TEMA hører vi ofte at vejen til langtidshold barhed er effektivisering. Men i virkelig heden hører medarbejderne kun, at de er ved at grave deres egen grav. Byg organisationer, der kan omstille sig Louise Harder Fischer er lektor på IT-Universitetet og har ligesom Jacob Sherson sit blik stift rettet mod orga nisationen, når vi taler arbejdsproces ser og AI. Hun forsker i arbejdets for andring med teknologi hvad der sker med fagligheden og samarbejdet, når AI gør sit indtog i det. Lige nu er vi i gang med en bevæ gelse fra, at AI er noget, den enkelte medarbejder selv finder ud af at bruge, i retning mod en teknologi, der er vævet ind i selve arbejdsgangene. AI tilpasser sig ikke blot vores arbejdsprocesser, men begynder i stigende grad selv at forme dem, og det sker, uden at nogen nødven digvis har taget en aktiv beslutning om det, siger hun. Og netop fordi ingen kan forudsige, hvor AI som teknologisk revolution bevæger sig hen, er øvelsen med at im plementere AI ikke at gætte rigtigt på teknologien, som Louise Harder Fischer udtrykker det, men derimod at forsikre sig mod en uforudsigelig udvikling. Mit bedste råd til kommuner og regioner er derfor: Design en organisa tion, der kan blive ved med at omstille sig, uanset hvad teknologien gør. Vi kan aldrig lukke gabet mellem den teknolo giske og organisatoriske udvikling, fordi teknologien går langt hurtigere, end det er menneskeligt muligt at omstille sig. Jo, lederne skal selvfølgelig forfølge effektiviseringspotentialet, men de skal i lige så høj grad træne den sociotekniske modenhed i organisationen for at lykkes med at skabe arbejde, som er menings fuldt og indholdsrigt for medarbejderne. Dømmekraften ind i systemet I Jacob Shersons vision om at tænke i hybrid intelligens skal lederne være frontløbere for en høj grad af psykolo gisk tryghed for at lykkes. Når lederne inviterer leverandører ind til at bygge nye AI-systemer, har de brug for, at medarbejderne tør råbe op 8 O FFE NT L IG L ED EL SE 3 , 2 0 2 6 Jacob Sherson er lektor og leder af Center for Hybrid Intelligens på Aarhus Universitet. Her arbejder han med, hvor dan vi skal organisere, lede og lære, når mennesker og AI løser opgaver sammen. Louise Harder Fischer er lektor på IT-Universitetet og er optaget af, hvad AI betyder for arbejdsprocesserne i en organisation. og være med til at udvikle agenterne, så de i sidste ende gør medarbejderne klogere frem for systemet. Systemerne skal bygge på medarbejdernes dømme kraft, erfaring og kreativitet, så de bliver mindre standardiserede og mere specia liserede. For når AI bruges klogt til at overskue og håndtere de store datamængder, fri giver det tid til den personlige relations opbygning, pointerer han. Relationsopbygning, der handler om at hjælpe det enkelte menneske med dets problemer. Tænk, hvis vi hav de ledere, der gik foran og sagde: Det er sådan en offentlig sektor, vi gerne vil have. Det ville gøre Danmark konkur rencedygtig i fremtiden på en helt anden måde. Det kræver, fastslår Jacob Sherson, et brugercentreret design, fokuseret kom petenceudvikling, organisatorisk læring og psykologisk tryghed, så medarbejdere tør eksperimentere, lære og fejle med teknologien. Fem gode råd til hybrid intelligens 1. Generativ AI skal ses som en forandring af arbejdet ikke bare som ny teknologi 2. AI gør innovation til noget, flere medarbejdere kan deltage i 3. Menneske + AI er vigtigere end menneske versus AI 4. Kompetenceudvikling er en forudsætning for at lykkes 5. Psykologisk tryghed er afgørende for AI-innovation. Kilde: A Hybrid Intelligent Change