KL: AI må aldrig blive målet i sig selv AI har potentiale til at frigive tid og løfte opgaveløsningen i kommunerne, og teknologien er lige nu i bevægelse fra små forsøg til større udbredelse. Det stiller nye krav til faglig ledelse, kvalitetssikring og ikke mindst modet til at stille det vigtigste spørgsmål: Hvilke problemer ønsker vi at løse og kan vi bruge AI som værktøj i nogle af dem, siger KL-konsulent Christoffer Lindved Dithmer. D en offentlige sektor har på mange områder bredt armene ud og invite ret AI indenfor i både små og større løsninger i velfærdsdriften. Det er KLs AI-landkort og teknologiradar begge tydelige beviser på. 65 kommuner har d.d. meldt 371 AI-projekter ind, hvor af de 241 er i drift. Og det er måske kun toppen af det berømte isbjerg, som nu begynder at tegne sig. AI har uden tvivl et kæmpe poten tiale for kommunerne. Udgangspunktet for dialogen om AI i en kommune skal imidlertid ikke være: Hvor kan vi bruge AI?, men derimod: I hvilke af kommu nens opgaver er AI det rigtige værktøj at bruge?. Her er det ledernes opgave at sætte rammen for at bruge teknologien ansvarligt og klogt ikke i enerum, men i fælles diskussioner med andre ledere og medarbejdere i organisationen og med borgerne. Sådan siger Christoffer Lindved Dithmer, konsulent i KLs kontor for AIog Digitaliseringspolitik og fortsætter: Det er ikke et spørgsmål om tekno logien, for den går ikke væk, men det er vigtigt at anerkende, at der ikke er et rigtigt facit i, hvordan en organisation bruger AI. Det kan og skal vi menne sker mødes for at diskutere, og derfor er det rum i organisationen helt essentielt. Blikket skal være et innovationsblik på, hvordan ting kan løses bedre og på helt nye måder noget ved at anvende AI og noget uden brug af AI. Hvad vil vi bruge AI-frigivet tid på? Men hvor kan kommunerne med for del inddrage AI i løsningerne, hvor lig ger potentialet og faldgruberne, og hvor dan styrer lederne bedst organisationen igennem processen? Og ikke mindst: 14 O FFE NT L IG L ED EL SE 3 , 2 0 2 6 Hvordan sikrer lederne, at potentialet for effektivisering og frigørelse af tid går hånd i hånd med kvalitet, faglighed og bedre opgaveløsning? Det er, mener Christoffer Lindved Dithmer, et afgørende spørgsmål at stille. Potentialet ved AI skal ses fra flere perspektiver. Med AI kan kommunen bidrage til at håndtere arbejdskraftud fordringen og skabe nye og mere effekti ve måder at løse opgaverne på. For med arbejderne kan teknologien understøtte fagligheden, automatisere rutinepræ gede opgaver og frigøre tid til de opga ver, hvor den faglige vurdering og men neskelige kontakt er afgørende. Og for borgerne skal gevinsten kunne mærkes gennem hurtigere, bedre og mere tids svarende service. Men, pointerer han også, selv om det er legitimt at eftersøge mere tid til bl.a. mere borgernære opgaver er ved at bruge AI, kan man ikke bare lægge teknolo gien oven i eksisterende opgaver, fordi det berører mange områder i en organi sation. AI som teknologi er multikompleks, fordi den påvirker faglighed, jura, etik, datakvalitet, sikkerhed, trivsel, trans parens ... der er meget på spil, som man skal diskutere grundigt først for at komme rigtigt fra start. Derfor er AI ikke et isoleret teknologiprojekt eller et isoleret organisationsprojekt. Det er begge dele. Der er stadig tid til at stoppe op Netop fordi AI ikke er fuldt udrullet, er der stadig mulighed for at stoppe op og stille nogle af