Kære læser

Udgivelsen kan ikke vises i denne browser

2 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 Virksomheder frygter IT-nedbrud Sjælland: Flere virksomheder frygter IT-nedbrud, men de fleste mangler stadig en beredskabsplan. Af Rane von Benzon rane.benzon@sn.dk N edbrud i internet, telekommunikation og betalingssystemer står øverst på virksomhedernes liste over aktuelle risici. Det viser nye tal fra Erhvervshus Hovedstadens Forandringsbarometer, der er lavet blandt 1130 små og mellemstore virksomheder i hovedstadsregionen. I alt peger hver tredje virksomhed på, at svigt i kritisk IT-infrastruktur er en af tre risikopunkter, der fylder mest lige nu. Dermed fylder risikoen for svigt i IT-infrastruktur generelt mere blandt virksomhederne end regulering, geopolitik og cyberangreb, som er de efterfølgende største trusler. Her peger henholdsvist 30 procent, 27 procent og 23 procent af virksomhederne, på disse som en af de tre største risici. Et problem. Ingen plan At et svigt i kritisk IT-infrastruktur er blandt de største risici, står dog i skærende kontrast til et andet svar, virksomhederne giver i undersøgelsen. 67 procent af virksomhederne har nemlig ikke formuleret en plan for deres beredskab. - Virksomhederne har blik for de risici, der kan ramme deres drift. Det er et godt udgangspunkt. Men analysen viser også, at mange endnu ikke har omsat den opmærksomhed til konkrete planer og arbejdsgange. Det er netop dér, virksomhederne har brug for at få skabt overblik og prioriteret, hvor de skal sætte ind, siger Katrine Paaby Joensen, direktør i Erhvervshus Hovedstaden, i en pressemeddelelse. Forskellen mellem små og større virksomheder er markant. Blandt virksomheder med under 10 ansatte har 29 procent en beredskabsplan. Blandt virksomheder med mindst 10 ansatte gælder det 65 procent. Tid og ressourcer står i vejen Analysen peger samtidig på, at tid og ressourcer er blandt de største barrierer for virksomhedernes arbejde med Vær beredt Ikke forberedt Andel virksomheders svar på spørgsmålet "Hvilke af følgende trussels-/risikopunkter fylder mest i jeres dagsorden for tiden?". De tre mest hyppige svar. Andel virksomheder, der har formuleret en strategi eller plan med begrænset eller detaljeret indhold indenfor beredskab. Alle virksomheder Under 10 ansatte Over 10 ansatte Svigt/nedbrud af kritisk IT-infrastruktur (fx tele, internet, betalingssystemer) 29% 33% 32% 41% 35% 65% 71% Ændringer i lovgivning og regulering (nationalt og EU, fx nye krav til data, AI, bæredygtighed) 30% 29% 35% Under 10 ansatte Ja Geopolitisk situation/ændringer på de internationale markeder (fx konflikter/krig, uro om told, udsving i råvarepriser/inflation) Over 10 ansatte Nej 1130 virksomheder har svaret. Heraf 113 med 10+ ansatte. Grafik: Rane von Benzon Kilde: Erhvervshus Hovedstaden 27% 26% 35% Virksomhederne har kunnet angive tre svar. 1130 har svaret - heraf 113 med 10+ ansatte. Grafik: Rane von Benzon Kilde: Erhvervshus Hovedstaden teknologiske og sikkerhedsmæssige forandringer. 35 procent peger på mangel på tid og medarbejdere som en af de største barrierer for at følge med i de teknologiske og sikkerhedsmæssige forandringer. 30 procent peger på begrænsede økonomiske ressourcer, mens 27 procent oplever, at den teknologiske udvikling er vanskelig at følge med i. - De små og mellemstore virksomheder skal både håndtere den daglige drift og ruste sig til nye teknologier og risici. Analysen viser, at tid og kapacitet for mange er en reel barriere. Men man kan faktisk få hjælp. Fx i form af tilskud til professionel rådgivning, som kan styrke deres virksomheds kriseberedskab, som kan være afgørende for virksomhedens stabile drift, siger Katrine Paaby Joensen i pressemeddelelsen. Vi diskuterer svin, mens gartnerierne lukker Landbrug Rane von Benzon, samfundsredaktør på Sjællandske Nyheder. Af Rane von Benzon rane.benzon@sn.dk Der er næppe mange danske landmænd, der i disse dage får mere opmærksomhed end svineproducenterne i den til tider skingre debat. Med udsigten til nye krav, strammere regler og en ny grisefirepart er fremtiden for dansk svineproduktion for alvor kommet på den politiske dagsorden. Men midt i debatten