDSKAMP Der er opstået en kynisme, hvor forskere har lært at spille spillet. De har lært, hvordan man skriver bullshit-dokumenter PROFESSOR OLE WÆVER Jeg vidste godt, at det ville blive totalt kamikaze. Men jeg kunne simpelthen ikke holde det ud længere, sagde hun dengang til Uniavisen. FRIHEDSKAMP 21 Maria Toft (f. 1990) er cand.scient.pol. Ikke færdiggjort ph.d.-studium ved Institut for Statskundskab, KU indtil 2023. Startede i 2022 kampagnen #pleasedontstealmywork mod forskningstyveri og siden bevægelsen 'Sæt forskningen Fri', der opnåede 2.525 underskrifter. I dag selvstændig 22 KULTURARV NARKISMENS SPROG ER FORSTUMMET Af EMMA SØE NALDAL & ANDREAS ESBJØRNSEN Uniavisen tog på ildelugtende reportagetur i jagten på de rebelske budskaber, de studerende har tradition for at udveksle på toiletterne. Men skriften på væggen anno 2024 er ... væk? Graffitien er savnet af mang KULTURARV 23 Disse udsagn er fra humanisternes toiletter år 2019, dengang der var gang i den. I dag er væggene hvide. Vi besøgte rækkevis af toiletter på flere etager i alle bygninger på Amager, og vi fandt virkelig ikke meget. Til gengæld så vi en ting, der rørte os, som god graffiti gør. En så TEMA I 2023 fyldte Uniavisen 50 år. Vi fortæller historien om os selv, den fri presse på KU, gennem de redaktører, der har tegnet mediet. Dette er fjerde og sidste kapitel. Du kan læse de foregående artikler på uniavisen.dk. UNIAVISEN 50 ÅR 25 Tegneren, der kom ind fra baghaven og blev chefredaktør midt i en kulturkamp Som studerende tegnede han Maltes Spalte, som færdiguddannet blev han fastansat webredaktør, og i 2019 blev Christoffer Zieler chefredaktør for Uniavisen. Hans tid blev præget af køn, krænkelser og coro 26 UNIAVISEN 50 ÅR UNIAVISEN 50 ÅR Der er også de universitetshistorier, som fik pressen til at læse med. De blev til større historier, der sneg sig ind i den offentlige debat, de vækkede mange følelser. De historier handlede om grænseoverskridende rusture, mexicanerhatte og pronomener. Universitetet blev i de år cen 28 Folk flippede ud over den digitalisering, fordi det blev betragtet som et forsøg på at lukke ned for den her demokratiske bastion, som avisen var og er, mindes Christoffer Zieler og fortsætter: Om det egentlig var sådan, at Ralf Hemmingsen og Lykke Friis tænkte, hvis vi digitaliserer det, så fo 30 KLUMMER DE STUDERENDE ADMINISTRATIONSREFORMEN RAMMER DE STUDERENDE BÅDE PÅ GODT OG ONDT Af ANDRIAS NOLSØE Forperson for Studenterrådet EMMA DUE Næstforperson for Studenterrådet Et universitet er uddannelse, forskning og formidling. Men universitetet danner også ramme for en masse mennesker Kæmp for alt hvad du har kært Modstand siden 1943 Få styr på studieliv, dagpenge og forsikring én gang for alle Meld dig ind i DM & MA og få hjælp til din jobsøgning, billige forsikringer og ret til dagpenge efter studiet. Fagforeningen DM er gratis det første år og koster derefter 20 kr./md. rest DEBAT KURSUS Hør GLENN BECH fortælle om sin vej ind i den offentlige debat. Oplæg om det gode debatindlæg ved Uniavisens debatredaktør AMALIE LANGBALLE Uniavisen holder årets første debatkursus 14. maj kl. 15-17 i Studenterhuset. Alle er velkomne. Læs mere og tilmeld dig helt gratis på uniavisen.dk/