disse spørgsmål, pointe rer han. Kommunerne er lige nu i en fase, hvor der sker rigtig meget på AI-områ Det er ikke et spørgsmål om teknologien, for den går ikke væk, men det er vigtigt at anerkende, at der ikke er et rigtigt facit i, hvordan en organisation bruger AI. CHRISTOFFER LINDVED DITHMER, KONSULENT I KLS KONTOR FOR AI- OG DIGITALISERINGSPOLITIK det, men vi kan også se, at de befinder sig meget forskellige steder i implemen teringen og brugen af AI. Bevægelsen lige nu går fra en fase med mindre af prøvninger til skaleringer og langt mere systematisk afprøvning. Den modning sker lige nu, og derfor er det så vigtigt, at både problemer og behov bliver tænkt ind helt fra begyndelsen. Så udgangs punktet ikke bliver, hvilke opgaver vi kan løse med AI, men hvor AI er det ret te værktøj at bruge. Er det overhovedet svaret? UDGIVET I SAMARBEJDE MELLEM H K KO M M U N A L O G DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING 03 26 TEMA: Velfærdsledelse af kerneopgaven mellem maskine og mennekse: VI SKAL STYRE AI IKKE OMVENDT SIDE 6-19 SPØRGSMÅLET I LEDELSE: MEDARBEJDERE TIL LEDERE: LEDERE TIL MEDARBEJDERE: Hvad virker?, men også hv INDHOLD Uge 44 har bidt sig fast som den årlige Ledelsesuge, hvor god offentlig ledelse bliver sat under lup og til debat i en lang række events, webinarer, podcast m.m. Det er Væksthus for Ledelse, som faciliterer ugen, og programmet kan ses på lederweb.dk. I år er det temaerne om trivsel, AI og f LEDEREN Vi må ikke begå samme fejl med AI som med internettet og sociale medier Kunstig intelligens kommer til at forandre vores arbejdsliv mindst lige så grund læggende, som internettet gjorde. Spørgsmålet er derfor ikke længere, om vi skal bruge AI, men hvad vi vil bruge den til, og hvem der best Spørgsmålet i ledelse skal ikke kun være: Hvad virker?, men også hvad er vigtigt og hvorfor? Det, der kan ligne spildtid i en organisation optaget af effektivitet og målstyring, kan vise sig at være en forudsætning for bedre beslutninger og større trivsel. For ungdomsskoleleder Rasmus Jensen i Aalb aler, der i sin tid havde fået dem til at vælge arbejdet med unge. Det blev sær lig tydeligt, da en medarbejder fortalte ham, at hun fuldt ud var klar over, at en af de unge piger havde det rigtig skidt. Men hun havde hverken tid eller over skud til selv at gøre noget ved det. Da stod det klart for TEMA VI SKAL STYRE AI ikke omvendt AI er her, der og alle vegne på vores smartphones, computere, arbejdspladser og i mange af de servicer, vi forbruger som borgere i samfundet. I den offentlige sektor er mange kommuner og regioner allerede i test- eller driftsfase med AI-løsninger, mens andre sta Forskerne: AI er ikke menneske mod maskinen, men menneske plus maskinen Balancen mellem menneske og maskine har historisk set været en årelang udfordring i takt med teknologiens udvikling, og den er ikke blevet mindre med generativ AI, der udvikler sig i en hast uden sidestykke. Så byg organisation TEMA hører vi ofte at vejen til langtidshold barhed er effektivisering. Men i virkelig heden hører medarbejderne kun, at de er ved at grave deres egen grav. Byg organisationer, der kan omstille sig Louise Harder Fischer er lektor på IT-Universitetet og har ligesom Jacob Sherson sit blik stift rett af AI, men også: Hvor skal AI slet ikke ind. Lederen skal sammen med med arbejderne definere, hvor de har brug for hjælp til arbejdsopgaverne, hvilke de gerne vil være