aler, der i sin tid havde fået dem til at vælge arbejdet med unge. Det blev sær lig tydeligt, da en medarbejder fortalte ham, at hun fuldt ud var klar over, at en af de unge piger havde det rigtig skidt. Men hun havde hverken tid eller over skud til selv at gøre noget ved det. Da stod det klart for Rasmus Jensen, at tiden var moden til forandring. Et halvt år senere er ungdomsskolen i fuld gang med flere nye tiltag. Rasmus Jensen selv er begyndt at cykle mellem møder i byen. Tidligere ville han have taget bilen og brugt transporttiden på telefonopkald for at være så effektiv som muligt. Men nu bliver cykelturen et gøremålsfrit øjeblik, hvor han kan stoppe op, tænke og åbne op for et andet udsyn, nærvær og glæde. Og ganske tankevæk kende når han alligevel det, han skal. Det, der kan ligne spildtid i en orga nisation optaget af effektivitet, kan således være en forudsætning for bedre beslutninger og større trivsel. Psykolo gerne Kaplan og Kaplan beskriver det som spontan opmærksomhed. Øjeblikke, hvor hjernen sættes fri i modsætning til, når den er tunet ind på en fokuseret op mærksomhed styret af opgaveløsningen. Rasmus Jensens cykelture giver så ledes både en hjernepause og mulighed for mere intuitivt at forholde sig til ufor døjede indtryk, og samtidig understøtter cykelturen en sund sjæl i et sundt lege me. Samme princip er siden introduce ret for medarbejderne gennem reflek sionsfrokoster, hvor de forlader kontoret, nyder frokosten udenfor, bruger deres sanser og lader tankerne flyde frit. Nogle af medarbejdernes første reaktion var: Så kan vi jo ikke nå det hele. Men Rasmus Jensen insisterede på nødvendigheden af tid til undren og refleksion frem for konstant at være i løsningsmode. Også her er erfaringen interessant: Flere giver udtryk for, at de faktisk også når mere. For Rasmus Jensen blev betyd ningen af intuition også tyde ligere efter kurset. At kloge indsigter og beslutninger ikke kun fødes i vores hoved, men også skabes af det, vi intui tivt fornemmer i kroppen og hjertet. En erkendelse, kravene om effektivitet, resultater og målstyring ikke levner megen plads til, fordi man her styres alene af facts og logisk viden. Med et begreb som målsøgende møder, der i højere grad baserer sig på en mere intuitiv mærkbar og æstetisk bevidsthed, åbnes der op for en undren, der kan lære os noget om verden, os selv og forholdet mellem verden og os som mennesker, som den logiske erkendelse ikke formår. I stedet kommer man i kon takt med en anden visdomsdimension, som logikken ikke har adgang til jf. pro fessor i filosofi Dorthe Jørgensen. Det kan ske ved at bygge eller lege en vision frem i mødet med naturen eller ved at inddrage kunsten som sanselig indtryks giver. Gennem indtryk bevæges vi, og derigennem finder vi mening og moti vation til at handle klogt, forstå og være menneske. Undren som en vej til mening Især er undren og tid til eftertænksom hed vigtige greb at bruge i en travl og presset hverdag. Når vi undrer os eller forundres, kommer vi i kontakt med noget, som ikke er rationelt eller umiddelbart til at forklare. Vi giver i stedet plads til hin anden, en anden eftertænksomhed. Vi lytter og tænker fra et andet sted, som vi kender det fra den gode samtale, en gåtur i skoven eller en musikoplevelse. Ann Charlotte Thorsted er ph.d., tidl. lektor ved Aalborg Universitet og forfatter til bøgerne Den legende organisation, At tænke med hjertet (sammen med Finn Thorbjørn Hansen) og senest Bevægende møder gennem Æstetisk Facilitering (BoD, 2026). I dag arbejder hun som selvstændig konsulent, foredragsholder