Jeg er jo langt mere motiveret for at tage et AI-værktøj i brug, hvis det er meningsfuldt og værdifuldt for mig som medarbejder. Det, mener jeg, er en ledelsesopgave at formulere, så AI er med til at kvalificere mit arbejde. En dygtig ledelse gør det på en måde, så vi medarbejdere føler os inddraget, og så alle kommer med også dem, som er dybt skræmte af det her. Det faglige ud gangspunkt skal være præmissen for at skabe mening. AI er en kæmpe dagsorden I Aarhus Kommune er fællestillids repræsentant (FTR) for socialrådgiver ne Ida Louise Jervidalo i lige så høj grad optaget af at holde fast i fagligheden for sine kolleger, når AI ruller, som Chri stina Eilers er det i Aalborg. Og AI gør i allerhøjeste grad også sit indtog her dels med nogle af de samme løsninger som i Aalborg, bl.a. test af robotreferat skrivning, men også i borgerbetjening, medarbejderhåndbøger, FAQ-værktøjer, byggesagsbehandling og på flere vedlige holdelsesområder. Fra min plads i FMU (øverste MEDudvalg, red.), som går på tværs af alle magistrater, og i Hoved-MED i Magi stratsafdelingen for Social og Beskæf tigelse ser jeg AI som en kæmpe agenda, vi medarbejdere har en lige så stor inte Det er håbet, at vi kan vende 80-20 til at være 80 % borger kontakt og 20 % administration. Det kan de fleste godt se en pointe i, og mange er også nysgerrige på, hvad AI kan. IDA LOUISE JERVIDALO, FÆLLES TILLIDSREPRÆSENTANT (FTR) FOR SOCIALRÅDGIVERNE, AARHUS KOMMUNE resse i at deltage og blive inddra get i, fordi den får stor betydning for de enkelte faggruppers faglig hed. Derfor har jeg en dagsorden i at holde fast i APSA-perspektivet, dvs. hvad AI betyder for arbejds miljø, personale, samarbejde og arbejdsforhold, siger Ida Louise Jervidalo. Det handler, som Christina Eilers fra Aalborg Kommune også nævner, om tempo i arbejdet, kompleksitet, faglig hed og trivsel, fremhæver Ida Louise Jervidalo. Hvordan ændrer AI på vores opgaver, ansvar, faglige standarder og forventninger til vores arbejde, hvilke kompetencer skal medarbejderne have for at kunne håndtere de nye værktøjer og den usikkerhed, som følger med, så vi ikke laver et A- og et B-hold, og bliver medarbejderne reelt inddraget nok? Det er nogle centrale spørgsmål at stille, og uden at være AI-ekspert er det mit an svar og min rolle som FTR at være med til at kvalificere AI-implementeringen ved at bringe medarbejdernes stemme og faglighed ind. For det er, anerkender hun, en poten tiel faldgrube at implementere AI ukri tisk og på alt. Så risikerer vi gradvist at devaluere og miste grebet om vores egne faglige vurderinger. For hvor kommer din per sonlige faglige erfaring ind i billedet i et AI-værktøj? Og hvem har ansvaret, når AI har været inde over en sag? Hvad med borgerens retssikkerhed hvem sikrer den, hvis der ikke er transparens? Håber AI kan vende 80-20 Når det er sagt, ser Ida Louise Jervidalo et stort potentiale i AI for socialrådgi verne, bl.a. i at få frigivet ressourcer fra det administrative bøvl. Det er håbet, at vi kan vende 80-20 til at være 80 % borgerkontakt og 20 % administration. Det kan de fleste godt se en pointe i, og mange er også nysgerrige på, hvad AI kan. Selv følgelig har vi også yderpositionerne fra jubel til dyb skepsis og panikfor skrækkelse. Selv har jeg også en kritiskkonstruktiv tilgang til det. Jeg er ikke afvisende, men vil gerne bidrage til at bruge det klogt ved at stille de rigtige spørgsmål, som kvalificerer implemen teringen. Hvordan oplever du, at ledelsen håndterer pro cessen med at implementere og arbejde med AI, bl.a. ind dragelse og kompetenceudvik ling af medarbejderne, design osv.? Jeg