helt fri for, og hvilke de hellere vil bruge en kollega end AI til at sparre med. Sådan en samtale bør man afvikle tre gange om året TEMA Medarbejderne til lederne: AI må ikke erstatte vores faglige dømmekraft I både Aalborg og Aarhus Kommuner ruller AI ind over såvel velfærden som de mere tekniske områder. Opgaven for medarbejderne og deres tillidsvalgte er at holde ledelsen fast på betydningen af faglig erfaring og dømmekraft Jeg er jo langt mere motiveret for at tage et AI-værktøj i brug, hvis det er meningsfuldt og værdifuldt for mig som medarbejder. Det, mener jeg, er en ledelsesopgave at formulere, så AI er med til at kvalificere mit arbejde. En dygtig ledelse gør det på en måde, så vi medarbejdere føler os inddraget TEMA Lederne til medarbejderne: AI skal kobles til kerneopgaven som beslutningsstøtte Vi skal udnytte potentialet i AI i det daglige arbejde, knytte det til kerneopgaven uden at udhule fagligheden. Det er Jeanett Grønberg Andersen, centerchef i Aalborg Kommune, og Vibeke Bech, leder af Borgerbetj sel halter, går det ud over hele arbejds miljøet. Og nej, det lykkes selvfølgelig ikke altid, men gentagelserne hjælper, og samtidig støtter det positivt i de bekym ringer, der kan være for, at vi sikrer den digitale udvikling i vores samfund med brug af AI i opgaveløsningen. Viden om AI er vigtig KL: AI må aldrig blive målet i sig selv AI har potentiale til at frigive tid og løfte opgaveløsningen i kommunerne, og teknologien er lige nu i bevægelse fra små forsøg til større udbredelse. Det stiller nye krav til faglig ledelse, kvalitetssikring og ikke mindst modet til at stille det vigtigste TEMA Hvilke nye krav stiller AI til faglig ledelse, vurderer du? Der er blevet talt meget om, at AI kan skubbe på, at faglig ledelse bliver endnu vigtigere, fordi man med AI luk ker op for et stort forgreningstræ. Med ét og samme AI-værktøj kan en opgave løses på 100 måder. Derfor kræver det, at l TEMA Jura og AI: Sådan påvirker generativ AI din ledelsesopgave I både Aalborg og Aarhus Kommuner ruller AI ind over såvel velfærden som de mere tekniske områder. Opgaven for medarbejderne og deres tillidsvalgte er at holde ledelsen fast på betydningen af faglig erfaring og dømmekraft, når kunstig tjekkes, og fordi det er vigtigt, hvordan medarbejderen har promptet. Det for udsætter også, at din medarbejder for tæller dig, at der er brugt generativ AI, og fortæller dig, at svaret ikke er tjekket. Derfor er psykologisk tryghed på din arbejdsplads afgørende vigtig også når vi taler AI. Fokus p TEMA Dataetisk Råd: Når AI træffer beslutninger, skal mennesket kunne forklare dem Offentlige myndigheder skal bruge AI ansvarligt til gavn for borgerne uden at svække deres tillid. Det er en ledelsesmæssig opgave at sikre, og derfor skal dataetik, datakvalitet og klare placeringer af ansvar tænk Dataetik: Hvad er det og sådan gør du For mig at se er retssikkerheden et af de største problemer i den fase, vi er i nu. Fordi vi har redskaberne, men endnu ikke har styr på, hvordan vi senere skal forklare brugen af dem. BIRGITTE ARENT EIRIKSSON, DIREKTØR I JUSTITIA OG MEDLEM AF DATAETISK RÅD k Derfor får du Offentlig Ledelse Tre gange om året lander dette ledelsesfagblad i din postkasse. Det er en af gevinsterne ved at være medlem af Ledersektionen i Dansk Socialrådgiver forening eller Chefgruppen i HK Kommunal. Vores ambition er at holde dig opdateret på de nyeste trends og teorier i off