og underviser i æstetisk facilitering. Øjeblikke, hvor vi rammes af noget af betydning, noget væsentligt, og træder ind i et andet resonant og dermed stemt forhold til verden, som den tyske socio log Hartmut Rosa også taler om. Spørgs målet bliver her ikke kun: Hvad virker? Men: Hvad er vigtigt og hvorfor? At gøre som Rasmus Jensen tage de målsøgende og bevægende møder med æstetisk facilitering til sig kræver mod. Ofte vil det rumme en grad af usikker hed at sætte intuitionen fri og erkendel se af, at vi ikke altid har præcise mål og viden til at guide os i en evig forander lig verden. Men netop vekselvirkningen mellem det kontroller- og ukontroller bare kan være afgørende. Som Hartmut Rosa peger på, er det netop i dette spæn dingsfelt, at livet udfolder sig, og mange af fremtidens løsninger findes. Eller sagt med andre ord: Først når vi træder ud af vante forestillinger og gamle vaner og giver plads til intuition, undren og det uforudsete, åbnes nye horisonter, ny viden, nye måder at være, leve og mødes på. Artiklen har afsæt i bogen Bevægende møder gennem Æstetisk Facilitering. OFFE N TL IG LE DE L S E 3 , 2 0 2 6 5 UDGIVET I SAMARBEJDE MELLEM H K KO M M U N A L O G DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING 03 26 TEMA: Velfærdsledelse af kerneopgaven mellem maskine og mennekse: VI SKAL STYRE AI IKKE OMVENDT SIDE 6-19 SPØRGSMÅLET I LEDELSE: MEDARBEJDERE TIL LEDERE: LEDERE TIL MEDARBEJDERE: Hvad virker?, men også hv INDHOLD Uge 44 har bidt sig fast som den årlige Ledelsesuge, hvor god offentlig ledelse bliver sat under lup og til debat i en lang række events, webinarer, podcast m.m. Det er Væksthus for Ledelse, som faciliterer ugen, og programmet kan ses på lederweb.dk. I år er det temaerne om trivsel, AI og f LEDEREN Vi må ikke begå samme fejl med AI som med internettet og sociale medier Kunstig intelligens kommer til at forandre vores arbejdsliv mindst lige så grund læggende, som internettet gjorde. Spørgsmålet er derfor ikke længere, om vi skal bruge AI, men hvad vi vil bruge den til, og hvem der best Spørgsmålet i ledelse skal ikke kun være: Hvad virker?, men også hvad er vigtigt og hvorfor? Det, der kan ligne spildtid i en organisation optaget af effektivitet og målstyring, kan vise sig at være en forudsætning for bedre beslutninger og større trivsel. For ungdomsskoleleder Rasmus Jensen i Aalb aler, der i sin tid havde fået dem til at vælge arbejdet med unge. Det blev sær lig tydeligt, da en medarbejder fortalte ham, at hun fuldt ud var klar over, at en af de unge piger havde det rigtig skidt. Men hun havde hverken tid eller over skud til selv at gøre noget ved det. Da stod det klart for TEMA VI SKAL STYRE AI ikke omvendt AI er her, der og alle vegne på vores smartphones, computere, arbejdspladser og i mange af de servicer, vi forbruger som borgere i samfundet. I den offentlige sektor er mange kommuner og regioner allerede i test- eller driftsfase med AI-løsninger, mens andre sta Forskerne: AI er ikke menneske mod maskinen, men menneske plus maskinen Balancen mellem menneske og maskine har historisk set været en årelang udfordring i takt med teknologiens udvikling, og den er ikke blevet mindre med generativ AI, der udvikler sig i en hast uden sidestykke. Så byg organisation TEMA hører vi ofte at vejen til langtidshold barhed er effektivisering. Men i virkelig heden hører medarbejderne kun, at de er ved at grave deres egen grav. Byg organisationer, der kan omstille sig Louise Harder Fischer er lektor på IT-Universitetet og har ligesom Jacob Sherson sit blik stift rett af AI, men også: Hvor