INDDRAGELSE DRØMME SAMSKABELSE HANDLINGER Når vi taler i et organisationssprog og bruger ord som prøvehandlinger, frisættelse, samskabelse, inddragelse og medejerskab, borgerens mål og drømme osv., bliver regler til begrænsninger. NIELS ÅKERSTRØM ANDERSEN konflikten optø statens strukturer og gøre det muligt at fastlægge nye normer dvs. skabe samfundsmæssig læring af konflikterne. Så når betingelserne for disse konflikter svækkes, svækkes muligheden for læring, og vi får en mere rigid forvaltning. Midlertidighed skaber affekt Hvorfor og hvordan den udvikling har fundet sted, ud folder forfatterne i bogen, som er en akademisk øvelse i sig selv at læse og forstå. Det hopper vi derfor over her og går direkte til stålet: Hvad vedkommer det overhove det de offentlige ledere og hvad kan de gøre ved det? Vigtig er det, mener Niels Åkerstrøm Andersen, at de offentlige ledere ved, at midlertidigheden og svækkelsen af konflikt- og ankemuligheder skaber flere latente kon flikter. Jeg er helt med på, at udviklingen ikke skyldes ond vilje hos hverken ledere eller lovgivere. Men når sager bliver komplekse, bliver det risikofyldt at træffe klare og hurtige afgørelser, og derfor afløser afsøgende og åbne samtaler de formelle afgørelser. Og uden afgørelse, men kun mere dialog, er der ikke noget at være uenig i, siger han og forklarer, hvorfor det ikke skaber ro, men tvært imod det modsatte: Fordi samtidig ser vi, at kompleksiteten flytter ind i samtalerne i form af mange tit modsatrettede perspek tiver og vinkler. For at få en samtale ud af det skal bor gerne være konstruktive og agere partnere for forvalt ningen. Dette krav om positiv indstilling gør konflikter illegitime og værdiløse. For hvad stiller man op som borger, hvis man er uenig og kritisk, men bliver bedt om at være positiv? Man prøver at beskytte sin ret til konflikt, men betingelserne for saglig kritik er jo fjernet med inddragelsen og samskabelsen. Derfor bliver kon flikten affektiv, og de markante borgere, som de nu karakteriseres som, ender med at blive set som en trussel, systemet skal beskytte sig imod. Hvad kan offentlige ledere gøre ved det, mener du? Det har jeg ikke svaret på, jeg har blot lavet analysen af det. Men jeg har stor tiltro til, at hvis man tager pro blemet alvorligt, så kan man også finde ud af, hvad man skal gøre ved det, siger Niels Åkerstrøm Andersen og foreslår: Man kunne jo stille spørgsmålet: Hvordan sikrer vi strukturerede rammer for konflikter, så de igen kan sagsgøres, kan kobles ind i retten og dermed sikres som en del af en lærende maskine frem for at køres af i frustration på Aula eller Facebook. Og ved at være opmærksom på, at den antibureaukratiske holdning, som har hersket i mange år, risikerer at underminere retsstaten. Regler er ikke kun grænser for ledelse, de har også en funktion i retsstaten. I stedet kan man jo tilbyde en forståelse af, hvorfor tingene nogle gange er skøre og svære at forstå og være nysgerrig på, hvorfor borgerne af og til reagerer, som de gør. Bogen Vi hører, hvad du siger. Konfliktens nødvendighed og trange kår i velfærdssamfundet af Niels Åkerstrøm Andersen, Dorthe Pedersen og Stine Piilgaard Porner Nielsen er udkommet på forlaget Samfundslitteratur i 2026. OFFE N TL IG LE DE L S E 2 , 2 0 2 6 19 UDGIVET I SAMARBEJDE MELLEM H K KO M M U N A L O G DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING 02 26 Ledelsesrådgiver Louise Dinesen: Oplever dine medarbejdere ledersult, fordi relationen trænger til at blive ladet op? TEMA SIDE 7-14 MOD PÅ LEDELSE: FØLELSER I LEDELSE: FRA NEJ TIL MÅSKE: Socialrådgivere prø INDHOLD 3 4 5 7 Ny chefbestyrelse i HK Kommunal Bestyrelsen har konstitueret sig med Troels van Dijk, chef for Center for Beskæftigelse i Faxe Kommune, som formand og Lars Aarøe Hansen, voksenspecialog psykiatrichef i Kalundborg Kommune, som næstformand. De øvrige medlemmer af Chefgruppens bes LEDEREN Vi mangler ikke bedre ledere vi mangler tid til nærværende ledelse Ingen bliver mæt af fastfoodledelse, så når vi taler om ledersult, må vi ikke ignorere årsagen: et arbejdsliv så presset, at nærvær bliver noget, vi skal nå mellem to møder. Derfor skal ledersult løses strukturelt, ikke som J eg har længe været nysgerrig på ledelsesfaget Afklaringen var på plads, da teamleder Maria Svarrer begyndte på forløbet Mod på ledelse. Og det har kun bestyrket hende i, at hun vil fortsætte ad ledervejen med ambitionen om at blive en god og nærværende leder for sine fagfæller i Center for Beskæft Fakta: Mod på ledelse At se medarbejdere, som trives og laver gode forløb med gode resultater for borgerne, er drivkraften i at gå ledervejen for