Management Approach to Generative AI Adoption (Jacob Sherson, 2024). Flyt fokus fra ren effektivisering Louise Harder Fischer ser samtalen i organisationen som den helt centrale dåseåbner, når AI-implementeringen kører. Fordi det er her, spørgsmål, tvivl og usikkerhed om trivsel og faglighed gemmer sig spørgsmål, som på langt sigt er vigtige for, om AI-projekterne lyk kes. Derfor skal lederne spørge sig selv, hvordan de dybt erfarne medarbejdere kommer med i dialogen om at udvikle en ny form for faglighed med de nye teknolo gier, pointerer Louise Harder Fischer. Måske skal den erfarne socialråd giver være med til at designe arbejdet rundt om AI-assistenten, så det fører til høj kvalitet og højere faglighed som led i en karriereudvikling. Der vil opstå nye roller, der skal ses som attraktive frem for som en trussel, og det er en ledelses opgave sammen med HR at definere de roller og støtte medarbejderne i at finde sig til rette i dem. Det kræver en struktureret dialog, hvor opgaver og delopgaver bliver gennemgået af leder og team sammen, anbefaler hun. Sammen skal man se på, hvilke opgaver der kan klares helt eller delvist UDGIVET I SAMARBEJDE MELLEM H K KO M M U N A L O G DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING 03 26 TEMA: Velfærdsledelse af kerneopgaven mellem maskine og mennekse: VI SKAL STYRE AI IKKE OMVENDT SIDE 6-19 SPØRGSMÅLET I LEDELSE: MEDARBEJDERE TIL LEDERE: LEDERE TIL MEDARBEJDERE: Hvad virker?, men også hv INDHOLD Uge 44 har bidt sig fast som den årlige Ledelsesuge, hvor god offentlig ledelse bliver sat under lup og til debat i en lang række events, webinarer, podcast m.m. Det er Væksthus for Ledelse, som faciliterer ugen, og programmet kan ses på lederweb.dk. I år er det temaerne om trivsel, AI og f LEDEREN Vi må ikke begå samme fejl med AI som med internettet og sociale medier Kunstig intelligens kommer til at forandre vores arbejdsliv mindst lige så grund læggende, som internettet gjorde. Spørgsmålet er derfor ikke længere, om vi skal bruge AI, men hvad vi vil bruge den til, og hvem der best Spørgsmålet i ledelse skal ikke kun være: Hvad virker?, men også hvad er vigtigt og hvorfor? Det, der kan ligne spildtid i en organisation optaget af effektivitet og målstyring, kan vise sig at være en forudsætning for bedre beslutninger og større trivsel. For ungdomsskoleleder Rasmus Jensen i Aalb aler, der i sin tid havde fået dem til at vælge arbejdet med unge. Det blev sær lig tydeligt, da en medarbejder fortalte ham, at hun fuldt ud var klar over, at en af de unge piger havde det rigtig skidt. Men hun havde hverken tid eller over skud til selv at gøre noget ved det. Da stod det klart for TEMA VI SKAL STYRE AI ikke omvendt AI er her, der og alle vegne på vores smartphones, computere, arbejdspladser og i mange af de servicer, vi forbruger som borgere i samfundet. I den offentlige sektor er mange kommuner og regioner allerede i test- eller driftsfase med AI-løsninger, mens andre sta Forskerne: AI er ikke menneske mod maskinen, men menneske plus maskinen Balancen mellem menneske og maskine har historisk set været en årelang udfordring i takt med teknologiens udvikling, og den er ikke blevet mindre med generativ AI, der udvikler sig i en hast uden sidestykke. Så byg organisation TEMA hører vi ofte at vejen til langtidshold barhed er effektivisering. Men i virkelig heden hører medarbejderne kun, at de er ved at grave deres egen grav. Byg organisationer, der kan omstille sig Louise Harder Fischer er lektor på IT-Universitetet og har ligesom Jacob Sherson sit blik stift rett af AI, men også: Hvor