TEMA Medarbejderne til lederne: AI må ikke erstatte vores faglige dømmekraft I både Aalborg og Aarhus Kommuner ruller AI ind over såvel velfærden som de mere tekniske områder. Opgaven for medarbejderne og deres tillidsvalgte er at holde ledelsen fast på betydningen af faglig erfaring og dømmekraft, når kunstig intelligens flytter helt ind i kerneopgaven. E t blik på KLs danmarkskort over AI-projekter i landets 98 kommuner viser, at både mangfoldigheden og ud bredelsen i hele landet er ved at tage god fart. Aalborg og Aarhus er som to af lan dets store kommuner ingen undtagelse. Referatrobotter, CoPilot og tekst generator, er blot tre eksempler på AIværktøjer, som enten er på vej eller så småt er taget i brug på beskæftigelses området i Aalborg Kommune. Noget er blevet integreret i eksisterende fagsyste mer, mens andre værktøjer er kommet lidt mere ind fra højre uden en større forudgående proces, fortæller Christina Eilers, digitaliseringskonsulent fra Job og Social. Her arbejder hun med imple mentering og drift af afdelingens itsystemer og har især fingrene dybt inde i fagsystemer, som også efterhånden har AI integreret. I sin fritid er hun kommu nalpolitiker og bl.a. udpeget til KLs Ar bejdsmarkeds- og Digitaliseringsudvalg. I min afdeling er vi bl.a. i gang med at afprøve en referatrobot tale til tekst, som socialrådgiverne kan bruge til møder med borgerne, så de ikke skal tage notater selv, men kan være mere nær værende i samtalen. Plus at det sparer tid efterfølgende, fordi referatet allerede er skrevet, når mødet er slut, og måske også giver bedre referater, fordi der kommer mere med, fortæller Christina Eilers. Derudover arbejdes der med imple mentering af en AI-tekstgenerator i det eksisterende fagsystem, som kan omfor mulere teksten, så den bliver mere læse venlig og overskuelig. Det kan vores rådgivere bruge, når de skriver notater i journalerne. Det er et meget afgrænset værktøj, som ikke i sig selv skaber ny information. Det er, fortæller hun, helt bevidst fra kommunens side, at man er startet med mindre AI-systemer. Vi er nødt til først at få en idé om, hvad fx en sprogmodel kan og ikke kan. Den har jo ikke en socialfaglighed i sig selv og har heller ikke altid ret. Så her ligger nogle faldgruber, hvis man kom mer til at stole for blindt på dens output, fordi det jo lyder godt. Det er vigtigt, at vi forholder os kritisk til det faglige Hvem har ansvaret, når AI har været inde over en sag? Hvad med borgerens retssikkerhed hvem sikrer den, hvis der ikke er transparens? CHRISTINA EILERS, DIGITALISERINGSKONSULENT I JOB OG SOCIAL, AALBORG KOMMUNE 10 O FFE NT L IG L ED EL SE 3 , 2 0 2 6 indhold. Det stiller krav til den enkelte medarbejder om at holde sig skarp. Pas på det store gevinsthåb Hvordan oplever du, at ledelsen hånd terer processen med at implementere og arbejde med AI, bl.a. inddragelse og kompetenceudvikling af medarbejderne? Setuppet i processen er professio nelt, synes jeg, både teknikken, hvilke knapper vi skal trykke på, men også hvad det gør ved vores måde at arbejde på. Fx at det bliver en anden type sam taler, rådgiverne får med borgerne, og at det her er vigtigt, at de bruger deres faglighed til at vurdere, hvordan det påvirker både dem selv og borgerne. Samtidig er der også en vis grad af learning by doing i det. Den største faldgrube, mener Chris tina Eilers, ligger i at tro, at AI kan mere, end den kan, og at der ligger en stor effektiviseringsgevinst og venter. Der ligger en forventning om, at vi kan arbejde hurtigere, men hvis det bli ver en del af præmissen for at bruge AI, er det jo ikke sikkert, det kommer til at holde vand. Det skal altid være den enkelte rådgivers vurdering, hvornår det giver mening at bruge AI, og det kræver faglighed at vurdere i hver enkelt sag. Fx kommer vi nok til at se en AI-model, som kan lave sagsresumé, og det kræver, at rådgiveren kender sin sag til bunds for at kunne vurdere, om AI har taget det hele og det rigtige med i resumeet. Set med Christina Eilers øjne er det største ledelsesmæssige ansvar i imple menteringen af AI at skabe mening for medarbejderne i processen og turde trække tempo ud af processen, så alle når at komme med på vognen. UDGIVET I SAMARBEJDE MELLEM H K KO M M U N A L O G DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING 03 26 TEMA: Velfærdsledelse af kerneopgaven mellem maskine og mennekse: VI SKAL STYRE AI IKKE OMVENDT SIDE 6-19 SPØRGSMÅLET I LEDELSE: MEDARBEJDERE TIL LEDERE: LEDERE TIL MEDARBEJDERE: Hvad virker?, men også hv INDHOLD Uge 44 har bidt sig fast som den årlige Ledelsesuge, hvor god offentlig ledelse bliver sat under lup og til debat i en lang række events, webinarer, podcast m.m. Det er Væksthus for Ledelse, som faciliterer ugen, og programmet kan ses på lederweb.dk. I år er det temaerne om trivsel, AI og f LEDEREN Vi må ikke begå samme fejl med AI som med internettet og sociale medier Kunstig intelligens kommer til at forandre vores arbejdsliv mindst lige så grund læggende, som internettet gjorde. Spørgsmålet er derfor ikke længere, om vi skal bruge AI, men hvad vi vil bruge den til, og hvem