Dataetik: Hvad er det og sådan gør du For mig at se er retssikkerheden et af de største problemer i den fase, vi er i nu. Fordi vi har redskaberne, men endnu ikke har styr på, hvordan vi senere skal forklare brugen af dem. BIRGITTE ARENT EIRIKSSON, DIREKTØR I JUSTITIA OG MEDLEM AF DATAETISK RÅD komplekse og tunge sager, siger Birgitte Arent Eiriksson og fortsætter: Men brugen af AI kan også forandre retssikkerheden, hvis der lægges vægt på fejlagtige oplysninger, som fører til for kerte afgørelser eller bruges i strid med lovgivningen. Og måske er det svært at se, hvordan data er blevet brugt og af hvem. Vi kan ikke finde mennesket i det, og det gør noget for forklarligheden. Hvem har ansvaret hvor er mennesket? Birgitte Arent Eiriksson giver et andet eksempel: automatisk referatskrivning. Du har haft et langt møde med din sagsbehandler, AI laver et referat på baggrund af samtalen, som er blevet optaget, men udelader noget. Hvem har så ansvaret for, at referatet er korrekt? Det kan være svært for dig som borger at overskue, men det kan have betydning for en senere afgørelse i din sag. Det er et ansvar, vi ikke kan give bor gerne. Det må den øverste ledelse og politikerne i kommunen tage stilling til. Så for mig at se er retssikkerheden et af de største problemer i den fase, vi er i nu. Fordi vi har redskaberne, men endnu ikke har styr på, hvordan vi senere skal forklare brugen af dem. Det gælder også uddannelse af med arbejderne, påpeger hun. Det skal der investeres ordentligt i fra begyndelsen, så medarbejderne er klædt på til arbejdet. Ellers risikerer man uheldige sager, hvor alle peger fing re, og borgerne mister tilliden. Det er vigtigt at huske, at det ikke handler om at komme først med en løsning, men om at løse det bedst. Derfor er det fornuftigt at starte i mindre skala og ikke med det sværeste, høste erfaringerne og gå videre til et større område. Tænk andre fagligheder ind Hvordan mener du, at ledere i kommu ner og regioner bedst tackler disse over vejelser i forbindelse med implemente ring og brug af AI i velfærdsopgaver? Det er en rigtig god idé at sørge for, at alle ni dataetiske principper er op fyldt, når man giver sig i kast med et nyt AI-projekt, fordi sandsynligheden for, at resultatet bliver bedre, er langt større. Og det, mener jeg, at den øverste ledelse er ansvarlig for. Det er også deres ansvar at vide, hvem der har ansvaret længere nede i systemerne. Og så skal de selvføl gelig også sikre, at de opererer inden for lovens rammer, så man ikke laver et system, der ikke lever op til kravene. Her er det godt at koble flere fagligheder på, både jurister og fx socialrådgivere, som kender til området, har et skarpt øje og kan se fejlene. Lovgivningen behøver ikke at være et benspænd politikerne ønsker og forventer jo selv større udbre delse af AI. Dataetisk Råd definerer dataetik sådan her: Dataetik er den del af etikken, der drejer sig om, hvordan vi behandler data, inklusive de måder vi udvikler og anvender nye digitale teknologier som kunstig intelligens. Dataetikkens fokus er derfor ikke data som sådan, men de måder vi mennesker handler på, når vi indsamler, skaber, gemmer, analyserer, deler og anvender data. Dataetisk Råd har udarbejdet en guide i fem trin til, hvordan man kan arbejde med dataetiske problemstillinger, bl.a. i forbindelse med implementering og brug af AI: 1. Afklar problemstillingen: Udfordrer den måde, I bruger data på, de etiske værdier og principper? 2. Find relevante hensyn: Hvilke dilemmaer opstår i brugen af data, hvad taler for og imod? 3. Vurder argumenter for og imod: Den endelige konklusion skal være saglig og velbegrundet. 4. Afvej og beslut: Hold alle hensyn for og imod op imod hinanden og beslut, hvad I gør. 5. Evaluer og opdater: Forholdene, vilkårene, teknologien og verden omkring os forandrer sig løbende. Hold øje med udviklingen og vær klar til at justere, når behovet opstår. Læs en udførlig beskrivelse af både dataetiske problemstillinger og de fem trin i guiden i publikationen Dataetik. Sådan gør du (Dataetisk Råd, 2026): bit.ly/4Av17gL Dataetik Sådan gør du? OFFE N TL IG LE DE L S E 3 , 2 0 2 6 19 UDGIVET I SAMARBEJDE MELLEM H K KO M M U N A L O G DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING 03 26 TEMA: Velfærdsledelse af kerneopgaven mellem maskine og mennekse: VI SKAL STYRE AI IKKE OMVENDT SIDE 6-19 SPØRGSMÅLET I LEDELSE: MEDARBEJDERE TIL LEDERE: LEDERE TIL MEDARBEJDERE: Hvad virker?, men også hv INDHOLD Uge 44 har bidt sig fast som den årlige Ledelsesuge, hvor god offentlig ledelse bliver sat under lup og til debat i en lang række events, webinarer, podcast m.m. Det er Væksthus for Ledelse, som faciliterer ugen, og programmet kan ses på lederweb.dk. I år er det temaerne om trivsel, AI og f LEDEREN Vi må ikke begå samme fejl med AI som med internettet og sociale medier Kunstig intelligens kommer til at forandre vores arbejdsliv mindst lige så grund læggende, som internettet gjorde. Spørgsmålet er derfor ikke længere, om vi skal bruge AI, men hvad vi vil bruge den til, og hvem der best Spørgsmålet i ledelse