skal AI slet ikke ind. Lederen skal sammen med med arbejderne definere, hvor de har brug for hjælp til arbejdsopgaverne, hvilke de gerne vil være helt fri for, og hvilke de hellere vil bruge en kollega end AI til at sparre med. Sådan en samtale bør man afvikle tre gange om året TEMA Medarbejderne til lederne: AI må ikke erstatte vores faglige dømmekraft I både Aalborg og Aarhus Kommuner ruller AI ind over såvel velfærden som de mere tekniske områder. Opgaven for medarbejderne og deres tillidsvalgte er at holde ledelsen fast på betydningen af faglig erfaring og dømmekraft Jeg er jo langt mere motiveret for at tage et AI-værktøj i brug, hvis det er meningsfuldt og værdifuldt for mig som medarbejder. Det, mener jeg, er en ledelsesopgave at formulere, så AI er med til at kvalificere mit arbejde. En dygtig ledelse gør det på en måde, så vi medarbejdere føler os inddraget TEMA Lederne til medarbejderne: AI skal kobles til kerneopgaven som beslutningsstøtte Vi skal udnytte potentialet i AI i det daglige arbejde, knytte det til kerneopgaven uden at udhule fagligheden. Det er Jeanett Grønberg Andersen, centerchef i Aalborg Kommune, og Vibeke Bech, leder af Borgerbetj sel halter, går det ud over hele arbejds miljøet. Og nej, det lykkes selvfølgelig ikke altid, men gentagelserne hjælper, og samtidig støtter det positivt i de bekym ringer, der kan være for, at vi sikrer den digitale udvikling i vores samfund med brug af AI i opgaveløsningen. Viden om AI er vigtig KL: AI må aldrig blive målet i sig selv AI har potentiale til at frigive tid og løfte opgaveløsningen i kommunerne, og teknologien er lige nu i bevægelse fra små forsøg til større udbredelse. Det stiller nye krav til faglig ledelse, kvalitetssikring og ikke mindst modet til at stille det vigtigste TEMA Hvilke nye krav stiller AI til faglig ledelse, vurderer du? Der er blevet talt meget om, at AI kan skubbe på, at faglig ledelse bliver endnu vigtigere, fordi man med AI luk ker op for et stort forgreningstræ. Med ét og samme AI-værktøj kan en opgave løses på 100 måder. Derfor kræver det, at l TEMA Jura og AI: Sådan påvirker generativ AI din ledelsesopgave I både Aalborg og Aarhus Kommuner ruller AI ind over såvel velfærden som de mere tekniske områder. Opgaven for medarbejderne og deres tillidsvalgte er at holde ledelsen fast på betydningen af faglig erfaring og dømmekraft, når kunstig tjekkes, og fordi det er vigtigt, hvordan medarbejderen har promptet. Det for udsætter også, at din medarbejder for tæller dig, at der er brugt generativ AI, og fortæller dig, at svaret ikke er tjekket. Derfor er psykologisk tryghed på din arbejdsplads afgørende vigtig også når vi taler AI. Fokus p TEMA Dataetisk Råd: Når AI træffer beslutninger, skal mennesket kunne forklare dem Offentlige myndigheder skal bruge AI ansvarligt til gavn for borgerne uden at svække deres tillid. Det er en ledelsesmæssig opgave at sikre, og derfor skal dataetik, datakvalitet og klare placeringer af ansvar tænk Dataetik: Hvad er det og sådan gør du For mig at se er retssikkerheden et af de største problemer i den fase, vi er i nu. Fordi vi har redskaberne, men endnu ikke har styr på, hvordan vi senere skal forklare brugen af dem. BIRGITTE ARENT EIRIKSSON, DIREKTØR I JUSTITIA OG MEDLEM AF DATAETISK RÅD k Derfor får du Offentlig Ledelse Tre gange om året lander dette ledelsesfagblad i din postkasse. Det er en af gevinsterne ved at være medlem af Ledersektionen i Dansk Socialrådgiver forening eller Chefgruppen i HK Kommunal. Vores ambition er at holde dig opdateret på de nyeste trends og teorier i off