om, hvordan vi skal producere færre svin, er der et spørgsmål, som fortjener mindst lige så stor opmærksomhed: Hvad skal vi producere i stedet? De grønne slagtes For hvis vi i fremtiden skal bruge en større del af vores landbrugsarealer på at dyrke mad direkte til mennesker frem for foder til dyr, kræver det, at nogen kan skabe en forretning ud af det. Og som vi fortæller i denne udgave af Erhvervsavisen, er det allerede i dag en stor Foto: Thomas Olsen udfordring. På bare ti år er antallet af væksthus- og frilandsgartnerier i Region Sjælland og Hovedstaden faldet fra 167 til 110. På landsplan er næsten fire ud af ti gartnerier forsvundet i samme periode. Og det er ikke kun antallet af producenter, der falder. På Sjælland er arealet med frugt og grøntsager mere end halveret siden 2016. Det bør give anledning til bekymring. For samtidig med at vi diskuterer, hvordan fremtidens landbrug skal se ud, er vi ved at miste nogle af de virksomheder, der allere- de producerer de fødevarer, vi gerne vil have flere af. Sidste generation Tag Jacob Søegaard, der er fjerde generation i et gartneri ved Roskilde. Her producerer han og medarbejderne omkring 1,1 millioner agurker om året. Men efter 109 år i familiens eje forventer han, at produktionen lukker med ham. Ikke fordi han ikke kan drive en forretning. Gartneriet har sorte tal på bundlinjen. Men fordi vilkårene, investeringerne og usikkerheden gør det svært at se en fremtid for næste generation. Og når først et gartneri lukker, er det ikke bare at åbne det igen. Viden, erfaring og produktionskapacitet risikerer at forsvinde med det. Derfor er det heller ikke nok at tale om, hvad vi gerne vil dyrke mere af. Vi er nødt til at sikre, at der faktisk er et marked, som producenterne kan leve af. Her spiller supermarkedskæderne en afgørende rolle. Fra foder til fødevarer Som en forsker fortæller i vores artikel, kan en dansk æbleproducent opleve, at super- markedet vælger polske æbler, hvis de kan købes fem øre billigere. Så må den danske producent sætte prisen ned for at følge med. Det er naturligvis supermarkedernes opgave at drive en forretning og tilbyde konkurrencedygtige priser. Men de har også et ansvar for, om der overhovedet findes danske producenter at handle med om ti eller tyve år. Det ansvar erkender Dagrofa, der blandt andet vil indgå længere aftaler med danske producenter og øge andelen af dansk frugt og grønt. Det er et skridt i den rigtige retning. For producenterne kan ikke forventes at investere millioner, hvis de ikke ved, om der er nogen til at købe deres varer til en pris, de kan leve af. Vi skal naturligvis diskutere svineproduktionens fremtid. Men debatten må ikke stoppe ved, hvad vi skal producere mindre af. Den skal også handle om, hvordan vi skaber plads og ordentlige vilkår for det, vi gerne vil producere mere af. Nordvestsjælland torsdag den 15. oktober 2026 Grafik: Rane von Benzon Scan QR-koden og tilmeld dig nyhedsoverblikket 33% 67% Frygter nedbrud, men forbereder sig ikke Side 2 36% Så mange udsatte unge er kommet videre Side 6 Foto: Ulla Oppermann Blankholm Butikschef gav Oliver en chance 2. sek 2 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 Virksomheder frygter IT-nedbrud Sjælland: Flere virksomheder frygter IT-nedbrud, men de fleste mangler stadig en beredskabsplan. Af Rane von Benzon rane.benzon@sn.dk N edbrud i internet, telekommunikation og betalingssystemer står øverst på virksomhedernes list Erhverv 3 Torsdag 15. oktober 2026 Ordentlighed eller menneskeligt forfald Klumme Af Jesper Magnusson, Adm. direktør i Makio Jeg hørte for et års tid siden om en dansk mand, der havde mistet kontakten til sin forlovede. Ikke fordi der var sket hende noget alvorligt, og ikke fordi hun var flyttet 4 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 Landbrug forsvinder: - Det er katastrofalt, at afviklingen er sket så hurtigt Sjælland: De seneste ti år er antallet af væksthusgartnerier på Sjælland mere end halveret. Alle dele af branchen kræver handling. Nu. Af Ulla Oppermann Blankholm ulla.blankholm@sn.dk Erhverv 5 Torsdag 15. oktober 2026 Ingen står klar til at tage over Ågerup: Efter 109 år som familieejet gartneri forventer Jacob