Maria Svarrer, teamleder i Center for Beskæftigelse og Borgerservice i Hvidovre Kommune. håndtere modsatrettede ønsker og krav fra medarbejdere, chefer BLIV EN LEDER DER GØR EN FORSKEL OFFENTLIG LEDELSE DER UDVIKLER DANMARK 6 O FFE NT L IG L ED EL SE 2 , 2 0 2 6 Master of Public Governance på CBS uddanner reflekterede og handlekraftige ledere, der skaber værdi på tværs af det offentlige Danmark. Områdeleder Stine Kart Skytte blev bedre til at na ILLUSTRATION: SMARTERPIX TEMA Hvad er nu ledersult for noget? Lederes trivsel og vilkår for at bedrive god ledelse har fået stigende opmærksomhed de senere år. Konferencer, undersøgelser, artikler, magasiner og nu også original dansk forskning sætter lup på, hvad trivsel betyder for ledere, for de Når din ledelse er fraværende, begynder medarbejdere at sulte Hvis dine medarbejdere savner kontakt og kvalitet i relationen til dig som leder, kan de mærke ledersult. Og er du alt for presset eller fraværende, kan de blive næsten dysfunktionelle i deres kontakt til dig fordi de mangler dig. Løsnin TEMA Louise Dinesen er erhvervs- og krise psykolog og stifter af Dinesen & You. Hendes speciale er højrisiko-arbejds miljøer, kulturforandring og ledelse under unikke betingelser. Hun er forfatter til flere bøger om ledelse, senest sammen med Lill Palmblad Hvem passer på chefen? Bogen om ledertri Sådan udøver jeg nærværende ledelse En måde at imødegå ledersult hos medarbejderne på er at være nærværende i sin ledelse, skabe tid til at tale om det, som fylder, og ad den vej opbygge kvalitet i relationen. To ledere fortæller, hvordan de griber nærværende ledelse an, og hvorfor det også betyder TEMA både en nærhed og en synlighed, som kan være en fordel for medarbejderne, der lige kan gribe fat i lederen, hvis behovet opstår med selvfølgelig også med de ulemper, et storrumskontor medfører med afbrydelser osv. En struktur i hverdagen giver mig mulighed for at se og tale med de ledere, je Derfor skaber følelser i ledelse lige så stor værdi som logik Følelser er biologisk handlekraft. Når de bruges bevidst sammen med fornuft, styrker de samarbejde, beslutninger og resultater. Derfor er arbejdet med følelser en central, men desværre også overset, kompetence i moderne ledelse. AF ANDERS TEMA evnen til at komme ud af det med andre. Et andet studie, der også løb over 40 år, fandt, at selv når det handlede om for skere, var deres sociale og emotionelle evner fire gange mere betydningsfulde for professionel succes end IQ. Skal ikke bare give los For det er netop følelser og relationer TEMA Vrede gør os klar til kamp eller forsvar. Glæde styrker adfærd, der lykkes. Sorg erkender tab eller problem, vi ikke kan løse, så vi kan omstille os. Afsky gør, at vi holder afstand til noget giftigt eller ulækkert, både fysisk og socialt. Tiltrækning skaber energi. Frygt gør os opmærkso BØGER Ritualerne på arbejdspladsen Ritualer har altid hjulpet mennesket med at håndtere hverdagens mysterier, udfordringer og uforudsigelighed. Både i religionen og på nutidens arbejdspladser: i onboardingen, ved runde fødselsdage, afdelingsmøder, fællesmøder eller pensionering. Men hvilken betydni Ny undersøgelse: Velfærdsledere presses af flere opgaver Hold øje med indbakken! Ledersektionen i Dansk Social rådgiverforening afholder Lederdag og generalforsamling den 25. september 2026. Reserver dagen og kig efter mere info i din indbakke. Når ledere tæt på driften bruger mere tid på administ Måske er det nye nej: Sådan træder systemet vande, mens borgerne venter Med frisættelse, samskabelse, inddragelse og en vi hører, hvad du siger-tilgang har det offentlige system givet sig selv mulighed for at træde vande og i praksis være fritaget for at træffe de beslutninger, borgerne venter på Det er systemet, som ikke kan høre. Ikke den enkelte leder eller medarbejder. Det er en bevægelse, som er opbygget over mange år, i takt med at den offent lige sektor er blevet stadig mere kom pleks. Vi kalder det midlertidighedens regime, siger han og eksemplificerer: Hvis man har et barn, som ikk INDDRAGELSE DRØMME SAMSKABELSE HANDLINGER Når vi taler i et organisationssprog og bruger ord som prøvehandlinger, frisættelse, samskabelse, inddragelse og medejerskab, borgerens mål og drømme osv., bliver regler til begrænsninger. NIELS ÅKERSTRØM ANDERSEN konflikten optø statens strukturer og g Derfor får du Offentlig Ledelse Tre gange om året lander dette ledelsesfagblad i din postkasse. Det er en af gevinsterne ved at være medlem af Ledersektionen i Dansk Socialrådgiver forening eller Chefgruppen i HK Kommunal. Vores ambition er at holde dig opdateret på de nyeste trends og teorier i off