oplever, at vi på mange måder har en ansvarlig ledelse, som ikke bare kaster sig ud i det, og som ikke bare tænker inddragelse som pynt, men er interesseret i at få tingene til at virke i praksis. Vi har bl.a. nogle grundlæg gende principper for brugen af AI, og vi har udviklet et screeningsværktøj, som vi er berømte for, der vurderer alle AIindsatser ud fra tre helt centrale spørgs mål: Må vi anvende AI her i forhold til lovgivningen, kan vi bruge AI her, altså hvor kompliceret er det at gå i gang med både teknisk og organisatorisk, og bør vi er det etisk forsvarligt? Det er et virke lig godt værktøj. Selvfølgelig er der, erkender hun, en risiko for, at nogle vil se muligheder for besparelser og derfor gerne vil sætte tempo på. Men jeg oplever egentlig, at AI er et fælles projekt for ledelsen og medarbejderne, og da vi godt ved, at AI er kommet for at blive, handler det om at være så konstruktiv som muligt i samspillet mellem mig som tillidsvalgt og ledelsen og jeg kan være med til at sikre, at der bliver lyttet til medarbej dernes bekymringer. Det er også med til at støtte ledelsen i at sætte retning og rammer, så vores faglige dømmekraft ikke forsvinder. OFFE N TL IG LE DE L S E 3 , 2 0 2 6 11 UDGIVET I SAMARBEJDE MELLEM H K KO M M U N A L O G DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING 03 26 TEMA: Velfærdsledelse af kerneopgaven mellem maskine og mennekse: VI SKAL STYRE AI IKKE OMVENDT SIDE 6-19 SPØRGSMÅLET I LEDELSE: MEDARBEJDERE TIL LEDERE: LEDERE TIL MEDARBEJDERE: Hvad virker?, men også hv INDHOLD Uge 44 har bidt sig fast som den årlige Ledelsesuge, hvor god offentlig ledelse bliver sat under lup og til debat i en lang række events, webinarer, podcast m.m. Det er Væksthus for Ledelse, som faciliterer ugen, og programmet kan ses på lederweb.dk. I år er det temaerne om trivsel, AI og f LEDEREN Vi må ikke begå samme fejl med AI som med internettet og sociale medier Kunstig intelligens kommer til at forandre vores arbejdsliv mindst lige så grund læggende, som internettet gjorde. Spørgsmålet er derfor ikke længere, om vi skal bruge AI, men hvad vi vil bruge den til, og hvem der best Spørgsmålet i ledelse skal ikke kun være: Hvad virker?, men også hvad er vigtigt og hvorfor? Det, der kan ligne spildtid i en organisation optaget af effektivitet og målstyring, kan vise sig at være en forudsætning for bedre beslutninger og større trivsel. For ungdomsskoleleder Rasmus Jensen i Aalb aler, der i sin tid havde fået dem til at vælge arbejdet med unge. Det blev sær lig tydeligt, da en medarbejder fortalte ham, at hun fuldt ud var klar over, at en af de unge piger havde det rigtig skidt. Men hun havde hverken tid eller over skud til selv at gøre noget ved det. Da stod det klart for TEMA VI SKAL STYRE AI ikke omvendt AI er her, der og alle vegne på vores smartphones, computere, arbejdspladser og i mange af de servicer, vi forbruger som borgere i samfundet. I den offentlige sektor er mange kommuner og regioner allerede i test- eller driftsfase med AI-løsninger, mens andre sta Forskerne: AI er ikke menneske mod maskinen, men menneske plus maskinen Balancen mellem menneske og maskine har historisk set været en årelang udfordring i takt med teknologiens udvikling, og den er ikke blevet mindre med generativ AI, der udvikler sig i en hast uden sidestykke. Så byg organisation TEMA hører vi ofte at vejen til langtidshold barhed er effektivisering. Men i virkelig heden hører medarbejderne kun, at de er ved at grave deres egen grav. Byg organisationer, der kan omstille sig Louise Harder Fischer er lektor på IT-Universitetet og har ligesom Jacob Sherson