Søegaard at blive den sidste generation. Af Ulla Oppermann Blankholm ulla.blankholm@sn.dk S du, at supermarkedskæderne har for, om der findes danske frugt- og grøntav 6 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 Så god er din kommune til at få unge udsatte i arbejde Sjælland: 36,4 procent af de udsatte unge i Ungeløftet, der tæller 7.974 unge, er kommet i arbejde eller er startet på en uddannelse. På Sjælland er forskellene store fra kommune til kommune. Af Ulla Opperman 8 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 Move med endnu større fokus på det sunde arbejdsliv Kalundborg: Move i Kalundborg har styrket indsatsen for et sundt arbejdsliv gennem partnerskaber og nye initiativer for virksomheder. klinikken, og man lægger en behandlingsplan, der passer til det, patienten ha Erhverv 9 Torsdag 15. oktober 2026 Forsvarsboom kan skabe vækst for sjællandsk erhvervsliv Klumme Af Kasper Bæk, Områdedirektør AL Sydbank Sjælland Syd Den russiske invasion af Ukraine i 2022 blev et vendepunkt for Europas sikkerhedspolitiske situation. Pludselig stod det klart, at den stabilitet 10 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 Ingen går fri: Sjællandske virksomheder i hackernes sigtekorn Sjælland: Truslen fra cyberkriminelle fortsætter - derfor inviteres erhvervslivet til øvelse. Af Nikolai Steensgaard erhverv@sn.dk E rhvervslivet er under et konstant og nådesløst pres fra cyberkrim Erhverv 11 Torsdag 15. oktober 2026 Sjælland: Inden for få år kan virksomhedernes nuværende værn være forældet, advarer ekspert. Når kvantecomputeren kommer vil den knuse kryptering på nul komma fem Af Nikolai Steensgaard erhverv@sn.dk K unstig intelligens (AI) løber med al opmærksomheden inden 12 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 Fremtiden skal skabes Klumme Af Anne Skare Nielsen, Fremtidsforsker, Universal Futurist Hvad skal vi leve af fremover? Hvordan kommer arbejdsmarkedet til at se ud i fremtiden? Og hvor er de rigtig fede jobs henne? Det er spørgsmål, man ofte får som fremtidsfors Torsdag 15. oktober 2026 Kom bag facaden på erhvervslivet Erhverv 23 Torsdag 15. oktober 2026 Blev æbleavlere ved et tilfælde: - Vi startede fra nul Korsør: Der hørte fire hektar æbleplantage med drømmehuset. Nu arbejder ægteparret fuld tid med æbler - men de insisterer at gøre det på deres egen måde. Af Søren Schaadt Larsen D e faldt for udsigten og f 24 Erhverv Torsdag 15. oktober 2026 En personlig oplevelse blev startskuddet bag succesfuld virksomhed Slagelse: Slagelse-virksomheden LUBI Aps har på få år skabt markant vækst. Nu fortæller de to ejere om, hvad der ligger bag successen Af Michael Hansen michael.hansen@sn.dk S lagelse-virksomhed 2. sektion Torsdag 15. oktober 2026 Tæt på Holbæk Foto: Pipaluk Balslev Butikschef: - Det handler om mere end dåsetomater og KPI'er Tæt på Holbæk: Oliver Jørgensen havde brug for særlige rammer for at finde sin plads på arbejdsmarkedet. Dem fandt han i Lidl i Holbæk, hvor Stefan Jensby er butiksch 2 Tæt på Torsdag 15. oktober 2026 Holbæk-virksomhed kigger ind i eksplosiv vækst Hørby: SD+ har i sin to-årige levetid opbygget en markant millionomsætning. Efter at have fået en kapitalfond ombord er planen at firedoble top og bundlinje i løbet af de næste fem år. Af Ulla Oppermann Blankholm ulla 4 Tæt på Fortsat fra side 2 I august i år blev det meldt ud, at de to stiftere, Sebastian Dall og Martin Edlund Jensen, havde solgt 45 procent af selskabet for et tocifret millionbeløb til kapitalfonden Executive Capital. Baggrunden for det valg er en helt klar strategi. - Vi havde et mål fra starte Tæt på 5 Torsdag 15. oktober 2026 Butikschef: - Det handler om mere end dåsetomater og KPI'er Holbæk: Oliver havde brug for særlige rammer for at finde sin plads på arbejdsmarkedet. Dem fandt han i Lidl i Holbæk. neraliseret angst. Almindelige hverdagsting som at tage telefonen, skrive en ansøgnin 6 Tæt på Torsdag 15. oktober 2026 Lidl Holbæk. Oliver Jørgensen (tv) er ansat i flexjob. Her med butikschef Stefan Jensby og souschef William Egholm. Foto: Pipaluk Balslev Fortsat fra forrige side brug for en anden vej ind på arbejdsmarkedet. Butikken har omkring 40 ansatte, og blandt dem er tre