skal AI slet ikke ind. Lederen skal sammen med med arbejderne definere, hvor de har brug for hjælp til arbejdsopgaverne, hvilke de gerne vil være helt fri for, og hvilke de hellere vil bruge en kollega end AI til at sparre med. Sådan en samtale bør man afvikle tre gange om året TEMA Medarbejderne til lederne: AI må ikke erstatte vores faglige dømmekraft I både Aalborg og Aarhus Kommuner ruller AI ind over såvel velfærden som de mere tekniske områder. Opgaven for medarbejderne og deres tillidsvalgte er at holde ledelsen fast på betydningen af faglig erfaring og dømmekraft Jeg er jo langt mere motiveret for at tage et AI-værktøj i brug, hvis det er meningsfuldt og værdifuldt for mig som medarbejder. Det, mener jeg, er en ledelsesopgave at formulere, så AI er med til at kvalificere mit arbejde. En dygtig ledelse gør det på en måde, så vi medarbejdere føler os inddraget TEMA Lederne til medarbejderne: AI skal kobles til kerneopgaven som beslutningsstøtte Vi skal udnytte potentialet i AI i det daglige arbejde, knytte det til kerneopgaven uden at udhule fagligheden. Det er Jeanett Grønberg Andersen, centerchef i Aalborg Kommune, og Vibeke Bech, leder af Borgerbetj sel halter, går det ud over hele arbejds miljøet. Og nej, det lykkes selvfølgelig ikke altid, men gentagelserne hjælper, og samtidig støtter det positivt i de bekym ringer, der kan være for, at vi sikrer den digitale udvikling i vores samfund med brug af AI i opgaveløsningen. Viden om AI er vigtig KL: AI må aldrig blive målet i sig selv AI har potentiale til at frigive tid og løfte opgaveløsningen i kommunerne, og teknologien er lige nu i bevægelse fra små forsøg til større udbredelse. Det stiller nye krav til faglig ledelse, kvalitetssikring og ikke mindst modet til at stille det vigtigste TEMA Hvilke nye krav stiller AI til faglig ledelse, vurderer du? Der er blevet talt meget om, at AI kan skubbe på, at faglig ledelse bliver endnu vigtigere, fordi man med AI luk ker op for et stort forgreningstræ. Med ét og samme AI-værktøj kan en opgave løses på 100 måder. Derfor kræver det, at l TEMA Jura og AI: Sådan påvirker generativ AI din ledelsesopgave I både Aalborg og Aarhus Kommuner ruller AI ind over såvel velfærden som de mere tekniske områder. Opgaven for medarbejderne og deres tillidsvalgte er at holde ledelsen fast på betydningen af faglig erfaring og dømmekraft, når kunstig tjekkes, og fordi det er vigtigt, hvordan medarbejderen har promptet. Det for udsætter også, at din medarbejder for tæller dig, at der er brugt generativ AI, og fortæller dig, at svaret ikke er tjekket. Derfor er psykologisk tryghed på din arbejdsplads afgørende vigtig også når vi taler AI. Fokus p TEMA Dataetisk Råd: Når AI træffer beslutninger, skal mennesket kunne forklare dem Offentlige myndigheder skal bruge AI ansvarligt til gavn for borgerne uden at svække deres tillid. Det er en ledelsesmæssig opgave at sikre, og derfor skal dataetik, datakvalitet og klare placeringer af ansvar tænk Dataetik: Hvad er det og sådan gør du For mig at se er retssikkerheden et af de største problemer i den fase, vi er i nu. Fordi vi har redskaberne, men endnu ikke har styr på, hvordan vi senere skal forklare brugen af dem. BIRGITTE ARENT EIRIKSSON, DIREKTØR I JUSTITIA OG MEDLEM AF DATAETISK RÅD k Derfor får du Offentlig Ledelse Tre gange om året lander dette ledelsesfagblad i din postkasse. Det er en af gevinsterne ved at være medlem af Ledersektionen i Dansk Socialrådgiver forening eller Chefgruppen i HK Kommunal. Vores ambition er at holde dig opdateret på de nyeste trends og teorier i off