skal ikke kun være: Hvad virker?, men også hvad er vigtigt og hvorfor? Det, der kan ligne spildtid i en organisation optaget af effektivitet og målstyring, kan vise sig at være en forudsætning for bedre beslutninger og større trivsel. For ungdomsskoleleder Rasmus Jensen i Aalb aler, der i sin tid havde fået dem til at vælge arbejdet med unge. Det blev sær lig tydeligt, da en medarbejder fortalte ham, at hun fuldt ud var klar over, at en af de unge piger havde det rigtig skidt. Men hun havde hverken tid eller over skud til selv at gøre noget ved det. Da stod det klart for TEMA VI SKAL STYRE AI ikke omvendt AI er her, der og alle vegne på vores smartphones, computere, arbejdspladser og i mange af de servicer, vi forbruger som borgere i samfundet. I den offentlige sektor er mange kommuner og regioner allerede i test- eller driftsfase med AI-løsninger, mens andre sta Forskerne: AI er ikke menneske mod maskinen, men menneske plus maskinen Balancen mellem menneske og maskine har historisk set været en årelang udfordring i takt med teknologiens udvikling, og den er ikke blevet mindre med generativ AI, der udvikler sig i en hast uden sidestykke. Så byg organisation TEMA hører vi ofte at vejen til langtidshold barhed er effektivisering. Men i virkelig heden hører medarbejderne kun, at de er ved at grave deres egen grav. Byg organisationer, der kan omstille sig Louise Harder Fischer er lektor på IT-Universitetet og har ligesom Jacob Sherson sit blik stift rett af AI, men også: Hvor skal AI slet ikke ind. Lederen skal sammen med med arbejderne definere, hvor de har brug for hjælp til arbejdsopgaverne, hvilke de gerne vil være helt fri for, og hvilke de hellere vil bruge en kollega end AI til at sparre med. Sådan en samtale bør man afvikle tre gange om året TEMA Medarbejderne til lederne: AI må ikke erstatte vores faglige dømmekraft I både Aalborg og Aarhus Kommuner ruller AI ind over såvel velfærden som de mere tekniske områder. Opgaven for medarbejderne og deres tillidsvalgte er at holde ledelsen fast på betydningen af faglig erfaring og dømmekraft Jeg er jo langt mere motiveret for at tage et AI-værktøj i brug, hvis det er meningsfuldt og værdifuldt for mig som medarbejder. Det, mener jeg, er en ledelsesopgave at formulere, så AI er med til at kvalificere mit arbejde. En dygtig ledelse gør det på en måde, så vi medarbejdere føler os inddraget TEMA Lederne til medarbejderne: AI skal kobles til kerneopgaven som beslutningsstøtte Vi skal udnytte potentialet i AI i det daglige arbejde, knytte det til kerneopgaven uden at udhule fagligheden. Det er Jeanett Grønberg Andersen, centerchef i Aalborg Kommune, og Vibeke Bech, leder af Borgerbetj sel halter, går det ud over hele arbejds miljøet. Og nej, det lykkes selvfølgelig ikke altid, men gentagelserne hjælper, og samtidig støtter det positivt i de bekym ringer, der kan være for, at vi sikrer den digitale udvikling i vores samfund med brug af AI i opgaveløsningen. Viden om AI er vigtig KL: AI må aldrig blive målet i sig selv AI har potentiale til at frigive tid og løfte opgaveløsningen i kommunerne, og teknologien er lige nu i bevægelse fra små forsøg til større udbredelse. Det stiller nye krav til faglig ledelse, kvalitetssikring og ikke mindst modet til at stille det vigtigste TEMA Hvilke nye krav stiller AI til faglig ledelse, vurderer du? Der er blevet talt meget om, at AI kan skubbe på, at faglig ledelse bliver endnu vigtigere, fordi man med AI luk ker op for et stort forgreningstræ. Med ét og samme AI-værktøj kan en opgave løses på 100 måder. Derfor kræver det, at l TEMA Jura og AI: Sådan påvirker generativ AI din ledelsesopgave I både Aalborg og Aarhus Kommuner ruller AI ind over såvel velfærden som de mere tekniske områder. Opgaven for medarbejderne og deres tillidsvalgte er at holde ledelsen fast på betydningen af faglig erfaring og dømmekraft, når kunstig tjekkes, og fordi det er vigtigt, hvordan medarbejderen har promptet. Det for udsætter også, at din medarbejder for tæller dig, at der er brugt generativ AI, og fortæller dig, at svaret ikke er tjekket. Derfor er psykologisk tryghed på din arbejdsplads afgørende vigtig også når vi taler AI. Fokus p TEMA Dataetisk Råd: Når AI træffer beslutninger, skal mennesket kunne forklare dem Offentlige myndigheder skal bruge AI ansvarligt til gavn for borgerne uden at svække deres tillid. Det er en ledelsesmæssig opgave at sikre, og derfor skal dataetik, datakvalitet og klare placeringer af ansvar tænk Dataetik: Hvad er det og sådan gør du For mig at se er retssikkerheden et af de største problemer i den fase, vi er i nu. Fordi vi har redskaberne, men endnu ikke har styr på, hvordan vi senere skal forklare brugen af dem. BIRGITTE ARENT EIRIKSSON, DIREKTØR I JUSTITIA OG MEDLEM AF DATAETISK RÅD k Derfor får du Offentlig Ledelse Tre gange om året lander dette ledelsesfagblad i din postkasse. Det er en af gevinsterne ved at være medlem af Ledersektionen i Dansk Socialrådgiver forening eller Chefgruppen i HK Kommunal. Vores ambition er at holde dig opdateret på de nyeste trends og teorier i off