der best Spørgsmålet i ledelse skal ikke kun være: Hvad virker?, men også hvad er vigtigt og hvorfor? Det, der kan ligne spildtid i en organisation optaget af effektivitet og målstyring, kan vise sig at være en forudsætning for bedre beslutninger og større trivsel. For ungdomsskoleleder Rasmus Jensen i Aalb aler, der i sin tid havde fået dem til at vælge arbejdet med unge. Det blev sær lig tydeligt, da en medarbejder fortalte ham, at hun fuldt ud var klar over, at en af de unge piger havde det rigtig skidt. Men hun havde hverken tid eller over skud til selv at gøre noget ved det. Da stod det klart for TEMA VI SKAL STYRE AI ikke omvendt AI er her, der og alle vegne på vores smartphones, computere, arbejdspladser og i mange af de servicer, vi forbruger som borgere i samfundet. I den offentlige sektor er mange kommuner og regioner allerede i test- eller driftsfase med AI-løsninger, mens andre sta Forskerne: AI er ikke menneske mod maskinen, men menneske plus maskinen Balancen mellem menneske og maskine har historisk set været en årelang udfordring i takt med teknologiens udvikling, og den er ikke blevet mindre med generativ AI, der udvikler sig i en hast uden sidestykke. Så byg organisation TEMA hører vi ofte at vejen til langtidshold barhed er effektivisering. Men i virkelig heden hører medarbejderne kun, at de er ved at grave deres egen grav. Byg organisationer, der kan omstille sig Louise Harder Fischer er lektor på IT-Universitetet og har ligesom Jacob Sherson sit blik stift rett af AI, men også: Hvor skal AI slet ikke ind. Lederen skal sammen med med arbejderne definere, hvor de har brug for hjælp til arbejdsopgaverne, hvilke de gerne vil være helt fri for, og hvilke de hellere vil bruge en kollega end AI til at sparre med. Sådan en samtale bør man afvikle tre gange om året TEMA Medarbejderne til lederne: AI må ikke erstatte vores faglige dømmekraft I både Aalborg og Aarhus Kommuner ruller AI ind over såvel velfærden som de mere tekniske områder. Opgaven for medarbejderne og deres tillidsvalgte er at holde ledelsen fast på betydningen af faglig erfaring og dømmekraft Jeg er jo langt mere motiveret for at tage et AI-værktøj i brug, hvis det er meningsfuldt og værdifuldt for mig som medarbejder. Det, mener jeg, er en ledelsesopgave at formulere, så AI er med til at kvalificere mit arbejde. En dygtig ledelse gør det på en måde, så vi medarbejdere føler os inddraget TEMA Lederne til medarbejderne: AI skal kobles til kerneopgaven som beslutningsstøtte Vi skal udnytte potentialet i AI i det daglige arbejde, knytte det til kerneopgaven uden at udhule fagligheden. Det er Jeanett Grønberg Andersen, centerchef i Aalborg Kommune, og Vibeke Bech, leder af Borgerbetj sel halter, går det ud over hele arbejds miljøet. Og nej, det lykkes selvfølgelig ikke altid, men gentagelserne hjælper, og samtidig støtter det positivt i de bekym ringer, der kan være for, at vi sikrer den digitale udvikling i vores samfund med brug af AI i opgaveløsningen. Viden om AI er vigtig KL: AI må aldrig blive målet i sig selv AI har potentiale til at frigive tid og løfte opgaveløsningen i kommunerne, og teknologien er lige nu i bevægelse fra små forsøg til større udbredelse. Det stiller nye krav til faglig ledelse, kvalitetssikring og ikke mindst modet til at stille det vigtigste TEMA Hvilke nye krav stiller AI til faglig ledelse, vurderer du? Der er blevet talt meget om, at AI kan skubbe på, at faglig ledelse bliver endnu vigtigere, fordi man med AI luk ker op for et stort forgreningstræ. Med ét og samme AI-værktøj kan en opgave løses på 100 måder. Derfor kræver det, at l TEMA Jura og AI: Sådan påvirker generativ AI din ledelsesopgave I både Aalborg og Aarhus Kommuner ruller AI ind over såvel velfærden som de mere tekniske områder. Opgaven for medarbejderne og deres tillidsvalgte er at holde ledelsen fast på betydningen af faglig erfaring og dømmekraft, når kunstig tjekkes, og fordi det er vigtigt, hvordan medarbejderen har promptet. Det for udsætter også, at din medarbejder for tæller dig, at der er brugt generativ AI, og fortæller dig, at svaret ikke er tjekket. Derfor er psykologisk tryghed på din arbejdsplads afgørende vigtig også når vi taler AI. Fokus p TEMA Dataetisk Råd: Når AI træffer beslutninger, skal mennesket kunne forklare dem Offentlige myndigheder skal bruge AI ansvarligt til gavn for borgerne uden at svække deres tillid. Det er en ledelsesmæssig opgave at sikre, og derfor skal dataetik, datakvalitet og klare placeringer af ansvar tænk Dataetik: Hvad er det og sådan gør du For mig at se er retssikkerheden et af de største problemer i den fase, vi er i nu. Fordi vi har redskaberne, men endnu ikke har styr på, hvordan vi senere skal forklare brugen af dem. BIRGITTE ARENT EIRIKSSON, DIREKTØR I JUSTITIA OG MEDLEM AF DATAETISK RÅD k Derfor får du Offentlig Ledelse Tre gange om året lander dette ledelsesfagblad i din postkasse. Det er en af gevinsterne ved at være medlem af Ledersektionen i Dansk Socialrådgiver forening eller Chefgruppen i HK Kommunal. Vores ambition er at holde dig opdateret på de nyeste trends og teorier i off