sit blik stift rett af AI, men også: Hvor skal AI slet ikke ind. Lederen skal sammen med med arbejderne definere, hvor de har brug for hjælp til arbejdsopgaverne, hvilke de gerne vil være helt fri for, og hvilke de hellere vil bruge en kollega end AI til at sparre med. Sådan en samtale bør man afvikle tre gange om året TEMA Medarbejderne til lederne: AI må ikke erstatte vores faglige dømmekraft I både Aalborg og Aarhus Kommuner ruller AI ind over såvel velfærden som de mere tekniske områder. Opgaven for medarbejderne og deres tillidsvalgte er at holde ledelsen fast på betydningen af faglig erfaring og dømmekraft Jeg er jo langt mere motiveret for at tage et AI-værktøj i brug, hvis det er meningsfuldt og værdifuldt for mig som medarbejder. Det, mener jeg, er en ledelsesopgave at formulere, så AI er med til at kvalificere mit arbejde. En dygtig ledelse gør det på en måde, så vi medarbejdere føler os inddraget TEMA Lederne til medarbejderne: AI skal kobles til kerneopgaven som beslutningsstøtte Vi skal udnytte potentialet i AI i det daglige arbejde, knytte det til kerneopgaven uden at udhule fagligheden. Det er Jeanett Grønberg Andersen, centerchef i Aalborg Kommune, og Vibeke Bech, leder af Borgerbetj sel halter, går det ud over hele arbejds miljøet. Og nej, det lykkes selvfølgelig ikke altid, men gentagelserne hjælper, og samtidig støtter det positivt i de bekym ringer, der kan være for, at vi sikrer den digitale udvikling i vores samfund med brug af AI i opgaveløsningen. Viden om AI er vigtig KL: AI må aldrig blive målet i sig selv AI har potentiale til at frigive tid og løfte opgaveløsningen i kommunerne, og teknologien er lige nu i bevægelse fra små forsøg til større udbredelse. Det stiller nye krav til faglig ledelse, kvalitetssikring og ikke mindst modet til at stille det vigtigste TEMA Hvilke nye krav stiller AI til faglig ledelse, vurderer du? Der er blevet talt meget om, at AI kan skubbe på, at faglig ledelse bliver endnu vigtigere, fordi man med AI luk ker op for et stort forgreningstræ. Med ét og samme AI-værktøj kan en opgave løses på 100 måder. Derfor kræver det, at l TEMA Jura og AI: Sådan påvirker generativ AI din ledelsesopgave I både Aalborg og Aarhus Kommuner ruller AI ind over såvel velfærden som de mere tekniske områder. Opgaven for medarbejderne og deres tillidsvalgte er at holde ledelsen fast på betydningen af faglig erfaring og dømmekraft, når kunstig tjekkes, og fordi det er vigtigt, hvordan medarbejderen har promptet. Det for udsætter også, at din medarbejder for tæller dig, at der er brugt generativ AI, og fortæller dig, at svaret ikke er tjekket. Derfor er psykologisk tryghed på din arbejdsplads afgørende vigtig også når vi taler AI. Fokus p TEMA Dataetisk Råd: Når AI træffer beslutninger, skal mennesket kunne forklare dem Offentlige myndigheder skal bruge AI ansvarligt til gavn for borgerne uden at svække deres tillid. Det er en ledelsesmæssig opgave at sikre, og derfor skal dataetik, datakvalitet og klare placeringer af ansvar tænk Dataetik: Hvad er det og sådan gør du For mig at se er retssikkerheden et af de største problemer i den fase, vi er i nu. Fordi vi har redskaberne, men endnu ikke har styr på, hvordan vi senere skal forklare brugen af dem. BIRGITTE ARENT EIRIKSSON, DIREKTØR I JUSTITIA OG MEDLEM AF DATAETISK RÅD k Derfor får du Offentlig Ledelse Tre gange om året lander dette ledelsesfagblad i din postkasse. Det er en af gevinsterne ved at være medlem af Ledersektionen i Dansk Socialrådgiver forening eller Chefgruppen i HK Kommunal. Vores ambition er at holde dig opdateret på de nyeste trends og teorier i off